Nyhedsbrev - Horten

De sociale sikringsregler regulerer bl.a. retten til sygedagpenge, børnefamilieydelse og pension. I
Danmark finansieres den sociale sikring via skat og AM-bidrag. I andre europæiske lande, herunder
Sverige og Norge, er det sociale system primært finansieret via et arbejdsgiverbidrag, som
arbejdsgiveren skal betale udover bruttolønnen. Dette arbejdsgiverbidrag udgør de ovennævnte
32,46 % af medarbejderens bruttoløn.
Nedenfor redegøres for, hvilke konsekvenser anvendelsen af svenske sociale sikringsregler har for
danske arbejdsgivere. Reglerne, som regulerer retten til social sikring, gælder naturligvis også, når
medarbejdere har bopæl i andre EU/EØS-lande.
Øresundsaftalen
For at undgå, at grænsegængere med hjemmearbejdsplads bliver omfattet af bopælslandets regler
om social sikring, har Danmark og Sverige indgået Øresundsaftalen. I henhold til Øresundsaftalen
kan en person efter ansøgning få tilladelse til at være omfattet af social sikring i arbejdsgiverens
hjemland, dvs. i dette tilfælde Danmark, selv om lønmodtageren er bosat i Sverige og har
hjemmearbejdsplads i Sverige. Tilladelsen udstedes af den Sociale Sikringsstyrelse efter ansøgning
på en blanket E101, som kan hentes på den Sociale Sikringsstyrelses hjemmeside www.dss.dk. Det
særlige skema vedrørende Øresundsaftalen skal også udfyldes og underskrives af både
lønmodtageren og arbejdsgiveren. Dette kan også hentes på styrelsens hjemmeside.
Det er en forudsætning for tilladelsen, at personen er ansat af én arbejdsgiver med hjemsted i ét
land, og at lønmodtageren arbejder en væsentlig del af tiden i dette land. Hvis lønmodtageren
arbejder hjemmefra, er det et krav, at lønmodtageren har arbejdet mindst halvdelen af arbejdstiden i
løbet af en sammenhængende periode på 3 måneder på arbejdsgiverens adresse.
Det er i henhold til Øresundsaftalen også tilladt, at lønmodtageren påtager sig honorarlønnede
tillidshverv i bopælsstaten, uden at dette får konsekvenser for den sociale sikring. Honorarlønnede
tillidshverv skal forstås som hverv, der har karakter af borgerligt ombud. Egentlig bibeskæftigelse
vil ikke blive betragtet som borgerligt ombud. (Hvis lønmodtageren har et egentligt bijob, har
lønmodtageren beskæftigelse i to lande og vil derfor henhøre under svensk social sikring).
Der kan også gives tilladelse til, at medarbejderen bevarer sin sociale sikring i Danmark, selv om
medarbejderen deltager i kurser, konferencer, tjenesterejser og lignende i andre lande, hvis disse
aktiviteter er af sporadisk og enkeltstående karakter. Hvis der således er indlagt faste rejser i
medarbejderens stillingsbeskrivelse, vil en tilladelse som udgangspunkt ikke kunne gives, og
medarbejderen vil i stedet være omfattet af svensk social sikring.
Hvad kan arbejdsgiveren gøre?
Hvis man som arbejdsgiver ønsker at sikre sig mod at blive mødt med et krav fra den svenske stat
på betaling af arbejdsgiverbidrag – et krav, der kan gennemføres med virkning flere år tilbage - bør
arbejdsgiveren i medarbejderens ansættelseskontrakt gøre det klart, at ansættelsesforholdet,
herunder særligt lønfastsættelsen, er sket under den forudsætning, at medarbejderen er omfattet af
de danske regler om social sikring.
Medarbejderen bør i øvrigt særligt informeres om de situationer, f.eks. påtagelse af bibeskæftigelse,
som kan føre til, at denne bliver omfattet af svenske regler. I de tilfælde, hvor det i henhold til
3.