Download blad nr. 3-2012 som pdf - Dansk Beton

Beton 

3 · August 2012 

TEMA 

Nedrivning og 

bortskaffelse 

Mange måder at nedrive beton på 

Fra håndholdt værktøj til sprængladninger 

Danmarks mest komplekse nedrivning 

Det tager tre år bare at fjerne betonen fra 

forsøgsreaktoren DR3 

Smugkig på den arktiske ring 

Snart indvier Zoo København sit nye anlæg til isbjørne 

og andre arktiske dyr

2 

Tættere på klimamål 

med beton 

Aalborg Portlands klimamålsætning 

Det er Aalborg Portlands mål at udnytte de positive 

miljøegenskaber ved cement og beton for dermed at 

bidrage aktivt til at løse den globale klimaudfordring. 

Klimavenlig cementproduktion 

• Gennemføre energibesparelser 

• Øge anvendelse af biobrændsler 

• Udvikle nye cementtyper med 

lavere CO2 emission 

Klimavenlig brug af beton 

• Klimavenlige betonprodukter 

og udførelsesmetoder 

• Betons klimafordele i driften af bygninger 

• Udvikling og dokumentation af 

betons klimafordele 

Aalborg Portlands Miljøredegørelse og Grønt regnskab 2008 kan 

downloades via www.aalborgportland.dk under fanen Værd at vide

ISSN 1903-1025 

Beton 

Nr. 3 · August 2012 · 29. årgang 

Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton 

og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og 

miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor 

betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede 

kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. 

Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og 

november i et distribueret oplag på 5.500. 

Udgiver Samvirket for udgivelse af bladet Beton 

DANSK 

BETONFORENING 

Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) 

redaktionen@danskbeton.dk 

Tlf. 57 80 78 69 

Abonnement og Dansk Byggeri 

administration Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 

1015 København K 

Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk 

Tlf. 72 16 01 91 

Annoncer Media-People ApS 

Post box 64, DK-2830 Virum 

Ole Bolvig Hansen 

annoncer@danskbeton.dk, 

Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65 

Grafisk produktion Prinfoparitas 

Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) 

Udland, kr. 260,- (4 numre) 

Løssalg, kr. 65,00 excl. moms 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 326 

8 20 25 

Mange måder at nedrive beton på . . . . . . . . . . . . 4 

Sprængningen var det mindste af det hele . . . . . . . . 8 

Nedrevet beton bør knuses . . . . . . . . . . . . . . . . 12 

I praksis umuligt at bruge nedknust beton som tilslag . . 14 

Danmarks nok mest komplekse nedrivning . . . . . . . . 15 

Betonbro nedrevet på 16 timer . . . . . . . . . . . . . . 17 

Nu indvies Danmarks længste bro over land . . . . . . . 17 

In-Situ Prisen 2012 for skatepark . . . . . . . . . . . . . . 18 

Et kollegium der kan ses . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Kommune begrænser areal af belægninger 

på villagrunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Hvid beton med stor præcision til isbjørne og sæler . . . 25 

Nye prototyper af keramisk glaseret beton. . . . . . . . 26 

Nyt fra Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . 28 

Nyt fra Teknologisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . 32 

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark . . . . . . . . . . 34 

Dansk Beton dag 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

Nyt fra Dansk Betonforening . . . . . . . . . . . . . . . 40 

Fornuftigt at 

fravælge nedrevet 

beton som tilslag 

TEMA 

Nedrivning og 

bortskaffelse 

Umiddelbart er tanken om at bruge nedknust beton 

fra nedrevne konstruktioner som tilslag i ny beton 

indlysende. Det kan – på papiret – jo næsten ikke blive 

grønnere end at bruge resterne af nedrevne betonkonstruktioner 

i ny beton. 

Men faktisk er det kun på papiret. For selv om normer 

og standarder tillader knust beton som tilslag under 

visse forudsætninger og til visse betoner, så bruges det 

i praksis ikke. Det er der mange gode grunde til. 

I en artikel i dette nummer af Beton fortæller to store 

betonproducenter, hvorfor knust beton er valgt fra 

som tilslag. Det handler både om praktiske forhold, 

betonens kvalitet, økonomi og bæredygtighed. 

Rent praktisk kan nedknust beton kun i begrænset 

omfang erstatte andet tilslag. Det kræver blandt andet 

flere siloer på betonværkerne og flere analyser, fordi de 

eksisterende typer tilslag ikke kan undværes. 

Kvalitetsmæssigt kræver genbrugstilslag af flere årsager 

mere cement i betonen for at være et reelt alternativ, 

hvilket – som det kom frem på ERMCO-kongressen 

fornyligt – spiser miljøgevinsten op og måske mere til. 

Økonomisk er nedknust beton et efterspurgt materiale 

til ubundne bærelag, hvor den knuste beton fuldgodt 

erstatter stabilgrus. Derfor er prisen på knust beton 

også højere end prisen for de typer tilslag, det er tilladt 

at udskifte med knust beton. 

Derfor kan der ikke være tvivl om, at den bedste 

løsning for både bygherrer og samfund er den 

nuværende praksis med at anvende jomfruelige 

tilslag til betonen, som så efter nedrivning kan erstatte 

stabilgrus fra grusgravene. 

Forside 

Skulptur af Lene Tranberg, udstillet på Louisiana. Træ, bark og 

beton fra Unicon, støbt hos Pihl & Søn. 

Beton 3 • AUGUSt 2012 

www.danskbeton.dk 3 

jbn

Mange måder at 

nedrive beton på 

Fra sprængladninger og store stålkugler til vandmejsling og elektrisk 

behugning. Betonkonstruktioner kan ende deres dage på meget 

forskellig vis. 

”there must be fifty ways to leave your lover”, sang 

Paul Simon i 1975, og noget tilsvarende kan man sige 

om beton. Der er mange værktøjer at bruge, når beton 

skal fjernes – selv om det står hen i det uvisse, om der 

lige netop er 50 nedbrydningsmetoder, når beton har 

udtjent sin rolle. 

Metoderne rækker fra spektakulære sprængninger 

som de to højhuse i Rødovre til behugning med håndholdt 

værktøj og højtryksspuling, kom det frem på et 

møde i Dansk Betonforening om nedrivning af betonkonstruktioner. 

Mt Højgaard Betonrenovering bruger fx følgende metoder, 

når beton skal fjernes: 

• Hugning med håndholdt værktøj, trykluft, hydraulisk 

eller elektrisk 

• Maskinel hugning 

• Vandmejsling, håndholdt eller med spulerobot 

• Diamantskæring med klingesav, wiresav eller bor 

• Hydraulisk klipning med betonsaks 

• Sprængning, også af mindre betonkonstruktioner. 

»Metoderne har forskellige fordele og ulemper, som 

skal vurderes i forhold til opgaven. Det gælder både 

4 

effektiviteten, resultatet og arbejdsmiljøet”, fortalte 

Karsten Petersen fra Mt Højgaard 

Betonrenovering på mødet. 

Hertil kommer kvaliteten af den tilbageblivende konstruktion 

i de tilfælde, hvor der er tale om reparation. 

Fx gælder det for al behugning med mejselhamre, 

at der efterlades komprimeret støv og små løse skaller i 

overfladen af de behuggede arealer. Støvet skal fjernes 

med sandblæsning eller højtryksspuling, før en eventuel 

reparation kan udføres med godt resultat. Det giver så 

nye udfordringer, idet sandblæsning giver støvgener, 

og højtryksspuling kan give problemer med afledning 

af vand. 

Vibrationer og støj 

TEMA 

Nedrivning og 

bortskaffelse 

Arbejdsmiljø og ergonomi har i sagens natur primært 

betydning ved håndholdt værktøj, hvor hugningen kan 

være belastende for kroppen på grund af vibrationer 

og støj.

Det problem har hydraulisk maskinhugning med små 

maskiner ikke, fordi operatøren fjernbetjener udstyret. 

til gengæld er hydraulisk maskinhugning mindre præcis 

og giver større risiko for armeringsskader. 

»ofte er vandmejsling et godt alternativ til behugning 

ved betonreparationer. Håndholdt vandmejsling belaster 

ikke kroppen på samme på som hugning med mejselhammer, 

og samtidig efterlader vandmejsling, som også 

kan udføres med spulerobot, en ru og ujævn overflade, 

som er god at vedhæfte ny beton på«, fortalte Karsten 

Petersen. 

når bygningsdele skal fjernes eller gennembrydes, 

kan diamantskæring og -boring være et godt alternativ 

til hugning og vandmejsling. Disse metoder er ikke 

nær så støjende, og der er ingen støvgener. Samtidig 

kan vandgenerne ofte begrænses eller elimineres ved 

opsamling. 

Først miljøsanering 

På mødet fortalte Søren tscherning fra nedrivningsfirmaet 

G. tscherning A/S om de mere drabelige metoder 

Hugning med håndholdt værktøj kan være belastende 

på grund af vibrationer og støj. 

til nedrivning, som blandt andet omfatter den klassiske 

jernkugle, der nedhængt fra en kran kan knuse næsten 

hvad som helst. Hertil kommer kraftige, hydrauliske betonsakse 

og maskinel hugning med store mejselhamre. 

Men derfor skal man ikke tro, at nedrivning alene er 

et spørgsmål om store kræfter og voldsomme metoder. 

