odense universitetshospital neurologisk afsnit n2. - OUH.dk

2. Præsentation af afsnit N2.
2.1 patientgrundlag:
Neurologisk sengeafsnit N2 har regionsfunktion og modtager patienter med alle former for
neurologiske sygdomme/symptomer. Størstedelen, ca. 90 %, af de neurologiske patienter indlægges
akut, og indlæggelsesforløbende kan være meget varierende i længde og kompleksitet. De planlagte
indlæggelser udgør ca. 10 %, hvor indlæggelse primært er med henblik på udredning for en
neurologisk lidelse, eller i forbindelse med medicinsk eller kirurgisk behandling.
Patientkategorien i N2 er meget blandet, men er præget af fem store sygdomsgrupper:
Parkinsons Sygdom:
Patienter med sygdommen parkinson følges oftest ambulant.
Der er patienter der har behov for indlæggelse til pleje og observation for at kunne regulering og
justere deres medicin. Den medicinske behandling af sygdommen er overordentlig vigtig for, at
patienterne kan fungere optimalt i dagligdagen, og ved svær parkinsonisme kan dette kræve
indlæggelse, hvor der føres døgnskema over patientens mobilitet, og medicinen justeres derefter.
Disse patienter kan bl.a. have muskelrigiditet, tremor og hypokinesier.
Operation hos disse patienter består i, at man lægger elektroder i subthalamicus, hvorefter patienterne
modtager kontinuerlig elektrisk stimulation. Dette betyder, at patienterne ofte kan undvære meget af
deres medicin og bliver fri for de symptomer som sygdommen ellers giver dem, hvilket for mange
resulterer i en øget livskvalitet.
Neuromuskulære lidelser:
Neuromuskulære lidelser drejer sig om specifikke sygdomme i nervebanerne (Guillian Barrés
polyneuropatier), i nerveledningen mellem nerve og muskel (myastenia gravis) eller i musklerne
(forskellige former for muskelsvind). Sygdommene kan manifestere sig akut med pludselig nedsat kraft
af ekstremiteterne og kraftige nervesmerter eller det kan komme snigende, hvorfor patienten
indlægges i afsnittet til pleje, observation og udredning af årsagen samt behandling.
Dissemineret sclerose:
Patienter med Sclerose som ses i afdelingen, kan inddeles i tre kategorier:
Patienter der indlægges til observation og udredning for symptomer der indikerer, at der kan være tale
om dissemineret sclerose
Patienter der indlægges til medicinsk behandling og pleje ved forværring i sygdommen.
Patienter der indlægges til pleje og operation, hvor der implanteres en medicinpumpe (baklofen), som
kan lindre svære spasmer og stivhed i specielt underekstremiteterne.
Epilepsi:
Patienter med epilepsi indlægges i afdelingen til observation og pleje efter gentagne krampeanfald.
Der kan være behov for observation og medicinjustering under indlæggelse, eller de kommer med
førstegangs krampeanfald, og via undersøgelser evt. får diagnosticeret, at de har epilepsi og sættes i
behandling.
På neurofysiologisk afdeling udføres EEG undersøgelse evt. med videoovervågning med henblik på at
registrere, hvilke anfald patienten har. Herved kan der vurderes, om man kan justere medicinen eller
tilbyde operation.
På afsnit N2 er der tilknyttet en observationsstue, hvor man observerer og udfører pleje af
epilepsipatienter hele døgnet, når de har eller der er risiko for krampeanfald. Her observeres hvilke
anfald patienten har og krampeanfald behandles intensivt. Her vurderer man, hvilken medicinsk
behandling der skal iværksættes, eller skal medicinen justeres.
Apopleksia cerebri:
Apopleksi, også kaldt et cerebralt infarkt er en betegnelse for forskellige sygdomme. I 85% af
tilfældene skyldes apopleksi en blodprop i hjernen og i 15% en hjerneblødning. Apopleksi er den
hyppigste årsag til kronisk invaliditet i Danmark. I de fleste tilfælde kommer sygdommen pludseligt og
uden forvarsler. Symptomerne på apopleksi kan variere i sværhedsgrad, alt efter, hvor skaden sidder i
hjernen. Der kan være tale om svære lammelser, talebesvær, øget spænding i musklerne, ændret
følesans, synssans og lyd opfattelse. Dertil kommer ændrede psykologiske og intellektuelle funktioner.
De følelsesmæssige reaktioner kan ligeledes blive ændret, således at den tidligere personlighed ofte
ændres væsentligt.
Når en patient bliver ramt af en apopleksi, er det ikke blot patienten selv, men også den nærmeste
familie, der bliver ramt og familiens livsmønster, rollefordeling, økonomi og fremtidsmuligheder kan
ændre sig radikalt.
Subarachnoidalblødning (SAH):
Side 4 af 24