Rapporten - Sundhedsstyrelsen

PET
(Positron EmissionsTomografi)
Anbefalinger for udbygning af PET og
FDG produktion
Sundhedsstyrelsen
Juli 2002

Indholdsfortegnelse
1. BAGGRUND FOR GRUPPENS NEDSÆTTELSE ...................................................................3
Arbejdsgruppens sammensætning................................................................................................4
2. SAMMENFATNING
OG KONKLUSION.................................................................................5
3. BEHOVET FOR PET..................................................................................................................7
Indikationer for PET ....................................................................................................................7
Betydning for patientforløb..........................................................................................................8
Ændringer i diagnostiske forløb...................................................................................................8
Prognoser (kapacitetsbehov)........................................................................................................8
Samspillet mellem kliniker og diagnostiker.................................................................................8
Forskning .....................................................................................................................................9
Klinisk forskning .........................................................................................................................9
Basalforskning .............................................................................................................................9
Andet..........................................................................................................................................10
4. PET TEKNOLOGIEN ...............................................................................................................11
Dedikeret PET............................................................................................................................11
Gammakamera PET (”koincidens-gamma-kamera”) ................................................................11
Nye skannere..............................................................................................................................12
PET/CT ......................................................................................................................................12
Kameraernes teknologiske levetid .............................................................................................13
5. NUVÆRENDE ORGANISERING ...........................................................................................14
Samarbejde mellem amterne......................................................................................................14
Central model med PET-skannere ved de store onkologiske centre..........................................17
Decentral model .........................................................................................................................18
Central model med decentrale satellitter....................................................................................18
7. FDG-PRODUKTION ................................................................................................................20
Krav til FDG-produktion ...........................................................................................................20
Strålehygiejne.............................................................................................................................20
Forsyningssikkerhed ..................................................................................................................20
Personale ....................................................................................................................................21
Udvikling ...................................................................................................................................21
Aktuelle FDG-produktionskapacitet..........................................................................................21
Trecentermodel ..........................................................................................................................22
Risø-Modellen............................................................................................................................22
Kombinationsmodel...................................................................................................................23
8. PERSONALE ............................................................................................................................24
Personale og Uddannelse ...........................................................................................................24
Undersøgelsesudstyr ..................................................................................................................24
Normeringsberegning.................................................................................................................24
Personalekrav.............................................................................................................................25
9. ØKONOMISKE OVERVEJELSER..........................................................................................27
PET-kameraer ............................................................................................................................27
FDG-produktion.........................................................................................................................28
Transport ....................................................................................................................................28
Konklusion.................................................................................................................................28
2

1. BAGGRUND FOR GRUPPENS NEDSÆTTELSE
Indenfor det billeddiagnostiske område er der en hastig udvikling i gang og PET (positron
emissionstomografi) er en af de nyere metoder. Udfordringen ligger i at finde ud af hvilken
diagnostiske metode, der er den bedste til de enkelte patientgrupper. Når en ny undersøgelse skal
indføres, er det vigtigt, at der ses på
- undersøgelsens tekniske kvalitet
- undersøgelsens sensitivitet, specificitet og prædikative diagnostiske værdi
- om undersøgelsen medfører en revision af diagnosen(rne)
- om undersøgelsen medfører ændring af behandlingsstrategi
- omkostnings-effektivitet
Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) udgav i juni 2001 en
redegørelse vedrørende klinisk PET med radioaktivt sporstof, primært sporstoffet 18
fluorodeoxyglukose (FDG), samt en litteraturgennemgang, som redegjorde for evidensen
vedrørende klinisk anvendelse af PET med FDG. På baggrund af denne rapport har
Sundhedsstyrelsen fundet det vigtigt at afklare, hvorledes en hensigtsmæssig udbredelse PET
tilrettelægges.
Udbredningen af PET i Danmark er i fuld gang, således er der allerede etableret eller planlagt
etableret PET på en række hospitaler landet over. Der findes to PET-centre i Danmark (Århus
Universitetshospital og Rigshospitalet), og begge centre er forskningscentre, som er i besiddelse af
dedikerede PET-skannere og producerer sporstoffer. Fyns amt har vedtaget at etablere et PETcenter
med anskaffelse af dedikeret PET og etablering af isotopproduktion.
Brugen af PET kræver store investerings- og driftsudgifter og uddannelse af tilstrækkeligt
personale. Der er til produktionen og brugen af de radioaktive sporstoffer koblet en række
strålehygiejniske problemer.
I Danmark fremstilles FDG aktuelt kun på de to etablerede PET-centre (Århus Universitetshospital
og Rigshospitalet). På grund af den forventede øgning i brugen af PET må den nuværende
produktion formodes at øges inden for de kommende år, dette vil kræve oprustning af produktionen.
Sundhedsstyrelsen indkaldte til et møde den 30.10.01 med henblik på at få afklaret, hvorledes en
hensigtsmæssig udbredelse af PET teknologien kan tilrettelægges. På mødet blev det besluttet at
nedsætte en hurtigarbejdende arbejdsgruppe med det kommissorium at udarbejde et forslag for
hensigtsmæssig udbredelse af PET i Danmark.
Rapporten er fokuseret på
1. PET teknologien
2. Udbygning af PET
3. FDG-produktion.
under hensyntagen til
- patientforløb
- nødvendigheden af samarbejde mellem diagnostikere og klinikere
- personaleressourcer
- økonomi
- udvikling.
3

Arbejdsgruppens sammensætning.
Klinikchef, dr. med. Liselotte Højgaard, Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling,
Rigshospitalet.
Professor, adm. overlæge dr. med. Poul Flemming Høilund-Carlsen, Nuklearmedicinsk Afdeling.,
Odense Universitetshospital.
Professor, overlæge dr. med. Albert Gjedde, PET-Center, Århus Kommunehospital.
Overlæge, dr. med. Inge-Lis Kanstrup, Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling, Herlev
Amtssygehus.
Overlæge Jens Jørgen Jensen, Nuklearmedicinsk Afdeling, Herning Sygehus.
1. reservelæge, ph.d. Ulrik Lassen, Medicinsk Afdeling F, Hillerød Sygehus.
Overlæge Erik Lundorf, Billeddiagnostisk Afdeling, Skejby Sygehus.
Cheffysiker, ph.d. Jesper Carl, Onkologisk Afdeling, Aalborg Sygehus.
Vicedirektør, civ.ing., HD og MPA Jørgen Honoré, Forskningscenter Risø indtil 30.4.02,
herefter afdelingschef, ph.d. Benny Majborn, Forskningscenter Risø..
Fuldmægtig Trine Friis, Amtsrådsforeningen.
Kontorchef, overlæge dr. med. Steen Werner Hansen (formand), Sundhedsstyrelsen, 5. kontor.
Sekretariatsfunktionen blev varetaget af læge Karin Mogensen, Sundhedsstyrelsen, 5. kontor.
4

2. SAMMENFATNING OG KONKLUSION
”Redegørelse vedrørende klinisk PET-scanning med FDG” som Center for Evaluering og
Medicinsk Teknologivurdering udgav i juni 2001 viste at den kliniske nytte af PET var sparsomt
dokumenteret. Der er siden kommet flere undersøgelser, der viser, at dedikeret PET har en
berettigelse inden for specielt onkologi og at resultatet af PET-undersøgelser kan have
behandlingsmæssig konsekvens. Dette understreger behovet for en udbygningsmodel inden for
området.
Valg af udbygningsmodel afhænger især af det regionale behov for PET baseret på indikationerne
for benyttelse af undersøgelsen, af PET-skannernes egenskaber, mulighederne for at opnå
tilstrækkelig kvalitet af undersøgelserne og udnyttelsesgraden af apparaterne. Behovet bestemmes
for øjeblikket overvejende af onkologiske undersøgelser med FDG og skønnes indtil videre at være
på 500-600 undersøgelser årligt i mindre amter og ca. det dobbelte i store amter, og med stigende
tendens. Det betyder, at kun et stort amt kan udnytte en enkelt skanner fuldt ud, hvis man regner
med en kapacitet på 1000-1400 undersøgelser årligt på de nuværende skannere . Dette kunne
tilsyneladende tale for modeller med anvendelse af gamma-PET, hvor resten af gammakameraets
kapacitet anvendes til andre undersøgelser. Imidlertid er opløsningsevnen med gamma-PET for
ringe (ca. halvt så god som med dedikeret PET) til at undersøgelsestypen kan anbefales ved kræft,
hvor tidlig diagnostik og påvisning af små svulster og metastaser kan være kritisk for et godt
behandlingsresultat. Endvidere er de ovenstående anbefalinger for brug af PET-skanning baseret på
resultater ved brug af dedikeret PET. Den kliniske bedømmelse og tolkning ved gamma-PET findes
vanskeligere end ved dedikeret PET.
Dedikerede PET-skannere kan kun bruges til PET undersøgelser, hvorfor der kræves et stort
patientunderlag for at gøre dem rentable. Når dette underlag er til stede, er der ikke den store forskel
på undersøgelsesprisen ved de forskellige skanningstyper.
Der hersker en del usikkerhed om, hvor stort efterspørgslen efter PET bliver. Der sker en hastig
udvikling inden for det billeddiagnostiske område, hvor fremtiden i øjeblikket tegner til fusion af
flere billeddiagnostiske teknikker (image fusion) f.eks. PET/CT. Derudover er det usikkert hvilken
rolle kliniske PET undersøgelser vil få inden for f.eks. kardiologi og neurologi. I ’Redegørelse
vedrørende klinisk PET med FDG’ (Sundhedsstyrelsen 2001) anslås behovet til 12.000
undersøgelser i år 2004, dette svarer til, hvad en sammenlignelig canadisk rapport (PET-scan in
Quebec, okt. 2001) er kommet frem til.
På baggrund af ovennævnte finder arbejdsgruppen at der må satses på dedikeret PET i stedet for
gamma-PET, samt at dedikeret PET i opbygningsfasen geografisk koncentreres omkring de fem
onkologiske centre og i universitetsmiljøer for at sikre dels optimal udnyttelse inden for det
onkologiske område, dels høj udnyttelse af skannerne inden for andre højt specialiserede områder
og et tæt tværfagligt samarbejde af hensyn til kvalitetssikring, forskning og undervisning.
Endvidere tages der herved hensyn til at PET-skanning i fremtiden i højere grad vil kunne anvendes
i relation til planlægning af f.eks. strålebehandling.
Den centrale model vil endvidere være mere hensigtsmæssig i tilfælde af, at kortlivede isotoper med
tiden mere eller mindre kommer til at afløse FDG, hvilket indebærer, at kun store centre med egen
cyklotron vil kunne fungere rationelt.
5