Forud for nedrivning skal der som oftest ske en omfattende 

miljøsanering, hvor diverse forureninger skal 

kortlægges. 

»Vi har altid fokus på nedbrudt beton som råmateriale, 

og kravet til os er, at hvad der kan renses, det skal 

renses. Primært handler det om PCB, olie, formolie, bly 

og epoxy, som har forurenet betonen«, sagde Søren 

tscherning. 

Forureningerne kan fjernes med fræsning, slibning, 

sandblæsning eller behugning under kontrollerede forhold 

før den egentlige nedrivning. 

Udfordringer i højden 

erik K. Lauritzen fra niras Demex gennemgik fordele og 

ulemper ved forskellige måder at nedrive høje konstruk- 


Fortsættes side 6 

5

Fortsat fra side 5 

tioner på. typisk skal man afbalancere tid, pris, ydre 

miljø, sikkerhed og risiko. 

Kran og kugle er hurtig og billig – men er pladskrævende 

og giver risiko for utilsigtet nedfald. 

Væltning eller kollaps ved sprængninger også hurtig. 

Ulempen her er, at det er specialistarbejde, og at der i 

sagens natur er særlige risici ved sprængninger. 

Demontage og sektionsvis nedfiring med kran er 

så at sige den omvendte byggeproces, hvor risikoen 

ligger i de store kranløft. nedrivning fra toppen med 

små maskiner er ukompliceret, men indebærer risiko 

for personerne på konstruktionen. nedrivning med en 

betonsaks på lang arm en meget effektiv metode, men 

med risiko for rusk i konstruktionen. 

»Det er vigtigt at projektere nedrivning af høje eller 

kritiske konstruktioner. Herunder skal nedrivningsmetoder, 

teknikker og processer risikovurderes, og der skal 

fastlægges acceptkriterier. Kollapsmekanismerne skal 

analyseres, eventuelt ved hjælp af simulering«, fortalte 

erik K. Lauritzen. 

Sprængning – også inden døre 

thomas Kruse fra nCC Construction Danmark A/S fortalte 

om sprængning af betonkonstruktioner fra en 100 ton 

ankerblok og brofundamenter til indendørs sprængning 

af maskinfundamenter, trappesten og betondæk ved 

hjælp af ganske små ladninger og uden at beskadige 

selve bygningen. 

Ubeboede huse skal rives ned 

Gamle og dårlige huse vil i de kommende år føre til 

flere nedrivninger af både mindre og større bygninger 

i Danmark. 

Det skyldes blandt andet, at flere og flere almennyttige 

lejligheder står tomme, især i de såkaldte udkanter 

af Danmark. Pr. 1. maj 2012 var der således ifølge 

Landsbyggefonden 3.614 ledige lejligheder i Danmark. 

Der er allerede givet tilsagn til nedrivning 

af mere end 1.000 almene boliger, så en 

betragtelig mænge beton har udsigt til at 

blive fjernet i den nærmeste fremtid 

Desuden har Danmark 10.000 ubeboelige 

mindre huse, som ifølge Dansk Byggeri 

bør rives ned. 

Derfor opfordrer Dansk Byggeri regeringen 

til at videreføre intentionerne med den 

midlertidige nedrivningspulje fra 2010 og 

2011. 

»Det vil ikke være nogen bekostelig affære 

at få elimineret problemet med de mange 

dårlige bygninger, og vi kan ikke være an- 

6 

Kuglen er en hurtig, men pladskrævende nedrivningsmetode. 

Her nedrives kældervægge, hvor de to højhuse 

stod i Rødovre. 

Sådanne minisprængninger en hurtig metode uden 

arbejdsmiljøproblemer. Det er muligt at fjerne betonen 

uden at beskadige armeringen, der umiddelbart kan 

genanvendes, hvis der fx skal støbes et nyt dæk. Sikkerhedsafstanden 

behøver ikke være mere end 10 meter. 

jbn 

det bekendt«, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri 

torben Liborius. 

Dansk Byggeri vurderer, at det koster ca. 100.000 kr. 

at rive hvert af de ubeboelige huse ned og bortskaffe 

materialerne. Det betyder, at det vil koste i omegnen 

af én mia. kroner at fjerne de 10.000 huse, som kommunerne 

ønsker at slippe af med. 

Bunker af nedrevet beton vil blive mere almindelige i de kommende år.

Fabriksbeton Færdige betonelementer Betonvarer 

Dyckerhoff PZ Dreifach DK CEM I 52,5 N 

Dyckerhoff har specielt for Danmark 

udviklet denne særlige cement. 

– Stor ensartethed 

Ved hjælp af moderne produktionsteknik 

– Universelt anvendelig 

Ved hjælp af et bevidst valg af udgangsmaterialer 

– Økonomiske betonrecepter 

På grund af et aktivt samvirke mellem 

cement og tilsætningsmidler 

Dyckerhoff 

NANODUR – for UHPC 

Ultra High Performance 

Concrete – without 

Silica fume 

DS/INF 135-1 

Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland 

telefon +49 611 676-1311 fax +49 611 676-1285 export@dyckerhoff.com 


7

Sprængningen var det 

mindste af det hele 

Langvarig forberedelse bag vellykkede sprængninger af højhuse i Rødovre 

Sjældent har to almennyttige boligblokke tiltrukket sig så 

stor opmærksomhed som Boligforeningen AAB’s to højhuse 

på Agerkær og Ruskær i Rødovre. Allerede i 2007 

kom de 13 og 15 etager høje huse på forsiderne, da man 

besluttede at evakuere dem op til en januarstorm, og 

i maj 2012 blev de en større tv-begivenhed, hvor man 

landsdækkende kunne følge de veludførte sprængninger 

på skærmen. 

Hvad man ikke kunne se, var den årelange indsats 

forud for sprængningerne. Her blev nedrivningen projekteret. 

efterfølgende blev miljøskadelige stoffer ved en 

8 

TEMA 

Nedrivning og 

bortskaffelse 

omfattende indsats fjernet fra bygningerne, som også 

blev strippet for vinduer, døre, gulve og sanitet m.v. 

»Som udgangspunkt projekterede vi en selektiv nedrivning 

i forhold til nMK 96, hvor det til sidst var de 

tomme bygningsskaller, der blev sprængt«, fortæller 

ekspertisechef Solvejg Qvist fra niras Demex, som var 

hovedrådgiver på nedrivningen. 

Det er en stor, kompleks og multidisciplinær opgave 

at projektere en nedrivning som denne. 

»Vi har primært arbejdet med statik, nedrivningsmetoder, 

miljø og arbejdsmiljø i de risikovurderinger,

vi udarbejder som beslutningsgrundlag. og ofte griber 

de forskellige områder ind i hinanden«, fastslår Solvejg 

Qvist. 

PCB en udfordring 

Den rensede beton nedknuses på pladsen til 0/32, som anvendes til at fylde de to kældre fra 

byggeriet op. Den resterende mængde betonstabil afsættes på markedet. 

Foto: Niras. 

For eksempel var facaderne på de to huse udvendigt 

malet med en PCB-holdig maling. 

Miljømæssigt set ville det derfor være ideelt at fjerne 

de forurenede betondele, men facaden var en sandwichkonstruktion 

med 8 cm beton, 5 cm isolering og 2 cm 

beton indvendigt. 

»Bygningerne var konstrueret, så det var udelukket 

helt at fjerne de forurenede betonplader. Det næstbedste 

ville så være at fjerne 2-3 cm beton under malingen, 

men så ville vi blotlægge armeringen. Det ville igen be- 

Så effektiv er sprængning som nedrivningsmetode. 

Illustration: Kuben Management. 

tyde, at facaderne skulle regnes som en uarmeret skive, 

og hvad så med stabiliteten«, siger Solvejg Qvist. 

Resultatet blev en fjernelse af selve malingen, hvorefter 

de forurenede betonplader ydermere sorteres fra i 

forbindelse med oprydningen. Den rensede beton nedknuses 

på pladsen til 0/32, som anvendes til at fylde 

de to kældre fra byggeriet op. Den resterende mængde 

betonstabil afsættes på markedet. 

Derfor sprængning 

Beslutningen om sprængning som nedrivningsmetode 

blev taget af bygherren efter et forslag fra niras og efterfølgende 

indstilling fra Kuben Management, som var 

bygherrerådgiver. 



9


»Sprængning blev primært valgt af to årsager. For det 

første arbejdsmiljøet, idet bygningernes konstruktion 

med spinkle etagedæk og små vederlag betød, at der 

var risiko for et ukontrolleret kollaps ved andre nedrivningsmetoder. 

Desuden ville sprængning medføre den 

mindste samlede miljøbelastning og de mindste gener 

for omgivelser og trafik, fordi det er en hurtig nedrivningsmetode, 

der begrænser den store belastning til få 

timer«, siger projektdirektør niels Andersen fra Kuben 

Management. 

niels Andersen giver også forklaringen på, at det 

var nødvendigt at rive de to huse ned i stedet for at 

renovere dem. 

»Primært var de konsoller, der bar altangangene, udtjente. 

Det ville trække så betydelige følgearbejder med, 

at de samlede udgifter ved en renovering ville blive så 

store, at Landsbyggefonden krævede, at man samtidig 

skulle sikre, at boligerne blev rimeligt tidssvarende. 

