odense universitetshospital neurologisk afsnit n2. - OUH.dk

More documents

Recommendations

Info

$(Microsoft PowerPoint - 2. dag, reng\370ring, desinfektion ... - OUH.dk$

$(Microsoft PowerPoint - H\345nd-uniformshyg hyg.koord ... - OUH.dk$

sundhedstjeneste yder hjælp til patienten. Når der er overblik med hensyn til udskrivelsesdato sendes en ny forløbsplan med færdigbehandlingsdato. Ved udskrivelsen udarbejdes en sygeplejerapporter for at sikre den videre pleje og behandling efter udskrivelse. • Fysioterapeuter og ergoterapeuter. Patienter der er indlagt til observation for apopleksia cerebri vil automatisk blive vurderet af fysioterapeut og ergoterapeut, hvis der forligger et behov for dette. Hos patienter med andre neurologiske lidelser vil der efter lægeordination henvises til fysio – og ergoterapi. Ofte drejer det sig om mobilisering og genoptræning af paretiske og paralytiske over - og underekstremiteter og lejring, forflytning, lungefysioterapi ved indøvning af specielle hoste- og vejrtrækningsteknikker. Ergoterapeuterne udfører dysphagi sceening, medvirker ved spisevejledning, ADL (Activities of Daily Living) og tildeling af hjælpemidler, anskaffelse af forskellige gangredskaber. Fysioterapeuten og ergoterapeuten vurderer den enkelte patients behov for genoptræning og udarbejder en genoptræningsplan, så patienten kan fortsætte sin genoptræning efter udskrivelsen. Der er endvidere mulighed for almindelig vedligeholdelsestræning af patientens motoriske funktioner, hvis genoptræningsplan ikke kommer på tale. • Serviceassistenter. Vores serviceassistenter varetager rengøring i afdelingen og transport af patienter til undersøgelser. Serviceassistenten bringer prøvemateriale, som ikke kan sendes med rørpost til de respektive afdelinger. Serviceassistenten træder til ved hjertestop og er den der giver hjertemassage. En serviceassistent henter medicin fra apoteket og fra andre afdelinger ved behov. • Logopæd. Når patienten har symptomer på dysartri eller afasi henviser lægen til logopæd, som vil vurdere og træne talevanskelighederne. • Diætist. Når patienten er småt spisende, og vi vurderer det er til fare for patienten almen tilstand bedes der om lægehenvisning til diætist, som tager en samtale med patienten og vurderer, hvilken speciel ernæring der skal gives til patienten. 2.6 En Typisk patient forløb og situation på neurologisk afsnit N2. Børge Hansen er en 74- årig mand, som indlægges på neurologisk sengeafsnit, via egen læge, til observation for apopleksi. Han har ikke tidligere været indlagt på neurologisk afdeling. CT- scanning udføres ved indlæggelsen. Det viste ingen tegn på blødning eller infarkt, men ud fra kliniske symptomer formodes patienten at have fået et højresidigt mediainfarkt. Symptomerne er venstresidig paralyse af arm og ben, venstresidig facialisparese, samt neglect i venstre side. Følgerne efter infarktet er desuden inkontinens, dysfagi og apraksi. Børge har tidligt under indlæggelsen haft let ekspressivt afasi, men efterhånden er der nu mere spontan, relevant tale. Børge er ikke altid realistisk omkring sin situation og egen formåen. Han har behov for fuld hjælp til personlig pleje. Der forventes at han får anlagt PEG-sonde, idet spisetræningen går langsomt fremad og patienten er langt fra at få dækket sit behov for ernæring per os. Han er desuden henvist til yderligere genoptræning på Ringe sygehus. Socialt har Børge en samlever, samt 3 børn fra tidligere ægteskab. Han er nyligt pensioneret; har haft eget firma. Børge har et godt socialt netværk, med mange venner og bekendte som besøger ham på afdelingen. Han har generelt et godt humør. Børge er kraftig (95 kg) og har, ifølge ham selv, været ”glad for mad”. Han ligger på en vekseltrykmadras, da han er meget tryktruet. På grund af Børge Hansens kritiske tilstand ved indlæggelsen, blev der anlagt kateter à demeure. Kateteret blev seponeret m.h.p. at fremme spontan vandladning, nu hvor patientens tilstand er mere stabil. Børge har i de følgende dage spontane, ufrivillige vandladninger, med store mængder urin af gangen. Man kan ikke finde en ble, som størrelsesmæssigt passer Børge og som holder tæt. Et uridom til natten har heller ikke kunnet holde på ham. Plejepersonalet oplever derfor at Børge ofte er våd ”fra top til tå” i sengen og p.g.a. sin hemiparalyse har svært ved at hjælpe til med forflytning og vending i sengen. Især aften- og nattevagterne har oplevet at dette er en belastning; både for Børge (at være så våd, så ofte) og for plejepersonalet (fordi Børge er tung at skulle vende og skifte). Da dagvagterne møder mandag morgen spørger nattevagterne derfor om de vil anlægge et nyt kateter á demeure på Børge. Situationen diskuteres i dagvagten og forskellige vurderinger kommer på banen. Kan man argumentere for at forsvare at anlægge et kateter når hovedargumentet for dette er at lette vores Side 8 af 24
