odense universitetshospital neurologisk afsnit n2. - OUH.dk

ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL
NEUROLOGISK AFSNIT N2.
Ny generel studieplan for klinisk undervisning.
Sygeplejestuderende i modul 4.
Side 1 af 24

Indholdsfortegnelse:
1. Præsentation af afdelingen 3
1.1 Organisatorisk 3
1.2 Sygeplejefagligt 3
1.3 Uddannelsesmæssige forhold i afdelingen 3
1.4 Udvikling og forskning 3
2. Præsentation af afsnit 4
2.1 Patientgrundlag 4
2.2 Mål for sygeplejen 5
2.3 Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder 6
2.4 Organisering af sygeplejen 7
2.5 Afsnittets personale og samarbejdspartnere 7
2.6 Et typisk patientforløb og patientsituation i afsnittet 8
3. Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse i afsnittet 9
4. Afdelingens læringsmiljø 10
5. Studierammer i afsnittet 11
5.1 Studietilbud modul i modul 4 11
6. Studiemetoder i afsnittet 13
6.1 studiebesøg 13
6.2 struktur i klinisk undervisning 13
6.3 dokumentationsark 14
6.3.1. multible sclerose 14
6.3.2. hud og slimhinder 15
6.3.3. ernæring og væske 16
6.3.4. respiration og cirkulation 17
6.3.5. mobilitet, aktivitet, forflytning og bevægelse 18
6.3.6. udskillelse af affaldsstoffer 19
6.3.7. søvn og hvile 20
7. Problembaseret læring 21
8. Ordliste 23
Side 2 af 24

1. Præsentation af afdeling N.
1.1 Organisatorisk:
Neurologisk afdeling N består af følgende afsnit:
- N1 sengeafdeling Beliggende i bygning 40 5. sal
- N2 sengeafdeling Beliggende i højhuset 8. sal tlf.65412462
- N5 ambulatorie Beliggende i højhuset 8. sal
- N4 ambulatorie Beliggende i højhuset stuen
- Klinisk Neurofysiologisk afdeling Beliggende i højhuset 1. sal
Ledelsen:
Afdeling N ledes og administreres af afdelingsledelsen som er
- Administrerende overlæge Mads Henrik Ravenborg.
- Oversygeplejerske Marianne Gehring.
Begge har kontor i N4 ambulatoriet.
1.2 Sygeplejefagligt:
Den sygeplejefaglige leder er oversygeplejerske Marianne Gehring og i afsnittene er det
afdelingssygeplejerskerne som er følgende:
- N1 Louise Ernst Pedersen
- N2 Kristina Myrup Nielsen
- N5 Ulla Thomasen
- Neurofysiologisk afdeling Kirsten Dall
1.3 Uddannelsesmæssige forhold:
I afdeling N2 varetager vi uddannelsen af såvel sygeplejestuderende, social og sundhedsassistent
elever samt radiograf studerende.
De kliniske vejledere er følgende:
Sygeplejerske: Lizzie Veltzé
Sygeplejerske: Belinda Andersen
Til afdelingen er der desuden tilknyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske
Lisbeth Larsen.
1.4 Udvikling og forskning:
Afdeling N har en udviklingssygeplejerske ved navn Ole Abildgaard.
Vi har det sidste år arbejdet med Lean og er nu i gang med DEN DANSKE KVALITETSMODEL.
Side 3 af 24

2. Præsentation af afsnit N2.
2.1 patientgrundlag:
Neurologisk sengeafsnit N2 har regionsfunktion og modtager patienter med alle former for
neurologiske sygdomme/symptomer. Størstedelen, ca. 90 %, af de neurologiske patienter indlægges
akut, og indlæggelsesforløbende kan være meget varierende i længde og kompleksitet. De planlagte
indlæggelser udgør ca. 10 %, hvor indlæggelse primært er med henblik på udredning for en
neurologisk lidelse, eller i forbindelse med medicinsk eller kirurgisk behandling.
Patientkategorien i N2 er meget blandet, men er præget af fem store sygdomsgrupper:
Parkinsons Sygdom:
Patienter med sygdommen parkinson følges oftest ambulant.
Der er patienter der har behov for indlæggelse til pleje og observation for at kunne regulering og
justere deres medicin. Den medicinske behandling af sygdommen er overordentlig vigtig for, at
patienterne kan fungere optimalt i dagligdagen, og ved svær parkinsonisme kan dette kræve
indlæggelse, hvor der føres døgnskema over patientens mobilitet, og medicinen justeres derefter.
Disse patienter kan bl.a. have muskelrigiditet, tremor og hypokinesier.
Operation hos disse patienter består i, at man lægger elektroder i subthalamicus, hvorefter patienterne
modtager kontinuerlig elektrisk stimulation. Dette betyder, at patienterne ofte kan undvære meget af
deres medicin og bliver fri for de symptomer som sygdommen ellers giver dem, hvilket for mange
resulterer i en øget livskvalitet.
Neuromuskulære lidelser:
Neuromuskulære lidelser drejer sig om specifikke sygdomme i nervebanerne (Guillian Barrés
polyneuropatier), i nerveledningen mellem nerve og muskel (myastenia gravis) eller i musklerne
(forskellige former for muskelsvind). Sygdommene kan manifestere sig akut med pludselig nedsat kraft
af ekstremiteterne og kraftige nervesmerter eller det kan komme snigende, hvorfor patienten
indlægges i afsnittet til pleje, observation og udredning af årsagen samt behandling.
Dissemineret sclerose:
Patienter med Sclerose som ses i afdelingen, kan inddeles i tre kategorier:
Patienter der indlægges til observation og udredning for symptomer der indikerer, at der kan være tale
om dissemineret sclerose
Patienter der indlægges til medicinsk behandling og pleje ved forværring i sygdommen.
Patienter der indlægges til pleje og operation, hvor der implanteres en medicinpumpe (baklofen), som
kan lindre svære spasmer og stivhed i specielt underekstremiteterne.
Epilepsi:
Patienter med epilepsi indlægges i afdelingen til observation og pleje efter gentagne krampeanfald.
Der kan være behov for observation og medicinjustering under indlæggelse, eller de kommer med
førstegangs krampeanfald, og via undersøgelser evt. får diagnosticeret, at de har epilepsi og sættes i
behandling.
På neurofysiologisk afdeling udføres EEG undersøgelse evt. med videoovervågning med henblik på at
registrere, hvilke anfald patienten har. Herved kan der vurderes, om man kan justere medicinen eller
tilbyde operation.
På afsnit N2 er der tilknyttet en observationsstue, hvor man observerer og udfører pleje af
epilepsipatienter hele døgnet, når de har eller der er risiko for krampeanfald. Her observeres hvilke
anfald patienten har og krampeanfald behandles intensivt. Her vurderer man, hvilken medicinsk
behandling der skal iværksættes, eller skal medicinen justeres.
Apopleksia cerebri:
Apopleksi, også kaldt et cerebralt infarkt er en betegnelse for forskellige sygdomme. I 85% af
tilfældene skyldes apopleksi en blodprop i hjernen og i 15% en hjerneblødning. Apopleksi er den
hyppigste årsag til kronisk invaliditet i Danmark. I de fleste tilfælde kommer sygdommen pludseligt og
uden forvarsler. Symptomerne på apopleksi kan variere i sværhedsgrad, alt efter, hvor skaden sidder i
hjernen. Der kan være tale om svære lammelser, talebesvær, øget spænding i musklerne, ændret
følesans, synssans og lyd opfattelse. Dertil kommer ændrede psykologiske og intellektuelle funktioner.
De følelsesmæssige reaktioner kan ligeledes blive ændret, således at den tidligere personlighed ofte
ændres væsentligt.
Når en patient bliver ramt af en apopleksi, er det ikke blot patienten selv, men også den nærmeste
familie, der bliver ramt og familiens livsmønster, rollefordeling, økonomi og fremtidsmuligheder kan
ændre sig radikalt.
Subarachnoidalblødning (SAH):
Side 4 af 24