Det ville imidlertid være svært at ombygge lejlighederne 

til noget tidssvarende på grund af hovedstruktu- 

Det skal der styr på før 

nedrivning 

En forsvarlig nedrivning kræver undersøgelse af mange 

problemstillinger som fx: 

• Undersøgelse af bygninger for miljøproblematiske 

stoffer: 

- asbest i belægninger og installationer 

- PCB i fuger og overflader 

- PVC i rør og ledninger 

- PAH i tjærebelægninger 

- kviksølv i processer og installationer 

- bly i maling mv. 

• Vurdering af nedrivningsmetoder 

• Arbejdsmiljø og sikkerhed, herunder risikovurdering 

• Optimering af genanvendelse og bortskaffelse 

• Kontrol af støv, støj og vibrationer 

• Myndighedsansøgninger 

• Kommunikation med myndigheder og andre interessenter. 

10 

Kilde: Niras Demex 

Fakta om PCB 

ren med bærende tværskillevægge. Der ville således ikke 

være en rimelig sammenhæng imellem meget betydelige 

renoveringsomkostninger og det resultat, der kunne 

opnås. Derfor var en nedrivning den eneste rimelige 

løsning«, siger han. 

Erfaring risikerer at gå tabt 

teknikernes omfattende samarbejde med Rødovre Kommune, 

Vestegnes Politi og andre aktører førte til en 

vellykket nedrivning, som ikke har medført en eneste 

klage. 

Men ifølge niels Andersen risikerer de mange erfaringer 

at gå tabt. Det har efter sprængningen vist sig 

umuligt at finde finansiering til en erfaringsrapport eller 

måske en tjekliste, der kunne lette arbejdsgangen ved 

tilsvarende nedrivninger fremover – som der utvivlsom 

bliver flere af i takt med, at danske bygninger bliver 

ældre og ældre. 

jbn 

NMK 96 

NMK 96 (Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning 

af 28. september 1996) er en brancheaftale mellem 

nedbrydningsbranchen og miljø- og energiministeren 

om selektiv nedbrydning. Overordnet har aftalen 

fokus på øget genanvendelse og ressourseudnyttelse 

af byggeaffald. Hertil kommer normer for 

styring af kvalitet, kontrol og miljøsikring under 

selve nedrivningen. 

PCB er en forkortelse for PolyChlorerede Biphenyler. 

Stoffet har været brugt i byggematerialer som fx fugemasse 

og termoruder frem til 1977, hvor det blev 

forbudt. PCB kan derfor være til stede i bygninger, der 

er opført eller renoveret i perioden 1950 – 1977, men 

omfanget er ukendt. 

PCB kan være helbredsskadeligt, men formodes ikke 

at medføre akut sygdom.

Mapei Shotcrete Test Centre 

Nordens første fuldskala testcenter 

for sprøjtebeton ligger i 

Nord-Odal tæt på Oslo. 

Shotcrete Test Centre 

• giver en enestående 

mulighed for produktudvikling 

• producerer egen beton og 

udfører prøvesprøjtninger 

• prøverne opfølges systematisk 

under kontrollerede forhold 

• reducerer behovet for 

afprøvninger i igangværende 

anlægsarbejder 

• anvender samme udstyr 

som i anlægsarbejder 

• giver mulighed for uddannelse 

og træning af operatører 


www.mapei.com 

11 

ADHESIVES • SEALANTS • CHEMICAL PRODUCTS FOR BUILDING

nyttiggørelse af beton fra nedrevne bygninger og anlægskonstruktioner 

som genbrugsmateriale har hidtil 

været en succeshistorie. Det anslås i rapporter, at der i 

gennemsnit nedknuses op mod 1 mio. tons beton om 

året i Danmark – svarende til cirka 90 procent af den 

nedrevne beton. Men den reelle genanvendelse er faldet, 

og det ærgrer i den grad formanden for Miljøsektionen 

i Dansk Byggeri, Jens Arre nord. 

»Desværre ser det ud til, at debatten om PCB har 

skabt en usikkerhed om beton som råmateriale. Mere 

og mere nedrevet beton bliver tilsyneladende brugt til 

opfyldning og til mere eller mindre skjult deponering 

direkte fra nedrivninger og altså uforarbejdet, selv om 

betonen kunne nyttiggøres langt mere kvalificeret efter 

en knusning«, siger Jens Arre nord, som tilføjer, at en del 

12 

TEMA 

Nedrivning og 

bortskaffelse 

Når der er 10.000 ton betonbrokker i bunkerne, ringer Sten & Grus Prøvestenen efter et mobilt knuseanlæg. 

Nedrevet beton bør knuses 

Gør nedknusning af al ren beton til et lovkrav, så vi ikke mister værdifulde ressourcer, 

lyder det fra Miljøsektionen i Dansk Byggeri. 

betonaffald sandsynligvis undgår behandlingsanlæggene 

for at undgå betalingen for sortering og knusning. 

»Vi så derfor meget gerne et egentligt lovkrav om, at 

al beton, der er egnet til nedknusing, også skal knuses. 

Vi skal nyttiggøre betonen i stedet for bare at bortskaffe 

den. Det er en skam, når en så god ressource går tabt«, 

siger han og peger på, at det også er konkurrenceforvridende, 

at reglerne for nyttiggørelse og genanvendelse i 

dag varierer fra kommune til kommune. 

Erstatter jomfruelige materialer 

nedknust beton bruges som erstatning for jomfruelige 

materialer fra grusgravene. Geoteknisk set er den nedknuste 

beton helt på højde med grusgravenes produkter,

og knust beton er da også efterspurgt – selv om PCBdebatten 

har fået nogle kunder til at tøve med at vælge 

materialet. 

»PCB og andre miljøfremmede stoffer i bygningsaffald 

er så absolut uønsket, men problemet er faktisk ikke så 

stort for genbrug af beton. De store bygherrer screener 

allerede i dag bygninger for PCB og andre stoffer før 

nedrivning, og der er et lovkrav på vej om, at der altid 

skal foretages en screening. Det kan vi absolut støtte, 

siger Jens Arre nord. 

Hvis screeningen viser, at betonen er forurenet, 

skal forureningen fjernes, så kun ren beton går til 

knusning. 

»Det bliver måske lidt dyrere at rive bygninger ned, 

og det kan naturligvis også nedsætte mængden af beton, 

der kan nyttiggøres. Men det ses bestemt som en 

god udvikling, der sikrer og højner miljøkvaliteten af de 

nedknuste materialer«, fortsætter Jens Arre nord. 

Til ubundne bærelag 

nedknust beton anvendes helt overvejende til ubundne 

bærelag under veje og pladser. Betonen er typisk nedknust 

til 0/32, men 0/16 og 0/80 kan også leveres, oplyser 

direktør Jette Rohde fra Sten & Grus Prøvestenen 

A/S, som nedknuser cirka 50.000 tons beton årligt. 

»Vi ser meget gerne et egentligt lovkrav om, at al beton, der er egnet til 

nedknusing, også skal knuses«, siger Jens Arre Nord og Jette Rohde, der er 

henholdsvis formand og næstformand for Miljøsektionen i Dansk Byggeri. 

nedknust beton kan - ud over at være den rene vare 

som ’knust beton’- også være blandet med knust asfalt 

og/eller knust tegl. 

»Vi leverer materialer, der lever op til Vejdirektoratets 

krav for produktion og kontrol af nedknust beton 

til ubundne bærelag«, siger Jette Rohde, der er næstformand 

for Miljøsektionen i Dansk Byggeri. 

nedknust beton kan også anvendes som tilslag i ny 

beton til mindre krævende anvendelser, men Sten & 

Grus Prøvestenen oplever ingen efterspørgsel fra betonværker. 

til gengæld modtager virksomheden frisk 

beton fra både Unicon og DK Beton, der har en aftale 

om at tømme bilerne for overskudsbeton hos Sten & 

Grus Prøvestenen. 

Sten & Grus Prøvestenen har som de fleste betonknusere 

ikke sit eget nedknusningsanlæg. Det kan ikke 

betale sig, fordi den tekniske udvikling på området går 

meget hurtigt, hvad angår fx energiforbrug, støv og støj. 

Derfor ringer virksomheden efter et mobilt knuseanlæg 

fra en specialistvirksomhed, når der er cirka 10.000 ton 

betonbrokker på pladsen. 

efter knusning fjernes armering og indstøbningsdele 

med en magnet. Hvis de modtagne betonstykker er meget 

store, klippes de i mindre dele før knusningen. 

jbn 


13

I praksis umuligt at bruge 

nedknust beton som tilslag 

Selv om standarderne i visse tilfælde giver lov, er det en langt bedre idé at genbruge 

knust beton som stabilgrus og anvende nye materialer i betonen, lyder det samstemmende 

fra DK Beton og Unicon 

Umiddelbart er det en besnærende tanke at genbruge 

nedrevet og knust beton som tilslag i ny beton. I praksis 

duer det bare ikke. 

For danske betonproducenter er det ikke praktisk muligt 

at anvende knust beton i produktionen af frisk beton, 

selv om standarderne tillader det i visse tilfælde. 

teknik- og kvalitetsdirektør Jørn Dam fra DK Beton 

A/S fortæller således, at knust materiale kun må anvendes 

til beton i passiv miljøklasse, og at værdien som råmateriale 

derfor skal sammenlignes med sand og klasse 

P sten, som er billige råvarer. 

