Nyhedsbrev - Horten

More documents

Recommendations

Info

Funktionæren havde 17 års anciennitet hos den pågældende arbejdsgiver. Funktionæren sygemeldte sig – begrundet i psykiske problemer - den 15. oktober 2003. Arbejdsgiveren havde modtaget en lægeerklæring af 12. januar 2004, hvoraf det fremgik det, at sygemeldingen måtte forventes at vare yderligere 2-3 måneder. Den 10. februar 2004 blev funktionæren afskediget til fratræden den 31. august 2004. Opsigelsen blev begrundet i funktionærens lange sygefravær. Funktionæren blev først raskmeldt i slutningen af oktober 2004. Vestre Landsret lagde vægt på, at funktionæren ikke – i de foregående 17 ansættelsesår før sygemeldingen den 15. oktober 2003 - havde været syg i nævneværdigt omfang, og at arbejdsgiveren ikke på afskedigelsestidspunktet havde søgt nærmere oplysninger om funktionærens forventede sygeperiode. Lægeerklæringen var 1 måned gammel på opsigelsestidspunktet. Herudover bemærkede Vestre Landsret, at arbejdsgiveren havde indgået en aftale med tredjemand om at udføre medarbejderens arbejde i sygeperioden. Dommen fastslår, at en afskedigelse med henvisning til længerevarende sygefravær som udgangspunkt er urimelig, hvis arbejdsgiveren ikke på selve afskedigelsestidspunktet har indhentet oplysninger om, hvornår funktionæren forventedes at kunne genoptage sit arbejde. Herudover følger det af dommen, at det er forholdene på afskedigelsestidspunktet, der er afgørende for vurderingen af afskedigelsens rimelighed, idet funktionærens sygefravær efter afskedigelsen var uden betydning for vurderingen. Det har dog formentlig også haft betydning for sagens udfald, at den pågældende funktionær havde 17 års anciennitet. Østre Landsrets dom af 21. april 2006 Østre Landsret afsagde den 21. april 2006 dom i en sag, hvor en medarbejder var blevet opsagt efter at have haft en del drypvis sygdomsfravær. Østre Landsret fandt, at afskedigelsen var rimelig. Medarbejderen blev den 1. april 2000 ansat som salgsassistent, men det fremgår af Østre Landsret dom, at medarbejderen i realiteten fungerede som områdeansvarlig. Medarbejderen led af en astmalidelse, som hun ikke havde oplyst sin arbejdsgiver om inden ansættelsen. Medarbejderen havde fra Arbejdsmedicinsk Klinik fået forståelsen af, at hendes lidelse var uden betydning for det pågældende arbejde. Under sin ansættelse var medarbejderen fraværende pga. sygdom i følgende omfang: 1. april - 31. december 2000: 19 dage 1. januar - 31. december 2001: 9 dage 1. januar - 31. december 2002: 18 dage 1. januar - 7. maj 2003: 35 dage 8. maj - 31. december 2003: 33 dage 1. januar – 30. april 2004 2 dage Sygefraværet i 2003 fordelte sig over 17 fraværsperioder. Medarbejderen afgav under sagen forklaring om, at sygefraværet frem til anden halvdel af 2002 ikke havde sammenhæng med hendes astmalidelse. 6.
Den 7. maj 2003 blev der indgået en aftale i henhold til dagpengelovens § 28, hvorefter arbejdsgiveren fik sygedagpengerefusion fra medarbejderens første sygedag. Medarbejderen blev opsagt den 29. december 2003 til fratræden ultimo april 2004. Opsigelsen var begrundet med, at medarbejderens drypvise sygefravær medførte driftsmæssige forstyrrelser for arbejdsgiveren. Østre Landsret lagde til grund, at medarbejderen udførte en vigtig rolle i det daglige arbejde, og fandt – på baggrund af de afgivne forklaringer – at medarbejderens fravær havde medført en væsentlig driftsmæssig gene for arbejdsgiveren. Derimod lagde Østre Landsret ikke vægt på, at arbejdsgiveren ikke havde indhentet lægelige oplysninger eller undersøgt mulighederne for at omplacere medarbejderen. Herudover fandt Østre Landsret ikke, at arbejdsgiveren – på trods af virksomhedens væsentlige størrelse – skulle eller kunne have planlagt sig ud af de driftsmæssige forstyrrelser. Det fremgår dog af afgørelsen, at Østre Landsret anerkender, at en stor virksomhed i videre udstrækning skal tåle også et sygdomsfravær ud over det sædvanlige. Dette er også tidligere kommet til udtryk i Østre Landsrets dom af 6. december 2000, hvor en kasseassistent over ca. et år havde sygdomsperioder med i alt 53 sygedage, uden at dette udgjorde en rimelig opsigelsesgrund. Det har muligvis haft betydning for afgørelsen fra 2006, at det kan være nemmere at afløse en kasseassistent end en områdeansvarlig. I forbindelse med denne dom skal det bemærkes, at forskellige lønmodtagerorganisationer har gjort det klart, at de fremover i alle afskedigelsessager af medarbejdere på en § 28-aftale vil gøre gældende, at opsigelsen er i strid med forskelsbehandlingsloven. Dette skyldes de nye regler i forskelsbehandlingsloven om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap. Lønmodtagerorganisationerne ønsker i den forbindelse at få defineret hvad ”handicap” er. Det er på nuværende tidspunkt uafklaret, om en astmalidelse kan sidestilles med et handicap, og i hvilket omfang arbejdsgiveren er forhindret i at opsige en medarbejder med en lignende lidelse, uden at det ville være diskrimination på grund af handicap i henhold til forskelsbehandlingsloven. Såfremt De har uddybende spørgsmål til ovenstående domme, er De velkommen til at kontakte Finn Schwarz eller Jonas Enkegaard. Indholdet i dette nyhedsbrev er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. 7.
Page 1 and 2: Kære Læser, 1. Nyhedsbrev Ansætt
Page 3 and 4: De sociale sikringsregler regulerer
Page 5: Intel gjorde modsat gældende, at d

Nyhedsbrev - Horten

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?