HF VINKLER 2003 - Frederiksberg HF Kursus

Stine holder foredrag.
Torbjørn. Cadmiumsøjle
24
med en veninde, der havde forklaret hende, at
man nok skulle være en erfaren vinsmager og levemand
for at kunne skrive en god opgave, fortrød
Malene vinen. I stedet for havde hun lige
været hos tandlægen og fået en god snak om
cola og dens uheldige virkning på tænderne!
Det var svært for læreren at finde en grimasse,
der kunne passe, men det er jo eleverne, der bestemmer.
Så i stedet for at indkøbe 3 flasker Petrus
fra før phylloxeraen, blev det til 3 halve liter
cola af forskellig mærke. Men på trods af det noget
skuffende bytte blev det til nogle meget interessante
forsøg og til en flot opgave. Malene
valgte at undersøge en Coca-Cola, en Coca-
Cola light og en Harboe Classic for phosphorsyre,
sukker og farvestof. Når man skal måle indholdet
af de nævnte stoffer, laver man sig en
standard cola. Dvs. man tager noget vand og
hælder en nøje afmålt mængde phosphorsyre,
sukker og farvestof i. Denne standard sammenligner
man så de indkøbte colaer med. Coca-
Cola og Harboe Classic lignede hinanden meget.
De indeholdt begge ca. 0,5 g phosphorsyre
pr. L, 100 g sukker pr. L og 0,9 g farvestof pr. L.
Phosphorsyre er en middelstærk syre og finder
fx anvendelse i diverse afkalkningsmidler. Som
nævnt tidligere gør de 0,5 g pr. L cola mere sur
end eddike. Sukkerindholdet på 10% er meget
almindeligt for sodavand, men det er klart, det
sætter sig på både tænder og talje. Farvestoffet
er nr. E 150, i daglig tale karamelfarve, som også
tilsættes kulør og whisky. Coca-Cola light voldte
problemer ved sammenligning med standarden;
det så ud som om, at der ikke kun var phosphorsyre
i colaen, men også andre syrer. Et blik
på etiketten viste da også, at der foruden phosphorsyre
var tilsat natriumdihydrogenphosphat.
Dette komplicerede forsøget og beregningerne
en del, men det gode og givende ved 2. årsop-
» Vi har bestemt energien i peanuts (Kims) ved simpelt hen at antænde
dem og varme noget vand op. Det er utroligt, som peanuts kan brænde.
Som en af eleverne udtrykker det i sin rapport: »Hvis man har glemt gasblusset
på campingferien, kan man bare fyre op med en pose Kims«.
gaverne er, at der er tid til at tænke over forsøgene,
forbedre dem og lave dem om. Dette
minder faktisk en del om decideret forskning i
miniformat. Resultatet for Coca-Cola light blev:
0,4 g phosphorsyre pr. L, 0 g sukker og 0,8 g pr.
L af farvestof. I stedet for sukker er sødemidlet
aspartam tilsat Coca-Cola light.
Vandkvaliteten på Torbjørns fars
landbrug
I modsætning til Malene havde Torbjørn en klar
ide om, hvad hans opgave skulle handle om.
Torbjørns far har et mindre landbrug ved Haslev
med privat brønd. Alle private drikkevandsbrønde
skal testes mht. vandkvaliteten af Miljøog
Levnedsmiddelkontrollen. De fandt (i 1995),
at vandet indeholdt for meget nitrat, 80 mg pr.
L, hvor grænseværdien er på 50 mg pr. L. Nitraten
stammer sikkert fra landbrugets anvendelse
af kunstgødning. Nitrat er ikke giftigt i sig selv,
men kan i organismen omdannes til nitrit, som
sammen med kostens indhold af proteiner kan
omdannes til nitrosaminer, der er mistænkte for
at være kræftfremkaldende. Nitrit kan også forhindre
blodets hæmoglobin i at binde ilt til sig
med kvælning til følge, især spædbørn er udsatte.
Ideen i Torbjørns opgave var nu at efterprøve
Miljøkontrollens målinger vha. forskellige
målemetoder startende med et simpelt kvalitativt
reagensglasforsøg for at ende op med den
avancerede målemetode, som Miljøkontrollen
selv anvender. Reagensglasforsøget kunne ikke
påvise noget nitrat i prøven, så Torbjørn gik herefter
over til en mere følsom, men stadigvæk
simpel målemetode med en såkaldt nitratslip.
Man dypper slippen ned i vandet, hvorefter farven
af slippen viser det omtrentlige nitratindhold.
Slippen viste, at der var ca. 100 mg nitrat
pr. L i god overensstemmelse med Miljøkontrollen.
Den tredie målemetode benyttede sig af en
nitratfølsom elektrode, som man stikker ned i
vandet. Elektroden er forbundet til et voltmeter,
hvis udslag er et udtryk for nitratkoncentrationen.
Dette gav 78 mg nitrat pr. L. Den sidste
målemetode, som Mijøkontrollen selv anvender,