»Vi kan i mange tilfælde sælge knust beton til en 

højere pris som vejfyld, end vi skal betale for de råvarer, 

den knuste beton kunne erstatte«, siger han. 

Hertil kommer, at den knuste beton skal opdeles i 

fraktioner over og under 4 mm, hvis der bruges mere 

end fem procent i recepterne. Samtidigt skal materialet 

på lige fod med almindelige råvarer deklareres med hensyn 

til densitet og kornkurve mv. 

»Det er en næsten umulig opgave med et så svingende 

materiale, som nedknust beton er. Desuden de 

nedknuste materialer kræve to siloer, så vi ville have to 

siloer mindre til almindelige råvarer«, siger Jørn Dam, 

som tilføjer, at knust materiale har en ru og kantet over- 

14 

flade og derfor giver en strid og uhåndterlig beton, som 

kræver meget vand for at opnå en brugbar konsistens. 

Ikke et kundevenligt produkt 

»Betonen vil derfor ikke være et kundevenligt produkt. 

og samtidig betyder det højere vandforbrug, at der også 

skal bruges mere cement for at opnå en given styrke. 

Desuden må vi formode at få meget svingende trykstyrker 

og dermed en høj spredning, hvilket også medfører 

et højere cementforbrug, idet vi skal ligge højere med 

middelstyrken for at opnå den fornødne sikkerhed«, 

siger Jørn Dam. 

Fra Unicon tilslutter produktingeniør Jørgen Schou sig 

disse vurderinger. 

»Vores fravalg af nedknust beton til ny beton skyldes 

bl.a. større variationer i styrken, som fører til større kontroltal 

og derfor behov for mere cement i betonen«, siger han. 

Hertil nævner Jørgen Schou konsistenstab over tid 

(absorption at det nedknuste materiale varierer meget), 

risiko for forurening med PCB, risiko for mangelfuld/ 

svag vedhæftning af det nedknuste materiale til den 

omgivende cementpasta, hvilket giver lavere styrke, og 

en usikker forsyningssikkerhed. 

Også international skepsis 

TEMA 

Nedrivning og 

bortskaffelse 

også internationalt er der skepsis overfor knust beton 

som tilslag. 

»På eRMCo kongressen i juni 2012 var der en udbredt 

opfattelse af, at brug af nedknust beton som erstatning 

for stabilgrus er den bedste løsning. Det er bedre at 

bruge ’rene’ råmaterialer til betonen, og så bruge nedknust 

beton til underlag for veje«, siger Jørgen Schou. 

Blandt andet konkluderede den schweiziske forsker 

Arthur Braunschweig på baggrund af livscyklusanalyser, at 

beton med knust beton som tilslag ikke er en miljømæssig 

fordel i sædvanlige betoner, hvis der af hensyn til styrken 

samtidig er brug for et større cementindhold. 

Kun i helt svage betoner, hvor man ser bort fra dette 

behov, kan der være en minimal miljøgevinst. 

jbn

TEMA 

Nedrivning og 

bortskaffelse 

nedrivningen af forsøgsreaktoren DR 3 på Risø er en 

af de mest komplicerede nedrivningsopgaver, man kan 

forestille sig. Alene betondelen tager tre år at fjerne rent 

fysisk efter en omfattende planlægning af opgaverne, 

som blandt meget andet omfatter nedbrydning af cirka 

1.300 ton mere eller mindre radioaktiv beton. 

Den såkaldte dekommissionering af reaktoren udføres 

af Dansk Dekommissionering, som blev etableret i 

2003 som en virksomhed under Ministeriet for Videnskab, 

teknologi og Udvikling for at afvikle seks nukleare 

anlæg, herunder de tre forsøgsreaktorer DR 1, DR 2 og 

DR 3. 

I dag er DR 3 den eneste tilbageblevne reaktor. Udstyr 

og kontrolapparater omkring selve reaktoren er fjernet, 

og teknikerne er nu i gang med at kortlægge, i hvor 

høj grad reaktorens beton er blevet aktiveret af de 40 

års reaktordrift fra 1960 til 2000. På baggrund af kortlægningen 

vil det så blive besluttet, hvordan betonen 

skal nedbrydes og fjernes. 

Meget tung beton 

Det tager syv år at rive DR 3 i den kantede bygning ned. Alene betonen tager det tre år at fjerne. 

Danmarks nok mest komplekse nedrivning 

Det tager syv år at afvikle tungtvandsreaktoren DR 3 på Risø. Blandt andet skal der fjernes 

1.300 ton tung beton med en massefylde fra 3,5 til 5,6. 

DR 3 var en tungtvandsreaktor på 10 MW. Kort fortalt 

består den centrale del af reaktoren af en hul terning 

med kantlængden seks meter. tanken og afskærmningen 

består set indefra af en aluminiumtank, en grafitreflektor, 

boralplader, en ståltank og en blybeklædning. Uden 

på denne konstruktion findes den biologiske skærm, 

som er en betonkonstruktion, der det tyndeste sted er 

1,65 meter tyk. 

Betonen har en meget usædvanlig sammensætning 

for at beskytte omgivelserne mod stråling. Hovedparten 

er barytbeton, som har en massefylde på 3,5. Baryt er 

et sulfatmineral med høj massefylde. De steder, hvor der 

var brug for en endnu mere effektiv afskærmning, er der 

brugt en beton med jernkugler som tilslag. Denne beton 

har en massefylde på ikke mindre end 5,6. 

Almindelig beton har til sammenligning en massefylde 

på 2,3. 

Fjernbetjent betonnedbrydning 

»På grund af en utæthed i den indre aluminiumtank er 

der i et vist omfang lækket tritium ud i betonen. Derfor 

er det mest sandsynligt, at vi nedbryder reaktortanken 

indefra med fjernbetjent udstyr. Det har også den fordel, 

at vi kan begynde med reaktorbunden, hvor strålingen 



15


er størst«, siger maskiningeniør Morten Dalby fra Dansk 

Dekommissionering. 

Det vil sige, at aluminium, grafit, stål og bly fjernes 

ved hjælp af en manipulatorarm. Betonen nedbrydes måske 

også med manipulatorarmen, for styrken af betonen 

med jernkugler har vist sig at være forholdsvis beskeden. 

Faktisk kan den næsten smuldres med fingrene. eventuelt 

kan man sænke en fjernbetjent betonhammer ned 

i reaktoren. 

Reaktoren har øverst et 22 ton tungt låg udformet 

som en ’ståldåse’ fyldt med jernkuglebeton. Reaktorlåget 

løftes over i en mobilafskærmning og transporteres 

væk i hel tilstand. 

For at afskærme bedst muligt indeholder betonen nogle 

steder masser af jernkugler, der bringer massefylden op på 

5,6 mod sædvanlig betons 2,3. 

16 

De anvendte betontyper er meget tunge med massefylde 

fra 3,5 til 5,6. Til gengæld er den tunge beton ikke særlig 

stærk, oplyser maskiningeniør Morten Dalby fra Dansk 

Dekommissionering. 

Ud over selve reaktorblokken skal der også nedbrydes 

beton i tungtvandskammeret under reaktoren og i de 

såkaldte HSB og VSB – horisontale og vertikale Storage 

Blocks – hvor brændselselementerne blev opbevaret 

uden for reaktoren. 

»Den aktiverede beton vil blive nedknust til en forholdsvis 

fin fraktion, som vi overvejer at bruge som backfill 

i de specialcontainere, hvor vi deponerer de radioaktive 

metaldele. Det vil øge beskyttelsen mod udvaskning, 

fordi den nedknuste beton kan udfylde hulrummene, så 

der ikke så nemt trænger vand ind, hvis der mod forventning 

skulle forekomme en utæthed«, siger Morten Dalby, 

som tilføjer, at man lige som andre steder i nedrivningsbranchen 

også har udfordringer i form af omfattende 

brug af PCB-holdig maling i reaktorbygningen. 

Kontrolmålinger 

Dansk Dekommissionering har et Frigivelseslaboratorium, 

som kontrolmåler alt materiale, der eventuelt kan 

forlade Risø. Aktiveret beton og de metaldele, der ikke 

kan renses ved omsmeltning, skal opbevares i slutdepot 

i cirka 300 år, før strålingen er så lav, at risikoen ved 

håndtering er væk. 

Hvis tritiumforureningen af betonen fra DR 3 viser sig 

at være forholdsvis udbredt, vil det sandsynligvis blive 

besluttet at deponere al betonen, fordi der ellers vil blive 

tale om et meget stort antal kontrolmålinger. 

Dette i modsætning til DR 2, hvor aktiveringen af 

betonen var afgrænset i bestemte zoner. Derfor kunne 

betonen wiresaves ud i blokke med henblik på enten 

deponering eller frigivelse. 

jbn 

De danske reaktorer 

De tre reaktorer på Risø blev opført i årene 1956 

- 1964 primært med henblik på at skabe viden for at 

kunne indføre kernekraft i Danmark. I 1985 sagde 

folketingen endelig nej, og herefter blev anlæggene 

alene brugt til fremstilling af isotoper til fx medicinsk 

brug, bestråling af silicium til halvledere og til 

grundforskning. 