Er en blødning under den mellemste hjernehinde og medregnes som regel i begrebet apopleksi.
En blødning under den mellemste hjernehinde ses hos ca. 600 danskere om året og er dermed kun en
tyvendedel så hyppigt som de andre former for apopleksi. Blødningerne ses som regel hos folk
mellem 40 og 60 år og lidt hyppigere hos kvinder. Der er tale om en alvorlig tilstand og den kan opstå
af flere årsager. I de fleste tilfælde er årsagen en udposning på et blodkar (aneurysma) som enten kan
være medfødt (og til tider arvelig) eller sjældnere skyldes anden sygdom.
Subduralt hæmatom (SDH):
Er en blødning under den hårde hjernehinde (Subduralblødning) opstår ved, at et af blodkarrene
mellem den hårde hjernehinde og selve hjernen brister. Dette sker som følge af et slag. Hos unge,
raske mennesker skal der et meget kraftigt slag til, men hos ældre mennesker, eller mennesker der
igennem længere tid har haft et stort alkoholforbrug, kan også et ubetydeligt slag give en subdural
blødning. Dette skyldes, at hjernen er skrumpet en smule, og blodkarrene derfor er mere udspændte
og skrøbelige. Når blodkarret er bristet, vil det ofte stå og bløde igennem længere tid. Langsomt vil der
samle sig blod i mellemrummet mellem den hårde, yderste hjernehinde og de inderste bløde
hjernehinder (og dermed hjernen) og dette vil efterhånden trykke på hjernen. Derfor går der ofte lang
tid (uger), før man udvikler symptomer.
Øvrige:
Der indlægges også patienter med mange andre former for neurologiske lidelser og symptomer. Bl.a.
kan nævnes encefalitis, tumor cerebri, myelitis, borrelia, neurogene smerter, migræne, hovedpine,
lammelser og psyko-somatiske symptomer. Det fordrer en bred viden om neurologisk sygepleje, og
byder på udfordringer inden for både grundlæggende og specielle sygepleje observationer og
handlinger.
2.2 Mål for sygeplejen i Neurologisk Afdeling N2:
Sygeplejen tager udgangspunkt i den enkelte patients situation, behov og ressourcer og planlægges i
samarbejde med patienten og dennes pårørende.
Kommunikationen tager udgangspunkt i den enkelte patients/pårørendes situation, behov og
ressourcer, således at der mellem sygeplejepersonalet og patient/pårørende opnås fælles forståelse
og fælles mål for konkrete handlinger.
Sygeplejepersonalet yder omsorg for den enkelte patient/pårørende ud fra dennes situation, behov og
ressourcer og arbejder bevidst med at øge patients/pårørendes kompetencer i forhold til at yde
egenomsorg.
Der tilstræbes et højt informationsniveau til den enkelte patient/pårørende.
Patient/pårørende holdes velinformerede om undersøgelser, behandling og pleje. Sygeplejepersonalet
sikrer sig, at patient/pårørende har forstået informationen.
Sygeplejepersonalet arbejder bevidst med forebyggelse og sundhedsfremme.
Sygeplejen udføres på et fagligt og teknisk højt kvalitetsniveau der modsvarer udviklingen i samfundet.
Sygeplejepersonalet udviser professionalisme, engagement, intuition og nærvær.
Sygeplejen baseres på såvel forsknings- som ikke forskningsbaseret viden.
Sygeplejepersonalet arbejder reflekterende ud fra andres og egne faglige og personlige
kompetencer.
Sygeplejepersonalet bidrager til konstruktive og positive samarbejdsrelationer med relevante
samarbejdspartnere. Åbenhed, gensidig tillid og respekt er gennemgående nøgleord i dette
samarbejde.
2.3 Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder:
I Neurologisk afdeling N2 kan den studerende lære at udføre sygepleje til den indlagte patient.
Sygeplejersken skal til tider handle hurtigt og sikkert samtidig med, at hun skal skabe kontakt til
Side 5 af 24

patienten, støtte patienten i, at kunne mestre både den akutte og kroniske sygdom, indlæggelse samt
udredning, diagnosticering, pleje og behandling. Det er vigtigt, at sygeplejersken kan afslutte
patientforløbet, således at patienten oplever tryghed, helhed, integritet og kontinuitet i sit
sygdomsforløb. Sygeplejersken skal som helhed medvirke til at sikre, at der er kvalitet (WHO´s
kvalitetsbegreb) i patientens pleje og behandlingsforløb.
I Neurologisk afdeling N2 har den studerende god mulighed for, at få indsigt i patientens perspektiv i
forhold til indlæggelse, ambulant funktion samt i fænomener, der kan forbindes med patienters
reaktioner på sygdom og lidelse.
Typiske patientfænomener er patienters oplevelse og mestring af:
• at blive akut syg og blive indlagt akut
• at få akut forværring af en kronisk neurologisk lidelse
• at skulle leve med en kronisk neurologisk sygdom
• oplevelse af levevilkår, evner og muligheder i relation til en neurologisk sygdom
• fænomener i deres liv, førende til suicidal forsøg
• nedsat kraft eller lammelse af muskler i arme, ben og åndedræt
• kvalme, opkastning og appetitløshed i forbindelse med sygdom
• vanskeligheder i forbindelse med udskillelse af urin og afføring
• vanskeligheder med at synke mad og drikke
• vanskeligheder med at kunne udtrykke sig og forstå det sagte
• feber og mundtørhed
• smerter
• træthed, urolig søvn og koncentrationsbesvær
• isolerings regime
• ændret body image
• håb og dødsangst
• at skulle udskrives eller flyttes til en anden afdeling
Neurologisk afsnit N2 er kendetegnede ved, at have mange forskellige og udfordrende
sygeplejeopgaver. Dette stiller store krav til sygeplejerskens kompetencer, da de skal sikre, at
patientens oplevelser og ressourcer inddrages i plejen, at sygeplejen bliver udøvet med høj faglighed
og under hensynstagen til de gældende vilkår i afsnittet.
I Neurologisk afdeling N2 består sygeplejerskens opgaver bl.a. i, at man:
• Er nærværende og tilstede.
• Observerer og kommunikerer målrettet.
• Rummer patientens oplevelse af sundhed og sygdom og støtter den enkelte patient til at
mestre situationen.
• Udfører grundlæggende og specielle sygeplejehandlinger i et tæt samarbejde med patienten
og dennes pårørende.
• Forebygger immobilisationens farer i forbindelse med indlæggelse og immobilisering.
• Sikrer at patienten medinddrages, dvs. er velinformeret og får den vejledning der er behov for.
• Vejleder, underviser og oplærer patient og pårørende under hensynstagen til deres
forudsætninger, mål og muligheder
• Danner sig et overblik over patientens situation, bevarer dette overblik i hele forløbet.
• Prioriterer, planlægger, udfører og evaluerer den grundlæggende – og specielle sygepleje i
såvel enkle som komplekse patientsituationer.
• Beskriver mål for og dokumenterer den planlagte og gennemførte pleje.
• Udviser fleksibilitet og håndterer at veksle mellem rolige, komplekse og til tider intensive
forløb.
• Analyserer og reflekterer alene og i fællesskab med andre med henblik på at sikre kvalitet i
patientens forløb gennem sundhedssystemet.
• Dokumenterer planlagt og gennemført pleje og behandling i Elektronisk patientjournal.
Side 6 af 24

