normal-PDF-udgaven (408KB) - Læger uden Grænser

Nr. 44 okt. 2002 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK
Foto: Olivier Bonnet
Malaria
Malaria er en af verdens store oversete sygdomme. Op til 500
millioner mennesker bliver hvert år smittet med malaria, og
1-2 millioner af dem dør af det. Men der mangler effektiv
Nyhedsjournalen
Afghanistan: Arbejdet nytter • Kort info • Ny bestyrelse
medicin mod sygdommen: Den mest anvendte malariamedicin
er ved at miste sin virkning, og der er ikke blevet udviklet
nye typer længe – for det er ikke nogen god forretning.

Nyhedsjournalen nr. 44 2 Malaria
Malaria er en af verdens mest udbredte
sygdomme. De fattige lande, hvor
malaria hærger, mangler effektiv medicin
til at bekæmpe den med.
Pamela er 35 år gammel. Hun lever i
Huruma, i udkanten af slumkvarteret
Mathare i Nairobi. I flere dage har hun følt
sig syg. Hun har feber og hovedpine og har
kastet op. Hendes eneste indtægt kommer
fra at vaske tøj, men hun er for syg til at
arbejde. Hun mener, at hun har malaria –
hun har haft det før, efter at hun besøgte sin
landsby i julen.
Pamela køber derfor tre Fansidar-tabletter
og tager dem. Men alligevel bliver hun
ved at være syg. Og bange – hendes søster
– den oversete dræber
døde af malaria sidste år. Hun har hørt at der
findes mere effektive typer medicin, men at
de er så dyre, at hun ikke har råd til at betale
for dem.
Pamela beslutter sig for at gå til Læger
uden Grænsers klinik i slumkvarteret
Mathare, hvor hun to-tre gange er blevet
behandlet for andre problemer uden at skulle
betale alt for meget. På klinikken forklarer
Pamela sine symptomer, og at hun allerede
har taget tre malaria-tabletter. Sygeplejersken
sender hende med det samme til klinikkens
lille laboratorium for at få foretaget en
blodprøve og se om hun har parasitter i blodet.
Prøven er positiv – Pamela har malaria.
Klinikkens læge forklarer hende, at de
Fansidar-piller hun tog ikke kurerede hende,
fordi parasitterne er modstandsdygtige overfor
den type medicin, og at hun nu får en
anden og mere effektiv behandling. Lægen
ordinerer en tre-dages kur med artesunat og
amodiakin. Han giver hende pillerne og
overvåger, at hun tager den første dosis.
Pamela går hjem, og har det allerede
bedre efter et par timer. Nogle dage senere er
hun fuldstændig kureret og er begyndt at
arbejde igen.
Malaria - en udbredt og
dødbringende sygdom
Malaria er en af verdens store oversete sygdomme.
300-500 millioner mennesker bliver
syge af malaria hvert år. Sammen med
HIV og tuberkulose er malaria blandt de tre

Malaria-forekomst i verden.
I stort set samtlige områder med høj risiko
for malaria er der også større eller mindre
resistens overfor klorokin, den mest
anvendte malariamedicin.
alvorligste sygdomme i den 3. verden. På
verdensplan er det den fjerde mest dødbringende
sygdom for børn under fem år, og
i Afrika den hyppigste dødsårsag for små
børn. Halvanden til to millioner mennesker
dør hvert år af sygdommen - 90 procent af
dem er børn i Afrika.
Samtidig er det en sygdom med stor
social skævhed. Den er mest udbredt i fattige
områder, og skaber mere fattigdom ved
hvert år at gøre millioner af mennesker svage
og ude af stand til at arbejde.
Men først og fremmest er det svært at
behandle malaria. Den medicin, man har
brugt siden starten af dette århundrede, er
hurtigt ved at miste sin effekt. Alternativerne
er så dyre, at mange lande ikke vil bruge
dem. Og de store medicinalfirmaer, der stort
set er alene om at fremstille denne verdens
medicin, er ikke interesserede i at udvikle
nye medicintyper.