I efteråret 2004 påbegyndtes dekommissionering 

af DR 1. DR 2 blev dekommissioneret fra 2006 

– 2008. Hovedparten af betonen herfra fik status 

som normalt byggeaffald efter analyser af udtagne 

betonprøver i Frigivelseslaboratoriet.

Betonbro nedrevet på 16 timer 

Det tog beskedne 16 timer at nedbryde en betonbro 

mellem nørre Aaby og Middelfart på e20 motorvejen 

over Fyn. Derfor var motorvejen kun lukket for trafik fra 

kl. 18 lørdag aften den 26. maj 2012 til kl. 10 søndag 

morgen. 

Cirka 2.400 ton beton blev nedbrudt af de store maskiner 

fra entreprenøren P. olesen & Sønner. 

Betonen nedknuses på stedet og genanvendes 

som underlag for ramperne til et nyt tilslutningsanlæg. 

Interesserede kan se en film om nedbrydningen på Vejdirektoratets 

hjemmeside. Skriv ’e20’ og ’nedbrydning’ 

i søgefeltet. 

jbn 

Her er den først af tvillingebroerne på plads, og fremskubningen 

af den anden tvillingebro netop begyndt. 

Nu indvies Danmarks længste bro over land 

Fredag den 31. august 2012 åbner Vejdirektoratet Danmarks 

hidtil længste bro over land, broen over Funder 

Ådal, sammen med en 12 kilometer lang delstrækning 

af motorvejen mellem Herning og Aarhus. 

Den 730 meter lange bro er opført som to krumme 

tvillingebroer ved taktvis fremskubning af 28 meter lange 

sektioner, som blev støbt ved det vestlige endevederlag. 

Donkrafte har skubbet de sammenstøbte sektioner 

ud over en kombination af permanente betonsøjler og 

midlertidige understøtninger. Metoden er valgt, fordi 

Funder Ådal er et sårbart landskab med områder i høj 

fredningsklasse. 

Züblin – Dywidag var entreprenør på broen, der er 

projekteret af den tyske rådgiver K+S Ingenieur- Consult 

GmbH & Co med bistand fra niras. Atkins Danmark A/S 

var bygherrerådgiver. 


TEMA 

Nedrivning og 

bortskaffelse 

Tvillingebroerne er på det 

højeste sted 30 meter 

over jorden. 

17

In-Situ Prisen 2012 for skatepark 

Stramt programmeret og et foregangseksempel på innovativ arkitektur. Det var nogle af 

lovordene om Skateparken i Fælledparken i København, da arkitekt maa Søren nordal 

enevoldsen og projektleder nidal Al-Asadi fra Hoffmann A/S fik overrakt In-Situ Prisen 2012. 

»I store dele af København må skaterne indtage pladser 

og torve, steder hvor de ofte er uønskede, til deres 

sport. Skateparken i København giver skaterne et sted, 

der er deres eget – et sted, hvis primære formål er at 

skabe et socialt og sportsligt mødested for udøverne«. 

Det sagde arkitekt maa Signe Kongebro fra Henning 

Larsen Architects A/S, da hun den 6. juni 2012 som 

formand for In-Situ Prisens bedømmelseskomité overrakte 

In-Situ Prisen 2012 til skater og arkitekt maa Søren 

nordal enevoldsen fra arkitektvirksomheden nordarch og 

projektleder nidal Al-Asadi fra entreprenøren Hoffmann 

A/S for Skateparken i Fælledparken, København. 

»Samtidig er Skateparken et eksempel på stramt programmeret 

arkitektur, hvor brugeren instinktivt forstår 

at agere i og indtage rummet. et foregangseksempel på 

innovativ arkitektur, der skaber et dynamisk og tolerant 

miljø i en ellers hektisk sport, hvor kommunikation og 

tillid til både udstyr og hinanden udgør en altafgørende 

præmis«, fortsatte Signe Kongebro, før hun overlod 

ordet til Søren nordal enevoldsen. 

»Det er første gang i Danmark, man laver en skatepark 

i international klasse og samtidig europas største. 

naturligvis var det fra starten et drømmeprojekt. For 

mig personligt er det en stor ære at få en pris for mine 

to store passioner, arkitektur og skating. Projektet er 

noget af det vigtigste, der er sket for dansk skating 

nogensinde, fordi det tvinger resten af Danmarks kom- 

18 

muner til at tage skating seriøst«, sagde Søren nordal 

enevoldsen, da han takkede for prisen. 

Projektleder nidal Al-Asadi fra Hoffmann A/S takkede 

for prisen på vegne af de udførende. 

»Som entreprenør betyder det meget at være med 

i projekter, der udfordrer vores kunnen og vores evner. 

Skateparken har været en krævende opgave, som vi har 

lært meget af – også på grund af det supergode samarbejde 

med specialisterne i Grindlines fra USA. Skateparken 

har åbnet nye døre for Hoffmann i form af større 

og mindre skateparker forskellige steder i Danmark«, 

sagde nidal Al-Asadi. 

Formålet med In-Situ Prisen er at fremhæve det 

pladsstøbte byggeri og de mange, spændende muligheder, 

der er ved brug af fabriksbeton. Prisen uddeles til 

personer eller firmaer, som har stået for smukt arbejde 

i pladsstøbt beton, eller som har medvirket til at gøre 

brugen af forskalling lettere eller mere spændende. 

Bag In-Situ Prisen står Dansk Beton Fabriksbetongruppen, 

der repræsenter alle betydende producenter af 

fabriksbeton i Danmark og er en del af Dansk Byggeri. 

In-Situ Prisen 2012 uddeles med støtte fra PASCHAL- 

Danmark, som leverer totalløsninger indenfor forskalling, 

forme og understøtning til betonstøbning. In-Situ 

Prisen består af 50.000 kroner samt en plakette til bygherren. 

jbn

Bygherrens plakette blev overrakt 

til projektleder Ditte Poulsen fra 

Københavns Kommune. 

Deltabjælken 

• Lange bjælkespænd med lavt tværsnit 

• God plads til installationer over nedhængt loft 

• Brandklasse REI 60 & REI 120 uden brandisolering 

• Effektive samlingsdetaljer 

• Kort leveringstid 

Projektleder Nidal Al-Asadi fra 

Hoffmann A/S modtog entreprenørens 

diplom. 

»For mig personligt er det en stor 

ære at få en pris for mine to store 

passioner, arkitektur og skating«, 

sagde arkitekt Søren Nordal 

Enevoldsen i sin takketale. 

CONCRETE CONNECTIONS 

Deltabjælken – byggeriets foretrukne kompositbjælke 

www.peikko.dk 


19

Et kollegium 

der ses 

Bikuben Kollegiet i Ørestads nordlige del er en iøjnefaldende 

bygning, der fremstår som en kube præget af 

indsnit i facaderne og en orange signaturfarve. Kollegiet 

er opført af betonelementer med lodret efterspænding. 

Bikuben kollegiet har 96 etværelses og 4 toværelses 

boliger med bad og tekøkken, 3 handicapboliger samt 

4 toplans familieboliger. Hertil kommer 10 møblerede 

boliger forbeholdt udenlandske studerende. Kollegiet 

stod færdigt i 2006. 

jbn 

Kollegie-fakta 

Bygherre: Kollegiefonden Bikuben 

Arkitekt: aart a/s 

Ingeniør: Rambøll A/S 

Totalentreprenør: Arkitektgruppen A/S 

Betonelementer: DS elcobyg A/S 

Spændarmering: A/S Skandinavisk Spændbeton 

20 

FREMRAGENDE 

ARKITEKTUR


21

Kommune begrænser areal af 

belægninger på villagrunde 

Permeable belægninger kan få stigende medvind på 

markedet i takt med at flere og flere kommuner kan forventes 

at sætte begrænsninger for, hvor store områder 

med belægninger der bliver tilladt i villahaver. 

et eksempel er Ballerup Kommune, hvor kommunen i 

foreløbig én lokalplan har sat en grænse på 50 kvadratmeter 

for arealet af belægninger i villahaver. 

»Det sker af den simple grund, at så meget regnvand 

som muligt skal nedsives, så kloaksystemet ikke bliver 

overbelastet«, siger byplanarkitekt Annegitte Hjort fra 

By og Bolig i Ballerup Kommune. 

De 50 kvadratmeter omfatter både indkørsel, parkeringsplads 

og terrasse. 

Ballerup Kommune giver til gengæld en ’godtgørelse’ 

på arealet, hvis belægningen er permeabel, så en vis 

mængde regnvand kan sive igennem. Hvis fx 30 procent 

af regnvandet siver ned gennem belægningen, må man 

etablere et 30 procent større areal, så alle grunde så at 

sige må lede lige meget regnvand til kloakkerne. 

Ballerup Kommune har besluttet, at regnvandshåndtering 

skal med i enhver lokalplan, så problemerne så 

vidt muligt løses fra starten. Annegitte Hjort forudser 

derfor, at kommunen fremover vil bruge arealbegrænsning 

af belægninger som et af værktøjerne til at forebygge 

oversvømmelser ved voldsom regn. 

