27.07.2013 Views

normal-PDF-udgaven (408KB) - Læger uden Grænser

normal-PDF-udgaven (408KB) - Læger uden Grænser

normal-PDF-udgaven (408KB) - Læger uden Grænser

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Nr. 44 okt. 2002 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK<br />

Foto: Olivier Bonnet<br />

Malaria<br />

Malaria er en af verdens store oversete sygdomme. Op til 500<br />

millioner mennesker bliver hvert år smittet med malaria, og<br />

1-2 millioner af dem dør af det. Men der mangler effektiv<br />

Nyhedsjournalen<br />

Afghanistan: Arbejdet nytter • Kort info • Ny bestyrelse<br />

medicin mod sygdommen: Den mest anvendte malariamedicin<br />

er ved at miste sin virkning, og der er ikke blevet udviklet<br />

nye typer længe – for det er ikke nogen god forretning.


Nyhedsjournalen nr. 44 2 Malaria<br />

Malaria er en af verdens mest udbredte<br />

sygdomme. De fattige lande, hvor<br />

malaria hærger, mangler effektiv medicin<br />

til at bekæmpe den med.<br />

Pamela er 35 år gammel. Hun lever i<br />

Huruma, i udkanten af slumkvarteret<br />

Mathare i Nairobi. I flere dage har hun følt<br />

sig syg. Hun har feber og hovedpine og har<br />

kastet op. Hendes eneste indtægt kommer<br />

fra at vaske tøj, men hun er for syg til at<br />

arbejde. Hun mener, at hun har malaria –<br />

hun har haft det før, efter at hun besøgte sin<br />

landsby i julen.<br />

Pamela køber derfor tre Fansidar-tabletter<br />

og tager dem. Men alligevel bliver hun<br />

ved at være syg. Og bange – hendes søster<br />

– den oversete dræber<br />

døde af malaria sidste år. Hun har hørt at der<br />

findes mere effektive typer medicin, men at<br />

de er så dyre, at hun ikke har råd til at betale<br />

for dem.<br />

Pamela beslutter sig for at gå til <strong>Læger</strong><br />

<strong>uden</strong> <strong>Grænser</strong>s klinik i slumkvarteret<br />

Mathare, hvor hun to-tre gange er blevet<br />

behandlet for andre problemer <strong>uden</strong> at skulle<br />

betale alt for meget. På klinikken forklarer<br />

Pamela sine symptomer, og at hun allerede<br />

har taget tre malaria-tabletter. Sygeplejersken<br />

sender hende med det samme til klinikkens<br />

lille laboratorium for at få foretaget en<br />

blodprøve og se om hun har parasitter i blodet.<br />

Prøven er positiv – Pamela har malaria.<br />

Klinikkens læge forklarer hende, at de<br />

Fansidar-piller hun tog ikke kurerede hende,<br />

fordi parasitterne er modstandsdygtige overfor<br />

den type medicin, og at hun nu får en<br />

anden og mere effektiv behandling. Lægen<br />

ordinerer en tre-dages kur med artesunat og<br />

amodiakin. Han giver hende pillerne og<br />

overvåger, at hun tager den første dosis.<br />

Pamela går hjem, og har det allerede<br />

bedre efter et par timer. Nogle dage senere er<br />

hun fuldstændig kureret og er begyndt at<br />

arbejde igen.<br />

Malaria - en udbredt og<br />

dødbringende sygdom<br />

Malaria er en af verdens store oversete sygdomme.<br />

300-500 millioner mennesker bliver<br />

syge af malaria hvert år. Sammen med<br />

HIV og tuberkulose er malaria blandt de tre


Malaria-forekomst i verden.<br />

I stort set samtlige områder med høj risiko<br />

for malaria er der også større eller mindre<br />

resistens overfor klorokin, den mest<br />

anvendte malariamedicin.<br />

alvorligste sygdomme i den 3. verden. På<br />

verdensplan er det den fjerde mest dødbringende<br />

sygdom for børn under fem år, og<br />

i Afrika den hyppigste dødsårsag for små<br />

børn. Halvanden til to millioner mennesker<br />

dør hvert år af sygdommen - 90 procent af<br />

dem er børn i Afrika.<br />

Samtidig er det en sygdom med stor<br />

social skævhed. Den er mest udbredt i fattige<br />

områder, og skaber mere fattigdom ved<br />

hvert år at gøre millioner af mennesker svage<br />