2.4 Organisering af sygeplejen:
I afdeling N2 er sygeplejen organiseret ud fra gruppeplejeprincippet og tildelt patientpleje. Det vil sige,
at dagvagten er opdelt i 3 plejeteams. Stuerne nr. 9 og 10 anvendes til patienter med
cerebrovasculære lidelser med 6 sengepladser og stuerne nr. 3, 6, 7, 8 og 11 anvendes til andre
neurologisk lidelser. Der er 9 sengepladser. Desuden er der en observationsstue med semi- intensive
patienter, hvor der er 3 sengepladser. Stuen anvendes til de patienter med størst observations- og
behandlingsbehov. Herunder patienter til observation for polyradiculitis, observation efter trombolyse,
status epilepticus, behov for fast vagt m.v.
Patienthotellet anvendes til de patienter som er selvhjulpne og der er 6 sengepladser tildelt N2.
Der er gruppeleder i hvert plejeteam og et antallet af gruppemedlemmer fordeles efter behov. Om
aftenen er der 2 grupper og om natten 1.
2.5 Afsnittets personale og samarbejdspartnere:
I afsnittet er der ansat læger, sygeplejersker, sekretærer og social- og sundhedsassistenter samt at
der kontinuerligt er studerende og elever. Af samarbejdspartnere på afdelingen er der fysioterapeuter,
ergoterapeuter, logopæd, neuropsykolog, bioanalytiker m. m.
I sengeafsnittet er der ansat ca. 25 sygeplejersker og 16 social – og sundhedsassistenter/sygehjælpere
og i Plejepersonale har forskellig anciennitet uddannelsesmæssigt indenfor specialet. Dette
betyder, at der er en stor variation i de sygeplejefaglige kompetencer. Afdelingen har 2
sygeplejesekretær og 1 medarbejdere i fleksjob. I neurologisk afsnit N2 er der overlæger, som er
ansvarlig for hver deres team. Desuden er der speciallæger, yngre læger i rotationsstilling, samt læger
under uddannelse. Dette gør, at sygeplejersken har stor kontaktflade til mange med forskellig faglig
baggrund og dermed også til forskellige arbejdskulturer.
Andre samarbejdspartnere kan være:
• Bioanalytikere, Kommer på afdelingen på faste tidspunkter hele dagen og tager blodprøver.
Ekg skal telefonisk bestilles.
• Radiografer. Stort set alle patienter får taget scanning af cerebrum (CT-C). Nogle patienter
bliver henvist til scanning af forskellige dele af kroppen, får foretaget ultralyd undersøgelser
af f.eks. abdomen, underekstremiteter eller nyrerne. Hvis patienten er for dårlig til at få foretaget
røntgen af thorax i Røntgenafdelingen, kan denne undersøgelse foretages på
patientstuen i afdelingen. Nogle patienter for lavet PET – scanning, MR – scanning som led i
en udredning.
• Falck. Nogle af patienterne hentes af Falck ved udskrivelsen, specielt hvis de udskrives med
ilt eller deres almene tilstand ikke tillader en siddende transport.
• Taxa Fyn. Alle pensionister har i forbindelse med indlæggelse krav på og mulighed for at blive
transporteret hjem. Taxi Fyn har licitation på sygehustransporter til og fra behandling på
Odense Universitetshospital.
• Anæstesiologisk afdeling V. Når patienterne er kritisk syge, tilkaldes anæstesiologer for at
bedømme patientens situation og tage stilling til efterfølgende overflytning til intensivafdelingen.
Herudover samarbejdes i forbindelse med anlæggelse af perifere venflon i
problematiske situationer samt i forbindelse med respiration - og hjertestop. Vi bruger også
deres intensiv afdeling, hvis en patient har behov for at komme i respirator.
• Primær sundhedstjeneste. Når patienten udskrives fra neurologisk afdeling, skal patienten
hyppigt varsles med henblik på hjælp til personlig pleje eller medicindosering. Såfremt
patienten bor i Odense og har brug for personlig hjælp for første gang, så sker varslingen
efter kontakt til formidlingsenheden. Formidlingsenheden er opstået som et projekt på OUH,
der skal sikre den gode udskrivelse, men er nu en fast del af udskrivelsesproceduren. En
repræsentant (Visitator) fra formidlingsenheden besøger patienten i afdelingen og der
vurderes det aktuelle behov for hjælp, hjælpemidler og tilbud der kan gives patienten.
Hjemmesygeplejersker kontaktes eksempelvis ved behov for sårpleje, kateterpleje og
medicindosering.
Når patienten udskrives modtager patientens egen læge en epikrise fra afdelingens læge.
Epikrisen er med til at sikre, at patientens egen læge kan vejlede og behandle patienten
efter udskrivelsen.
Sygeplejersken udarbejder forløbsplan senest 48 timer efter indlæggelsen, hvis primær
Side 7 af 24

sundhedstjeneste yder hjælp til patienten. Når der er overblik med hensyn til
udskrivelsesdato sendes en ny forløbsplan med færdigbehandlingsdato. Ved udskrivelsen
udarbejdes en sygeplejerapporter for at sikre den videre pleje og behandling efter
udskrivelse.
• Fysioterapeuter og ergoterapeuter. Patienter der er indlagt til observation for apopleksia
cerebri vil automatisk blive vurderet af fysioterapeut og ergoterapeut, hvis der forligger et
behov for dette. Hos patienter med andre neurologiske lidelser vil der efter lægeordination
henvises til fysio – og ergoterapi. Ofte drejer det sig om mobilisering og genoptræning af
paretiske og paralytiske over - og underekstremiteter og lejring, forflytning, lungefysioterapi
ved indøvning af specielle hoste- og vejrtrækningsteknikker. Ergoterapeuterne udfører
dysphagi sceening, medvirker ved spisevejledning, ADL (Activities of Daily Living) og
tildeling af hjælpemidler, anskaffelse af forskellige gangredskaber. Fysioterapeuten og
ergoterapeuten vurderer den enkelte patients behov for genoptræning og udarbejder en
genoptræningsplan, så patienten kan fortsætte sin genoptræning efter udskrivelsen. Der er
endvidere mulighed for almindelig vedligeholdelsestræning af patientens motoriske
funktioner, hvis genoptræningsplan ikke kommer på tale.
• Serviceassistenter. Vores serviceassistenter varetager rengøring i afdelingen og transport af
patienter til undersøgelser. Serviceassistenten bringer prøvemateriale, som ikke kan sendes
med rørpost til de respektive afdelinger. Serviceassistenten træder til ved hjertestop og er
den der giver hjertemassage. En serviceassistent henter medicin fra apoteket og fra andre
afdelinger ved behov.
• Logopæd. Når patienten har symptomer på dysartri eller afasi henviser lægen til logopæd,
som vil vurdere og træne talevanskelighederne.
• Diætist. Når patienten er småt spisende, og vi vurderer det er til fare for patienten almen
tilstand bedes der om lægehenvisning til diætist, som tager en samtale med patienten og
vurderer, hvilken speciel ernæring der skal gives til patienten.
2.6 En Typisk patient forløb og situation på neurologisk afsnit N2.
Børge Hansen er en 74- årig mand, som indlægges på neurologisk sengeafsnit, via egen læge, til
observation for apopleksi. Han har ikke tidligere været indlagt på neurologisk afdeling. CT- scanning
udføres ved indlæggelsen. Det viste ingen tegn på blødning eller infarkt, men ud fra kliniske
symptomer formodes patienten at have fået et højresidigt mediainfarkt. Symptomerne er venstresidig
paralyse af arm og ben, venstresidig facialisparese, samt neglect i venstre side. Følgerne efter
infarktet er desuden inkontinens, dysfagi og apraksi. Børge har tidligt under indlæggelsen haft let
ekspressivt afasi, men efterhånden er der nu mere spontan, relevant tale. Børge er ikke altid realistisk
omkring sin situation og egen formåen. Han har behov for fuld hjælp til personlig pleje. Der forventes
at han får anlagt PEG-sonde, idet spisetræningen går langsomt fremad og patienten er langt fra at få
dækket sit behov for ernæring per os. Han er desuden henvist til yderligere genoptræning på Ringe
sygehus.
Socialt har Børge en samlever, samt 3 børn fra tidligere ægteskab. Han er nyligt pensioneret; har haft
eget firma. Børge har et godt socialt netværk, med mange venner og bekendte som besøger ham på
afdelingen. Han har generelt et godt humør. Børge er kraftig (95 kg) og har, ifølge ham selv, været
”glad for mad”. Han ligger på en vekseltrykmadras, da han er meget tryktruet.
På grund af Børge Hansens kritiske tilstand ved indlæggelsen, blev der anlagt kateter à demeure.
Kateteret blev seponeret m.h.p. at fremme spontan vandladning, nu hvor patientens tilstand er mere
stabil. Børge har i de følgende dage spontane, ufrivillige vandladninger, med store mængder urin af
gangen.
Man kan ikke finde en ble, som størrelsesmæssigt passer Børge og som holder tæt. Et uridom til
natten har heller ikke kunnet holde på ham. Plejepersonalet oplever derfor at Børge ofte er våd ”fra top
til tå” i sengen og p.g.a. sin hemiparalyse har svært ved at hjælpe til med forflytning og vending i
sengen. Især aften- og nattevagterne har oplevet at dette er en belastning; både for Børge (at være så
våd, så ofte) og for plejepersonalet (fordi Børge er tung at skulle vende og skifte). Da dagvagterne
møder mandag morgen spørger nattevagterne derfor om de vil anlægge et nyt kateter á demeure på
Børge.
Situationen diskuteres i dagvagten og forskellige vurderinger kommer på banen. Kan man
argumentere for at forsvare at anlægge et kateter når hovedargumentet for dette er at lette vores
Side 8 af 24