»Problemer med store mængder regnvand er meget 

udbredt, og det er meget dyrt for kommunerne, hvis 

kloaksystemerne skal udvides til at håndtere enhver 

situation. Derfor kan jeg sagtens forestille mig, at vi 

i vores lokalplaner ser mere til både grænser for belagte 

arealer og andre værktøjer til lokal håndtering af 

regnvand som fx faskiner og regnbede«, siger Annegitte 

Hjort, som tilføjer, at Ballerup Kommune ikke har prøvet 

at administrere arealbegrænsningen og den eventuelle 

godtgørelse endnu. 

jbn 

22 

IP-PIR isolationspaneler 

Tyndere elementer 

Bedre isoleret 

Recticel Insulation, Tramstraat 6, B-8560 Wevelgem 

Tel. : +32 56 43 89 42, export.insulation@recticel.com, www.recticelinsulation.eu 

Ballerup Kommune accepterer større arealer betonbelægning, 

når der er tale om permeable belægninger, der tillader 

nedsivning af regnvand.

COLORED CONCRETE ENERGIZED BY 

Alianza Francesa i Bogotá er et internationalt center for fransk sprog og kultur. Bygningen 

byder på et yderst rafneret bioklimatisk og arkitektonisk samspil, hvor beton indfarvet med 

Bayferrox ® -pigmenter, karakteristisk tekstur og de skiftende lysindfald i løbet af dagen giver et 

helt specielt levende indtryk. Som en af verdens førende producenter af syntetiske jernoxid- og 

chromoxidpigmenter er vi stolte af at kunne tilbyde vores kunder disse fremragende produkter. 

I vores case studies om Colored Concrete Works ® , der er et initiativ startet af LANXESS, 

præsenterer vi dette og andre eksempler. Flere informationer om de æstetiske, tekniske og 

økonomiske fordele ved gennemfarvet beton ndes på internettet på www.bayferrox.com og 

www.colored-concrete-works.com 

COLORED CONCRETE WORKS 

An initiative of LANXESS 

® 


23 

BAYFERROX ® is a registered trademark of Bayer AG, Leverkusen, Germany

DANSK BETON PRÆSENTERER: 

SilOETTEN i løgTEN 

NOmiNERET Til 

BÆREDygTig BETON PRiSEN 2013 

#2 

FRA 

BygKORN 

Til gulD- 

KORN 

STEM PÅ DANSKBETON.DK 

OG DELTAG I LODTRÆKNINGEN 

OM ET REJSEGAVEKORT TIL 

EN VÆRDI AF 15.000 KR. 

Skal Siloetten i løgten vinde 

Bæredygtig Beton Prisen 2013? 

Engang stod der en gammel forladt 

kornsilo i løgten. Nu står der et bæredygtigt, 

arkitektonisk guldkorn og 

hviler på den beton konstruktion, der 

har gjort det hele muligt. De 21 unikke 

lejligheder er bygget op omkring siloens 

eksisterende beton-kerne. Det sparede 

materialer og gjorde det samtidig muligt 

at give byggeriet sit elegante udtryk. 

Siloetten er et fantastisk eksempel på, hvordan en 

intelligent løsning kan forvand le en irritation for øjet til 

et farvestrålende var tegn for byen. 

Prisen er en publikumspris, som uddeles på Bæredygtig 

Beton Konferencen, der afholdes den 19. marts 2013 

på Kunst akademiets Arkitektskole i København. Her 

uddeles også Betonprisen, Betonelement-Prisen og 

in-situ Prisen. læs mere om priserne og de nominerede 

projekter på danskbeton.dk 

24 

Dansk Beton er en brancheforening i Dansk Byggeri for producenter af beton og betonprodukter.

Superglatte betonoverflader med stramt styrede 

plademønstre kendetegner Den Arktiske Ring 

Hvid beton med stor 

præcision til isbjørne og sæler 

Den Arktiske Ring byder – ud over på fremragende faciliteter for såvel dyr som publikum – 

også på fascinerende detaljer for arkitekturinteresserede og betonnørder. 

Sidst på året indvier Zoo København Den Arktiske Ring 

med isbjørneanlæg, sælanlæg og et stort fuglefjeld med 

søpapegøjer, lomvier og alke. Publikum får unikke muligheder 

for at studere isbjørne både på land og i vand – 

men for betoninteresserede vil det også være interessant 

at vende dyrene ryggen et øjeblik for at se nærmere på 

betonen, der er et godt eksempel på, hvad der kan opnås, 

når arkitekten for alvor vælger at udfordre materialet. 

Den Arktiske Ring sender publikum ud på en rejse 

fra nordpolen via ishavet og tundraen til det nordlige 

Skandinavien, repræsenteret ved Zoo’s ulve. 

Bygningen er elliptisk i to etager med en sneglegang, 

så tilskuerne kan gå rundt og opleve de arktiske dyr 

såvel under som over vandet. Anlægget er på 3.000 

kvadratmeter, heraf 1.500 kvadratmeter bygning. Bassinet 

indeholder 2.400 kubikmeter vand og har en største 

dybde på 6,5 meter. 

Indtrykket er overordnet rent, stramt og præcist. Hele 

projektet er støbt in-situ af beton med hvid cement og 

sædvanligt tilslag. 

»Det er et meget bevidst valg. Betonen er robust og 

kan holde til både dyrene og de forventede 1,5 millioner 

gæster om året. Samtidig patinerer materialet smukt med 

tiden. Vi valgte det almindelige tilslag og fravalgte pigmentering 

for at få en beton uden uønskede variationer, som 

ville være svære at undgå med en kridhvid beton, siger 

arkitekt maa Mette Seiding, partner i Dall & Lindhardtsen 

A/S, der er arkitekt og totalrådgiver på projektet. 

Indvendigt skaber glatte felter, 

støbt med akrylplader i formen, 

et stiliseret ismønster. 

et særligt træk ved byggeriet er meget glatte betonoverflader, 

der er støbt mod glatte forskallingsplader. 

Samtidig er pladesamlinger og konusplaceringer styret, 

så linjerne står snorlige. en særlig finesse er, at pladesamlingerne 

udvendigt ligger vandret – men inde i 

bygningen følger ramper og reposer, så publikum hele 

tiden har mønstret i samme højde. 

»Indvendig skaber vi samtidig illusionen af ishav, af at 

gå i en gletsjerspalte, ved hjælp af særlige, isflagekantede 

lamper i loftet, og et stiliseret ismønster på væggene. 

Mønstret er støbt med helt glatte akrylplader i formene. 

Det giver en så glat overflade, at man ser en spejling ved 

at kigge på langs af dem«, siger Mette Seiding. 

For entreprenøren Jorton har der været mange udfordringer 

ved det komplekse byggeri med krumme, koniske vægge 

og andre krævende former så som ellipser, buer og ramper, 

oplyser entrepriseleder niels thorsund fra Jorton A/S. 

Ikke mindst var det en udfordring at sikre et sammenhængende 

plademønster ved hjørner, hvor koniske vægge 

møder hinanden. Hertil kommer store krav til præcisionen 

ved vinduesfalse til de store akrylruder, der gør det muligt 

at kigge ind til isbjørnene i det seks meter dybe bassin, 

som publikum kan passere gennem en akryltunnel. 

Den Arktiske Ring opføres med en donation fra A.P. 

Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til 

almene Formaal på 151 mio. kroner. 

jbn 


25

Ingen livstegn Nye prototyper fra Holger-beton-Danske 

af keramisk 

i kunst glaseret beton 

B e t o n 

Panelet måler 160 x 50 x 1-2 cm. 

Fotos: Ole Akhøj. 

26 

& 

design 

Hverken finanskrise eller influenza a får Holger Danske 

til at røre på sig i kasematterne under Kronborg 

Anja Margrethe Bache fra DtU Byg opnår nye stoflige kvaliteter 

på betonfacader 

Holger Danske vil rejse sig og redde Danmark, hvis landet 

kommer i yderste nød. Men det bliver en kostbar 

sejr, hvor blodet ifølge sagnet vil flyde i knæhøjde, og 

hvor stort set alle danske mænd mellem 12 og 60 vil 

falde på slagmarken, før kampen er ovre, og freden 

vundet. 

så måske er det meget godt, at Holger Danske i 

Kronborgs kasematter er en solid betonstatue, der sidder 

tungt, solidt og urokkeligt. 

Hverken finanskrisen eller influenza a er i det mindste 

nok til, at Holger så meget som hæver et øjenbryn, 

oplyser Kronborgs administration på forespørgsel. 

Holger-beton-Danske sidder helt stille i køligheden og 

hverken forvitrer, revner eller rører på sig. 

så det går nok alt sammen. 

Holger Danske – eller oger le Danois – optræder første 

gang i La Chanson de Roland, Rolandskvadet, som 

Efter er en seks ridderfortælling uger på Statens fra midten Værksteder af 1100-tallet. for Kunst i foråret 

2012 750 er år forskningslektor senere ville Hotel og Marienlyst kunstner i Anja Helsingør Margrethe have 

Bache en statue fra DtU af den Byg danske kommet helt. et skridt Derfor videre bestilte med hotellet at bruge i 

keramisk 1907 en glaseret bronzestatue beton hos til facader. billedhuggeren Målet er Hans at opnå Peder- nye 

stoflige sen-Dan, kvaliteter, som først når lavede glasur en og gipsmodel. beton går i dialog. 

opholdet Modellen var fandt en del plads af et i kasematterne toårigt projekt, under der er finanKronsieretborg og 

af 

blev 

Realdania, 

af uransagelige 

og som gennemføres 

årsager den "rigtige“ 

i samarbejde 

Hol- 

med 

ger Danske. 