og ude af stand til at arbejde.<br />

Men først og fremmest er det svært at<br />

behandle malaria. Den medicin, man har<br />

brugt siden starten af dette århundrede, er<br />

hurtigt ved at miste sin effekt. Alternativerne<br />

er så dyre, at mange lande ikke vil bruge<br />

dem. Og de store medicinalfirmaer, der stort<br />

set er alene om at fremstille denne verdens<br />

medicin, er ikke interesserede i at udvikle<br />

nye medicintyper.<br />

Sejlivede parasitter gør malaria<br />

svær at bekæmpe<br />

Hvis Pamela havde fået malaria for halvtreds<br />

år siden, ville hun være blevet rask af de piller,<br />

hun kunne købe på det lokale marked.<br />

På det tidspunkt behandlede man malaria<br />

med stoffet klorokin over hele verden – det<br />

I de tropiske dele af Afrika er malaria omtrent<br />

lige så almindelig som influenza i Danmark.<br />

(Foto: Roger Job)<br />

■ Høj risiko<br />

■ Risiko<br />

■ Lav risiko<br />

■ Næsten ingen risiko<br />

■ Ingen risiko<br />

var billigt, og det stoppede sygdommen hurtigt<br />

og effektivt.<br />

Men i løbet af tresserne oplevede man<br />

flere og flere malaria-tilfælde, hvor klorokin<br />

ikke virkede. Malaria-parasitterne var blevet<br />

modstandsdygtige – resistente – overfor klorokinen.<br />

Til at begynde med var der kun resistens<br />

enkelte steder i Asien og Sydamerika, men i<br />

løbet af de næste tyve år dukkede der malariatilfælde<br />

op over hele verden, som ikke<br />

kunne helbredes med klorokin.<br />

Man prøvede at finde en anden medicin<br />

med samme pris og egenskaber som klorokin,<br />

og en overgang så stoffet Fansidar ud til<br />

at være en mulig erstatning. Men malariaparasitten<br />

har vist sig at være utroligt dygtig<br />

til at tilpasse sig, og Fansidar er nu ved at<br />

være lige så ineffektiv som klorokin.<br />

Der findes en medicin<br />

- men den er dyr<br />

Der findes en medicin, der kan afløse de forældede<br />

stoffer klorokin og Fansidar. Det<br />

hedder artemisenin, og er ikke bare effektivt<br />

mod malaria, men ser også ud til at bremse<br />

resistens. Ulempen er, at artemisenin er dyr i<br />

forhold til de kendte midler klorokin og<br />

Fansidar. En behandling koster omkring 10<br />

kroner, mod godt 2 kroner for en behandling<br />

med klorokin.<br />

Hvis man skal bekæmpe malaria, er der<br />

både behov for at gå over til andre typer<br />

medicin nu og her, og for at udvikle nye<br />

typer malariamedicin i fremtiden.<br />

Læge, Alexandra Kruse,<br />

bestyrelsesmedlem i<br />

<strong>Læger</strong> <strong>uden</strong> <strong>Grænser</strong>.<br />

Lige adgang til<br />

livsvigtig medicin<br />

En trediedel af verdens befolkning er forment<br />

adgang til livsvigtig medicin. 8 millioner mennesker<br />

bliver syge af tuberkulose hvert år – 79% af dem<br />

<strong>uden</strong> at have adgang til behandling. 36 millioner<br />

har HIV/AIDS – to trediedele af dem syd for Sahara,<br />

hvor kun 0,1% har adgang til medicin.<br />

I vores feltarbejde konfronteres vi dagligt med den<br />

desperate mangel på livsvigtig medicin. Derfor bruger<br />

vi nogle af de penge, som fulgte med Nobels<br />

Fredspris i 1999, på en verdensomspændende<br />

kampagne for at skaffe verdens fattige befolkning<br />

adgang til livsvigtig medicin. Vi fokuserer på de tre<br />

store sygdomme AIDS, tuberkulose og malaria, samt<br />

på oversete sygdomme som sovesyge og kala azar.<br />

Kampen for adgang til livsvigtig medicin er lang og<br />

sej. Første skridt var at dokumentere problemet,<br />

skabe debat og få det på den internationale dagsorden.<br />

For politisk vilje er nødvendig for at finde<br />

holdbare løsninger – private initiativer alene, uanset<br />

om de er fra hjælpeorganisationer eller medicinalindustrien,<br />