arbejde? Får overvægtige patienter ikke de samme muligheder som normalvægtige? Havde vi oplevet
denne problemstilling og haft denne diskussion hvis Børge havde vejet 20 kg mindre?
Børge er stadig inkontinent med afføring, så bleen vil han alligevel ikke kunne undvære. Et kateter vil
udsætte ham for risiko for urinvejsinfektioner. Et kateter vil hindre ham i at optræne evt. blærekontrol.
Et kateter ville holde hans hud tør. Vi overvejede om et kateter ville kunne hjælpe ham til at være
mobiliseret længere tid ad gangen, fordi han så ikke ville blive våd og skulle tilbage i sengen for at
blive skiftet. Kateter ville kunne holde hans tøj og sengen tør og dermed undgå sociale gener for ham.
Og endelig: Et kateter ville spare plejepersonalet for måske 8 skift i døgnet, og de kræfter det koster.
Da Børge er kraftig og har en hemiparalyse, kræver det 2 personer ved hvert skift. Den ekstra tid ville
kunne bruges på ekstra mobilisering, ekstra tid til at spisetræne med Børge, hvilket er en høj prioritet
for ham.
Da plejepersonalet går ind til Børge denne formiddag finder de ham våd i sengen. Det ser ud som om
at bleen er blevet vredet/trukket skævt og derfor ikke har siddet korrekt på ham. Anna og Karen
hjælper Børge med at blive vasket forneden. Først vasker de Børge foran, hvor de overholder de
hygiejniske principper. Derpå hjælpes Børge til at ligge på siden med det øverste ben let bøjet. Mens
Anna støtter Børge på siden, hjælper Karen Børge med at blive vasket bagpå. Bleen og lagnet skiftes
og Børge hjælpes bukser og strømper på.
Plejepersonalet snakker med Børge om problemet med at være inkontinent. Han fortæller, at han er
ked af at skulle være våd så ofte. Han synes især at det er et problem om natten, fordi søvnen bliver
afbrudt så ofte. Plejepersonalet snakker med ham om det kateter han havde i sidste uge. Han synes
ikke at det er noget problem at have kateter. Sygeplejersken forklarer ham om ulemperne ved et
kateter, men er lidt usikker på om Børge forstår. ”Nå” og ”hmm”, siger han. Han synes stadig, at det at
være våd er det værste.
Næste formiddag skal Børge mobiliseres til kørestol. Her opstår der en diskussion mellem to
sygeplejersker, Anna og Karen om hvordan mobiliseringen skal ske. Anna mener, at Børge skal
forflyttes til kørestol ved hjælp af lift, fordi hun mener at det er mindre belastende for Børge. Ved
forflytning med lift, vil Børge have mere energi til at spise, mener hun. Karen mener, at Børge skal
forflyttes ved hjælp af Bobath princippet, da man skal påbegynde genoptræningen. Børge bliver
adspurgt og tilkendegiver at han er ligeglad med hvordan det foregår. Karen og Anna finder frem til at
spørge Børges fysioterapeut til råds om situationen. Fysioterapeuten fortæller at hun har oplevet at
Børge har svært ved at samarbejde ved forflytning med Bobaths principper. Anna og Karen vælger at
forflytte Børge til kørestol ved hjælp af lift. Først eleveres sengen til arbejdshøjde og gøres så vandret
som muligt. Anna og Karen hjælper Børge med at få bukser på, så hans blufærdighed ikke krænkes
under forflytningen. Sejlet placeres under Børge ved at han, ved hjælp fra Karen og Anna, vendes fra
side til side. Sejlet fikseres i liften på en måde så Børge kan placeres på en god måde i kørestolen.
Anna og Karen fortæller undervejs Børge hvad der skal ske. Under forflytningen i lift, sørges der for, at
han ikke hæves for højt op, idet han kan blive utryg. Karen sørger for at støtte Børges overkrop og
Anna støtter benene så de placeres i fodstøtterne, så Børges ben ikke kommer i klemme, da han
sænkes ned på stolen.
Børge fortæller efterfølgende, at han følte sig tryg ved forflytningen, fordi Anna og Karen havde været
opmærksomme på at fortælle ham hvad der skulle ske i situationen. Plejepersonalet observerede at
Børge spiste mere til frokost end han plejede.
Sygeplejen tager her udgangspunkt i den enkelte patients helhedssituation, og sygeplejens mål er at
yde omsorg for patienterne, således at deres individualitet og integritet respekteres, og de bevarer,
genvinder eller opnår én for dem acceptabel sundhedstilstand, samt at lindre fysisk og psykisk smerte.
3. Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse i afsnit N2:
Den pædagogiske organisering er under opbygning. For nuværende varetages hovedparten af de studerendes
vejledning af den kliniske vejleder. Hver morgen eller helst dagen før fordeles efter samråd
og ifølge den individuelle uddannelsesplan de uddannelsessøgende i afdelingen, således at de
uddannelsessøgende ved, hvilke patienter de skal pleje og hvem der skal være deres vejleder den
efterfølgende dag. Fordelingen sker ud fra antallet af uddannelsessøgende, deres uddannelsesniveau
og fokus for deres læring. Det tilstræbes at de uddannelsessøgende så vidt muligt plejer de samme
patienter, gennem et indlæggelsesforløb.
De uddannelsessøgende kan med fordel være opsøgende dagen før og lave aftaler med den person,
som skal være deres vejleder den pågældende dag. På afdelingen vil bruges følgende betegnelser for
medarbejdere, der har opgaver i forhold til uddannelse af uddannelsessøgende:
Side 9 af 24

