Efterprøvning Instrumenttolerancen er 15%, gældende for efterprøvning ved 18-22' 48 Mærkning Medicinmål kan være mærket: M.E.D.U B-8.
49 Sundhedsstyrelsens rekommandationer B-40 vedrørende medicinske utensilier Udgave 1 M.E.D.U Apri/1967 Almindelige injektionssprøjter Flergangssprøjter Definition Flergangssprøjter er almindelige injektionssprøjter til parenteral brug flere gange efter rengøring og sterilisation på brugerens ansvar 1 . Materiale Flergangssprøjter skal kunne tåle gentagen sterilisation både ved autoklavering ved 120° og ved tørsterilisation i 2 timer ved 160°. Flergangssprøjter, hvori indgår metaldele, skal holde følgende prøver for metalafgift (Pharmacopoea Nordica 1963, Editio Danica, bd. 1, s. 351): a. Jern: Der fremstilles en opløsning, som i 100 ml indeholder 1,0 g natriumklorid-A og 10 ml saltsyre-R (0,1 M). I en porcelænsskål anbringes så meget opløsning, som svarer til 5 gange injektionssprøjtens nominelle rumfang, dog mindst 10 ml. Injektionssprøjten fyldes med opløsningen, som sprøjtes tilbage i skålen; dette gentages 3 gange. Sprøjten henlægges 10 minutter fyldt med opløsningen, hvorefter denne sprøjtes tilbage i skålen; dette gentages 3 gange. En del af opløsningen anvendes til prøve c. 1,0 ml opløsning og 9 ml vand skal holde grænseprøven for jern, grænse A, se Ph. Nord., bd. 1, s. 117. b. Kobber: Der fremstilles en opløsning, som i 100 ml indeholder 5,0 g nikotinsyre og 35 ml natriumhydroxidopløsning 1 M; opløsningen skal holde grænseprøven for kobber, grænse B, se Ph. Nord., bd. 1, s, 119. I en porcelænsskål anbringes så meget opløsning, som svarer til 5 gange injektionssprøjtens nominelle rumfang, dog mindst 10 ml. Injektionssprøjten fyldes med opløsningen, som sprøjtes tilbage i skålen; dette gentages 3 gange. Sprøjten henlægges 10 minutter fyldt med opløsningen, hvorefter denne sprøjtes tilbage i skålen; dette gentages 3 gange. Opløsningen skal holde grænseprøven for kobber, grænse A, se Ph. Nord., bd. 1, s. 119. c. Metaller: 1,0 ml af den under a nævnte opløsning, 1 ml eddikesyre-R (2 M), 1 ml natriumacetat-R (2 M) og 7 ml vand skal holde grænseprøven for metaller, grænse A, se Ph. Nord., bd. 1, s. 120. Udførelse Flergangssprøjter skal være forsynet med sprøjtespids med Luer-konus eller Rekord-konus. 1 Definitionen omfatter ikke tuberkulinsprøjter til flergangsbrug (se B-42).