er ikke nok.<br />

Et andet kritisk område er lavere medicinpriser i<br />

ulandene, så patienterne har råd til at købe medicinen.<br />

Vi advokerer for lavere priser i u-lande i forhold<br />

til i-lande, og for handelsaftaler, som ikke kun tager<br />

hensyn til patentrettigheder, men også til patientrettigheder<br />

og folkesundhed.<br />

Forskning i medicin til u-landssygdomme er også<br />

afgørende. 90% af det globale budget til at udvikle<br />

medicin går lige nu til sygdomme, som 10% af verdens<br />

befolkning lider af – de 10% som har penge.<br />

Derfor har <strong>Læger</strong> <strong>uden</strong> <strong>Grænser</strong> startet en fond til at<br />

støtte udvikling af u-landsmedicin. Denne Nyhedsjournal<br />

sætter fokus på malariadelen af kampagnen.<br />

Nyhedsjournalen nr. 44 3


Nyhedsjournalen nr. 44 4<br />

En del af <strong>Læger</strong> <strong>uden</strong> <strong>Grænser</strong>s arbejde mod malaria går ud på at undervise befolkningen i risiko-områder i, hvordan de bedst forholder sig til malaria – som for<br />

eksempel at det er vigtigt at få stillet en hurtig diagnose. Det giver både bedre chancer for at helbrede den enkelte, og for at stoppe spredningen af sygdommen.<br />

<strong>Læger</strong> <strong>uden</strong> <strong>Grænser</strong>s små felt-laboratorier, hvor vi kan undersøge blodprøver, er en del af det arbejde.<br />

<strong>Læger</strong> <strong>uden</strong> <strong>Grænser</strong> er med i kampen<br />

mod malaria på mange fronter – lige fra at<br />

uddele myggenet til at rådgive sundhedsmyndighederne<br />

i u-lande om, hvilken behandling<br />

der er den mest hensigtsmæssige.<br />

Sådan kæmper MSF mod malaria<br />

• Behandling af syge mennesker – alene den<br />

belgiske hovedafdeling af MSF behandler<br />

125.000 patienter om måneden<br />

• Uddannelse af lokalt sundhedspersonale i<br />

at stille den korrekte malaria-diagnose<br />

• Undervisning af befolkningen i malariaområder<br />

i, hvordan de undgår sygdommen<br />

• Bekæmpelse af malaria-myg ved at uddele<br />

myggenet og insektgift og koordinere<br />

sprøjtning mod myg<br />

• Undersøgelse af resistens-niveauer på små<br />

laboratorier i malaria-ramte områder<br />

• Vejledning af sundhedsmyndigheder i de<br />

mest effektive medicintyper og brugen af<br />

dem<br />

• Forskning i og udvikling af ny medicin<br />

A P P E L<br />

Hvad er 8 kroner for en malariapatient?<br />

8 kroner er omtrent forskellen mellem en uvirksom og en effektiv malariabehandling.<br />

Men det er desværre også forskellen mellem et overkommeligt<br />

og et uoverkommeligt beløb i de fleste udviklingslande.<br />

Derfor er de 8 kroners forskel også en overvejende grund til, at 800.000<br />

børn under fem år hvert år dør af malaria. Sygdommen er i Afrika den<br />

største dødsårsag for denne aldersgruppe - hvert femte dødsfald blandt<br />

afrikanske børn skyldes malaria.<br />

Kan det virkelig være rigtigt, at 8 kroner skal afgøre liv eller død for et<br />

malariasygt barn?<br />

Hvis du, som os, mener at det er uacceptabelt, så støt <strong>Læger</strong> <strong>uden</strong><br />

<strong>Grænser</strong>s indsats for at gøre effektiv malariabehandling tilgængelig for den<br />

fattige del af verden.<br />

Fakta<br />

• Malaria er et problem i mere end 90 lande, beboet af ca. 2,4 milliarder<br />

mennesker - 40 procent af verdens befolkning.<br />

• 90 procent af alle malariadødsfald sker i Afrika.<br />

• I Afrika koster et anfald af malaria i gennemsnit 10 arbejdsdage.<br />

• Afrika mister 12 millarder dollar om året, fordi folk ligger syge med<br />

malaria. Sygdommen bremser kontinentets vækst med 1,3 procent om<br />

året. Hvis malaria var blevet udryddet i tresserne, havde Afrikas samlede<br />

bruttonationalprodukt været en tredjedel større, end det er i dag.