• Klinisk vejleder
• Praktikvejleder
• Ad hoc vejleder
Den kliniske vejleder planlægger ugen, så det muliggør afholdelse af individuelle samtaler, individuel
vejledning samt refleksion og undervisning med deltagelse af alle uddannelsessøgende i afdelingen.
Det tilstræbes, at den kliniske vejleder har en dag om ugen sammen med den enkelte studerende
mhp. bed – side undervisning og refleksion. Ved behov kan der gives yderligere tid og refleksion med
den kliniske vejleder. Der kan tilrettelægges ugentligt 1 til 2 timer med fælles refleksion med alle
uddannelsessøgende i afdelingen.
Den daglige arbejdstid vil være fra kl. 7.00-15.00. Der er en ugentlig studiedag, som planlægges
sammen med klinisk vejleder. Den studerende skal gennemsnitligt være til stede i afdelingen 30 timer
om ugen.
4. Afsnittets læringsmiljø:
Afdelingens fysiske rammer, måden hvorpå de bruges i dagligdagen, den studerendes udnyttelse af
disse samt hendes samspil med personalet og andre uddannelsessøgende har betydning for den studerendes
læring i neurologisk afdeling.
I senge afsnit N2 er der et sygeplejekontor placeret midt i afsnittet. Der er et kliniskvejleder rum i
starten af afdelingen, hvor der er 2 computer og afsnittets faglitteratur.
Ved hver vagt bliver der udarbejdet en patientliste, hvor vi registrerer alle vigtige oplysninger om
patienterne til brug for planlægning af pleje, behandling og fremtiden. Der er en tavle midt i afsnittet på
gangen, hvor man kan se hvilket personale der er til stede og hvor de skal være. Der er to skyllerum,
en medicinstue, et depot rum til diverse og et linned rum.
Midt i afsnittet er en personalestue. I starten af afsnittet er afdelingssygeplejerskens kontor samt et
computerrum, hvor lægerne har computer adgang ved stuegang, desuden er der et samtalerum i nær
tilknytning.
Afsnittet har et stort personale med sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der på lige fod
med afsnittets uddannelsessøgende, har brug for faglig sparring og udvikling for at kunne trives og
fungere. Afsnittet arbejder på at få speciale ansvarlige ressourcepersoner, som qua deres specialeerfaring
kan bidrage med anden viden end de nyansattes. De uddannelsessøgende i afsnittet kan med
fordel være opsøgende og drage nytte af disse specialeansvarlige sygeplejersker.
Afsnittets personale møder i forskellige vagter, hvilket betyder, at de uddannelsessøgende i løbet af
deres kliniske undervisningsperiode vil blive vejledt af forskellige sygeplejersker udover den kliniske
vejleder. Når de studerende følger en vejleder i vagter, giver det dem mulighed for at forstå og opleve
patientens rytme over et døgn.
Når den studerende følger med forskellige sygeplejersker betyder det også, at hun vil møde forskellige
måder at udføre sygeplejen på. Dette giver den studerende mulighed for at forholde sig kritisk til egen
og andres pleje.
De studerende samarbejder med den kliniske vejleder om det faglige indhold, studiemetoder, læringsstil
og vilkår for det kliniske undervisningsforløb. Der fastlægges ugentligt refleksion.
Der er fastlagt ugentligt problembaseret læring med deltagelse af alle uddannelsessøgende i
neurologisk afdeling. Timerne afholdes af de kliniske vejledere i afsnit N1 og N2 og evt.
uddannelsesansvarlig sygeplejerske.
Der er knyttet uddannelsesansvarlig sygeplejerske til afsnittet. Pågældende er organiseret under Klinisk
uddannelsesenhed Odense Universitetshospital og varetager vejledende - og informerende funktioner i
forhold til de kliniske vejledere og ledelsen i afdeling N. Har ligeledes tæt samarbejde med de kliniske
vejledere i forbindelse med gruppevejledning.
Det forventes at den studerende:
• Er aktiv og øver sig
• Tager initiativ til og ansvar for egen læring
• Tager medansvar for at overholde ansvars – og kompetenceområder ved at sige ’fra eller til’
• Tager aktiv del i at løse opgaver, der fremmer patienternes sikkerhed under indlæggelse
• Søger vejledning efter behov
• Arbejder målrettet med den individuelle studieplan og materialer til porto folio
Side 10 af 24

• Tager aktivt del i afdelingens undervisningsaktiviteter
• Tager medansvar for de aftaler, som hun indgår med vejlederen
• Evaluerer afdelingen inden hun forlader det kliniske undervisningsforløb
Det tilstræbes i afsnittet, at den studerende:
• Bliver en del af arbejdsfællesskabet. Men også giver tilladelse til at træde udenfor.
• Modtager før -, under og efter vejledning af en sygeplejerske i forbindelse med pleje af patienterne.
• Deltager som observerende og senere medvirker udførende hos patienterne med relation til
det læringsudbytte der skal opnås.
• Har mulighed for at følge en typisk patient i dennes forløb i og udenfor hospitalet
• Deltager i problembaseret læring sammen med afdeling N´s øvrige uddannelsessøgende
5. Studierammer i afsnittet:
5.1 Studietilbud:
Målene for den kliniske undervisningsperiode er formuleret som henholdsvis læringsudbytte for den
studerendes samlede studieophold samt beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer indenfor
de kommende områder. Vi anbefaler, at den studerende arbejder med disse områder under det
kliniske undervisningsforløb. Rækkefølgen afgør den studerende i et samarbejde med den kliniske
vejleder. En samlet beskrivelse af læringsudbyttet og mål for den kliniske undervisningsperiode kan
findes i UCL’s beskrivelse af modul 4 i sygeplejerskeuddannelsen.
Introduktion og udarbejdelse af individuel studieplan:
• At kende afdelingens fysiske rammer og uskrevne regler
• At møde afdelingens personale og uddannelsessøgende samt deltage i fællesaktiviteter
• At beherske principperne for håndhygiejne og udvise korrekt adfærd i forhold til
uniformsetikette
• Opfylde det kliniske uddannelsessted krav og regler om normer, hygiejne og sikkerhed og
anvende gældende forholdsregler til beskyttelse af patienten mod smitte fra omgivelserne
m.m.
• At forstå rammer og muligheder for læring i den kliniske undervisningsperiode i neurologisk
afsnit N2.
• At udarbejde individuel studieplan
Den studerende undervises, instrueres og øver sig i at udføre sygepleje i autentiske patientsituationer
og i forhold til den studerendes øvrige færden i afdelingen. Den studerende kan udarbejder en
mindmap over sine praktiske erfaringer. Den studerende og den kliniske vejleder reflekterer med
afsæt i den studerende mindmap og sætter fokus på hvad, hvordan og hvorfor i forhold til den
udøvede sygepleje. Den studerende og vejledere beskriver på baggrund af den studerendes
erfaringer og refleksioner, hvad den studerende skal arbejde videre med. Den studerendes skriftlige
materiale og eventuelle udtalelser fra vejlederen lægges i den studerendes portfolio.
Uddannelsesforløbet vil blive planlagt i starten sammen med klinisk vejleder.
Der kan anvendes andre forskellige studiemetoder og læringsredskaber efter behov. Dette er senere
beskrevet.
Fastlagt studieaktivitet:
Du skal i modul 4 arbejde med en fastlagt studieaktivitet, som er rettet mod en udvalgt klinisk metode
og udføres i samarbejde med klinisk vejleder. Det kan f.eks. omhandle udregning og vurdering at
ernæringsbehovet hos en småtspisende neurologisk patient.
Intern klinisk prøve:
Der afholdes intern klinisk prøve ved slutningen af modul 4. På UCL´s hjemmeside findes
retningslinjerne vedrørende denne prøve.
Læringsudbytte:
På UCL´s hjemmeside findes modulplanen for modul 4
Side 11 af 24

EFTER MODUL 4 SKAL DU HAVE OPNÅET FØLGENDE LÆRINGSUDBYTTE
• At reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder
samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed
• At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af udviklings- og forskningsbaseret
viden fra sygepleje, natur- og sundhedsvidenskabelige fag
• At observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom
og lidelse
• At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, herunder
ernæringstilstand
• At identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle
patientforløb
• At anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fag personer om planlægning,
udførelse og evaluering af sygepleje
• At foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger
• At anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinier
INTERN KLINISK PRØVE:
Retningslinerne for intern klinisk prøve for modul 4 findes på UCLs hjemmeside.
Side 12 af 24