Det hindrer ikke at decentral brug af dedikerede PET-skannere på længere sigt kan få en plads, hvis
patientunderlaget og de rette faglige, personalemæssige, tekniske og samarbejdsmæssige
forudsætninger er til stede.
Såfremt dedikeret PET ikke er til rådighed og det lægefagligt skønnes at gamma PET kan give
kliniske oplysninger, det ikke er muligt at få med andre billeddiagnostiske modaliteter, vil det - så
længe PET-kapaciteten ikke er fuldt udbygget - være rimeligt at udføre undersøgelsen. Desuden kan
gamma-kameraerne bruges til andre klinisk fysiologiske undersøgelser.
Der er i Danmark i øjeblikket to FDG-produktionssteder steder, Århus og Rigshospitalet. Fyns Amt
har vedtaget at etablere et produktionssted i forbindelse med etablering af et PET-center. Det vil
bringe den samlede FDG-produktionskapacitet på 25.000-30.000 doser om året. Det er på grund af
de nye radiofarmaka med kortlivede isotoper ikke muligt at forestille sig en isotop-produktion helt
uafhængig af de kliniske, forskningsorienterede PET-centre. Af hensyn til klinisk forskning og
udvikling findes det endvidere hensigtsmæssigt, at produktion og klinik er knyttet sammen. De tre
centre skønnes således i en årrække fremover at kunne dække efterspørgslen efter FDG. Såfremt de
ikke kan dække FDG efterspørgslen, kan Risøs projektforslag indgå i en kombinationsmodel. 1
1 Risø repræsentant er ikke enig i, at en kombinationsmodel kun vil være relevant, hvis behovet for FDG viser sig at
være større end anatget. Hvis Risø etablerer et isotopcenter med en cyklotron, vil Risø kunne tilbyde såvel
forskningssamarbejde som hjælp til at dække behovet for bl.a. FDG.
6

3. BEHOVET FOR PET
Indikationer for PET
PET kan anvendes til primær diagnostik, stadieinddeling, recidivdiagnostik og monitorering af
behandlingseffekt ved en række cancersygdomme.
Til primær diagnostik er det dokumenteret, at PET kan anvendes ved lungecancer, hvor PET kan
afgøre om SPN (solitary pulmonary nodul) er malign eller ej. Høj FDG-optagelse tyder på
malignitet, lav FDG optagelse tyder på benigne forhold. Den diagnostiske sikkerhed er over 90%
ved denne problemstilling. Ved en positiv PET vil man således oftest bioptere for at få den endelige
diagnose, mens man ved en negativ skanning formentlig kan undlade indgrebet, idet den negative
prædiktive værdi er høj.
Til stadieinddeling og præcis afgrænsning af tumorer er PET-anvendelsen dokumenteret ved
1. Lungecancer
2. Hodgkin og non-Hodgkin lymfom
3. Hoved-hals cancer (dog ikke i CNS og gl. thyreoidea)
4. Malignt melanom
5. Esophaguscancer
6. Colorectal cancer
7. Primær levercancer
8. Ukendt primærtumor
9. Vejledning ved biopsier i CNS.
Der er arbejder på vej vedrørende den diagnostiske værdi af PET ved sarcomer, testis cancer,
gynækologiske cancere og thyreoideacancer. PET kan desuden bruges ved fjernmetastaserende
mamma cancer.
Til recidiv problematikker er PET dokumenteret ved
1. Colon cancer, ved markørstigning af CEA og negativ CT, til verifikation af fjernmetastaser
og ved skelnen mellem aktivt tumorvæv og fibrose.
2. Hjernetumorer, til at skelne mellem recidiv og strålenekrose samt ved neurologisk
forværring af tilstanden
3. Herudover de i øvrigt i listen ovennævnte cancere, specielt hoved-hals cancer, lymfom og
malignt melanom.
Til evaluering af behandlingseffekt anvendes PET ved
1. Lymfomer
PET er desuden under afprøvning ved en række indikationer, bl.a. hoved-hals cancer,
hjernetumorer, sarcomer, gynækologiske cancer og testis cancer.
PET anvendes aktuelt og fremover i formentlig endnu højere grad sammen med CT og MR, hvor
billederne lægges sammen i såkaldt image fusion, med henblik på både anatomiske billeder med CT
og MR og funktionelle billeder med PET. Den diagnostiske værdi af sådanne fusionerede billeder er
meget høj og den kombinerede anvendelse vurderes at ville ændre paradigmet for
7

ehandlingsmonitorering ved en række cancersygdomme radikalt. Gevinsten vil især være mere
præcis diagnostik.
Betydning for patientforløb
Den største del af PET-undersøgelserne foretages aktuelt med henblik på stadieinddeling. Det er
dokumenteret, at PET taget for alle indikationer samlet ændrer stadieinddelingen hos ca. 30% af
patienterne, hvor PET især medfører, at det afsløres at patienten har sygdom med en højere
stadieinddeling end vanlig udredning kan påvise. Dette betyder hyppigt, at operation ikke kan
gennemføres, subsidiært at patienten skal have anden type behandling. Det er vist i internationale
undersøgelser, overvejende fra USA, at PET er omkostnings effektiv på grund af ovennævnte
problematik, bl.a. ved lungecancer, malignt melanom, colon cancer og lymfom.
For at indføre PET som rutineundersøgelse på et indikationsområde må man kræve, at PETundersøgelsen
enten er dokumenteret ”kost/effektiv” eller at PET medfører ændret behandling for
mere end 10-20% af de undersøgte patienter. Dette har hidtil kunnet dokumenteres i de
undersøgelser, der er gennemført for de her nævnte indikationer.
Ændringer i diagnostiske forløb
Til kontrol af behandlingseffekten ved lymfom er det nu sådan, at PET erstatter visse CTskanninger.
Hvis PET indføres rutinemæssigt tidligt i udredningsforløbet, kan PET formentlig på
sigt erstatte andre af de diagnostiske undersøgelser, f.eks. mediastinoskopi ved lungecancer,
CT/MR ved hoved-hals-cancer som led i behandlingsmonitorering, yderligere CT-skanninger ved
både behandlingsmonitorering og recidivproblematikker ved lymfom, CT ved colon cancer recidiv
og ultralyd og CT ved malignt melanom.
Prognoser (kapacitetsbehov)
Det er naturligvis vanskeligt at forudsige, det fremtidige behov for PET undersøgelser, idet det er et
område, som i samspil med andre billeddiagnostiske og behandlingsmæssige områder er i hastig
udvikling.
I ”Redegørelse vedrørende klinisk PET-scanning med FDG” (Sundhedsstyrelsen 2001) anslås det,
at der i 2004 i Danmark bliver behov for 12.000 onkologiske PET undersøgelser, hvilket svarer til
tallene fra en sammenlignelig canadisk rapport. I dag udføres der langt færre undersøgelser, men
beregninger fra Odense Universitetshospital samt fra Københavns Amt anslår, at på sigt vil der
blive behov for dobbelt så mange undersøgelser som Redegørelsen fra Sundhedsstyrelsen anslår .
Der er således betydelig usikkerhed om størrelsesordenen, men til gengæld er der ikke tvivl om, at
PET vil få en betydningsfuld plads inden for den onkologiske udredning fremover. Usikkerheden
skyldes bl.a., at det ikke er afklaret hvor stor en rolle PET får indenfor udredningen af neurologiske
og kardiologiske sygdomme. Endvidere er det billeddiagnostiske område et område i stor udvikling,
hvor eksempelvis udviklingen af bedre MR-skannere kan bevirke, at behovet for PET undersøgelser
ikke bliver så stort, som nogle beregninger viser.
Samspillet mellem kliniker og diagnostiker
Daglig kontakt mellem de kliniske læger, radiologer og PET-lægerne (kliniske fysiologer) er
nødvendigt og positivt. Dette gælder for konferencer, men også at der er mulighed for direkte at
konferere de enkelte patientsvar, for at drøfte eventuel indikation for PET hos den individuelle
patient, samt drøfte nye diagnostiske anvendelsesmuligheder. Desuden bør der være mulighed for
forskningsmæssigt samarbejde. Kontakt er vigtig for at undgå, at der opstår tolkningsproblemer
vedrørende PET-beskrivelserne. En PET-kontakt til onkologisk afdeling er ligeledes vigtig, da
8