Ingen penge? Ingen piller!<br />

Det er et stort problem, at der ofte ikke findes<br />

tidssvarende medicin til sygdomme, som<br />

især har hjemme i den fattige del af verden.<br />

De store medicinalfirmaer er de eneste, der<br />

har fabrikkerne og kapaciteten til at udvikle<br />

nye medicintyper. Men de er ikke velgørende<br />

foretagender – det er ganske almindelige<br />

"business", og virksomhederne går efter at få<br />

så stort overskud på deres investeringer som<br />

muligt. Så en sygdom som malaria kommer<br />

meget langt nede på medicinalindustriens<br />

prioritetsliste.<br />

Derfor er der i dag behov for nogen, der<br />

Sådan virker malaria<br />

Man får malaria, når man bliver inficeret<br />

med den lille Plasmodium-parasit, som<br />

overføres af blodsugende myg. Parasitten går<br />

i første omgang i leveren, hvor den formerer<br />

sig. Derefter bevæger den sig ud i blodet,<br />

hvor den begynder at fortære de røde blodlegemer.<br />

Malaria føles i første omgang som en<br />

slem influenza, hvor man får feber, kulderystelser,<br />

smerter i led, hovedpine og måske<br />

diarre. Siden kan malaria give periodevise<br />

kulderystelser fulgt af meget høj feber på<br />

Klorokinens afløser<br />

I efteråret 2000 blev det centralafrikanske<br />

land Burundi ramt af en voldsom malariaepidemi.<br />

Knap halvdelen af landets 6,5 millioner<br />

indbyggere blev syge, og <strong>Læger</strong> <strong>uden</strong><br />

<strong>Grænser</strong> (MSF) behandlede 1,2 millioner<br />

patienter i løbet af epidemien.<br />

Resistens viste sig at være et stort problem<br />

under epidemien i Burundi. Mange<br />

patienter, der blev behandlet med en blanding<br />

af stofferne klorokin og Fansidar, blev<br />

kun delvist raske. MSF pressede i flere<br />

måneder Burundis regering og WHO for at<br />

få lov til at bruge en medicin, der blandt<br />

andet indeholdt artemisenin. Accepten<br />

kom, men først efter epidemien var overstået.<br />

Og kun fordi MSF, stik mod alle officielle<br />

foreskrifter, brugte denne medicin til at<br />

kurere syge – hvilket også betød, at organisationen<br />

næsten blev smidt ud af landet.<br />

De mange tilfælde af resistens gjorde det<br />

klart for MSF, at det var nødvendigt at gøre<br />

en indsats på verdensplan for at tage nye<br />

typer medicin i brug, hvis man i fremtiden<br />

kan udvikle nye medicintyper, og gøre den<br />

eksisterende medicin billigere at fremstille.<br />

Derfor er <strong>Læger</strong> <strong>uden</strong> <strong>Grænser</strong> (MSF) nu<br />