6. studiemetoder:
6.1 Studiebesøg:
Studiebesøg kan arrangeres i de tilknyttede undersøgelses- og behandlingsafdelinger. Dette kan
eksempelvis være undersøgelser på røntgenafdelingen, hvor hjernen scannes (CT-C og MR-C). Det kan
også være neurofysiologiske undersøgelser, eksempelvis transkranielle doppler undersøgelser, EEG
(elektroencephalografi), EMG (elektromyografi) eller ENG (elektroneuronografi). Desuden kan det være at
følge patienterne til anlæggelse af PEG-sonde (anlæggelse af sonde gennem huden til mavesækken) og
følge patienten under opvågning.
Det kan også være deltagelse i hjemmebesøg i patienternes eget hjem.
6.2 STRUKTUR i din kliniske undervisning
Indenfor de første 8 hverdage påbegyndes individuel studieplan, som bl.a. vil hjælpe dig til at få
overblik over din kliniske undervisningsperiode
Samtidig anvendes ugeplaner løbende, for at få overblik over hvilke aftaler du indgår uge for uge,.
f.eks. hvilke dokumentationsark du arbejder med, hvornår der er undervisning i neurologiske
observationer og undervisning ved de uddannelsesansvarlige sygeplejersker, brandøvelse, prøve og
evaluering.
1. Samtidig med at du er med i hverdagens arbejde med flere patienter, arbejder du med at få overblik
over plejen til en udvalgt patient. Det vil give dig et større og større overblik over, hvilke
observationer/data, og sygeplejehandlinger der er i forhold til patienten.
Vi anbefaler dig at bruge studiemetoder, som findes på Klinisk Uddannelsesenheds hjemmeside.
http://www.ouh.dk/wm241677
2. Samtidig med at du arbejder med i hverdagens sygeplejearbejde anbefaler vi at du hele tiden har et
dokumentationsark med et emne, som du arbejder i dybden med.
Arbejde med punkt 1
og 2 samtidig
1. Begyndende
overblik over
sygeplejen til en
patient
2. I dybden med et
problem/
symptom/behov og
tilknyttede
sygeplejehandlinger i
forhold til én patient.
Studiemetoder Hvad er hensigten?
Indsamling af data ved
sygeplejefaglig vurdering
Sygeplejeprocessen som
klinisk metode i sygeplejen
Sygeplejeprocessen som
klinisk metode i sygeplejen
Dokumentationsark
Model for at lære praktisk
sygepleje
PBL
Praksisbeskrivelser
Produktionsorienteret.
Blive bedre og bedre til at udføre forskellige
opgaver og komme ind i arbejdet og være med i
arbejdsfælleskabet .
Det drejer sig om de hurtige og i begyndelsen
overfladiske kompetencer. Efterhånden vil
overblikket og kompetencerne blive større og
større.
Udviklingsorienteret.
Disse øvelser vil for en tid sætte dig ned i gear,
give ro og tid til at du kan komme i dybden med
argumentation for sygeplejen, refleksion,
analyse og vurdering.
Der arbejdes grundigt, systematisk og
langsomt.
Side 13 af 24

6.3 Dokumentationsark
6.3.1. I forhold til en patient med multible sclerose ( MS )
Læringsudbytte:
At den studerende:
Har indsigt i sygdommen multible sclerose
Kan indsamle data hos en patient
Kan observere omtalte patienter – også neurologisk. Kan udforme en neurologisk status
Kan begynde at identificere patienternes sygeplejediagnoser (problemer/behov) og se pateintens
evner og ressourcer i forhold til disse.
Kan begynde opstille patient mål for hver sygeplejediagnose
Kan begynde at udføre sygeplejehandlinger i forhold til hver enkelt sygeplejediagnose.
Har forståelse for undersøgelser og behandling.
Kan deltage i en lumbalpunktur.
Kan begynde at argumentere for udvalgte sygeplejehandlinger og gøre rede for sammenhængen til de
andre fysiologiske sygeplejediagnoser
Læringsstrategier:
F.eks.
Litteratur omkring multible sclerose
Evt. deltage i indlæggelsessamtale og undersøgelser og behandling
Anvende studiemetoder se:
http://www.ouh.dk/wm241677
Indsamling af data ved sygeplejefaglig vurdering
Sygeplejeprocessen som klinisk metode i sygeplejen
Model for at lære praktisk sygepleje
Udføre neurologisk status
Være med i et patientforløb hos patient med multible sclerose (indlæggelse, akutte forløb,
rehabilitering)
Dokumentation af læringsudbytte:
F.eks.
Vise sygeplejehandlinger til klinisk vejleder og argumentere for disse ud fra
Sygeplejeprocessen som klinisk metode i sygeplejen
Model for at lære praktisk sygepleje
Vejlederens vurdering:
Dato Vejleders underskrift:
Side 14 af 24

6.3.2. Hud og slimhinder
Læringsudbytte:
at den studerende:
Kan observere symptomer, måle og vurdere patientens
- hud
- evne til at varetage sin personlige hygiejne og /slimhinder.
- behov for hygiejne.
Kan udføre sygeplejehandlinger, under hensyntagen til patienten, i forhold til:
- personlig hygiejne
- almene hygiejniske principper
- gældende retningslinier.
brusebad,
sengebad,
nedre hygiejne,
kateterpleje,
barbering,
hår/ hud og neglepleje.
øjen- næse og øre-
pleje. Ligeledes pt.´s
håndhygiejne.
Kan forebygge infektionskomplikationer.
Kan argumentere for sygeplejehandlinger ud fra praksis -, udviklings- og forskningsbaseret viden om
grundlæggende klinisk virksomhed
Kan redegøre for sammenhænge med patientens øvrige fysiologiske behov
Læringsstrategier:
Gå med, se på, øve sammen med og alene, selv prøve, læse litteratur, søge på nettet, lytte til andres
erfaring, patientens og sygeplejerskens, refleksion. Studiebesøg
Planlæg din uge i samarbejde med vejleder/personale
Dokumentation af læringsudbytte:Vise Fortælle ud fra ark fra sygeplejeprocessen Reflektere og
argumentere ud fra argumentationsmodel 4. Andet
Aftal med vejleder/spl., hvordan du skal dokumentere, hvad du har lært, og skriv aftalen her.
Vejlederens vurdering:
Dato/vejleders underskrift:
Side 15 af 24

6.3.3. Ernæring og væske
Læringsudbytte:
Kan observere symptomer, måle og vurdere patientens:
højde
vægt
energi - proteinbehov.
(Ernæringsscreening)
væskebehov/væskebalance
hydreringsstatus
tilstand ved langvarig faste
Kan udføre sygeplejehandlinger, under hensyntagen til patienten, i forhold til:
-kost – kosttilskud
-sondeanlæggelse/sonde-
ernæring
-kontrollere om ventrikel
sonde er korrekt placeret
- at hjælpe patienten med at
spise
-omgivelserne måltiderne foregår
i
-at lindre ubehag
-at fremme velbehag
kvalme/opkastning
appetit
blodsukkerværdier
- forebyggelse af
underernæring
- diæter der knytter sig til
eksempelvis diabetes
- forskellige former for kost
og diætist,
Redegøre for sammenhænge mellem patientens øvrige fysiologiske behov
Kan argumentere for sygeplejehandlinger ud fra praksis -, udviklings- og forskningsbaseret viden om
grundlæggende klinisk virksomhed
Læringsstrategier:
Gå med, se på, øve sammen med og alene, selv prøve, læse litteratur, søge på nettet, lytte til andres
erfaring, patientens og sygeplejerskens, refleksion. Studiebesøg.
- Planlæg din uge i samarbejde med vejleder/personale
Dokumentation af læringsudbytte:
Vise Fortælle ud fra ark fra sygeplejeprocessen. Reflektere og argumentere.
Aftale med vejleder/spl., hvordan du skal dokumentere, hvad du har lært, og skriv aftalen her.
Vejlederens vurdering:
Dato Vejleders underskrift
Side 16 af 24

