Den helt store indkøbstur Af Christopher Melin, 2V » Vores 50 pengepunge overlevede kun disse ture i basaren ved, at vi holdt sammen. Der gik ikke lang tid efter vores ankomst til Istanbul centrum, til den første sælger over faldt os. »Want to buy perfume?« spurgte han, og Frederik var den første til at prøve lykken. Han fik en flaske til den favorable pris af, hvad der svarer til 110 danske kroner. En ganske god pris for en ægte Armani kan man synes, men skuffelsen kom ikke lang tid efter. Efter første dag i centrum var vi alle sammen blevet overfaldet af mindst 10 parfumesælgere, og jo mindre man ønskede at eje disse parfumer, jo længere gik de selvfølgelig ned i pris. Jeg selv fik senere på dagen tilbudt fire styks for 50 kroner… Gert og Falke får pudset kondisko Det er på én gang belastende, men også fascinerende med disse sælgere. Det er for langt de fleste af dem deres levebrød, og de lever så at sige af at få turister til at betale så meget som muligt for så lidt som muligt. For som vestlig turist betaler man for meget, uanset om man synes man fik det til en billig pris. Det viste sig da også senere samme dag, da flere i klassen havde investeret i de duftende dråber, at to ens parfumer måske ikke lugtede helt ens, og at duften ikke holdt hele aftenen. Det var kopivarer, men alligevel var det overraskende hvor originalt de var lavet. Meget kan man sige, men de er i hvert fald gode til at lave kopivarer i Tyrkiet. Frederik var langt fra den eneste der på et eller andet tidspunkt følte sig taget i (...) – snydt, efter at have betalt for meget for en vare på turen. Det var noget vi alle oplevede, men af de mere ekstreme tilfælde kan Gert og Falke jo nævnes, der betalte henholdsvis 50 og 100 kroner for pudsning – af kondisko! Besøg i The Big Bazaar The Big Bazaar er centrum for mange turisters økonomiske udfoldelser. En gigantisk labyrint af butikker på størrelse med boderne på pusherstreet. Her kan du få alt fra 24 karat alt muligt, til kopitøj i 130 procent syntetisk polyester – gerne i samme butik. Ironisk nok er sælgerne her ikke lige så pågående som parfumesælgerne, der overfalder en når man kommer ud, men har du først spurgt til en vare, er de meget opsat på at sælge dig den. Overalt hvor du går, bliver du inviteret ind i deres butikker med fængende sætninger som »Hello my friend, where are you from?«, gerne krydret med en meget gennemtrængende tyrkisk accent. Sælgerne er overraskende positive når man fortæller, at man er danske student, og en enkelt af dem betroede mig at de giver amerikanerne langt højere priser. Jeg tror nu blot det var et trick for at få mig til at føle at prisen på varen han tilbød mig var lav. Det var den ikke, og jeg fik shortsene til under 1/3 af startprisen, selv om han indædt påstod at shortsene var ægte Nike. Du bliver nødt til at spille med hvis du vil handle, og sælgeren vil være yderst skuffet, hvis du blot sagde »top!« til den første og bedste pris han giver dig. Man skal på en gang være verdens fattigste student, en kender af kvalitet og virke som om man er temmelig uinteresseret i varen man bliver tilbudt, hvis man vil helt til bunds i prisen. Tit kan disse priser næsten virke bundløse. Vores pengepunge overlevede kun disse ture i basaren ved, at vi holdt sammen og overbeviste hinanden om, at et tyrkisk guldbesat mavedansersæt måske ikke er det, man kunne have allermest brug for hjemme i antieksotiske Danmark. Alligevel tog vi alle hjem 20 kilo tungere, med taskerne fyldte af uægte parfume, henna i kilovis, vandpiber, backgammonspil, puder, skakspil, snabeltyrkersko, terninger, solbriller og en masse andre ting, som vi sandsynligvis aldrig noget sinde får brugt.
Øverst til venstre: Man blev vidende om sig selv... (Ann-Charlotte ved Den Blå Moske). Ovenfor: Religionsundervisning on location. Til venstre: Foran Tokapipaladset. Studieturen satte en krølle på halen på to lækre F<strong>HF</strong> år. 51