strålebehandling fremover formentlig vil blive planlagt via PET-svar hos en del af patienterne,
således at PET-svar sendes elektronisk til strålebehandlingsplanlægnings-computerne. Muligheden
for klinisk diagnostiske PET-undersøgelser bør derfor være til stede i tilslutning til de onkologiske
centre og i tilslutning til afdelinger med stor onkologisk funktion. Ved PET/CT-skanninger bør der
være et tæt samarbejde med en radiolog.
Forskning
Klinisk forskning
Den kliniske forskning er især stærkt voksende på det onkologiske område. Det er dels udvikling af
nye paradigmer for PET, dels gennemførelse af egentlige prospektive kliniske projekter med
henblik på afklaring af den diagnostiske værdi af PET ved en række cancersygdomme til både
primær diagnostik, stadieinddeling, monitorering af recidiv og behandlingseffekt. I øjeblikket er
den mest hyppigt anvendte tracer FDG, men en række andre tracere er under udvikling og
afprøvning inden for det onkologiske felt. Det drejer sig både om kulstof 11-mærkede tracere og
andre fluor-mærkede tracere. Den kliniske forskning er i højere grad nu karakteriseret ved
veldesignede prospektive studier med store patientmaterialer, således at resultaterne kan anvendes
til udformning af rationelle diagnostiske strategier på basis af evidensbaseret medicin. Dog
medfører det hidtidige begrænsede undersøgelsestal her, at man fra dansk side næppe alene kan
levere tilstrækkelig evidens. Det er imidlertid også vigtigt på dette område at deltage i
internationalt samarbejde og flere protokoller vil formentlig i fremtiden kræve, at man kan udføre
PET. Det anbefales ligeledes, at man fortsætter med at udføre PET undersøgelser i protokolleret
regi af hensyn til opgørelser og kvalitetskontrol.
Basalforskning
Inden for neurobiologi pågår undersøgelser både i Danmark og internationalt om udvikling af nye
receptorligander, og desuden funktionelle og fysiologiske aspekter af cerebral metabolisme,
gennemblødning etc. i relation til fysiologiske stimuli. Den kardiologiske forskning domineres af
undersøgelser af gennemblødning og metabolisme i hjertet og inden for onkologi foregår
basalforskning af bl.a. tumorers glukosemetabolisme, iskæmi status etc.
Positron-mærkede isotoper er under hastig udvikling, idet mærkning af en række velkendte
metabolitter med 15 O, 11 C, 13 N, 64 Cu muliggør bestemmelse af organflow og iltoptagelse, måling af
proteinsyntese, lipidmetabolisme, nukleotidtransport, karakteristik af steroidreceptorer, måling af
sympatisk (præ- og postsynaptisk) og parasympatisk innervation med forskellige neurotransmittere
o.m.a. De fleste af disse markører er kortlivede (T½ 2-20 min) og fordrer tæt nærhed mellem
cyklotron og PET-skanner (undtagen 64 Cu). Men der arbejdes også på udvikling af mange 18 Fkoblede
markører, herunder receptor-bindende peptider, på grund af den gode vævspenetration,
således at PET-metodikken forventes at kunne udbygges til en lang række organundersøgelser
fremover. Ligeledes vil fremkomsten af tumorspecifikke markører åbne muligheder for målrettet
specifik terapi og mærkede fedtsyrer anvendes til fedtmetaboliske studier og monitorering af
lipidmetabolisk afhængige tumorer.
Udviklingen af nye PET-tracere foregår både i relation til basalfysiologiske, patofysiologiske og
kliniske problemstillinger, og er i øjeblikket centreret om både neurobiologi, kardiologi og
onkologi. Der er desuden et meget stort kommende forskningsfelt inden for ”molecular imaging”
med relation til molekylærbiologiske forskere og molekylærbiologiske problemstillinger
9

Forskningen er fast forankret i aktive hospitalers forskningsmiljø på de respektive kliniske
afdelinger eller i institutmiljøer
Andet
Telemedicin bliver formentlig af betydning for et fremtidigt forskningssamarbejde internationalt.
Der er et telemedicinsk nordisk PET-net undervejs med henblik på dels mulighed for at få såkaldt
”second opinion” til kliniske problemstillinger og desuden få overblik over hjælp til løsning af
problematikker inden for radiokemi, fysik, cyklotronfysik, kamerafysik, kliniske problemstillinger,
paradigmer omkring patientundersøgelser etc. Der foregår desuden telemedicinsk
forskningssamarbejde mellem PET-centret Rigshospitalet og specialafdelinger i USA.
Inden for alle områder af PET-forskning er det karakteristisk, at denne foregår i samspil mellem
cyklotron og radiokemi-ekspertise, PET-skanner, ingeniør, fysiker og IT-eksperter, PET-læger
radiologer med ekspertise inden for onkologi, CT og MR, henvisende læger og i fremtiden
formentlig også i tæt relation til molekylærbiologer. Forskningen foregår således i et kompliceret
samspil med mange interessenter, centreret omkring patienten. Det er vigtigt, at man får den rigtige
balance mellem de kliniske undersøgelser og de mange forskellige forskningsområder, der er
tilknyttet en funktion som er under konstant udvikling og hvis rutinemæssige anvendelse endnu
ikke er fastlagt. Kliniske PET-undersøgelser bør fortrinsvis foregå i prospektive protokoller,
specielt på indikationsområder hvor den diagnostiske anvendelse af PET ikke er afklaret.
10

4. PET TEKNOLOGIEN
Der har hidtil været skelnet mellem 2 hovedtyper af PET:
Dedikeret PET
Dedikeret PET består oftest af en fuld ring/flere ringe med BGO (bismuth germanium oxid)
detektorer. Disse skannere anvendes udelukkende til positron-undersøgelser og kan bruges til alle
radioaktive isotoper, som afgiver positronstråling, også de kortlivede.
Billedkvaliteten er god med høj ratio mellem aktivt væv (tumorvæv) og omgivende væv samt med
mulighed for at finde tumorer ned til 10-12 mm størrelse under anvendelse af attenuationskorrektion.
Oftest anvendes en semikvantitativ bestemmelse af glukoseoptagelsen i tumor (SUV
eller tumor-to-background ratio), men kvantitativ måling af glukoseoptagelse såvel i tumorvæv
som arbejdende muskulatur er mulig. Ligeledes er det muligt at bestemme vævsperfusion og udføre
metaboliske kinetikstudier med mere kortlivede isotoper.
Dosis til én onkologisk FDG-undersøgelse er 400 MBq med en beregnet stråledosis på godt 7 mSv
til patienten. Til en hjerneundersøgelse gives 250 MBq
Undersøgelsetiden for en helkropsskanning med attenuationskorrektion er ca. 60 min.
Ved FDG-leverance kl 8 kan der i dagtid undersøges 6 patienter. Prisen for en skanner er i dag 10 –
15 mio. kr. Billigere udgaver har ikke vundet udbredelse.
Da dedikeret PET udelukkende kan anvendes til PET, kræver det for optimal udnyttelse et stort
patientunderlag.
Majoriteten af publicerede kliniske undersøgelser er udført med denne type skannere.
Dedikeret PETs fordele er høj følsomhed, mulighed for såvel semikvantitative som kvantitative
bestemmelser af isotopoptagelse med såvel 18 F som med mere kortlivede isotoper. Endvidere gode
muligheder for forskning og videreudvikling inden for flow, vævsmetabolisme, receptorkinetik, etc.
Ulemper er høj anskaffelsespris og det forhold at.Da skanneren udelukkende kan anvendes til PET,
kræver det et stort patientunderlag for optimal udnyttelse.
Gammakamera PET (”koincidens-gamma-kamera”)
Gammakamera PET (”koincidens-gamma-kamera”) er et almindeligt nuklearmedicinsk
gammakamera forsynet med en ekstra tyk (5/8 inch) NaI krystal, koincidens kredsløb og udbygget
software, således at positron-undersøgelser kan udføres ud over sædvanlige nuklearmedicinske
undersøgelser.
Undersøgelser kan udføres med 18 F, men de fleste kameraer kan ikke håndtere de kortlivede
isotoper, såsom 15 O og 11 C da aktivitets mængden injiceret i patienten vil saturere detektorerne.
Man kan ikke foretage kvantitative målinger af glukoseoptagelsen, men en semikvantitativ
bestemmelse (SUV eller T/B ratio) er mulig med attenuationskorrektion.
Til PET-undersøgelser anvendes ”den nøgne NaI-krystal”, d.v.s. uden blykollimator, hvorfor der er
et højt tælletal i forhold til antal ”true events” (koincidenser). Dette kræver en lavere
aktivitetsmængde for at undgå signal-overflow, hvilket for den kliniske undersøgelse betyder en
lavere ratio mellem aktivt væv og baggrund og dermed reduceret følsomhed. Påvisning af tumorer,
der er mindre end 12-18 mm i diameter er usikker, mens større tumorer findes i sammenligneligt
omfang som med dedikeret PET. Den kliniske bedømmelse og tolkning er sandsynligvis
vanskeligere end ved dedikeret PET. Gammakameraet er ikke velegnet til undersøgelser af hjernen.
11