med til at starte det nye initiativ "Medicin<br />

til Oversete Sygdomme" ("Drugs for<br />

Neglected Diseases") – et verdensomspændende<br />

netværk af forskere og medicineksperter,<br />

der leder efter nye stoffer til de fattige<br />

landes sygdomme.<br />

"Drugs for Neglected Diseases" arbejder<br />

i dag blandt andet på at færdigudvikle en<br />

bestemt medicintype mod klorokin-resistent<br />

malaria, som i sin tid blev efterladt<br />

40-41 grader, hvorefter man sveder voldsomt<br />

i mange timer.<br />

Halv helbredelse er ingen helbredelse<br />

Det er vigtigt, at medicinen dræber samtlige<br />

parasitter hos en malaria-patient. De mest<br />

anvendte typer medicin – klorokin og<br />

Fansidar – slår på grund af resistens ofte kun<br />

en del af parasitterne ihjel. Selv hvis medicinen<br />

giver en bedring, vil patienten ikke nødvendigvis<br />

være helt rask. Derfor vil patienten<br />

ikke have lige så meget energi til for eksem-<br />

skulle undgå at stå i samme situation som i<br />

Burundi.<br />

En ny mulig afløser for de forældede<br />

stoffer er artemisenin, et udtræk af en kinesisk<br />

lægeurt, som har været kendt i Asien<br />

i 1500 år, men først sent er blevet kendt i<br />

vesten.<br />

Stoffet virker hurtigt, effektivt og har få<br />

bivirkninger. Som noget af det allerbedste<br />

ser det ud til at kunne dæmpe udviklingen af<br />

resistens.<br />

MSF opfordrer derfor sundhedsmyndighederne<br />

i malariaplagede lande til at anbefale<br />

artemisenin som det foretrukne middel<br />

mod malaria. Desværre koster stoffet 8-12<br />

gange så meget som de gamle stoffer klorokin<br />

og Fansidar. Indtil nu er kun Burundi<br />

gået over til artemisenin.<br />

Udover prisen er det et udbredt argument<br />

mod artemisenin, at det ikke er praktisk<br />

anvendeligt i fattige lande med en lavtuddannet<br />

befolkning, fordi patienten selv<br />

skal administrere at tage medicinen over tre<br />

halvfærdig, fordi ingen medicinfirmaer var<br />

interesserede i at skyde penge i den.<br />

Initiativet skal i sidste ende føre til, at<br />

fattige lande selv kan producere den medicin<br />

de har brug for, i stedet for at være afhængig<br />

af multinationale medicinalfirmaer.<br />

"Penge er ikke et problem i malariaforskning,<br />

for der er ingen penge"<br />

MODERNE ORDSPROG OM MALARIA.<br />

pel at passe sit<br />

arbejde, og vil lettere<br />

bukke under for andre sygdomme eller et<br />

nyt malariaanfald, fordi der stadig er parasitter<br />

tilbage i kroppen.<br />

Derfor er det så vigtigt, at malariaplagede<br />

lande begynder at bruge nyere typer<br />

medicin. Selvom den enkelte dosis ny medicin<br />

er dyrere end den gamle, vil den ekstra<br />

udgift tjene sig ind igen, fordi man for<br />

eksempel sparer udgifterne til at behandle<br />

andre sygdomme og undgår ekstra sygedage.<br />

dage.<br />

MSF er uenig i<br />

den påstand, og gennemfører<br />

derfor forsøgsprojekter for at vise, hvordan<br />

man kan bruge medicinkombinationer<br />

med artemisenin.<br />

Det sker blandt andet i Burma, hvor<br />

malaria er den mest dødbringende sygdom.<br />

Næsten 60 procent af landets befolkning bor<br />

i områder med moderat eller høj risiko for<br />

malaria, og samtidig er de mest resistente<br />

malariaparasitter fundet her, på grænsen<br />

mellem Thailand og Burma.<br />

I Burma har MSF i flere år arbejdet sammen<br />

med landets sundhedsvæsen om at<br />

afprøve artemisenin-medicin – et samarbejde<br />