C.F. Møllers 

Men 

tegnestue 

i 1985 var 

A/S, 

gipsen 

Gottlieb 

så ødelagt, 

Paludan 

at 

ArkiHoltekterger 

Danske 

A/S, Confac 

blev støbt 

A/S samt 

i beton 

Densit 

hos 

ApS, 

Højgaard 

der sponsorerer 

& schultz i 

betonbinderen. 

Herlev – så han i en meget lang fremtid kan være klar til 

indsats, 

opholdet 

hvis Danmark 

førte til flere 

kommer 

prototyper 

i den yderste 

af et ophængt, 

nød, som 

ventileret 

– igen efter 

panel 

sagnet 

og et 

– blandt 

selvbærende 

andet er 

element, 

kendetegnet 

der kan 

af, 

anvendes 

at fjenderne 

som 

kan 

skalmur. 

„vande deres heste i Viborg sø“. 

jbn 

»Jeg har forsøgt på betonenes betingelser at overføre 

æstetiske kvaliteter fra tekstil til ophængningsmodulerne«, 

siger Anja Margrethe Bache. 

Beton 3 • august 2009 

11

Det selvbærende element er skulpturelt og trods lille 

godstykkelse konstruktivt stift. 

»Her har jeg arbejdet med tynde flader, rumlighed 

og lys/skyggeforhold samt nuancer i lyset, der skaber 

hvide, men også grå og næsten sorte nuancer«, fortsætter 

Anja Margrethe Bache, som gerne vil i dialog med til 

betonelementbyggeriet. 

Alle prototyperne er glaseret med hvid stentøjsglasur, 

der giver et enestående udtryk. 

I hovedprojektet arbejder Anja Bache også med to 

andre facadeløsninger i form af sandwichelementer med 

keramisk glaseret overflade og en hul støbekasse, der 

skal udstøbes på byggepladsen og bruges om blivende 

forskalling. 

Anja Margrethe Bache erkender, at keramisk glasering 

er en forholdsvis dyr løsning, både økonomisk og 

når det gælder bæredygtighed, på grund af brændingen 

ved høj temperatur. 

»De keramisk glaserede betonfacader, jeg har udviklet, 

er kun rentable i forhold til bæredygtighed og pris 

såfremt udskiftningsfrekvensen af facader ændres til 

100-200 år«, siger hun. 

Men det er også muligt, for keramisk glaserede betonoverflader 

kan sagtens holde langt over 100 år. 

jbn 

KORROSIONSFRI 

KONSTRUKTIONSFIBRE 

DURUS polypropylen fi bre 

• Forøget bøjningsstyrke 

• Forøget holdbarhed 

• Forøget duktilitet 

PP Nordica Danmark ApS • Hoddeskovvej 9 • 6823 Ansager 

Tlf: 27 21 16 32 • info@ppnordica.dk • www.ppnordica.dk 

MODIX Armeringskoblinger 

...du kan se når den er tilspændt! 

• Støddiameter fra Ø10 mm til Ø40 mm (tysk typegodkendelse) 

• Ingen brug af momentnøgle 

• Momentkontrol foretrages visuelt v.h.a. de indbyggede 

indikationsskiver 

• Stort program i tilbehør 

www.peikko.dk 


Gratis designforslag 

Ring 27211632 

info@ppnordica.dk 

• Færre krymperevner 

• Ingen korrosion 

• Lavere pris 

PP Nordica repræsenterer i Skandinavien engelske 

ADFIL, der er en af verdens største leverandører af 

makrosyntetiske polypropylen fi bre. Vi har egen teknisk 

afdeling og leverer designs og fi bre til bl.a. landbrug, 

industri, fødevare, boligbyggeri og det offentlige. 

27

Idéskaber, igangsætter, 

koordinator og slider… 

Betonelement-Foreningens ansigt udadtil, direktør Poul Erik Hjorth, fylder 60 år den 31. august 2012 og 

fortæller her med sine egne ord om historien, nutiden og fremtiden. 

At være direktør i Betonelement-Foreningen er meget udfordrende 

– og jeg føler, at jeg virkelig får gavn af de kompetencer 

og de erfaringer, jeg har gjort mig i de mere end 30 år, det 

indtil nu er blevet til i elementbranchen. 

I ballasttanken har jeg også skrækeksempler på, hvordan 

opgaver ikke skal gribes an – men der er endnu flere eksempler, 

som har givet positive erfaringer, jeg nu kan bruge til at styre 

medlemmer og andre uden om de mange faldgruber, der findes. 

Vigtigst er selvfølgelig, at jeg med mine kompetencer kan 

medvirke til, at rammebetingelserne for betonelementproduktion 

er så optimale som overhovedet muligt. 

Mange erfaringer går i ring – de spørgsmål, som jeg selv løb 

ind i for 30 år siden, dukker nu op igen fra personer, som er 30 

år yngre end jeg. Det er rart når de unge mennesker slutter 

samtalen med at sige: ’tusinde tak for hjælpen – det var virkelig 

noget jeg kunne bruge’. 

Selv om BEF i stor stil benytter konsulenter til de enkelte 

udviklingsprojekter, så er der stadig brug for både en idéskaber, 

en igangsætter, en koordinator og en slider – og da jeg er den 

eneste arbejdskraft i Betonelement-Foreningen, så er opgaven 

at udfylde alle rollerne. 

En uændret opgave 

Da jeg tiltrådte, gav jeg udtryk for, at den vigtigste opgave er 

at fjerne de sten, der måtte komme i vejen for medlemsvirksomhederne, 

så de kan koncentrere sig om at drive deres forretninger. 

Og det er den stadig. 

Er det så lykkedes? Hvis jeg selv skal svare, så er svaret ubetinget 

ja. Vi har i medlemskredsen personer med meget stærke 

kompetencer. Når disse personer sættes sammen i ad hoc udvalg 

for at løse specifikke problemer, så mønstrer vi en kapacitet, 

der virkelig kan fjerne store sten. Min opgave er at medvirke 

til at ”spotte” stenene så tidligt som muligt og derefter koordinere 

indsatsen. 

Det er dejligt at arbejde sammen med personer, der yder en 

kæmpe indsats, og jeg nyder at glæde mig sammen med dem, 

når vi kan sætte flueben ved en opgave. Jeg skal måske tilføje, 

28 

at mange af stenene slet ikke registreres af medlemmerne. Og 

udvalgene går ikke ligefrem og praler med deres bedrifter. 

De vigtigste milepæle 

Det største for BEF i nyere tid er, at branchen er gået frem i et 

vigende marked for nybyggeri. Det er helt surrealistisk. Vi 

leverede i 2005 106 kg betonelementer, hver gang der blev 

bygget én m 2 nybyggeri. I 2011 leverede vi 231 kg pr. m 2 . En 

relativ fremgang på 20 % om året er særdeles tilfredsstillende. 

Desuden vil jeg nævne hotellet Bella Sky hotellet. At det 

blev bygget af betonelementer, er et af de største kvantespring, 

vi har lavet i Betonelement-Foreningen. Når vi kan bygge Bella 

Sky, kan vi bygge alt. Alle ingeniører er klar over, at det er en 

teknisk bedrift uden fortilfælde. 

Europæiske normer 

Før 2008 brugte vi danske normer. Jeg bliver helt nostalgisk 

ved tanken om, at vi kunne bygge på baggrund af normer, som 

var enkle i opbygningen, når blot ingeniørerne havde den fornødne 

baggrund. 

Så kom de europæiske normer, som på visse måder åbner 

op for at udnytte konstruktionsdelene hårdere, men som 

samtidig er så komplekse, at det er nødvendigt at bruge omfattende 

beregningsprogrammer – med risiko for, at den 

ingeniør mæssige tilgang afløses af en stiliseret manual. 

Foreningens bestyrelse besluttede i den forbindelse at 

tilbyde frit tilgængelige beregningsprogrammer, som både 

rådgivere og fabrikker og tilmed de ingeniørstuderende anvender 

i dag. 

Behov for information 

Når vi ser, at der bygges nye sygehuse, hvor rådgiverne projekterer 

med løsninger, som blev anvendt før betonelementer blev 

’opfundet’, så har vi nok ikke været gode nok til at informere 

om vores produkter. 

Med betonelementer får kunderne dobbelt så meget for 

pengene – så det er kun ved byggerier, hvor anlægsbudget-

terne er kunstigt høje, at betonelementer fravælges. Der er 

behov for information i forbindelse med de nye sygehuse for 

at sikre, at råhuskonstruktionerne optimeres både statisk og 

ikke mindst økonomisk. Der er rigtig mange penge at spare for 

samfundet. 

God stemning i branchen 

Der har altid været god stemning i branchen, gensidig professionel 

respekt. I formålsparagraffen for foreningen står, at vi 

skal ”søge kvaliteten forbedret”. Jeg tror at disse tre ord har 

været omdrejningspunktet for den store udvikling. 

Det er ikke alle fabrikker, der producerer hele paletten af 

betonelementtyper. Derfor er der behov for at indkøbe de typer, 

man ikke selv producerer. At købe hos en konkurrent kræver 

tillid til kvaliteten, og den tillid er til stede. Det er et stærkt 

signal, branchen sender til kunderne. Alle er på A holdet. 

