Download programmet - DR

More documents

Recommendations

Info

Academy of St Martin in the Fields Værker Koncerthuset 2011/12 4 en ung og livsglad komponist, der tager med let hånd på den store musikalske arv, fordi han behersker den suverænt allerede. Britten komponerede denne lille strygersymfoni, da han var 20 år, men det grundlæggende stof består af stykker, han skrev som 10-12 årig. På den måde træder Britten ind i voksenlivet ved at samle op på sin musikalske barndom. 1. og 3. sats er inspireret af de barokstykker, Britten som vidunderbarn øvede sig på ved klaveret. Men temperamentet er blevet forstørret, og Britten nyder at lade symfonien begynde med rå riv i strengene. Mest radikal er 2. sats, hvor alle strygere spiller pizzicato, dvs. knipser på strengene i stedet for at bruge buen. Robert Planel: Koncert for trompet og strygeorkester Franskmanden Robert Planel er en komponist, der er sunket helt væk i glemslen, især heroppe nord for Alperne. Det er synd og skam, for hans musik er meget iørefaldende og elegant. Som ung var han en del af Paris’ boblende musikliv i mellemkrigstiden. Efter 2. verdenskrig brugte han meget af sin tid på pædagogisk arbejde, og han fik ikke skrevet så meget. På hans værkliste finder man især kammerværker og orkestermusik. I 1966 skrev han sin koncert for trompet og strygere, et værk der på fransk manér blander en let, neoklassisk stil med gode melodier og jazzy akkorder. Robert Planels trompetkoncert fik en stærk advokat i den fornyligt afdøde franske trompetstjerne Maurice André, som indspillede den på plade. Samuel Barber: Adagio for strygere Det 20. århundredes mest elskede stykke klassisk musik? Den berømte Adagio af amerikaneren Samuel Barber er en god kandidat til den titel. Ingen, der har hørt det stykke, vil glemme det. Musikkens lange linjer og de intense, skrøbelige følelser gør et stærkt indtryk. Barbers Adagio stammer egentlig fra hans strygekvartet, som han skrev i 1936, men han indså hurtigt satsens potentiale og lavede også en udgave for strygeorkester. Stykket fik sit gennembrud to år senere, da den store dirigent Toscanini (som var flyttet til USA) spillede det ved en af sine radiokoncerter.
Academy of St Martin in the Fields Værker Koncerthuset 2011/12 5 Musikken begynder stilfærdigt, trinvist, og Barber lader taktarterne veksle frit efter melodiens voksende udvikling. Han fortalte selv, at han forestillede sig musikken som en lille bæk, der svulmer op til en stor flod. Andre har forbundet musikken og det strømmende vand ved at sige, at Barbers Adagio sjældent efterlader sig tørre øjne. Jeg prøver altid at finde melodien Håkan Hardenberger har i over 20 år spillet stort set alt, hvad man kan på en trompet. Fra de kendteste klassikere til sjældne værker af gamle og helt nye komponister. Sammen med kammerorkestret Academy of St Martin in the Fields har Håkan Hardenberger netop udgivet en cd, der ser stort på musikalske genrer og etiketter. Cd’en indeholder simpelthen musik, som bæres af den gode melodi. Et udvalg af de stykker er på <strong>programmet</strong> i aften. ”Mon ikke melodier er et medfødt instinkt hos mennesket?” spørger Håkan Hardenberger. ”Ligegyldigt hvor komplekst eller avantgardistisk et værk er, prøver jeg altid at finde melodien i det,” siger han. Inde i sit hoved sætter han også gerne ord til musikken, selv om det er ordløs musik. Nogle af hans største idoler er sangere – og han nævner gerne to, som er helt forskellige: den svenske tenor Jussi Björling og den amerikanske musicalstjerne Barbra Streisand. ”Når mine elever har problemer, siger jeg altid til dem, at de skal lytte efter, hvordan Barbra Streisand gør,” siger han. Fire af numrene i aften er arrangeret for trompet og orkester af Håkan Hardenbergers foretrukne pianist, svenskeren Roland Pöntinen. Hvad de færreste ved er, at disse to klassiske musikere elsker at improvisere, og at Roland Pöntinen også er både komponist og arrangør. Udvalget virker broget, men alle stykkerne har en stærk personlig betydning for Hardenberger. Nogle af dem stammer fra film, fx Kurt Weills geniale ballade Speak low og Michel Legrands melodi fra den franske 1960’er film Cléo fra 5 til 7 (Sans toi). Oblivion (glemsel) er skrevet af den argentinske tangomester Piazzolla. Melodien The Seagull er komponeret af den fremragende svenske jazzpianist Jan Lundgren til en opsætning af Tjekovs skuespil Mågen, mens den tænksomme melodi Both sides now fra slutningen af 1960’erne er af singersongwriteren Joni Mitchell.
Page 1 and 2: Mandag 12. marts kl. 19.30 Academy
Page 3: Academy of St Martin in the Fields
Page 7 and 8: Academy of St Martin in the Fields

Download programmet - DR

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?