arbejde? Får overvægtige patienter ikke de samme muligheder som normalvægtige? Havde vi oplevet denne problemstilling og haft denne diskussion hvis Børge havde vejet 20 kg mindre? Børge er stadig inkontinent med afføring, så bleen vil han alligevel ikke kunne undvære. Et kateter vil udsætte ham for risiko for urinvejsinfektioner. Et kateter vil hindre ham i at optræne evt. blærekontrol. Et kateter ville holde hans hud tør. Vi overvejede om et kateter ville kunne hjælpe ham til at være mobiliseret længere tid ad gangen, fordi han så ikke ville blive våd og skulle tilbage i sengen for at blive skiftet. Kateter ville kunne holde hans tøj og sengen tør og dermed undgå sociale gener for ham. Og endelig: Et kateter ville spare plejepersonalet for måske 8 skift i døgnet, og de kræfter det koster. Da Børge er kraftig og har en hemiparalyse, kræver det 2 personer ved hvert skift. Den ekstra tid ville kunne bruges på ekstra mobilisering, ekstra tid til at spisetræne med Børge, hvilket er en høj prioritet for ham. Da plejepersonalet går ind til Børge denne formiddag finder de ham våd i sengen. Det ser ud som om at bleen er blevet vredet/trukket skævt og derfor ikke har siddet korrekt på ham. Anna og Karen hjælper Børge med at blive vasket forneden. Først vasker de Børge foran, hvor de overholder de hygiejniske principper. Derpå hjælpes Børge til at ligge på siden med det øverste ben let bøjet. Mens Anna støtter Børge på siden, hjælper Karen Børge med at blive vasket bagpå. Bleen og lagnet skiftes og Børge hjælpes bukser og strømper på. Plejepersonalet snakker med Børge om problemet med at være inkontinent. Han fortæller, at han er ked af at skulle være våd så ofte. Han synes især at det er et problem om natten, fordi søvnen bliver afbrudt så ofte. Plejepersonalet snakker med ham om det kateter han havde i sidste uge. Han synes ikke at det er noget problem at have kateter. Sygeplejersken forklarer ham om ulemperne ved et kateter, men er lidt usikker på om Børge forstår. ”Nå” og ”hmm”, siger han. Han synes stadig, at det at være våd er det værste. Næste formiddag skal Børge mobiliseres til kørestol. Her opstår der en diskussion mellem to sygeplejersker, Anna og Karen om hvordan mobiliseringen skal ske. Anna mener, at Børge skal forflyttes til kørestol ved hjælp af lift, fordi hun mener at det er mindre belastende for Børge. Ved forflytning med lift, vil Børge have mere energi til at spise, mener hun. Karen mener, at Børge skal forflyttes ved hjælp af Bobath princippet, da man skal påbegynde genoptræningen. Børge bliver adspurgt og tilkendegiver at han er ligeglad med hvordan det foregår. Karen og Anna finder frem til at spørge Børges fysioterapeut til råds om situationen. Fysioterapeuten fortæller at hun har oplevet at Børge har svært ved at samarbejde ved forflytning med Bobaths principper. Anna og Karen vælger at forflytte Børge til kørestol ved hjælp af lift. Først eleveres sengen til arbejdshøjde og gøres så vandret som muligt. Anna og Karen hjælper Børge med at få bukser på, så hans blufærdighed ikke krænkes under forflytningen. Sejlet placeres under Børge ved at han, ved hjælp fra Karen og Anna, vendes fra side til side. Sejlet fikseres i liften på en måde så Børge kan placeres på en god måde i kørestolen. Anna og Karen fortæller undervejs Børge hvad der skal ske. Under forflytningen i lift, sørges der for, at han ikke hæves for højt op, idet han kan blive utryg. Karen sørger for at støtte Børges overkrop og Anna støtter benene så de placeres i fodstøtterne, så Børges ben ikke kommer i klemme, da han sænkes ned på stolen. Børge fortæller efterfølgende, at han følte sig tryg ved forflytningen, fordi Anna og Karen havde været opmærksomme på at fortælle ham hvad der skulle ske i situationen. Plejepersonalet observerede at Børge spiste mere til frokost end han plejede. Sygeplejen tager her udgangspunkt i den enkelte patients helhedssituation, og sygeplejens mål er at yde omsorg for patienterne, således at deres individualitet og integritet respekteres, og de bevarer, genvinder eller opnår én for dem acceptabel sundhedstilstand, samt at lindre fysisk og psykisk smerte. 3. Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse i afsnit N2: Den pædagogiske organisering er under opbygning. For nuværende varetages hovedparten af de studerendes vejledning af den kliniske vejleder. Hver morgen eller helst dagen før fordeles efter samråd og ifølge den individuelle uddannelsesplan de uddannelsessøgende i afdelingen, således at de uddannelsessøgende ved, hvilke patienter de skal pleje og hvem der skal være deres vejleder den efterfølgende dag. Fordelingen sker ud fra antallet af uddannelsessøgende, deres uddannelsesniveau og fokus for deres læring. Det tilstræbes at de uddannelsessøgende så vidt muligt plejer de samme patienter, gennem et indlæggelsesforløb. De uddannelsessøgende kan med fordel være opsøgende dagen før og lave aftaler med den person, som skal være deres vejleder den pågældende dag. På afdelingen vil bruges følgende betegnelser for medarbejdere, der har opgaver i forhold til uddannelse af uddannelsessøgende: Side 9 af 24
Page 1 and 2: ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL NEUROLO
Page 3 and 4: 1. Præsentation af afdeling N. 1.1
Page 5 and 6: Er en blødning under den mellemste
Page 7: 2.4 Organisering af sygeplejen: I a
Page 11 and 12: • Tager aktivt del i afdelingens
Page 13 and 14: 6. studiemetoder: 6.1 Studiebesøg:
Page 15 and 16: 6.3.2. Hud og slimhinder Læringsud
Page 17 and 18: 6.3.4. Respiration og cirkulation L
Page 19 and 20: 6.3.6. Udskillelse af affaldsstoffe
Page 21 and 22: 7. Problembaseret læring -fælles
Page 23 and 24: 8. ORDLISTE: Afasi: Forstyrrelse i

odense universitetshospital neurologisk afsnit n2. - OUH.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?