6.3.4. Respiration og cirkulation
Læringsudbytte:
at den studerende :
Kan observere, måle, vurdere og udføre sygeplejehandlinger, under hensyntagen til patienten, i
forhold til:
-respirations frekvens,
dybde,
- lyde,
- gennem næse/mund),
- puls
- BT,
- saturation,
Kan forebygge:
pneumoni,
ødemer,
stase,
hudfarve,
cyanose,
dyspnø,
hoste,
expectorat,
thrombose,
emboli,
- ilt,
- sug,
- drop,
- lejring
- temperatur,
trombephlebit,
phlebitis,
Kan redegøre for sammenhænge med patientens øvrige fysiologiske behov
Kan begrunde sygeplejehandlingerne ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden
Læringsstrategier:
Gå med, se på, øve sammen med og alene, selv prøve, egen refleksion, læse litteratur, søge på
nettet, lytte til andres erfaring, patientens og sygeplejerskens.Studiebesøg
Skriv selv og planlæg din uge i samarbejde med vejleder/personale
Dokumentation af læringsudbytte:
Vise Fortælle ud fra ark fra sygeplejeprocessen. Reflektere og argumentere Andet
Aftal med vejleder/spl., hvordan du skal dokumentere, hvad du har lært, og skriv aftalen her.
Vejlederens vurdering:
Dato Vejleders underskrift:
Side 17 af 24

6.3.5. Mobilitet, aktivitet, forflytning og bevægelse.
Læringsudbytte, at den studerende:
Kan observere symptomer, måle og vurdere patientens symptomer ved immobilitet i.f.t.:
Knogler, led, muskler,
Mave tarm kanal
Væske og ernæring
Kan forebygge komplikationer.
Kontrakturer, atrofi, Smerter
Ødemer
Cirkulation,
Hud og slimhinder
Søvn og hvile
Pneumoni
Cystitis
Obstipation
Respiration
Urinveje
Søvnløshed
Kan lejring og forflytte i forhold til de enkelte pts´behov og egen
sikkerhed.
Kan anvende hensigtsmæssige hjælpemidler.
Redegøre for sammenhænge mellem patientens fysiologiske behov
Kan argumentere for sygeplejehandlinger ud fra praksis -, udviklings- og forskningsbaseret viden
om grundlæggende klinisk virksomhed
Læringsstrategier:
- læse litteratur.
- udføre og øve sig i sygeplejeinterventioner sammen med/og alene.
- tale med pt. personale.
Dokumentation af praktisk handlekompetence:
- sygeplejeprocessen.
- bruge argumentationsmodellen.
Vejlederens vurdering:
Dato Vejleders underskrift:
Side 18 af 24

6.3.6. Udskillelse af affaldsstoffer
Læringsudbytte:
Kan observere, måle, vurdere:
afføring,
obstipation,
diarré,
urin,
cystitis,
incontinens,
retention,
vomitus,
hæmatemese,
aspirat.
Ekspektorat,
Kan udføre sygeplejehandlinger, under hensyntagen til patienten, i forhold til:
faste toilettider,
afføring til undersøgelse for
bakterie/virus.
klyx/ laxantia.
Kan forebygge obstipation, cystitis.
kateter,
blærescanning,
SIK, urinstix,
urin til D+R
Redegøre for sammenhænge med patientens øvrige fysiologiske behov
vomitus,
hæmatemese,
aspirat.
ekspektorat,
patientens blufærdighed.
Kan argumentere for sygeplejehandlinger ud fra praksis -, udviklings- og forskningsbaseret viden om
grundlæggende klinisk virksomhed
Læringsstrategier:
- læse litteratur.
- udføre og øve sig i sygeplejeinterventioner. Sammen med og alene.
- tale med pt. og personale.
Dokumentation af praktisk handlekompetence:
- sygeplejeprocessen.
- bruge argumentationsmodellen.
Vejlederens vurdering:
Dato Vejleders underskrift:
Side 19 af 24

6.3.7. Søvn og hvile.
Læringsudbytte:
At den studerende kan:
Observere og vurdere patientens behov for søvn og hvile,
træthed,
delir,
udtrætning,
døgnrytme
aktivitet,
søvnløshed,
søvnapnøe,
Kan udføre sygeplejehandlinger i forhold til
patientens døgnrytme,
fysisk miljø udluftning
bibeholdelse af patientens vaner
lejring, kost og væske
smerter
uro.
døgnskema og
aktivitetsskema.
aktiviteter
Forebygge konsekvenser af patientens søvnløshed
stress delir psykoser
Redegøre for sammenhænge med patientens øvrige fysiologiske behov
Kan argumentere for sygeplejehandlinger ud fra praksis -, udviklings- og forskningsbaseret viden
om grundlæggende klinisk virksomhed
Læringsstrategi:
Gå med, se på, øve sammen med og alene, selv prøve, læse litteratur, lytte til andres erfaring,
patientens og sygeplejerskens. Refleksion. Studiebesøg
Skriv selv hvad du vil og planlæg din uge i samarbejde med vejleder/personale.
Dokumentation af læringsudbytte:
Vise Fortælle ud fra ark fra sygeplejeprocessen. Reflektere og argumentere Andet
Aftal med vejleder/spl., hvordan du skal dokumentere, hvad du har lært, og skriv aftalen her
Vejlederens vurdering:
Dato vejleders underskrift
Side 20 af 24

7. Problembaseret læring
-fælles gruppelæring
Formål:
At etablere en fælles refleksion over hverdagens patientsituationer med personale, elever og
studerende for at skabe grundlag for en fælles læring og udvikling i form af:
• at forholde sig analytisk og reflekterende til sygeplejen. - italesætte den
• at få øvelse i at bruge og have gavn af hinandens forskellige erfaring og viden
• at forholde sig analytisk og reflekterende til det at lære- turde vove sig frem med sin
usikkerhed og det den enkelte gerne vil lære
• at få fokus på egen læreproces
• at udvikle evnen til tværfagligt samarbejde
Metode:
Problembaseret læring, som anvendes til at tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer
Trin Fremgangsmåde Ordstyrer Skriver
1 Indledningsfase
Gruppen præsenterer sig for hinanden
Rammerne for fremgangsmåden og forventninger
til hinanden drøftes.
Beskrivelse af patientsituation fra én af
gruppedeltagerne vil gå på skift. Guide til
beskrivelse af en patientsituation kan hentes på
Klinisk uddannelsesenheds hjemmeside under
studiemetoder, Praksisbeskrivelse.
2 Beskrivelse af en patientsituation fra én af
gruppedeltagerne udleveres på skrift.
Beskrivelsen læses af alle.
3 Fælles brainstorm
Gruppens viden og tanker om situationen aktiveres
I fællesskab byder alle ind med idéer, tanker,
antagelser, hypoteser etc. Den ene idé er ligeså
god som den anden og der må gerne bygge videre
på andres idéer.
Alle mulige sammenhænge, forklaringer,
perspektiver og løsningsforslag stilles ukritisk frem.
Her trækkes på tidligere viden og erfaringer. Alle
spørger ind til hinandens udsagn.
Når tavsheden breder sig i gruppen er
brainstormfasen over.
Ordstyreren vil være den
kliniske vejleder.
Vejleder informerer om PBL,
formål, indhold, proces og
metode.
Vejlederen inviterer til en
diskussion om rammer og
forventninger til
fremgangsmåden og
ordstyrerens rolle.
Ordstyreren sikrer sig, at alle
kender patientsituationen
tilstrækkelig indgående og
kan snakke om den i samme
”sprog”, Ordstyreren åbner op
for en fælles brainstorm.
Ordstyreren opsummerer
sammen med gruppen i
forhold til det, de kom frem til
i diskussionen i form af
hovedpunkter eller nøgleord.
En skriver
vælges til at
notere.
Aftalen
nedskrives
Skriveren noterer
nøgleordene med
sort tusch, på
gule lapper papir
Side 21 af 24