der har været en stor succes. Den nye type<br />

medicin dræber så godt som alle parasitter,<br />

og hver måned er 3.000 mennesker i<br />

behandling med den.<br />

Nyhedsjournalen nr. 44 5


Nyhedsjournalen nr. 44 6<br />

Afghanistan: Det nytter<br />

I sommer vendte de to sygeplejersker Merete<br />

Engell og Laura Thomsen hjem fra hvert<br />

deres seks måneders ophold i Afghanistan,<br />

hvor de havde været med til at prøve at få<br />

landet på benene igen efter tyve års krig. Et<br />

stort arbejde, der kan se ud som en dråbe i<br />

havet - men det hjælper.<br />

Merete Engell arbejdede fra en lille klinik<br />

i bjergene i den yderste nordøstlige del af<br />

Afghanistan, så langt væk man kunne komme<br />

fra hovedstaden. Hun var med til at starte<br />

to ernæringscentre, hvor omkring 100<br />

børn i området i dag får tilskud til deres<br />

kost, og nåede at se 50 børn blive udskrevet.<br />

Men hun koncentrerede sig først og fremmest<br />

om sundhedsarbejde for mødre og<br />

børn. Det er der brug for, i det der mangler<br />

hospitaler og klinikker:<br />

"<strong>Læger</strong>ne var mænd, og de måtte kun<br />

undersøge kvinderne <strong>uden</strong>på tøjet. Så der<br />

var ingen hjælp til kvinderne i området,"<br />

siger Merete Engell.<br />

"De mandlige læger kunne ikke gå til<br />

mor-barn-centret, og så finder de jo ikke ud<br />

af hvad der sker med kvinderne og deres<br />

børn. Derude kan fx en banal underlivsbetændelse<br />

betyde døden. Selvom jordmoderen<br />

måske er en stærk personlighed, så er der<br />

stadig nogle kulturelle forhold, der betyder,<br />

at hun ikke kan sætte sig igennem overfor<br />

lægen."<br />

"De traditionelle jordemødre var kun<br />

fødselshjælpere – vi gav dem viden om ernæring,<br />

amning og sundhed. For eksempel var<br />

der mødre der kun ammede deres børn én<br />

gang om dagen "fordi de sover jo" – jamen<br />

det er da klart, barnet er jo så svagt fordi det<br />

kun får mad en gang om dagen! Mit arbejde<br />

handlede om virkelig basale ting."<br />

De traditionelle jordmødre blev blandt<br />

andet uddannet til at genkende tegn på<br />

komplikationer, som kunne betyde døden<br />

for en gravid kvinde, hvis hun ikke kom på<br />

hospitalet.<br />

"Det her er ude i bjergene, og deres tankegang<br />

er ret basal og styret af overtro. Altså,<br />

de skærer rask væk navlestrengen over med<br />

et rustent barberblad, så der er risiko for<br />

infektion. Man kan ændre det hele med den<br />

mest basale viden om sundhed – og det er<br />

præcis det, MSF gør i Afghanistan."<br />

Den anden danske sygeplejerske, Laura<br />

Thomsen, arbejdede i Faryab-provinsen, et<br />

par hundrede kilometer sydvest for Mazar-i-<br />

Sharif.<br />

"Det er et ødelagt område. De sidste to<br />

årtier er landet kun blevet bombet, slet ikke<br />

udviklet," siger hun.<br />

"Det lokale hospital lå i ruiner, og folk<br />

dør af en lungebetændelse. Der er hverken<br />

læger eller sundhedsklinikker. Folk oppe i<br />

bjergene må gå tre dage for at komme frem<br />

til de fem MSF-sundhedsklinikker i området."<br />

Det var åbenlyst, at der ville blive mangel<br />

på mad i Faryab. Området havde været<br />

ramt af tørke i flere år i træk, talebanerne<br />

havde plyndret både forråd og værktøj, og<br />

afghanere, der allerede var flygtet ud af lan-


På <strong>Læger</strong> <strong>uden</strong> <strong>Grænser</strong>s ernæringscentre kan de<br />