Dosis til én FDG-undersøgelse med gammakamera er 140-160 MBq med en beregnet stråledosis på
3 mSv til patienten.
Alle PET-undersøgelser med gammakamera udføres i dag som tomografi i modsætning til de
tidligste optagelser, der var udført med planar teknik og gav dårlige resultater. Undersøgelsestid for
en ”truncal” skanning (dvs. fra lyske til hals) er 90 min. inkl. attenuationskorrektion.
Ved FDG-leverance kl. 8 kan der i dagtid undersøges 4 patienter.
Prisen for en skanner er i dag 4-5 mio. kr. eller ca. 1 mio. kr. ekstra i forhold til et almindeligt 2hovedet
gammakamera.
Et stigende antal PET-undersøgelser udføres nu med denne type skanner.
Gammakameraets fordele er lav anskaffelsespris og flere nuklearmedicinske anvendelsesområder,
hvilket muliggør en gradvis indkøring af PET. Endvidere lav FDG-dosis (af betydning, hvis prisen
gøres dosisafhængig) og den deraf følgende lavere stråledosis til patienten. (den lavere stråledosis
medfører dog lavere følsomhed og lang undersøgelsestid).
Ulemperne er som nævnt lavere følsomhed og lang undersøgelsestid (nedsat patient-compliance og
kameratid, hvor den leverede isotop ”henfalder” uvirksomt), samt sværere klinisk tolkning og
begrænset positron-repertoire (til udelukkende FDG og tilsvarende langlivede isotoper). Endelig
kan der ikke udføres hjerne-PET.
Nye skannere
Der sker en hurtig teknologisk udvikling på området, således er der introduceret flere nye skannere
med bedre detektormateriale i form af LSO (lutetium oxyortosilikat), GSO (germanium
oxyortosilikat) o.a. krystaller, hvilket nedbringer undersøgelsestiden til 30 min. for en
helkropsskanning og øger følsomheden samt opløsningsevnen. Alle disse konstrueres som ”ring-
PET” og er udelukkende til positron-undersøgelser. Selv om enkelte firmaer stadig anvender
gammakameraets princip til positionering i disse nye skannere, vil vi for enkelthedens skyld vælge
at kalde alle for dedikeret PET. FDG-dosis kan variere fra 150 til 400 MBq pr. undersøgelse,
hvilket indvirker på undersøgelsestiden (mindre dosis, længere tid).
Med en kameratid på 30 min. og en dosis på 400 MBq kan der undersøges 10 patienter i dagtid.
Detektionsgrænsen for aktivt tumorvæv bringes ned til 4-6 mm.
Anskaffelsespris er 13 – 18 mio. kr.
De nye dedikerede PET-skanneres fordele er højere følsomhed og lavere undersøgelsestid (god
patient-compliance, højt undersøgelsesantal) sammenlinet med eksisterende PET-skannere.
Endvidere gode muligheder for både semikvantitative og kvantitative bestemmelser af
isotopoptagelse med såvel 18 F som med mere kortlivede isotoper. Gode muligheder for forskning
og videreudvikling inden for flow, vævsmetabolisme, receptorkinetik etc.
Ulemper er høj anskaffelsespris og da - skanneren udelukkende kan anvendes til PET- krav om
stort patientunderlag, hvis udnyttelsen skal være optimal.
PET/CT
Der findes nu skannere, der kombinerer PET-skanneren med en CT-skanner (indbygget i samme
gantry). Herved fås i samme undersøgelse den anatomiske billeddannelse kombineret med
fremstilling af metabolismen (vævsaktivitet). Billedbedømmelse kræver samarbejde mellem
radiolog og nuklearmediciner. Undersøgelsen forventes især anvendt til planlægning af stråleterapi
(nøjagtig bestemmelse af tumors lokalisation og størrelse) og medfører ud over stråling fra FDG
også en stråledosis på ca. 10 mSv fra CT-optagelsen. Undersøgelsestiden for en helkropsskanning
med PET/CT er 20-30 min., hvilket vil sige, at der kan undersøges 10 patienter per dag ved rationel
12

drift. Kombineret PET/CT øger den diagnostiske sikkerhed og ændrer diagnosen, henholdsvis
stadieinddelingen, signifikant hos 25 % af de undersøgte patienter (RH, N=50, marts 2002). Ved
undersøgelser med organspecifikke sporstoffer som f.eks. receptorligander, hormoner, jodid, hvor
kroppens anatomi ikke fremstilles som det er tilfældet med FDG-glukose, vil PET/CT byde på
afgørende fordele. Anskaffelsespris er 15-25 mio. kr.
Kameraernes teknologiske levetid
PET-teknologien står for en rivende udvikling, ikke blot i form af undersøgelse med FDG for
tumorprocesser, men i kraft af anvendelse til metabolisme- og flow-studier med andre positronemitterede
isotoper. Endvidere forventes 18 F (det radioaktive fluor i FDG) også knyttet til
knoglesøgende stoffer og en række andre nuklearmedicinske sporstoffer, således at scenariet kunne
gå mod øget anvendelse af PET frem for almindelige gammakamera-undersøgelser.
De enkelte kameraers levetid er næppe over 10 år p.g.a.. den teknologiske udvikling.
13

5. NUVÆRENDE ORGANISERING
Som det fremgår af tabel 1, findes der i Danmark 4 dedikerede PET-skannere (hvoraf de tre
skannere er på Rigshospitalet) og 10 gamma PET-skannere, hvoraf de tre findes i Københavns Amt.
Københavns og Århus amter har planer om at udvide med hhv. 1 og 2 dedikerede PET-skannere,
mens Fyns Amt har vedtaget etablering af et PET-center på Odense Universitetshospital, hvor man
i første omgang vil installere 1 PET/CT-skanner og herefter trinvis udbygning til i alt 3 dedikerede
PET-skannere. Endelig overvejer Ringkøbing amt at indføre dedikeret PET og 2 amter,
Nordjyllands Amt og Roskilde Amt overvejer at anskaffe gamma PET-skannere. 5 amter har
hverken PET-skannere eller planer om at anskaffe dem. H:S råder yderligere over 1 gamma PETskanner,
men der planlægges anskaffelse af yderligere 1 gamma PET-skanner. Rigshospitalets
ældste PET-skanner er nu 10 år gammel, der ansøges nu om at dette udskiftes til en PET/CTskanner.
Samarbejde mellem amterne
Idet der ikke kan udføres PET i alle amter, foregår der et bredt samarbejde i og på tværs af amterne
omkring PET, ligesom overvejelser om amtsligt samarbejde er med i planlægningen af den
fremtidige organisering af PET i de enkelte amter. Dette samarbejde er centreret om de tre regioner,
Øst, Nord og Syd. Samarbejdet er endvidere kendetegnet ved, at amterne naturligt finder sammen
med udgangspunkt i geografiske forhold og i traditionelle samarbejdsrelationer. Amternes
samarbejde har mange facetter og vedrører således undersøgelser af patienter på tværs af såvel
sygehuse som amter, videreuddannelse og vidensopsamling samt sporstofproduktion og -leverance.
Tabel 1. Oversigt over PET-skannere i amterne pr. 01.03.2002
AMT ANTAL PET- ALDER FREMTIDIGE PLANER TIDSPUNKT
SKANNERE
FOR KØB
Københavns Amt I alt 3 gamma
PET-skannere
overvejelser i gang
- KAS Herlev 1 gamma PETskanner
1998
- KAS Glostrup 1 gamma PETskanner
2001
- KAS Gentofte 1 gamma PETskanner
2000
Frederiksborg Amt
1 gamma PETskanner
2002
Roskilde Amt overvejelse om køb af
gamma PET- skanner 2004-2005
Vestsjællands Amt
Storstrøms Amt
drøftelser i gang
ingen planer
Bornholms Amt ingen planer
Fyns Amt har vedtaget at etablere et
PET-center med anskaffelse
af en PET/CT-skanner og ultimo 2004-
14

Sønderjyllands
Amt
udbygning til i alt 3
dedikerede PET-skannere
ingen planer
2 gamma PET- ?
Ribe Amt skanner
Vejle Amt ingen planer
overvejelser om at anskaffe
Ringkøbing Amt
Århus Amt
1 dedikeret PETskanner
og 1
en dedikeret PET-skanner
- Århus
gamma PET-
planer om at anskaffe 2
Kommunehospital skanner
1 gamma PET-
1994 dedikerede PET-skannere
- Skejby Sygehus skanner 2001
Viborg Amt 1 gamma PET
skanner 2000
Nordjyllands Amt
H:S
ingen planer
3 dedikerede 1992,1996,
PET-skannere, 2001 overvejelser om at udskifte
heraf en PET/CT-
den ældste skanner til en
- Rigshospitalet skanner
PET/CT-skanner
- Bispebjerg 1 gamma PET-
Hospital skanner 1999
- Hvidovre
ansøgning om et gamma
Hospital
PET- skanner
15
primo 2005
en i 2003 og
den anden i
2003-2008
2003