Sejlivede parasitter gør malaria
svær at bekæmpe
Hvis Pamela havde fået malaria for halvtreds
år siden, ville hun være blevet rask af de piller,
hun kunne købe på det lokale marked.
På det tidspunkt behandlede man malaria
med stoffet klorokin over hele verden – det
I de tropiske dele af Afrika er malaria omtrent
lige så almindelig som influenza i Danmark.
(Foto: Roger Job)
■ Høj risiko
■ Risiko
■ Lav risiko
■ Næsten ingen risiko
■ Ingen risiko
var billigt, og det stoppede sygdommen hurtigt
og effektivt.
Men i løbet af tresserne oplevede man
flere og flere malaria-tilfælde, hvor klorokin
ikke virkede. Malaria-parasitterne var blevet
modstandsdygtige – resistente – overfor klorokinen.
Til at begynde med var der kun resistens
enkelte steder i Asien og Sydamerika, men i
løbet af de næste tyve år dukkede der malariatilfælde
op over hele verden, som ikke
kunne helbredes med klorokin.
Man prøvede at finde en anden medicin
med samme pris og egenskaber som klorokin,
og en overgang så stoffet Fansidar ud til
at være en mulig erstatning. Men malariaparasitten
har vist sig at være utroligt dygtig
til at tilpasse sig, og Fansidar er nu ved at
være lige så ineffektiv som klorokin.
Der findes en medicin
- men den er dyr
Der findes en medicin, der kan afløse de forældede
stoffer klorokin og Fansidar. Det
hedder artemisenin, og er ikke bare effektivt
mod malaria, men ser også ud til at bremse
resistens. Ulempen er, at artemisenin er dyr i
forhold til de kendte midler klorokin og
Fansidar. En behandling koster omkring 10
kroner, mod godt 2 kroner for en behandling
med klorokin.
Hvis man skal bekæmpe malaria, er der
både behov for at gå over til andre typer
medicin nu og her, og for at udvikle nye
typer malariamedicin i fremtiden.
Læge, Alexandra Kruse,
bestyrelsesmedlem i
Læger uden Grænser.
Lige adgang til
livsvigtig medicin
En trediedel af verdens befolkning er forment
adgang til livsvigtig medicin. 8 millioner mennesker
bliver syge af tuberkulose hvert år – 79% af dem
uden at have adgang til behandling. 36 millioner
har HIV/AIDS – to trediedele af dem syd for Sahara,
hvor kun 0,1% har adgang til medicin.
I vores feltarbejde konfronteres vi dagligt med den
desperate mangel på livsvigtig medicin. Derfor bruger
vi nogle af de penge, som fulgte med Nobels
Fredspris i 1999, på en verdensomspændende
kampagne for at skaffe verdens fattige befolkning
adgang til livsvigtig medicin. Vi fokuserer på de tre
store sygdomme AIDS, tuberkulose og malaria, samt
på oversete sygdomme som sovesyge og kala azar.
Kampen for adgang til livsvigtig medicin er lang og
sej. Første skridt var at dokumentere problemet,
skabe debat og få det på den internationale dagsorden.
For politisk vilje er nødvendig for at finde
holdbare løsninger – private initiativer alene, uanset
om de er fra hjælpeorganisationer eller medicinalindustrien,
er ikke nok.
Et andet kritisk område er lavere medicinpriser i
ulandene, så patienterne har råd til at købe medicinen.
Vi advokerer for lavere priser i u-lande i forhold
til i-lande, og for handelsaftaler, som ikke kun tager
hensyn til patentrettigheder, men også til patientrettigheder
og folkesundhed.
Forskning i medicin til u-landssygdomme er også
afgørende. 90% af det globale budget til at udvikle
medicin går lige nu til sygdomme, som 10% af verdens
befolkning lider af – de 10% som har penge.
Derfor har Læger uden Grænser startet en fond til at
støtte udvikling af u-landsmedicin. Denne Nyhedsjournal
sætter fokus på malariadelen af kampagnen.
