odense universitetshospital neurologisk afsnit n2. - OUH.dk

Er en blødning under den mellemste hjernehinde og medregnes som regel i begrebet apopleksi.
En blødning under den mellemste hjernehinde ses hos ca. 600 danskere om året og er dermed kun en
tyvendedel så hyppigt som de andre former for apopleksi. Blødningerne ses som regel hos folk
mellem 40 og 60 år og lidt hyppigere hos kvinder. Der er tale om en alvorlig tilstand og den kan opstå
af flere årsager. I de fleste tilfælde er årsagen en udposning på et blodkar (aneurysma) som enten kan
være medfødt (og til tider arvelig) eller sjældnere skyldes anden sygdom.
Subduralt hæmatom (SDH):
Er en blødning under den hårde hjernehinde (Subduralblødning) opstår ved, at et af blodkarrene
mellem den hårde hjernehinde og selve hjernen brister. Dette sker som følge af et slag. Hos unge,
raske mennesker skal der et meget kraftigt slag til, men hos ældre mennesker, eller mennesker der
igennem længere tid har haft et stort alkoholforbrug, kan også et ubetydeligt slag give en subdural
blødning. Dette skyldes, at hjernen er skrumpet en smule, og blodkarrene derfor er mere udspændte
og skrøbelige. Når blodkarret er bristet, vil det ofte stå og bløde igennem længere tid. Langsomt vil der
samle sig blod i mellemrummet mellem den hårde, yderste hjernehinde og de inderste bløde
hjernehinder (og dermed hjernen) og dette vil efterhånden trykke på hjernen. Derfor går der ofte lang
tid (uger), før man udvikler symptomer.
Øvrige:
Der indlægges også patienter med mange andre former for neurologiske lidelser og symptomer. Bl.a.
kan nævnes encefalitis, tumor cerebri, myelitis, borrelia, neurogene smerter, migræne, hovedpine,
lammelser og psyko-somatiske symptomer. Det fordrer en bred viden om neurologisk sygepleje, og
byder på udfordringer inden for både grundlæggende og specielle sygepleje observationer og
handlinger.
2.2 Mål for sygeplejen i Neurologisk Afdeling N2:
Sygeplejen tager udgangspunkt i den enkelte patients situation, behov og ressourcer og planlægges i
samarbejde med patienten og dennes pårørende.
Kommunikationen tager udgangspunkt i den enkelte patients/pårørendes situation, behov og
ressourcer, således at der mellem sygeplejepersonalet og patient/pårørende opnås fælles forståelse
og fælles mål for konkrete handlinger.
Sygeplejepersonalet yder omsorg for den enkelte patient/pårørende ud fra dennes situation, behov og
ressourcer og arbejder bevidst med at øge patients/pårørendes kompetencer i forhold til at yde
egenomsorg.
Der tilstræbes et højt informationsniveau til den enkelte patient/pårørende.
Patient/pårørende holdes velinformerede om undersøgelser, behandling og pleje. Sygeplejepersonalet
sikrer sig, at patient/pårørende har forstået informationen.
Sygeplejepersonalet arbejder bevidst med forebyggelse og sundhedsfremme.
Sygeplejen udføres på et fagligt og teknisk højt kvalitetsniveau der modsvarer udviklingen i samfundet.
Sygeplejepersonalet udviser professionalisme, engagement, intuition og nærvær.
Sygeplejen baseres på såvel forsknings- som ikke forskningsbaseret viden.
Sygeplejepersonalet arbejder reflekterende ud fra andres og egne faglige og personlige
kompetencer.
Sygeplejepersonalet bidrager til konstruktive og positive samarbejdsrelationer med relevante
samarbejdspartnere. Åbenhed, gensidig tillid og respekt er gennemgående nøgleord i dette
samarbejde.
2.3 Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder:
I Neurologisk afdeling N2 kan den studerende lære at udføre sygepleje til den indlagte patient.
Sygeplejersken skal til tider handle hurtigt og sikkert samtidig med, at hun skal skabe kontakt til
Side 5 af 24