6. UDBYGNINGSMODELLER
Vigtige forudsætninger for de forskellige udbygningsmodeller er bl.a.
• Det regionale behov for PET, hvilket i praksis vil sige amternes behov
• Behovet for PET fordelt på klinik og forskning-udvikling (FoU), subsidiært
hovedområderne onkologi, neurologi, kardiologi og “andet”
• Valg af udstyr, herunder udstyrets egenskaber, anvendelse og pris
• Behovet for FDG
• Behovet for andre radiofarmaka
• Behovet for uddannet personale
• Behovet for tværfagligt samarbejde, lokalt og på tværs af amtsgrænser.
• Økonomi, herunder prisen pr. undersøgelse og omkostningseffektivitet
En række af disse forhold er beskrevet i de øvrige kapitler. Med sigte på de forskellige
udbygningsmodeller skal følgende fremhæves:
Langt det største behov er klinisk (skønsmæssigt mindst 80% af den forventede samlede PETaktivitet)
og centreret omkring onkologi med anvendelse af især FDG (forventet mindst 80% af den
totale kliniske anvendelse), hvorimod FoU indtil videre har været koncentreret om især hjerne- og
hjertesygdom og basalforskning med brug af forskellige radiofarmaka. Et eventuelt regionalt eller
landsdækkende samarbejde med registrering af hele eller dele af den kliniske anvendelse og de
mulige terapeutiske konsekvenser har naturligvis også karakter af forskning, men vil i denne
forbindelse blive regnet til den kliniske anvendelse.
Der er for øjeblikket ikke sikre meddelelser om ny eller eksisterende teknologi, der i betydende
omfang kan vikariere for eller erstatte PET. Mest nærliggende er videreudvikling af MR og SPECT,
sidstnævnte ved anvendelse af nye radiofarmaka med egenskaber, der kan karakterisere tumorvæv.
Begge teknikker har været til rådighed i en årrække, mens PET endnu befandt sig på FoU-stadiet,
og har ikke overflødiggjort PET, som tværtimod har fået en kraftig vækst efter formel godkendelse i
USA til flere kliniske formål.
Det er ikke sandsynligt, at gamma PET inden for de nærmeste år kan opnå samme opløsningsevne
som dedikeret PET, eftersom dette pga. af teknisk-fysiske begrænsninger næppe kan ske ved
gradvis udvikling, men vil kræve et teknologisk gennembrud. Der er ingen antydninger i den
internationale litteratur af, at dette skulle være på vej. Princippet i gamma PET har været kendt i
årtier og er først for relativt nyligt blevet udmøntet kommercielt i de modificerede gammakameraer,
et forhold, der tilsyneladende har sin baggrund i markedsmekanismer og den omstændighed, at de
amerikanske myndigheder (FDA) først inden for de seneste år har godkendt FDG til klinisk brug
ved onkologiske og kardiologiske problemstillinger.
Der fremkommer jævnligt nye radiofarmaka til såvel PET som SPECT. Nogle af de nye PETradiofarmaka
til onkologisk brug er ligesom FDG baseret på 18 F, mens andre benytter mere
kortlivede isotoper. Et særligt udviklingsområde er den nuklearmedicinske udnyttelse af
molekylærmedicinske teknikker, et felt, der er under voldsom udvikling internationalt.
Forventningen er, at dette vil give nye diagnostiske muligheder, ikke som nu på cellulært, men på
molekylært plan, hvilket kan få indflydelse på bl.a. onkologisk terapi med målsøgende radioaktive
stoffer, der samtidig gør det muligt at visualisere effekten af behandling.
16

I hvilket omfang ændrede behandlingsformer i øvrigt vil få indflydelse, er det vanskeligt at vurdere.
Teknologisk går tendensen i retning af at kombinere de forskellige billeddiagnostiske modaliteter
og herunder direkte at sammenkoble billeder af forskellig type og med forskelligt
informationsindhold (image fusion) med det formål ikke blot at øge den diagnostiske sikkerhed,
men at give en mere præcis anatomisk og en bedre patofysiologisk vejledning om svulsters og
forandringers nøjagtige størrelse og beskaffenhed - en stor fordel ved mange invasive indgreb og for
afgrænset stråleterapi.
Den hastige udvikling på alle involverede fagområder og den stærke teknologiske fremdrift stiller
store krav til uddannelse og bevirker, at et tæt tværfagligt samarbejde er en betingelse for at
mulighederne kan udnyttes optimalt i patientbehandlingen.
Prisen pr. undersøgelse spiller en stor rolle for den samlede omkostningseffektivitet og vil andet
lige være lavest på steder med mange undersøgelser af samme type og anvendelse af dedikeret
udstyr. Beregninger tyder på, at prisen pr. PET-undersøgelse er nogenlunde den samme med et
dedikeret kamera som med et gamma-kamera, forudsat at kapaciteten på begge udnyttes fuldt ud, jf.
kapitel 8. Prisen vil i øvrigt variere med prisen på FDG og andre radiofarmaka samt med
forsyningsmåden, sådan at forstå, at forsinket leverance, f.eks. op af dagen, vil begrænse
udnyttelsesgraden og dermed øge prisen for den enkelte undersøgelse.
Omkostningseffektiviteten vil desuden bl.a. afhænge af kvaliteten af den enkelte undersøgelse
herunder diagnostiske sikkerhed, korrekt tolkning samt en konsekvent udnyttelse af undersøgelsessvaret.
Angående de praktiske procedurer findes internationale guidelines for de fleste
undersøgelser. Hvis decentrale undersøgelser skal gentages centralt, hvis opløsningsevnen er for
ringe, hvis tolkningen er usikker, eller hvis resultatet ikke giver anledning til ændring af diagnose,
stadieinddeling eller terapi, når dette er påkrævet, så aftager effektiviteten tilsvarende.
På denne baggrund skal fordele og ulemper ved forskellige udbygningsmodeller omtales.
Central model med PET-skannere ved de store onkologiske centre
Ensartet behandling af de onkologiske patienter forudsætter dedikeret PET ved alle fem
onkologiske centre: Aalborg, Århus, Odense, Herlev og Rigshospitalet. Man kan forestille sig lidt
forskellige scenarier, afhængigt af om alle eller kun de tre centre (Århus, Odense, Rigshospitalet)
har egen cyklotron og i givet fald, om denne kun kan producere FDG eller flere forskellige PETradiofarmaka,
sidstnævnte er selvsagt en betingelse for at drive forskning, som rækker ud over
FDG-PET, jf. kapitel 8.
Fordele: Den fornødne faglige ekspertise er for så vidt tilstede eller kan etableres og udbygges på de
klinisk fysiologisk/nuklearmedicinske afdelinger, som findes alle fem steder, idet procedurerne i
forbindelse med administration af radiofarmaka, billedoptagelse og -fortolkning nogenlunde følger
de samme principper som ved konventionel SPECT-skanning, der er etableret de pågældende
steder. Begrænsninger på det faglige område skyldes mere manglende eller beskeden erfaring med
PET-optagelser og disses tolkning. Alt andet lige må man gå ud fra, at det nødvendige tværfaglige
samarbejde (nuklearmedicin, røntgendiagnostik, onkologi, kardiologi, neurologi, m.fl.) er til stede
på de store centre eller lettere kan etableres, typisk ved afholdelse af fælles konferencer, ad hoc
møder og deltagelse i lokale, regionale og landsdækkende kliniske projekter og databaseaftaler,
samt at patientmaterialet vil være større og mere varieret, så at det er nemmere at opnå og
vedligeholde tilstrækkelige faglige PET-kundskaber. Mulighederne for ”image fusion”, som kræver
17

fysisk nærhed imellem de deltagende afdelinger og moderne udstyr, må som helhed også forventes
at være bedre i den centrale model. I Århus, Odense og i København ligger basale
universitetsinstitutter i geografisk nærhed af onkologi og nuklearmedicin med deraf følgende
særlige muligheder for FoU. Den centrale model sikrer i en udviklingsfase universitetsafdelingerne
et tilstrækkeligt patientgrundlag med henblik på en hurtig og effektiv opbygning af en national
vidensbank. Hertil kommer de nationaløkonomiske fordele ved - i en opbygningsfase - at samle de
foreløbigt få patienter.
Ulemper: Begrænsninger kan skyldes problemer med at rekruttere uddannet personale, især
speciallæger inden for det klinisk fysiologisk / nuklearmedicinske fagområde, noget der allerede nu
gør sig mærkbart gældende, især i Vestdanmark. Disse begrænsninger må forventes at være endnu
større i en decentral model og taler derfor snarere for end imod den centrale model. Etablering af en
lokal cyklotron og typen af denne kan medføre endnu større rekrutteringsproblemer hvad angår
fysisk og radiokemisk ekspertise, jf. kapitel 8.
Decentral model
I denne vil stort set alle landets amter udføre PET med gamma- eller dedikeret skanner. Interessen
for gamma PET skyldes især, at man for en beskeden merudgift kan opnå, at et almindeligt
gammakamera bliver i stand til at udføre PET. Anskaffelse af en dedikeret PET-skanner er en stor
investering, men til gengæld opnår man højere kvalitet i undersøgelserne og - med moderne udstyr -
mulighed for ca. dobbelt så mange PET-undersøgelser pr. dag, jf. kapitel 2.
Fordele: Der er i princippet mulighed for let og hurtig adgang til PET med den umiddelbare fordel,
at patienter uden abnorme fund ikke behøver sendes ud af eget amt. Lokal erfaring kan opbygges,
og det lokale centralsygehus og sundhedsvæsen styrkes tilsvarende.
Ulemper: Antallet af undersøgelser vil - i hvert fald i starten - være begrænset. Den ekspertise, der
kan opbygges, vil ligeledes være begrænset fordi der vil være forholdsvis få patienter af samme
type, og fordi få speciallæger skal erhverve erfaring om multiple patientkategorier på basis at et
beskedent og spredt materiale, samtidig med at de skal varetage rutinearbejde på en lang række
andre områder. Yderligere må man gå ud fra, at mange positive og især tvivlsomt positive og
tvivlsomt negative undersøgelser udført med gamma PET vil blive gentaget centralt med dedikeret
PET-udstyr. En sådan tendens kendes fra de onkologiske centre, hvor der er en vis tilbøjelighed til
at gentage decentralt udført CT, MR og histologi. Når det drejer sig om små tumorer er gamma
PET utilstrækkelig, hvorfor det næppe er tilrådeligt, at patienter undersøges i større omfang på
regionale centralsygehuse med denne teknik. Alle onkologiske patienter med behov for PET vil
derfor i princippet skulle undersøges med dedikeret PET. Rekruttering, oplæring og deltagelse i
projekt- og databasesamarbejde må antages at udgøre en større begrænsning/belastning end i den
centrale model.
”Image fusion” og nært tværfagligt samarbejde mellem mange fagområder vil vanskeligt kunne
etableres og fastholdes.
Central model med decentrale satellitter
Denne model adskiller sig ikke meget fra den centrale model, men vil variere lidt afhængigt af om
satellit-enhederne er bestykket med dedikeret PET eller med gamma PET. Forskellen vil være et
formaliseret samarbejde, hvor den centrale enhed bistår den decentrale med knowhow, oplæring og
eventuelt også personale, udstationeret eller i rotation.
Fordele: Der vil kunne erhverves større erfaring i de mindre enheder end i den rent decentrale
model, og den samlede ekspertise i et amt eller en region vil måske kunne udnyttes bedre, men
overvejende ved at de decentrale satellitter trækker på de centrale enheders kunnen.
18

