HF VINKLER 2003 - Frederiksberg HF Kursus

HF’s rolle i uddannelsesbilledet
Af David Jensen
Formand for FHF’s
bestyrelse
David Jensens artikel er skrevet
før regeringens reform af
HF-uddannelsen blev offentliggjort
den 28. maj 2003.
6
Der røres godt rundt i den uddannelsespolitiske
gryde for øjeblikket. På menuen står bl.a. reformer
af ungdomsuddannelserne og bedre uddannelses-
og erhvervsvejledning.
Reelt bliver der nok kun tale om egentlig reformering
af gymnasiet (hvor grenene erstattes
af fagpakker) og uddannelses- og erhvervsvejledningen
(hvor de nuværende knap 30 forskellige
vejledningsordninger reduceres, og der i
stedet opbygges tværgående vejledningscentre).
For HF’s vedkommende er der snarere tale
om faglige justeringer end en egentlig reform af
grundstrukturerne. Blandt de forslag undervisningsministeren
har fremlagt for HF-uddannelsen
er:
forhøjelse af timetallet med ca. 15 pct.
bedre samspil mellem fællesfagene gennem
organisering i fagpakker
mere projektarbejde
bedre mulighed for optag direkte fra 9. klasse
nedtoning af HF’s såkaldte »sweeperfunktion«.
Erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale
uddannelser justeres også i et vist omfang.
Og nu vi er i gang, så tages 10. klasse også op til
revision inden længe – målet er, at 10. klasse
kun skal anvendes til uafklarede unge, der har
brug for et ekstra år i grundskolen.
HF’s nødvendige sweeperfunktion
Det spørgsmål der indirekte drøftes er om ungdomsuddannelserne
i højere grad kun skal være
for unge. I modsætning til hvad mange måske
forestiller sig, er det nemlig kun de gymnasiale
uddannelser, der alene tiltrækker helt unge direkte
fra folkeskolen. På HF og erhvervsuddannelserne
er gennemsnitsalderen mindst 2-3 år
højere, og mange er fyldt 30 år inden uddannelsen
er i hus.
Regeringen har fornuftigt nok som målsætning,
at unge skal uddannes - og at de skal uddannes
så hurtigt som muligt. Fornuftigt fordi
der bliver behov for så mange hænder som muligt,
når de store årgange fra 40’erne i løbet af
kort tid går på efterløn eller pension. De unge
skal altså hurtigere ud på arbejdsmarkedet (i parentes
bemærket: bl.a. for at de ældre kan opretholde
muligheden for at gå på efterløn.)
FHF’s succes skyldes ældre elever
Men spørgsmålet er om det er fornuftigt at forsøge
at »forynge« HF’s elevprofil. For mange er
HF et attraktivt og vellykket alternativ til de andre
ungdomsuddannelser. Og HF’s måske
største force i forhold til de øvrige gymnasiale
uddannelser er »sweeperfunktionen«: HF’s evne
til at bringe målrettede – ikke helt – unge videre
til en erhvervskompetencegivende uddannelse.
I samme boldgade er det naturligvis vanskeligt
at bevare 10. klasse som adgangsgrundlag til hf,
når man samtidig ønsker at reducere antallet af
elever der vælger dette skoleår. Men forhåbentligt
fører det ikke til, at 9. klasse bliver hovedvejen
til HF – det vil nemlig betyde, at fællesnævneren
for undervisningen risikerer at blive for lav
til at tiltrække den type af unge, som HF nu rekrutterer
sine kursister fra.
Især på Frederiksberg HF-kursus er eleverne
ældre (og måske mere målrettede) end eleverne
på de fleste andre HF-kurser. Det er ikke utænkeligt,
at det er derfor, at Frederiksberg HF-kursus
har større succes end landsgennemsnittet af
alle HF-kurser: to år efter uddannelsens afslutning
er godt 50 pct. af eleverne i gang med en
videregående uddannelse. Og halvdelen heraf