afghanske kvinder få en portion ernæringstilskud til<br />

deres børn hver anden uge. Her viser den danske<br />

sygeplejerske Merete Engell (midt i billedet) og en<br />

afghansk medarbejder på projektet, hvordan man<br />

skal tilberede grøden. (Foto: Privat)<br />

det siden firserne, var begyndt at vende tilbage<br />

fra Pakistan og Iran.<br />

Laura Thomsen var ansvarlig for seks<br />

supplerende ernæringscentre henvendt til<br />

gravide kvinder og børn, og var med til at<br />

åbne tre af dem.<br />

"Rigtig mange kvinder var underernærede,<br />

fordi mændene får maden. Og hvis de<br />

gravide kvinder ikke får noget at spise, går<br />

det ud over det barn de bærer på – det giver<br />

hjerneskader, dårligere immunforsvar, børnene<br />

er mere udsatte for sygdomme og så<br />

videre."<br />

"Der var små 500 børn i hvert center –<br />

altså ca. 3.000 børn i alt. Den mad de fik<br />

i løbet af vinteren betød, at de kan klare sig<br />

i yderligere to år. Selvom børn <strong>uden</strong> mad<br />

måske ikke dør, så får de følgesygdomme.<br />

Men vores indsats gjorde at de kunne overleve<br />

den værste krise. Så selvom det er en<br />

dråbe i havet, så hjælper det arbejde, vi gør,"<br />

siger Laura Thomsen.<br />

KORT INFO • KORT INFO • KORT INFO<br />

Hjælpearbejdere bortført<br />

Hollænderen Arjan Erkel, missionschef i<br />

den russiske republik Dagestan, blev bortført<br />

den 12. august. Han blev stoppet af tre<br />

bevæbnede mænd og skubbet ind i en bil.<br />

Ingen har hørt noget fra hans bortførere.<br />

Kort tid før dette blev også den ansvarlige<br />

for en russisk hjælpeorganisation i<br />

Tjetjenien bortført, og det har fået MSF til<br />

indtil videre at indstille alle aktiviteter i<br />

Ingusetien, Tjetjenien og Dagestan.<br />

Angola ikke ude af krisen endnu<br />

Angola er måske helt ude af mediernes søgelys,<br />

men situationen i verdens mest minerede<br />

land er stadig ustabil. FN’s organ for<br />

fødevareuddeling, WFP, måtte i syv uger<br />

indstille maduddelingen i området omkring<br />

en lejr for internt fordrevne ved byen<br />

Mavinga, fordi der var fundet en mine på<br />

landingsbanen for deres transportfly. Da flytransporterne<br />

blev sat ind igen, rykkede op<br />

mod 7000 mennesker ind fra oplandet og<br />

fordoblede lejrens størrelse. Nogle mennesker<br />

gik til fods i flere dage for at få del i<br />

madrationerne.<br />

Du kan læse mere om situationen i<br />

Angola på <strong>Læger</strong> <strong>uden</strong> <strong>Grænser</strong>s hjemmeside<br />

www.msf.dk. Her ligger et rejsebrev fra<br />

Christina Rasmussen, der er udsendt som<br />

administrator i Angola. Du kan også læse<br />

nyt fra læge Vibeke Brix Christensens arbejde<br />

i Sierra Leone.<br />

Zimbabwe: Øget indsats mod sult<br />

Efter at have undersøgt behovet i forskellige<br />

områder i Zimbabwe, starter MSF nu et<br />

ernæringsprogram i et af landets østlige distrikter.<br />

Zimbabwe er, som resten af det syd-<br />

Meningitis i Afrika er<br />

endnu en sygdom,<br />

som der ikke er penge i<br />

– og derfor heller ikke<br />

nok vacciner til.<br />

(Foto: Remco Bohle)<br />

lige Afrika, siden foråret blevet spået en<br />

alvorlig hungerkatastrofe. MSF mener at i<br />

det østlige Buhera-distrikt er der nu grund<br />

til at holde øje med svært underernærede<br />

børn. MSFs hold skal dels overvåge eventuelle<br />

udbrud af kolera- eller mæslinge-epidemier,<br />

og dels finde, henvise og behandle<br />

svært underernærede børn på allerede eksisterende<br />

ernæringscentre.<br />

Kolera i Congo<br />

Den Demokratiske Republik Congo har<br />

siden august måned været ramt af en alvorlig<br />

koleraepidemi. Der har været en høj grad af<br />

dødelighed, med 220 døde ud af 860 registrerede<br />

tilfælde. MSF har hentet tre ekstra<br />

frivillige ind og ansætter mere lokalt personale<br />

til at tage sig af koleratilfælde, og har<br />

des<strong>uden</strong> udført undersøgelsesmissioner<br />

rundt i Congo for at finde eventuelt nye tilfælde.<br />

Arbejdet bliver gjort mere besværligt<br />

af at Congo er i borgerkrig. MSF har tidligere<br />

oplevet at blive tvunget væk fra en bestemt<br />

by af soldater med den begrundelse, at MSF<br />

måtte have kontakt med oprørerne, hvis<br />

organisationen turde tage alene rundt i<br />

området.<br />

Bøn om ny meningitis-vaccine<br />

MSF opfordrer for øjeblikket WHO, regeringer<br />

og medicinalindustrien til at hjælpe<br />

med at fremskaffe billig vaccine til Afrikas<br />

meningitisbælte (fra kyst til kyst lige syd for<br />

Sahara). Sygdommen koster her omkring<br />

25.000 mennesker livet hvert år. Der er lige<br />

fundet en ny meningitis-variant i området,<br />

som den almindelige meningitis-vaccine<br />

ikke beskytter mod. Vestlige lande har en<br />

effektiv vaccine, men ikke tilstrækkelige<br />

mængder af den, og ikke til en pris som de<br />

afrikanske lande kan betale.<br />

Nyhedsjournalen nr. 44<br />

7


Nyhedsjournalen nr. 44 8<br />

Ny bestyrelse<br />

Halvdelen af <strong>Læger</strong> <strong>uden</strong> <strong>Grænser</strong>s bestyrelse<br />