Nyhedsjournalen nr. 44 3

Nyhedsjournalen nr. 44 4
En del af Læger uden Grænsers arbejde mod malaria går ud på at undervise befolkningen i risiko-områder i, hvordan de bedst forholder sig til malaria – som for
eksempel at det er vigtigt at få stillet en hurtig diagnose. Det giver både bedre chancer for at helbrede den enkelte, og for at stoppe spredningen af sygdommen.
Læger uden Grænsers små felt-laboratorier, hvor vi kan undersøge blodprøver, er en del af det arbejde.
Læger uden Grænser er med i kampen
mod malaria på mange fronter – lige fra at
uddele myggenet til at rådgive sundhedsmyndighederne
i u-lande om, hvilken behandling
der er den mest hensigtsmæssige.
Sådan kæmper MSF mod malaria
• Behandling af syge mennesker – alene den
belgiske hovedafdeling af MSF behandler
125.000 patienter om måneden
• Uddannelse af lokalt sundhedspersonale i
at stille den korrekte malaria-diagnose
• Undervisning af befolkningen i malariaområder
i, hvordan de undgår sygdommen
• Bekæmpelse af malaria-myg ved at uddele
myggenet og insektgift og koordinere
sprøjtning mod myg
• Undersøgelse af resistens-niveauer på små
laboratorier i malaria-ramte områder
• Vejledning af sundhedsmyndigheder i de
mest effektive medicintyper og brugen af
dem
• Forskning i og udvikling af ny medicin
A P P E L
Hvad er 8 kroner for en malariapatient?
8 kroner er omtrent forskellen mellem en uvirksom og en effektiv malariabehandling.
Men det er desværre også forskellen mellem et overkommeligt
og et uoverkommeligt beløb i de fleste udviklingslande.
Derfor er de 8 kroners forskel også en overvejende grund til, at 800.000
børn under fem år hvert år dør af malaria. Sygdommen er i Afrika den
største dødsårsag for denne aldersgruppe - hvert femte dødsfald blandt
afrikanske børn skyldes malaria.
Kan det virkelig være rigtigt, at 8 kroner skal afgøre liv eller død for et
malariasygt barn?
Hvis du, som os, mener at det er uacceptabelt, så støt Læger uden
Grænsers indsats for at gøre effektiv malariabehandling tilgængelig for den
fattige del af verden.
Fakta
• Malaria er et problem i mere end 90 lande, beboet af ca. 2,4 milliarder
mennesker - 40 procent af verdens befolkning.
• 90 procent af alle malariadødsfald sker i Afrika.
• I Afrika koster et anfald af malaria i gennemsnit 10 arbejdsdage.
• Afrika mister 12 millarder dollar om året, fordi folk ligger syge med
malaria. Sygdommen bremser kontinentets vækst med 1,3 procent om
året. Hvis malaria var blevet udryddet i tresserne, havde Afrikas samlede
bruttonationalprodukt været en tredjedel større, end det er i dag.

Ingen penge? Ingen piller!
Det er et stort problem, at der ofte ikke findes
tidssvarende medicin til sygdomme, som
især har hjemme i den fattige del af verden.
De store medicinalfirmaer er de eneste, der
har fabrikkerne og kapaciteten til at udvikle
nye medicintyper. Men de er ikke velgørende
foretagender – det er ganske almindelige
"business", og virksomhederne går efter at få
så stort overskud på deres investeringer som
muligt. Så en sygdom som malaria kommer
meget langt nede på medicinalindustriens
prioritetsliste.
Derfor er der i dag behov for nogen, der
Sådan virker malaria
Man får malaria, når man bliver inficeret
med den lille Plasmodium-parasit, som
overføres af blodsugende myg. Parasitten går
i første omgang i leveren, hvor den formerer
sig. Derefter bevæger den sig ud i blodet,
hvor den begynder at fortære de røde blodlegemer.
Malaria føles i første omgang som en
slem influenza, hvor man får feber, kulderystelser,
smerter i led, hovedpine og måske
diarre. Siden kan malaria give periodevise
kulderystelser fulgt af meget høj feber på
Klorokinens afløser
I efteråret 2000 blev det centralafrikanske
land Burundi ramt af en voldsom malariaepidemi.