Ulemperne vil i vidt omfang være de samme som med den decentrale model og i tilfælde af
decentral gamma PET med en større risiko for falsk sikkerhed og/eller unødigt mange
dobbeltundersøgelser. Tænker man sig i stedet en decentral satellitenhed med dedikeret PET, så vil
et tilstrækkeligt samarbejde mellem den decentrale og den centrale enhed formentlig kunne sikre
den fornødne erfaring med tolkning af undersøgelserne og en mere rationel udnyttelse af
undersøgelsesresultaterne, også fra satellitenheden. Store geografiske afstande eller to
centralsygehuse i samme amt - ofte med fordeling af de relevante fagområder på de to adresser -
kunne tale for denne model, som imidlertid kun er rentabel, hvis der er et tilstrækkeligt
patientgrundlag til fuldt ud at udnytte to dedikerede PET-skannere med tilhørende personale og
driftsmidler.
19

7. FDG-PRODUKTION
Krav til FDG-produktion
FDG er en sukker/glukoseanalog, der anvendes primært til onkologisk diagnostik. Cancerceller har
øget metabolisme og opregulerede gluttransportører og derfor øget optagelse af glukose og dermed
FDG. FDG metaboliseres ikke i cellerne til kuldioxid og vand, men ophobes efter fosforylering
svarende til kulstofatom nr. 6. Da FDG ophobes i kræftceller, kan FDG anvendes til at identificere
kræftvæv på en efterfølgende PET-scanning. Isotopen 18 F i FDG henfalder ved positronstråling, der
detekteres med PET-scanning. Stoffet har en halveringstid på 110 minutter. Fremstilling af FDG
kræver, at den radioaktive isotop 18 F fremstilles i en cyklotron, oftest ved bestråling af 18 O beriget
vand med protoner. Der findes cyklotroner på Rigshospitalet og Århus PET Center og begge steder
produceres FDG. Cyklotronen i Århus er en vandafskærmet cyklotron, der, er placeret i lokale med
betonafskærmning men med beskedne lokalemæssige ændringer. Cyklotronen på Rigshospitalet er
en meget stor cyklotron, 32 MeV, den er installeret i en specialbygget betonhal med særlig
afskærmning, særlig betondør og omfattende strålehygiejniske foranstaltninger. Til betjening af
cyklotronerne kræves fysikere, bioanalytikere og teknikere. Ansvar for driften varetages af en
fysiker med særlig tilladelse fra SIS og med udgangspunkt i en rækkes bekendtgørelser. Den
ansvarshavende fysiker skal have relevant uddannelse indenfor kernefysik, elektronik, etc.
dosimetri og strålehygiejne og fysik.
Efter 18 F er fremstillet i cyklotronen skal FDG syntetiseres kemisk. Det færdige produkt skal være
sterilt og leveres i glas med afmålt dosis til brugerne. På grund af den høje bestråling af personalet
er det af strålehygiejniske årsager nødvendigt at fremstille stoffet automatisk i blyafskærmede
hotceller. Til fremstillingen kræves udover hotceller og synteseautomater kontroludstyr til den
efterfølgende kvalitetskontrol inkl. HPLC. Afmåling af FDG dosis til brugerne skal foregå
automatisk, hvis der skal laves andet end en meget beskeden mængde til en enkelt aftager.
Fremstilling af FDG kræver uddannede radiokemikere, evt. suppleret med radiofarmaceuter og
specialuddannede bioanalytikere. Produktionen varetages i Århus af radiokemikere og
bioanalytikere, i København er det en kombination af radiokemikere, bioanalytikere og en
radiofarmaceut der varetager produktionen.
Strålehygiejne
Der er omfattende krav til strålehygiejne, jf. ovenstående. Statens Institut for Strålehygiejne (SIS)
skal give tilladelse til drift af cyklotronen og til radiokemiarbejdet i isotoplaboratorierne.
Produktionen og kvalitetssikringen af de radioaktive lægemidler skal godkendes af
Lægemiddelstyrelsen. Det betyder også, at bygninger, installationer, apparatur etc. skal være
godkendt af de ovennævnte myndigheder. De to styrelser udveksler informationer om godkendelser
og mangler.
Det har vist sig, at bestrålingen af personalet på produktionsstederne er ganske betydelig. Det er
derfor vigtigt, at der på produktionsstederne tages hensyn til dette både i uddannelsen af personalet
og i selve fremstillingsteknikken.
Forsyningssikkerhed
Aktuelt er der på Rigshospitalet og på Århus Kommunehospital en forsyningssikkerhed på FDG på
godt 90% af aftalte leverancer. Der kan af og til være forsinkelser et par timer. Det har vist sig, at
det på trods af småirritationer er relativt problemfrit at flytte/udsætte patienter, hvis FDGproduktionen
ikke lykkes. FDG PET er ikke en akut undersøgelse og bortset fra hensyn til logistik
20

mht. tilsætning til operation og lignende er der sædvanligvis ingen patientmæssige alvorlige
konsekvenser af en kortvarig udsættelse. Det er logistisk og af hensyn til de praktiske forhold
vigtigt, at FDG’en fremstilles med høj forsyningssikkerhed. At FDG er tilgængeligt tidligt om
morgenen er ligeledes vigtigt af hensyn til logistikken, mens åbningstiden på PET-kameraet er
designet fra almindeligt dagarbejdstids begyndelse til kl. 16.00. Ved at udvide åbningstiden til kl.
18.00-20.00 kan dette problem overkommes og med de nuværende overenskomstregler uden
økonomisk merudgift. Ideelt er naturligvis en forsyningssikkerhed på 100% og en levering af FDG
til brug på hospitalsafdelingerne kl. 08.00.
På et cyklotronanlæg må man regne med dels en planlagt downtid på 5% og uplanlagt downtid på
5%. Med en tre-center model vil produktionen kunne koordineres i forbindelse med planlagt
downtid.
Personale
Der er i Danmark meget få uddannede personer til at varetage funktionerne som cyklotronfysiker,
tekniker, radiokemiker etc. De nuværende uddannede er ansat på de 2 PET-centre. Der er mulighed
for at tiltrække international arbejdskraft, men det er på grund af stigningen i brug af PET
internationalt og de noget højere lønninger internationalt svært at skaffe uddannet personale på
området. Anlæggelse af et tredje cyklotron- og radiokemiproduktionssted kan medføre gener for de
nuværende to velfungerende enheder og bør derfor gennemføres i samarbejde med de nuværende
produktionssteder.
Udvikling
Det mest hyppigst anvendte sporstof til PET-diagnostik indenfor onkologi i øjeblikket er FDG. Der
udføres i øjeblikket i Danmark godt 1.500 kliniske –PET undersøgelser om året inden for onkologi.
Med nu 3 PET-skannere på Rigshospitalet og 4 gamma PET- skannere på henholdsvis Bispebjerg
Hospital og de 3 afdelinger for klinisk fysiologi og nuklearmedicin i Københavns Amt, forventes
der en øget efterspørgsel efter FDG i Østdanmark. Den vil formentlig i år 2004 – 2005 blive på ca.
5.000 doser FDG om året svarende til 5.000 patientundersøgelser. Der er international udvikling af
nye tracere både til onkologisk diagnostik, behandlingskontrol og recidivdiagnostik. Det være sig
både 18 F mærkede tracere og tracere med kortere halveringstid, specielt 11 C, der har en halveringstid
på 20 minutter. Specielt kulstof-11 mærkede aminosyrer er på vej til diagnostik af gliomer i hjernen
grad I og II, til pancreascancer og til neuroendokrine tumorer.
Det er endvidere usikkert hvor stor en rolle PET kommer til at spille indenfor kardiologi , neurologi
og andre områder.
Aktuelle FDG-produktionskapacitet
På Århus Kommunehospitals PET-center kan der i øjeblikket produceres 2000 doser/år med
eksisterende apparatur/synteserobot, med nyere udstyr vil produktionen kunne øges til op mod 4000
doser pr. år. I Østdanmark er der på Rigshospitalet fra 2002 mulighed for at producere op til 5.000
doser FDG om året, heraf regner Rigshospitalet med selv at skulle bruge de 2.000 doser. I Odense
er der taget beslutning om et PET-center med en cyklotron med en minimumsproduktionskapacitet
på 20.000 FDG-doser om året. Forsyningssituationen i Danmark, svarende til region nord, syd og
øst, jævnfør estimatet for antal skanninger i kapitel 3 med 12.000 per år, vil således i overskuelig
fremtid kunne dækkes af de tre produktionssteder.
Skulle behovet stige udover ovennævnte produktion om året foreligger der en ny situation. Dette
vil, set i lyset af nuværende undersøgelsestal og stigning i antal undersøgelser, tidligst blive aktuelt
om 5-8 år.
21