blev skiftet ud på generalforsamlingen<br />

den 13.-14. september.<br />

Nye bestyrelsesmedlemmer er:<br />

Elsine Espensen, tidligere udsendt til Kenya<br />

og Etiopien.<br />

Sygeplejerske Helle Borg, tidligere<br />

udsendt til Angola.<br />

Læge Alexandra Kruse, tidligere udsendt<br />

til Albanien og Østtimor, indtil nu suppleant<br />

i bestyrelsen.<br />

Logistiker Norbert Payne og læge Birgitte<br />

Riis Andersen er valgt ind som suppleanter.<br />

D A N S K E R E I F E L T E N<br />

1 Mette Hyldgaard Hansen, sygeplejerske, Afghanistan, Kandahar<br />

2 Osman Eltayeb, læge, Rusland, Novokoutznesk<br />

3 Torben Bruhn, læge, Sierra Leone, Makeni<br />

4 Jacob Sørensen, logistiker, Colombia, Tolima<br />

5 Christina V. Rasmussen, administrator, Angola, Saurimo<br />

6 Niels Hahn, logistiker, Liberia, Monrovia<br />

7 Helle Wincentz Sørensen, medicinsk koordinator (sygeplejerske), Congo, Goma<br />

8 Vibeke Brix Christensen, læge, Sierra Leone, Magburaka<br />

9 Rekha Nielsen, sygeplejerske, Sierra Leone, Bo og Pudjehun<br />

10 Mette Lousie Fryland, laboratorietekniker, Kenya, Nairobi<br />

11 Marianne Looft, sygeplejerske, Mozambique, Tete og Moatize<br />

Nyhedsjournalen udgives af <strong>Læger</strong> <strong>uden</strong> <strong>Grænser</strong>, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, telefon 39 62 63 01, fax 39 62 61 04, e-mail info@msf.dk, www.msf.dk /<br />

www.msf.org, Giro 008-1000, Ansvarshavende redaktør Philip Clarke, Redaktion og tekst Michael Sander Loua, Nikolaj Lykke Nielsen, Redaktionen afsluttet 2. oktober<br />

2002, Oplag 16.500 stk., ISSN 1601-5061<br />

Dette nyhedsbrev er udgivet med støtte fra Arco Grafisk A/S, Repro og trykning, 96 16 52 00 og Nina Grut, Grafisk design, 33 93 01 07<br />

4<br />

9 3<br />

8<br />

6<br />

De afgående var:<br />

Kirurg Kurt Wolthers<br />

Læge Marie Nørredam<br />

Camilla Bredholt<br />

Sygeplejerske Jesper Jørgensen<br />

Udover de nye medlemmer sidder<br />

følgende stadig i bestyrelsen:<br />

<strong>Læger</strong>ne Søren Brix Christensen (formand)<br />

og Torben Bruhn, sygeplejerske Charlotte<br />

Kragbøll samt de internationale udpegede<br />

William Bourgeois (MSF-Belgien) og Dick<br />

van der Tak (MSF-Holland).<br />

Det var med lidt ekstra vemod at <strong>Læger</strong><br />

<strong>uden</strong> <strong>Grænser</strong> sagde farvel til det afgående<br />

bestyrelsesmedlem Camilla Bredholt. Det<br />

var nemlig hende, der i 1993 grundlagde<br />

den danske afdeling af MSF, i samarbejde<br />

med MSFs tidligere formand læge Jens<br />

Hillingsø.<br />

Camilla Bredholt stopper ikke arbejdet i<br />

MSF, men trækker sig blot – som hun i sin<br />

tid sagde – efter at have siddet med i bestyrelsen<br />

i seks år.<br />

Camilla Bredholt, der tog initiativ til at starte <strong>Læger</strong><br />

<strong>uden</strong> <strong>Grænser</strong> i Danmark, blev behørigt begavet<br />

med blandt andet en collage af den medieopmærksomhed,<br />

hendes arbejde førte med sig.<br />

(Foto: Michael Loua)<br />

5<br />

7 10<br />

11<br />

1<br />

2

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!