Knap halvdelen af landets 6,5 millioner
indbyggere blev syge, og Læger uden
Grænser (MSF) behandlede 1,2 millioner
patienter i løbet af epidemien.
Resistens viste sig at være et stort problem
under epidemien i Burundi. Mange
patienter, der blev behandlet med en blanding
af stofferne klorokin og Fansidar, blev
kun delvist raske. MSF pressede i flere
måneder Burundis regering og WHO for at
få lov til at bruge en medicin, der blandt
andet indeholdt artemisenin. Accepten
kom, men først efter epidemien var overstået.
Og kun fordi MSF, stik mod alle officielle
foreskrifter, brugte denne medicin til at
kurere syge – hvilket også betød, at organisationen
næsten blev smidt ud af landet.
De mange tilfælde af resistens gjorde det
klart for MSF, at det var nødvendigt at gøre
en indsats på verdensplan for at tage nye
typer medicin i brug, hvis man i fremtiden
kan udvikle nye medicintyper, og gøre den
eksisterende medicin billigere at fremstille.
Derfor er Læger uden Grænser (MSF) nu
med til at starte det nye initiativ "Medicin
til Oversete Sygdomme" ("Drugs for
Neglected Diseases") – et verdensomspændende
netværk af forskere og medicineksperter,
der leder efter nye stoffer til de fattige
landes sygdomme.
"Drugs for Neglected Diseases" arbejder
i dag blandt andet på at færdigudvikle en
bestemt medicintype mod klorokin-resistent
malaria, som i sin tid blev efterladt
40-41 grader, hvorefter man sveder voldsomt
i mange timer.
Halv helbredelse er ingen helbredelse
Det er vigtigt, at medicinen dræber samtlige
parasitter hos en malaria-patient. De mest
anvendte typer medicin – klorokin og
Fansidar – slår på grund af resistens ofte kun
en del af parasitterne ihjel. Selv hvis medicinen
giver en bedring, vil patienten ikke nødvendigvis
være helt rask. Derfor vil patienten
ikke have lige så meget energi til for eksem-
skulle undgå at stå i samme situation som i
Burundi.
En ny mulig afløser for de forældede
stoffer er artemisenin, et udtræk af en kinesisk
lægeurt, som har været kendt i Asien
i 1500 år, men først sent er blevet kendt i
vesten.
Stoffet virker hurtigt, effektivt og har få
bivirkninger. Som noget af det allerbedste
ser det ud til at kunne dæmpe udviklingen af
resistens.
MSF opfordrer derfor sundhedsmyndighederne
i malariaplagede lande til at anbefale
artemisenin som det foretrukne middel
mod malaria. Desværre koster stoffet 8-12
gange så meget som de gamle stoffer klorokin
og Fansidar. Indtil nu er kun Burundi
gået over til artemisenin.
Udover prisen er det et udbredt argument
mod artemisenin, at det ikke er praktisk
anvendeligt i fattige lande med en lavtuddannet
befolkning, fordi patienten selv
skal administrere at tage medicinen over tre
halvfærdig, fordi ingen medicinfirmaer var
interesserede i at skyde penge i den.
Initiativet skal i sidste ende føre til, at
fattige lande selv kan producere den medicin
de har brug for, i stedet for at være afhængig
af multinationale medicinalfirmaer.
"Penge er ikke et problem i malariaforskning,
for der er ingen penge"
MODERNE ORDSPROG OM MALARIA.
pel at passe sit
arbejde, og vil lettere
bukke under for andre sygdomme eller et
nyt malariaanfald, fordi der stadig er parasitter
tilbage i kroppen.
Derfor er det så vigtigt, at malariaplagede
lande begynder at bruge nyere typer
medicin. Selvom den enkelte dosis ny medicin
er dyrere end den gamle, vil den ekstra
udgift tjene sig ind igen, fordi man for
eksempel sparer udgifterne til at behandle
andre sygdomme og undgår ekstra sygedage.
dage.
MSF er uenig i
den påstand, og gennemfører
derfor forsøgsprojekter for at vise, hvordan
man kan bruge medicinkombinationer
med artemisenin.
Det sker blandt andet i Burma, hvor
malaria er den mest dødbringende sygdom.