Trecentermodel
Et scenarium for udbygning af PET med FDG produktion på de 3 universitetssygehuse: Århus,
Odense og København, med et tæt netværk mellem afdelingerne med isotopproduktion svarende til
produktion, aftaler, logistik, forskning og udvikling, eksperimenteren inden for nye tracere,
diagnostiske strategier og samarbejde med de onkologiske centre er oplagt. Set i relation til det
nødvendige set-up inden for både basal forskning, tracerforskning og klinisk forskning med
deltagelse af både patient, kliniker, PET-læge, radiologi, cyklotron- og radiokemiproduktion er
løsningen attraktiv. Produktionen af de radioaktive lægemidler er hensigtsmæssig tæt på patienten,
især hvis nye isotoper med kortere halveringstid bliver yderligere aktuelle og det tværfaglige aspekt
med inddragelse af kliniker og radiolog i den i øvrigt sammensatte gruppe af læger, fysikere og
kemiker etc. kan tilgodeses.
Risø-Modellen
Risøs projektforslag fra oktober 2001 2 kan indgå i en kombinationsmodel eller være et alternativ til
tre-centermodellen, hvor der gennemføres en arbejdsdeling mellem sygehusenes nuklearmedicinske
afdelinger med behandling som kerneområde og Centret med produktion og distribution af
radioaktive lægemidler som kerneområde. Hertil kommer en fælles forskningsindsats mellem
sygehusene og Centret, der gennemføres interaktivt.
Projektet omfatter etablering af et samlet isotopcenter, der producerer og distribuerer radioaktive
lægemidler, ikke alene til PET, men også til andre nuklearmedicinske undersøgelser. Centret ventes
etableret som en samling af Risøs og Lægemiddelstyrelsens kompetencer på området.
Aktiviteterne i Centret vil bestå af:
• Produktion og distribution af radioaktive lægemidler, herunder især FDG samt andre
isotoper til medicinsk anvendelse.
• Produktion af øvrige isotoper til primært danske kunder.
• Forskning i udvikling og produktion af radioaktive lægemidler i samarbejde med
sygehusenes nuklearmedicinske afdelinger.
Centret forventes etableret på baggrund af Lægemiddelstyrelsens mangeårige erfaring med
produktion og distribution af radioaktive lægemidler samt Risøs særlige rolle på det nukleare og
strålingsmæssige område, herunder erfaringer med produktion og distribution af isotoper. Hertil
kommer en af de ansattes erfaring som tidligere cheffysiker på Rigshospitalet med produktion af
specielt FDG og forskning i radioaktive lægemidler. Det er hensigten, at produktionen skal ske med
henblik på pålidelig og sikker forsyning til gavn for de danske brugere og sygehusene, som ikke har
produktion af FDG som kerneområde. Etablering af Centret forudsætter Lægemiddelstyrelsens
godkendelse af overflytningen af deres produktions- og distributionsvirksomhed, som vil kunne
gennemføres som en del af de samlede overvejelser om flytning af Lægemiddelstyrelsen.
Forsyningssikkerheden sikres dels ved at Centret har produktion og distribution af FDG som en
væsentlig opgave med en kapacitet der strækker sig fra 3.000 enheder til 12.000 enheder pr. år.
Hertil kommer et forventeligt samarbejde med de øvrige produktionssteder i Danmark om gensidig
opbakning. Logistikken tilrettelægges således, at der produceres tidligt om morgenen, hvorefter
2 Forprojekt vedrørende etablering af et isotopcenter på Risø, Forskningscenter Risø, oktober 2001.
22

doserne bringes med bil eller bil/fly/bil til sygehusene. Doserne vil være fremme så det passer ind i
sygehusafdelingernes planer. Om nødvendigt kan der leveres to gange pr. dag.
Godkendelsen som lægemiddelproducent efter de nyeste regler på området (Eudralex Vol 4 –
1998) sikres dels gennem den nødvendige faglige kompetence dels gennem omfattende ombygning
af eksisterende laboratorier, der i dag er godkendte isotoplaboratorier, og som tidligere har været
godkendt til lægemiddelproduktion.
Prisniveauet for levering af FDG vil blive fastlagt på et ”not for profit” - niveau. Således er der i
budgetterne for det planlagte center regnet med kr. 4000,- pr. dosis med mulighed for rabatter til
storkunder, der vælger at deltage i opstartsinvesteringen. Centret anser det for vigtigt for den
samlede økonomi på sundhedsområdet og for udbredelse af undersøgelses- og
behandlingsmetoderne i øvrigt, at priserne på FDG holdes på et rimeligt niveau.
Ved at etablere et samlet isotopcenter på Risø opnås en væsentlig synergi. En del laboratorier kan
være fælles for produktionen af FDG samt for produktion af de øvrige radioaktive lægemidler, der i
dag produceres af Lægemiddelstyrelsen. Hertil kommer en fælles udnyttelse af de personlige
kompetencer indenfor produktion af radioaktive lægemidler, samt den hertil knyttede
kvalitetskontrol og varetagelsen af godkendelsesordninger. Synergien ved en større fælles
produktion med tilhørende forskning, sikkerhedsstyring og lægemiddelgodkendelse anses for
betydelig.
Centret planlægger samarbejde med sygehusene på to områder. Dels samarbejde om produktion og
distribution af FDG med øvrige produktionssteder. Dels forskningssamarbejde med flere sygehuse
med nuklearmedicinske afdelinger. Forskningssamarbejdet vil især omfatte udvikling af nye
radioaktive lægemidler. Arbejdsdelingen forventes at være således, at sygehusene primært forsker i
den kliniske anvendelse af nye radioaktive lægemidler, mens Centret forsker i udvikling og
fremstilling af nye radioaktive lægemidler.
De samlede etableringsomkostninger for Centret er budgetteret til godt 30 mio. kr., svarende til
indkøb af cyklotron og udstyr til ca. 16 mio. og indretning af godkendte laboratorier og generelle
ombygninger til ca. 16 mio. En væsentlig del heraf er ansøgt fra fonde, mens den resterende del
ventes finansieret af større kunder og Risø i fællesskab. Hertil kommer omkostninger i forbindelse
med flytningen af Lægemiddelstyrelsens produktions- og distributionsvirksomhed.
Kombinationsmodel
Et scenarium med de 3 nævnte centre omkring universitetssygehusene suppleret med en Risø-model
med produktion af FDG er relevant hvis PET-området udvikler sig, således at der skal laves mere
end 30.000 PET undersøgelser om året i Danmark. Opbygningen kan ske omkring de 3
universitetssygehuse som trin 1 og en Risø-model som trin 2 afhængig af hvor hurtigt udvikling og
stigningstakten for brug af PET udvikles. 3
3 Risøs repræsentant i arbejdsgruppen er ikke enig i, at en kombinationsmodel kun vil være relevant, hvis der laves mere
end 30.000 PET-undersøgelser om året i Danmark. Hvis Risø etablerer et isotopcenter med en cyklotron, vil Risø kunne
tilbyde såvel forskningssamarbejde som hjælp til at dække behovet for bl.a. FDG.
23

8. PERSONALE
Personale og Uddannelse
Indførelse af 12.000 nye kliniske FDG –PET undersøgelser per år må forventelig udløse en øget
personale ressource. Baseret på eksisterende normering i klinisk fysiologiske / nuklear medicinske
afdelinger og fra afdelinger der udfører PET kan antallet af normeringer som følge af 12.000 FDG
PET undersøgelser per år beregnes.
Undersøgelsesudstyr
I en Canadisk MTV undersøgelse for Quebec provinsen med ca. 7 millioner og en senere dansk
MTV undersøgelser finder samstemmende numeriske værdier for undersøgelsesudstyr når der tages
højde for baggrundsbefolkningen. Indførelsen af 12.000 nye PET scanninger per år i Danmark vil
således kræve ca. 10 PET kameraer og 3 cyklotroner.
Normeringsberegning
Normeringerne er baseret dels på tilbagemeldinger fra en rundspørge til de klinisk
fysiologiske/nuklearmedicinske afdelinger i Danmark vedrørende personalenormeringer til
udførelse af gamma PET-kamera undersøgelser, dels på de beregninger der er lavet på klinisk
fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling i Odense vedrørende etablering af et PET centre og endelig
på estimater fra PET centret i Århus og på Rigshospitalet.
I normeringerne er medregnet teknikere og kemikere. Traditionelt anvender de eksisterende klinisk
fysiologisk/nuklearmedicinske afdelinger i stedet service kontrakter. De eksisterende PET-centre
har egne teknikere.
Det har på grund af meget forskellig opgavevaretagelse ikke været muligt at lave en generel model.
PET med gammakamera.
PET med gammakamera foretages som en del af den klinisk fysiologiske/nuklearmedicinske
afdelings øvrige ydelser, hvorfor det ikke umiddelbart er muligt at skønne over merforbruget af
personale.
Decentral dedikeret PET-skanner funktion.
Såfremt der etableres decentral dedikeret PET er det mest realistisk at det alene drejer sig om
anskaffelse af en PET-skanner med tilknytning til den klinisk fysiologiske/nuklearmedicinske
afdeling. Det bevirker at der i en vis udstrækning vil kunne trækkes på allerede ansat personale.
Estimeret normering for en dedikeret PET-skanner
speciallæger fysiker/ingeniør bioanalytikere/sygeplej. sekretær
0,5 – 1 0,5 2-3 0,5
Det skal dog bemærkes at mange klinisk fysiologisk/nuklearmedicinske afdelinger har speciallæge
stillinger, der er ubesatte på grund af mangel på speciallæger.
24