Trin Fremgangsmåde Ordstyrer Skriver
4 Kritisk gennemgang, hvor nøgleordene bearbejdes
og redigeres. Gruppen finder kategorier,
sammenhænge og struktur og
problemformuleringer formuleres.
5
6
7
8
En af problemformuleringerne vælges til videre
bearbejdning.
Den enkelte sammenfatter med vejleder det videre
arbejde. Der præciseres hvordan den enkelte vil
belyse problemformuleringen og hvordan dette
arbejde har relation til de mål den enkelte arbejder
efter i klinikken
Ordstyreren læner sig tilbage
og lader gruppen selv
kategorisere alle nøgleordene
Ordstyrerens opgave er at
vejlede i forhold til
problemformuleringer, som
kan analyseres videre.
Ordstyreren sikrer at alles
interesser bliver hørt i forhold
til deltagerne.
Skriveren noterer
problemformuleri
ngerne på tavlen.
Selvstudiefasen. Der kan læses, øves i praksis, tales med patienter, pårørende, personale.
Gruppen mødes igen efter en uge
Trin Fremgangsmåde Ordstyrer
10
min.
feedback
Gruppen samles efter selvstudiefasen for at
diskutere den nyindhentede kundskab op imod
problemformuleringen mht. hvordan viden,
holdninger og færdigheder, som man har erhvervet
sig i forhold til den konkrete problemformulering
lader sig overføre til andre og lignende problemer
og situationer.
Arbejdet kan føre til nye problemstillinger, som
gruppen ønsker at arbejde videre med.
Ordstyreren skal her være opmærksom på:
Hvordan blev den nye kundskab indhentet?
Er den hentet fra kolleger, patienter? Hvilke kilder
blev benyttet? Hvordan fandt man frem til den
bedst tilgængelige viden?? Hvordan vurderer man
kilderne? Er de holdbare, overfladiske,
mangelfulde, vanskelige, nye, gamle,
repræsentative etc.
Ordstyreren opsummerer i hvilken grad
kundskabsindhentningen har bidraget til øget
viden, færdigheder og kompetence for gruppen.
Refleksionen afsluttes af deltagerne med en evaluering af forløbet (2 seancer):
• Evaluering op imod formålet med refleksionstimerne
• Evaluering af egen og andres indsats
Se tilbage se frem - 5 minutters ro til at skrive tegne ens tanker ned på et stykke papir
Inden mødet hæves, aftales hvem der kommer med en patientsituation på skrift næste gang.
Referencer:
Pettersen, Roar C. (2003): Problembaseret læring, PBL for elever, studerende og læreregisk idé og
strategi”, Dafolo Forlag.
Page 22 of 24

8. ORDLISTE:
Afasi: Forstyrrelse i sprogfunktionen.
ALS: Amyotrofisk lateralsklerose.
Amnesi: Alvorligt svækket eller totalt hukommelsestab.
Aneurysma intracranialis: Sækformet abnorm udposing på en intrakraniel arterie.
Apraksi:. Defekt udførelse af formålsbestemte handlinger.
Ataksi: Manglende koordinering af en bevægelse, således at pt. rammer ved siden af
det tilsigtede mål.
Atrofi: Formindskelse af væv, der har været fuldt udviklet.
A-V malformation: Arteriovenøs malformation, vaskulære misdannelser.
Babinski refleks: Abnorm refleks ved strygning i fodsålen langs den ydre fod rand og
under forfoden, hvorved storetåen isoleret bøjes opad.
CNS: Centralnervesystem.
Comatøs: Dyb bevidstløshed
D.S.: Dissemineret sklerose også kaldet MS: Multipel sklerose.
Dysfagi: Synkebesvær
Dyskinesi: Ufrivillige bevægelsesforstyrrelser, som skyldes lidelser i basalganglierne.
E.l.: Extra lectum: uden for sengen, oven senge.
Epilepsi: Sygdom, der medfører krampeanfald
Facialis parese: Lammelse af de muskler, som innerveres af nervus facialis. Ved central
facialisparese er mundområdet og til dels øjenlukningen lammet. Ved den
perifere facialisparese er hele ansigtshalvdelen lammet, inklusive panden.
Fascikulationer: Spontane enkelkontraktioner i en gruppe af muskelfibre, der optræder som
uregelmæssige kontraktioner i forskellige dele af en muskel.
FNF: Finger - næse - forsøg.
Hemianopsi: Synssvækkelse eller blindhed på den ene retinahalvdel, adskilt fra den anden
halvdel ved en lige vertikal linie gennem fiksationspunktet.
Hemiparese: Partiel halvsidig lammelse
Hemiparalyse: Total halvsidig lammelse.
Hortons hovedpine: Hovedpine, der optræder anfaldsvis, lokaliseret omkring det ene øje med
stærke smerter varende fra 15 minutter til 3 timer.
Hæmatom: Blodansamling.
Hæmorrhagia: Hjerneblødning.
Infarkt: Nekrose fremkaldt af stærkt nedsat eller ophævet blodcirkulation.
KHF: Knæ - hæl - forsøg.
London-kur: Anfaldsbehandling af migræne. Kan bestå af paracetamol eller
acetylsalicylsyre sammen med metoclopramid, som fremmer
ventrikeltømningen og nedsætter kvalmen, så medicinen kan optages.
Myasthenia gravis: Autoimmun sygdom med antistoffer rettet imod acetylkolinreceptorerne i de
motoriske endeplader.
Myoklonier: Rykvise trækninger i enkelte muskelgrupper.
Nystagmus: Uvilkårlige, ensartede på hinanden følgende øjenbevægelser.
O.E.: Overekstremitet
Paraplegi: Lammelse af halvdelen af kroppen, almideligvis af benene. Paraplegia
superior er lammelse af begge arme; paraplegia inferior af begge ben.
Parkinsons sygdom: (Paralysis agitans). Kaldes også rystelammelse. Sygdommen er
karakteriseret af muskelrigiditet, tremor og hypokinesi.
Paræstesi: Er fornemmelse af snurren, brænden, stikken, varme eller kulde.
Polyneuropati: Betegner en diffus affektion af det perifere nervesystem med motoriske,
sensoriske og autonome symptomer. Betegnelserne polyneuritis, perifer
neuropati og nervebetændelse anvendes synonymt med polyneuropati.
Polyradikulitis: Guillain-Barrés syndrom. En akut ascenderende motorisk polyneuropati
Page 23 of 24

karakteriseret ved symmetriske pareser, der breder sig proksimalt i
underekstremiteterne og overekstremiteterne.
Retrobulbær neurit: Påvirkning af synsnerven med progredierende synsnedsættelse.
Romberg: Vaklen, svingen af legemet og eventuelt fald ved forsøg på at stå med
lukkede øjne.
SAH: Subarachnoidalblødning.
Somnolens: Omfatter de letteste grader af bevidsthedssvækkelse. Patienten ligger sløvt
hen, men reagerer på tiltale og svarer adækvat med grynt, enstavelsesord
eller korte sætninger.
Subarachnoidal: Under arachnoidea, der er den tynde, mellemste af de tre hjernehinder.
Subdural: Under dura mater, der er den yderste, stærke hinde omkring hjernen og
rygmarven.
TCI: Transitorisk cerebral iskæmi eller transitoriske iskæmiske attakker (TIA). Ved
TCI er der remission af symptomer inden for 24 timer.
Tetraplegia: Lammelse af alle fire ekstremiteter
Thrombose: Blodprop.
T.L: Teneat lectum: patienten skal holde sengen.
Tremor: Rysten, skælven.
U.E.: Underekstremitet
Page 24 of 24