Næsten 60 procent af landets befolkning bor
i områder med moderat eller høj risiko for
malaria, og samtidig er de mest resistente
malariaparasitter fundet her, på grænsen
mellem Thailand og Burma.
I Burma har MSF i flere år arbejdet sammen
med landets sundhedsvæsen om at
afprøve artemisenin-medicin – et samarbejde
der har været en stor succes. Den nye type
medicin dræber så godt som alle parasitter,
og hver måned er 3.000 mennesker i
behandling med den.
Nyhedsjournalen nr. 44 5

Nyhedsjournalen nr. 44 6
Afghanistan: Det nytter
I sommer vendte de to sygeplejersker Merete
Engell og Laura Thomsen hjem fra hvert
deres seks måneders ophold i Afghanistan,
hvor de havde været med til at prøve at få
landet på benene igen efter tyve års krig. Et
stort arbejde, der kan se ud som en dråbe i
havet - men det hjælper.
Merete Engell arbejdede fra en lille klinik
i bjergene i den yderste nordøstlige del af
Afghanistan, så langt væk man kunne komme
fra hovedstaden. Hun var med til at starte
to ernæringscentre, hvor omkring 100
børn i området i dag får tilskud til deres
kost, og nåede at se 50 børn blive udskrevet.
Men hun koncentrerede sig først og fremmest
om sundhedsarbejde for mødre og
børn. Det er der brug for, i det der mangler
hospitaler og klinikker:
"Lægerne var mænd, og de måtte kun
undersøge kvinderne udenpå tøjet. Så der
var ingen hjælp til kvinderne i området,"
siger Merete Engell.
"De mandlige læger kunne ikke gå til
mor-barn-centret, og så finder de jo ikke ud
af hvad der sker med kvinderne og deres
børn. Derude kan fx en banal underlivsbetændelse
betyde døden. Selvom jordmoderen
måske er en stærk personlighed, så er der
stadig nogle kulturelle forhold, der betyder,
at hun ikke kan sætte sig igennem overfor
lægen."
"De traditionelle jordemødre var kun
fødselshjælpere – vi gav dem viden om ernæring,
amning og sundhed. For eksempel var
der mødre der kun ammede deres børn én
gang om dagen "fordi de sover jo" – jamen
det er da klart, barnet er jo så svagt fordi det
kun får mad en gang om dagen! Mit arbejde
handlede om virkelig basale ting."
De traditionelle jordmødre blev blandt
andet uddannet til at genkende tegn på
komplikationer, som kunne betyde døden
for en gravid kvinde, hvis hun ikke kom på
hospitalet.
"Det her er ude i bjergene, og deres tankegang
er ret basal og styret af overtro. Altså,
de skærer rask væk navlestrengen over med
et rustent barberblad, så der er risiko for
infektion. Man kan ændre det hele med den
mest basale viden om sundhed – og det er
præcis det, MSF gør i Afghanistan."
Den anden danske sygeplejerske, Laura
Thomsen, arbejdede i Faryab-provinsen, et
par hundrede kilometer sydvest for Mazar-i-
Sharif.
"Det er et ødelagt område. De sidste to
årtier er landet kun blevet bombet, slet ikke
udviklet," siger hun.
"Det lokale hospital lå i ruiner, og folk
dør af en lungebetændelse. Der er hverken
læger eller sundhedsklinikker. Folk oppe i
bjergene må gå tre dage for at komme frem
til de fem MSF-sundhedsklinikker i området."
Det var åbenlyst, at der ville blive mangel
på mad i Faryab. Området havde været
ramt af tørke i flere år i træk, talebanerne
havde plyndret både forråd og værktøj, og
afghanere, der allerede var flygtet ud af lan-

På Læger uden Grænsers ernæringscentre kan de
afghanske kvinder få en portion ernæringstilskud til
deres børn hver anden uge. Her viser den danske
sygeplejerske Merete Engell (midt i billedet) og en
afghansk medarbejder på projektet, hvordan man
skal tilberede grøden. (Foto: Privat)
det siden firserne, var begyndt at vende tilbage
fra Pakistan og Iran.
