Nyhedsbrev - Horten

Intel gjorde modsat gældende, at der ved vurderingen af passiviteten skulle tages udgangspunkt i
opsigelsestidspunktet, at medarbejderne allerede på opsigelsestidspunktet havde kendskab til
problematikken om medarbejdernes ret til at udnytte optionerne, at medarbejderne havde denne
viden fra Intel, kolleger, pressen og HK, at Sø- og Handelsretten dom i Novo-sagen allerede den 6.
juni 2001 havde fastslået, at fratrådte medarbejdere havde ret til at udnytte tildelte aktieoptioner, at
da medarbejderne ikke havde reklameret inden rimelig tid, havde de givet Intel en berettiget
forventning om, at kravene ikke efterfølgende ville blive gjort gældende, at ca. 90% af de i alt 142
krav var blevet rejst overfor Intel inden for et år efter opsigelserne, og at Intel derfor havde besluttet
at afvise krav, som blev rejst mere end 1½ år efter opsigelserne.
Sø- og Handelsretten fandt, at der måtte lægges afgørende vægt på, at Intel på opsigelsestidspunktet
generelt bestred, at de tidligere ansatte havde krav på at medtage deres optioner, at Sø- og
Handelsretten endnu ikke havde afgjort denne sag 1½ år efter opsigelserne, at Sø- og
Handelsrettens dom i Novo-sagen var blevet anket til Højesteret, og Intel i øvrigt afviste, at Novosagen
havde betydning for Intel.
Retten lagde desuden vægt på, at to tidligere ansatte havde anlagt sag om at modtage deres
optioner, at denne sag ikke var afgjort 2½ år efter opsigelserne, at Intel bestred, at Novo-sagen
havde betydning for Intels optionsprogram, at det således ikke skulle komme A og B til skade, at de
havde afventet en afklaring af retsstillingen, at Intel ikke allerede 1½ år efter opsigelserne kunne
have en berettiget forventning om ikke at ville modtage yderligere krav, og at passivitet derfor ikke
var indtrådt, inden Højesterets dom i Intel-sagen. Retten fandt herefter, at der ikke var indtrådt
passivitet, og at medarbejderne havde ret til at udnytte de tildelte aktieoptioner.
Kommentar:
Sø- og Handelsrettens dom viser, hvilke elementer domstolene kan tillægge vægt ved vurdering af,
om der er indtrådt passivitet, når det er omtvistet, om medarbejderne har et retligt krav mod
virksomheden ved disses fratræden. På baggrund af elementerne i denne sag er Sø- og
Handelsrettens dom ikke overraskende, idet Intel ikke med rette kunne afvise krav, som fremkom
mere end 1½ år efter medarbejdernes opsigelse, når Intel på dette tidspunkt stadig afviste, at
medarbejdere kunne have et berettiget krav.
Såfremt De har uddybende spørgsmål til ovenstående dom, er De velkommen til at kontakte Erik
Wendelboe Christiansen eller Heidi Kildegaard.
Vestre Landsret og Østre Landsret har for nylig afsagt domme i sager, der
handler om, hvornår sygdom kan være en rimelig afskedigelsesgrund.
Afgørelserne viser, at både Vestre Landsret og Østre Landsret lægger vægt på, i
hvilket omfang det pågældende sygefravær har medført driftsmæssige
forstyrrelser for virksomheden.
Vestre Landsrets dom af 28. februar 2006
Vestre Landsret afsagde den 28. februar 2006 dom i en sag, hvor en funktionær var blevet opsagt
efter 4 måneders sygdom. Vestre Landsret fandt, at afskedigelsen var urimelig, og funktionæren
blev i henhold til funktionærlovens § 2b tilkendt en godtgørelse svarende til 4 måneders løn.
5.