PET-center.
PET-center i relation til onkologisk landsdelsafdeling. Her vil et realistisk bud på antallet af
dedikerede PET-skannere være 2-3. Med udgangspunkt i normeringsberegningerne på Odense
Universitetshospital fås nednævnte normerings estimat.
Med undtagelse af PET centrene på Rigshospitalet og i Århus vil disse PET-centre også være
forankret i de klinisk fysiologiske/nuklearmedicinske afdelinger således at allerede ansat personale i
en mindre grad kan have funktioner omkring PET-skanneren.
Estimeret normering for to dedikerede PET-skannere ved et PET-center.
speciallæger læger fysiker/ingeniør programudvikler bioanalytiker/sygeplej. sekretær
2
(1 overlæge,1
afd. læge)
1 1 1 5-6 2
Ved etablering af cyklotronenhed kommer dertil ansættelse af personale hertil. Baseret på
beregninger fra Odense Universitetshospital fremkommer nedennævnte estimerede normering.
Estimeret normering til en cyklotron og radiokemi enhed.
fysiker radiofarmaceut/kemiker tekniker bioanalytiker sekretær
2 2- 3 3-4 3-4 1
De store PET-centre som også varetager udvikling og forskning vil have nødvendigvis have mere
personale ansat. Til orientering kan det oplyses, at der på PET-centret på Rigshospitalet var ansat 30
personer, dengang afdelingen rådede over to dedikerede PET-skannere.
Til trods for en del variation i normeringer er estimatet for personale normeringerne er i god
overenstemmelse med internationale opgørelser (Report No 9R4-A02-133, 23 juli 1999
”Evaluation of Veterans Health administration radiology and nuclear medicine activities” Office of
Inspector General, Washington) og rekommandationer (European Federation of Medical Physics
EFOMP Policy Statement No.7 ’Criteria for the Staffing levels in a Medical Physics Department’)
Den samlede normering der udløses ved etablering af 12.000 nye PET skanninger per år vil,
afhængigt af i hvor høj grad de to eksisterende centre indgår medføre et personale forbrug på
8-10 speciallæger, 3-5 fysikere, 2-6 farmaceuter eller kemikere, 22-24 bioanalytikere og omkring 6
sekretærer.
Personalekrav.
Læger. Undersøgelserne varetages af speciallæger i klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Der
kræves en rimelig erfaring med PET for sikker bedømmelse, i størrelsesordenen 200 undersøgelser
for onkologisk PET 4 , idet der kan være flere tolkningsmuligheder. Afdelinger, som udfører 50-100
PET skanninger om året vil have vanskeligt ved at opnå passende rutine. Bedømmelse kan
konfereres med specialafdelinger, evt. via telemedicin.
Ifølge Sundhedsstyrelsen stillings og vakancetælling pr 24 april 2001 er der i alt 73 normerede
stillinger, hvoraf i alt 45 er speciallægestillinger (39 overlæger og 6 afdelingslæger). Der var ved
optællingen 5 ubesatte stillinger. Det skønnes dog, at man i Vestdanmark på grund af mangel på
speciallæger har undladt at opslå en række stillinger, således er manglen reelt større end det
4 Dette tal er skønsmæssigt anslået ud fra medlemmernes personlige erfaring og ”learning-curve” og anses af flere for
lavt. I Tyskland kræves 500 onkologiske PET undersøgelser for speciallægeanerkendelse
25

indrapporterede. Indenfor specialet er tillige 38 yngre læge stillinger. (9 1.reservelæge og 19
reservelæge). Der er 8 undervisningsstillinger indenfor specialet, det har ikke været muligt at
besætte alle undervisningsstillinger, således må man i en del år fremover forvente en mangel på
speciallæger inden klinisk fysiologi og nuklearmedicin.
Betjeningspersonale. Bioanalytikere og sygeplejersker, uddannet inden for klinisk fysiologi og
nuklearmedicin, kan oplæres og uddannes internt til at modtage patienter, injicere FDG og betjene
kameraer samt udføre databehandling inkl. fremkaldelse. Specialoplæring er nødvendig.
Gammakameraet skal for at udføre PET-undersøgelser have fjernet kollimatorer og påsat
cæsiumkilder, en proces der kræver specialindsigt og stor omhyggelighed. I afdelinger med højt
undersøgelsesantal kan personale specialiseres udelukkende til PET, i andre afdelinger bør udvalgte
personer have speciel indsigt i undersøgelsen.
Hospitalsfysikere. Disse findes på de klinisk fysiologisk/nuklearmedicinske afdelinger og vil
kunne bistå med PET undersøgelserne på lige fod med de øvrige strålehygiejniske og
apparaturmæssige opgaver. For hospitalsfysikere gør sig gældende, at uddannelse finder sted efter
fastansættelse i normeret stilling.
Ifølge tilbagemeldingen fra afdelingerne er der i alt 22 fysiker / ingeniør stillinger. Heraf er 4
ubesatte stillinger. Ifølge Statens Institut for Strålehygiejne oplyst at der er 23 afdelinger med
gyldig tilladelse til nuklearmedicinske undersøgelser eller behandlinger. Flere af tilladelserne er
gyldige efter de gamle regler (uden ansvarlig fysiker og uden kvalitetssikring) indtil de fornyes
inden udgangen af år 2002. Der er 13 navngivne ansvarlige fysikere. Der er skriftlige 10
dispensationer. Et antal stillinger må derfor forventes oprettet når disse dispensationer udløber.
26

9. ØKONOMISKE OVERVEJELSER
Det forudsættes ved alle modeller, at hvis funktionen etableres sker det ved allerede eksisterende
klinisk fysiologisk nuklearmedicinske afdelinger. Overvejelserne omhandler kun kliniske
rutineundersøgelser med FDG på veletablerede indikationer. Hertil kommer udgifter til forsknings,
uddannelses og udviklingsaktiviteter, som naturligt udspiller sig ved et PET center med cyklotron.
PET-kameraer
Der er behov for lokaler til kamera, teknik, betjening, venteværelse, injektion, venterum, kontorer,
toiletter og personalerum. Af strålehygiejniske grunde er det vigtigt, at der er god plads, særligt i og
omkring et venterum, hvor patienterne skal ligge mindst en time mellem dosisinjektion og selve
kameraoptagelsen. I alt ca. 350 m2 à 26.000 kr. – som afskrives over 20 år. Et kamera afskrives
over 10 år. Statens Institut for Strålehygiejne kommer med nye afskærmningsregler, det betyder
øget afskærmning i væggene. Der skal derfor tages højde for at bygningerne kan bære den ekstra
afskærmning.
Tabel 2. Driftsudgifter til eet kamera i 1000 kr.
Gamma PET Dedikeret PET PET med indbygget
CT-røngten
Max antal
undersøgelser pr. år
700-800 1000-1100 1300-1400
Kameratid pr. 90 min 35-60 min 30-35 min
undersøgelse
Afskrivning 900 1.700 2.400
Driftsudgifter∗ 700 1.000 1.500
Personale 1.700 2.300 3.000°
Årlige udgifter i alt 3.300 5.000 6.900
Udgift pr. undersøgelse
( uden isotop)
4.1 4.5 4.9
∗ Servicekontrakt, uskiftning af transmissionskilde, utensilier, mm. ekskl. FDG.
° Billederne skal beskrives både af en klinisk fysiolog og af en radiolog, man sparer dog oftest en
CT undersøgelse.
Antallet af undersøgelser er beregnet ud fra forudsætningen, at FDG er til rådighed stort set alle
hverdage, og at den kan leveres til afdelingen om morgenen.
Der er regnet med en ugentlig åbningstid på 37 timer. Fælles for alle tre kameratyper er en løbende
kvalitetsforbedring som muliggør kortere undersøgelsestider. Der er ikke stor forskel i
omkostningerne pr. undersøgelse ved de forskellige typer udstyr. Det skyldes, at der kan undersøges
flere patienter med det dyre dedikerede PET kamera.
Gamma PET-skanneren kan også bruges til almindelige skintigrafiske undersøgelser, hvilket gør
prisen pr. undersøgelse mere uafhængig af det totale antal PET undersøgelser.
27

FDG-produktion
En cyklotron med tilhørende laboratoriefaciliteter koster ca. 20 mio. kr. i etableringsudgifter og
afskrives over 10 år svarende til årlige udgifter på 2,0 mio. Der kræves lokaler på ca. 300 m2 som
kan etableres for 26.000 kr. per m2 og afskrives over 20 år.
Der er skønsmæssigt brug for tre cyklotroner i Danmark for at dække den forventede efterspørgsel
på 12.000 undersøgelser i 2004.
tabel 3: Driftsudgifter til en cyklotron i 1000 kr.
max antal
undersøgelser
per år
afskrivning driftsudgifter personale årlige
udgifter i alt
cyklotron 4000 2390 4000 4750 11140 2.8
udgift per
undersøgelse
Uddannelse
Både uddannelse af personalet og den rent tekniske indkøring af apparatur og procedurer tager
naturligvis tid, ligesom der vil være visse kursusudgifter. En måde at budgettere for dette kunne
være at ansætte personalet før indkøb af apparatur. Endvidere må man budgettere med et noget
lavere undersøgelsesantal det første år, formentlig en reduktion på 25-50 %.
Transport
Hospitaler uden cyklotron må enten betale for transport af patienterne til et PET-center, eller for
transport af FDG den modsatte vej. Transport af en portion FDG som kan række til 4 patienter
anslås at koste 1200 kr. i gennemsnit, ca. svarende til omkostningerne ved transport af 4 patienter,
dvs. ca. 300 kr. pr. patient.
Konklusion
Prisen pr. undersøgelse er stort set uafhængig af hvilken organisationsmodel der vælges, når blot
der er et stort undersøgelsestal pr. afdeling. Samlet pris pr. undersøgelse bliver ca. 8.200 kr. under
ideelle forhold og forudsat en produktion på mindst 12.000 undersøgelser pr. år.
hertil kommer evt. transportomkostninger.
DRG taksten er 9.499 kr. inkl. medicinudgift (prisen for en FDG dosis leveret fra Risø er fastsat til
4.000 kr.).
28