Laura Thomsen var ansvarlig for seks
supplerende ernæringscentre henvendt til
gravide kvinder og børn, og var med til at
åbne tre af dem.
"Rigtig mange kvinder var underernærede,
fordi mændene får maden. Og hvis de
gravide kvinder ikke får noget at spise, går
det ud over det barn de bærer på – det giver
hjerneskader, dårligere immunforsvar, børnene
er mere udsatte for sygdomme og så
videre."
"Der var små 500 børn i hvert center –
altså ca. 3.000 børn i alt. Den mad de fik
i løbet af vinteren betød, at de kan klare sig
i yderligere to år. Selvom børn uden mad
måske ikke dør, så får de følgesygdomme.
Men vores indsats gjorde at de kunne overleve
den værste krise. Så selvom det er en
dråbe i havet, så hjælper det arbejde, vi gør,"
siger Laura Thomsen.
KORT INFO • KORT INFO • KORT INFO
Hjælpearbejdere bortført
Hollænderen Arjan Erkel, missionschef i
den russiske republik Dagestan, blev bortført
den 12. august. Han blev stoppet af tre
bevæbnede mænd og skubbet ind i en bil.
Ingen har hørt noget fra hans bortførere.
Kort tid før dette blev også den ansvarlige
for en russisk hjælpeorganisation i
Tjetjenien bortført, og det har fået MSF til
indtil videre at indstille alle aktiviteter i
Ingusetien, Tjetjenien og Dagestan.
Angola ikke ude af krisen endnu
Angola er måske helt ude af mediernes søgelys,
men situationen i verdens mest minerede
land er stadig ustabil. FN’s organ for
fødevareuddeling, WFP, måtte i syv uger
indstille maduddelingen i området omkring
en lejr for internt fordrevne ved byen
Mavinga, fordi der var fundet en mine på
landingsbanen for deres transportfly. Da flytransporterne
blev sat ind igen, rykkede op
mod 7000 mennesker ind fra oplandet og
fordoblede lejrens størrelse. Nogle mennesker
gik til fods i flere dage for at få del i
madrationerne.
Du kan læse mere om situationen i
Angola på Læger uden Grænsers hjemmeside
www.msf.dk. Her ligger et rejsebrev fra
Christina Rasmussen, der er udsendt som
administrator i Angola. Du kan også læse
nyt fra læge Vibeke Brix Christensens arbejde
i Sierra Leone.
Zimbabwe: Øget indsats mod sult
Efter at have undersøgt behovet i forskellige
områder i Zimbabwe, starter MSF nu et
ernæringsprogram i et af landets østlige distrikter.
Zimbabwe er, som resten af det syd-
Meningitis i Afrika er
endnu en sygdom,
som der ikke er penge i
– og derfor heller ikke
nok vacciner til.
(Foto: Remco Bohle)
lige Afrika, siden foråret blevet spået en
alvorlig hungerkatastrofe. MSF mener at i
det østlige Buhera-distrikt er der nu grund
til at holde øje med svært underernærede
børn. MSFs hold skal dels overvåge eventuelle
udbrud af kolera- eller mæslinge-epidemier,
og dels finde, henvise og behandle
svært underernærede børn på allerede eksisterende
ernæringscentre.
Kolera i Congo
Den Demokratiske Republik Congo har
siden august måned været ramt af en alvorlig
koleraepidemi. Der har været en høj grad af
dødelighed, med 220 døde ud af 860 registrerede
tilfælde. MSF har hentet tre ekstra
frivillige ind og ansætter mere lokalt personale
til at tage sig af koleratilfælde, og har
desuden udført undersøgelsesmissioner
rundt i Congo for at finde eventuelt nye tilfælde.
Arbejdet bliver gjort mere besværligt
af at Congo er i borgerkrig. MSF har tidligere
oplevet at blive tvunget væk fra en bestemt
by af soldater med den begrundelse, at MSF
måtte have kontakt med oprørerne, hvis
organisationen turde tage alene rundt i
området.
Bøn om ny meningitis-vaccine
MSF opfordrer for øjeblikket WHO, regeringer
og medicinalindustrien til at hjælpe
med at fremskaffe billig vaccine til Afrikas
meningitisbælte (fra kyst til kyst lige syd for
Sahara). Sygdommen koster her omkring
25.000 mennesker livet hvert år. Der er lige
fundet en ny meningitis-variant i området,
som den almindelige meningitis-vaccine
ikke beskytter mod. Vestlige lande har en
effektiv vaccine, men ikke tilstrækkelige
mængder af den, og ikke til en pris som de
afrikanske lande kan betale.
Nyhedsjournalen nr. 44
7

Nyhedsjournalen nr. 44 8
Ny bestyrelse
Halvdelen af Læger uden Grænsers bestyrelse
blev skiftet ud på generalforsamlingen
den 13.-14. september.
Nye bestyrelsesmedlemmer er:
Elsine Espensen, tidligere udsendt til Kenya
og Etiopien.
Sygeplejerske Helle Borg, tidligere
udsendt til Angola.
Læge Alexandra Kruse, tidligere udsendt
til Albanien og Østtimor, indtil nu suppleant
i bestyrelsen.
Logistiker Norbert Payne og læge Birgitte
Riis Andersen er valgt ind som suppleanter.
D A N S K E R E I F E L T E N
1 Mette Hyldgaard Hansen, sygeplejerske, Afghanistan, Kandahar
2 Osman Eltayeb, læge, Rusland, Novokoutznesk
3 Torben Bruhn, læge, Sierra Leone, Makeni
4 Jacob Sørensen, logistiker, Colombia, Tolima
5 Christina V. Rasmussen, administrator, Angola, Saurimo
6 Niels Hahn, logistiker, Liberia, Monrovia
7 Helle Wincentz Sørensen, medicinsk koordinator (sygeplejerske), Congo, Goma
8 Vibeke Brix Christensen, læge, Sierra Leone, Magburaka
9 Rekha Nielsen, sygeplejerske, Sierra Leone, Bo og Pudjehun
10 Mette Lousie Fryland, laboratorietekniker, Kenya, Nairobi
11 Marianne Looft, sygeplejerske, Mozambique, Tete og Moatize
Nyhedsjournalen udgives af Læger uden Grænser, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, telefon 39 62 63 01, fax 39 62 61 04, e-mail info@msf.dk, www.msf.dk /
www.msf.org, Giro 008-1000, Ansvarshavende redaktør Philip Clarke, Redaktion og tekst Michael Sander Loua, Nikolaj Lykke Nielsen, Redaktionen afsluttet 2. oktober
2002, Oplag 16.500 stk., ISSN 1601-5061
Dette nyhedsbrev er udgivet med støtte fra Arco Grafisk A/S, Repro og trykning, 96 16 52 00 og Nina Grut, Grafisk design, 33 93 01 07
4
9 3
8
6
De afgående var:
Kirurg Kurt Wolthers
Læge Marie Nørredam
Camilla Bredholt
Sygeplejerske Jesper Jørgensen
Udover de nye medlemmer sidder
følgende stadig i bestyrelsen:
Lægerne Søren Brix Christensen (formand)
og Torben Bruhn, sygeplejerske Charlotte
Kragbøll samt de internationale udpegede
William Bourgeois (MSF-Belgien) og Dick
van der Tak (MSF-Holland).
Det var med lidt ekstra vemod at Læger
uden Grænser sagde farvel til det afgående
bestyrelsesmedlem Camilla Bredholt. Det
var nemlig hende, der i 1993 grundlagde
den danske afdeling af MSF, i samarbejde
med MSFs tidligere formand læge Jens
Hillingsø.
Camilla Bredholt stopper ikke arbejdet i
MSF, men trækker sig blot – som hun i sin
tid sagde – efter at have siddet med i bestyrelsen
i seks år.
Camilla Bredholt, der tog initiativ til at starte Læger
uden Grænser i Danmark, blev behørigt begavet
med blandt andet en collage af den medieopmærksomhed,
hendes arbejde førte med sig.
(Foto: Michael Loua)
5
7 10
11
1
2