Samtidig opfatter jeg BEF som fuldtallig. Det har vi ikke altid 

været – men som jeg ser det, så skaber Foreningen flere værdier 

for medlemmerne, end de reelt betaler for, så ret beset er det 

en rigtig god forretning at være medlem af Betonelement- 

Foreningen. 

60 

60 års fødselsdagsreception 

Betonelement-Foreningens direktør Poul Erik Hjorth runder et skarpt hjørne den 31. august 2012. 

I den anledning afholder Betonelement-Foreningen reception tirsdag den 4. september kl. 14.00 til 16.00 

på Toppen i Dansk Byggeris Hus, Nørre Voldgade 106, 1015 København K 

hvor det vil glæde os se medlemmer, samarbejdspartnere og venner. 

Betonelement-Foreningen 


29

Dækelementløsning 

med alle 

in-situ fordelene 

Med AirDeck introducerer Betonelement et dæksystem 

med store frihedsgrader indenfor design, konstruktioner, 

installationer og energi. 

Betonelement har lanceret et nyt patenteret dæksystem, Air- 

Deck, som et stærkt alternativ til in-situ støbte dæk og med 

store muligheder for at udnytte energien optimalt ved etablering 

af passivhuse. 

Systemet består af en betonplade, hvorpå der er faststøbt 

spande i et systematiseret mønster. 

Efter montage af dækkene og en efterfølgende udstøbning 

vil spandene udgøre hulrum i dækket, som giver en besparelse 

på op til 30 procent af betonmængden – og derved tilsvarende 

vægtreduktion. 

»En af de store styrker består i, at det færdige dæk er en 

monolitisk konstruktion med dobbeltspændt armering«, siger 

Søren Blicher, der er salgsleder i Betonelement. ”Derved opstår 

muligheden for at projektere paddehatdæk, som ellers normalt 

kun praktiseres med in-situ konstruktioner.” 

AirDeck kan være fri for bjælker, som fylder på undersiden 

af dækket, og samtidig får arkitekten stor designfrihed, idet 

man nu kan arbejde med irregulære søjleafstande og søjleplaceringer. 

Konstruktionen gør det muligt ved almindelig kontorlast at 

arbejde med frie spænd på op til 12 x 12 m. Det gør dækket 

oplagt til fx moderne sygehusbyggeri, hvor man vil kunne lave 

huller gennem dækket vilkårlige steder i løbet af bygningens 

levetid. 

Imellem spandene kan elementerne monteres med alle 

tænkelige installationer som el, afløb og køle-/varmeslanger, 

som giver mulighed for, at kølebehovet kan reduceres – måske 

endda helt undlades. 

Netop det blev efterspurgt af Hoffmann til SE’s (tidligere Syd 

Energi) nye hovedsæde i Esbjerg, som skal blive til Danmarks 

største erhvervsbyggeri i passivhus-standard som plusenergihus. 

30 

»Opgaven var at etablere et passivhus med termoaktive dæk 

- og med et minimum af bærende søjler, uden bjælker samt med 

store spændvidder og store udkragninger«, siger Carsten Koch, 

der er salgschef ved Betonelement og tilføjer, at huset tilmed er 

cirkelrundt, så traditionelle dæktyper ikke er en mulighed. 

I Betonelements belgiske søsterselskab har man stor ekspertise 

i AirDeck, hvorfra Betonelement kunne hente erfaringer. 

Betonelement har således leveret lagkageformede dækelementer 

med største mål på 3,3 x 10,2 meter og med færdige frie 

spænd op til 8 x 9 meter. 

Endnu en fordel ved AirDeck er, at man kan undvære nedhængte 

lofter, såfremt ventilationsrørene i dækkene indstøbes 

og bjælkelaget undlades. 

Herved opstår der en byggeøkonomisk sidegevinst, idet man 

nu kan reducere den samlede etagehøjde. Alt efter forudsætningerne 

er det muligt at reducere facadearealerne, eller måske 

endda få plads til en ekstra etage inden for en given lokalplans 

højdegrænser. 8 etager kan nu blive til 9 etager! 

Ulykkefrekvens faldt lidt tilbage 

Efter fems års uafbrudt fremgang faldt betonelementfabrikkernes 

ulykkesfrekvens lidt tilbage til 51 i2011, hvor 

den var 65 i 2006, 52 i 2008 og 31 i 2010. 

»Umiddelbart er det vanskeligt at pege på en forklaring 

ud over statistisk variation og den kendsgerning, at fabrik- 

kerne har ansat mange nye og dermed urutinerede medarbejdere 

i forbindelse med, at produktionen i 2011 steg 

meget efter krisens lavpunkt», siger Poul Erik Hjorth fra 

Betonelement-Foreningen, som er fortrøstningsfuld, når 

det gælder arbejdsmiljøet fremover.

Perstrup får ny direktør 

Karsten Sandal er tiltrådt som adm. direktør for Perstrup 

Beton Industri A/S, hvor han har afløst Niels 

Søndergaard-Pedersen, adm. direktør for DK Beton. 

Karsten Sandal fortsætter sideløbende som direktør 

for ØSB A/S. 

Genvej til gode 

lydforhold 

På www.bef.dk kan interesserede nu finde en eksempelsamling, 

der kan bruges til at vurdere en given 

kombination af dækkonstruktion og gulvopbygning i 

forbindelse med overholdelse af bygningsreglementets 

støjkrav. 

BEF’s anvisning bygger videre på lydanvisningen 

fra SBi`s. Det nye er mere end 100 beregningseksempler, 

hvis resultater er afbildet i diagrammer. Det giver 

en ret finmasket eksempelsamling, som kan anvendes 

som vurderingsgrundlag i konkrete projekter. 

Eksempelsamlingen underbygger anbefalingen på 

BEF’s hjemmeside – at dækket bør have en fladevægt 

på mindst 350 kg/m 2 . Men den viser også, at lydkravene 

kan overholdes med fladevægte helt ned til omkring 

300kg/m 2 med den rette gulvopbygning. 

Betonelement-Foreningen lukker samtidig op for 

et nærmere samarbejde med producenter af gulve og 

komponenter til gulvkonstruktioner. 

»Vi vil gerne udarbejde eksempler med konkrete 

komponenter og gulvkonstruktioner fra navngivne 

leverandører og indarbejde dem i eksempelsamlingen. 

Leverandøren skal blot betale for selve beregningen«, 

siger Poul Erik Hjorth. 

Medlemsfortegnelse 

Betonelement-Foreningen • Postboks 2125 • 1015 København K • Telefon 72 16 02 68 • Fax 72 16 02 76 • www.bef.dk 

Ambercon A/S Støvring ........................ 70 21 60 60 

Ambercon A/S Genner .......................... 74 69 89 84 

A/S Boligbeton ...................................... 75 65 12 55 

A/S Midtjydsk 

Betonvare- & Elementfabrik ............... 97 12 64 66 

Betonelement, Esbjerg ........................... 70 10 35 10 

Betonelement, Hobro ............................. 70 10 35 10 

Betonelement, Ringsted ......................... 70 10 35 10 

Betonelement, Viby Sj. ........................... 70 10 35 10 

Byggebjerg Beton A/S ......................... 74 83 34 20 

Confac A/S.............................................. 87 11 10 00 

Contiga Tinglev A/S ............................ 72 17 10 00 

Dalton Betonelementer ....................... 76 37 77 00 

Dan-Element A/S .................................. 97 58 52 22 

DS Elcobyg A/S .................................... 96 57 26 57 

EXPAN, Brørup ........................................ 76 37 70 00 

EXPAN, Søndersø .................................... 76 37 70 00 

Fårup Betonindustri A/S ..................... 86 45 20 88 

Gandrup Element ................................. 96 54 38 00 

Give Elementfabrik A/S ..................... 76 70 15 40 

Guldborgsund 

Elementfabrik A/S ............................... 54 41 85 00 

Kähler A/S ............................................. 58 38 00 15 

Leth Beton A/S ....................................... 97 94 55 11 

Niss Sørensen & søn a-s ..................... 97 56 42 22 

Perstrup Beton Industri A/S .............. 87 74 85 00 

PL Beton A/S ......................................... 56 96 42 17 

Præfa Byg ved OJ Beton A/S .............. 98 95 13 00 

RC Betonvarer A/S ............................... 86 65 80 55 

Spæncom A/S, Tune, Vemmelev ........... 88 88 82 00 

Spæncom A/S, Kolding ......................... 88 88 82 00 

Spæncom A/S, Aalborg ......................... 88 88 82 00 

Thisted-Fjerritslev 

Cementvarefabrik A/S ........................ 97 92 25 22 

Betonelementbyggeriers statik kan kræve meget 

komplekse beregninger. 

Opdaterede beregningsprogrammer 

på www 

Betonelement-Foreningens programmer til beregning af betonelementbyggeriers 

statik efter Eurocode 2 er nu blevet tilpasset 

det nye nationale anneks, som trådte i kraft den 1. januar 2012. 

Også ændringerne på brandområdet er indarbejdet. 

»For at gøre beregningsprogrammerne til et endnu stærkere 

værktøj, indfører BEF nu en registreringsordning, så vi 

kender brugerne. Det betyder blandt andet at vi kan sende 

meddelelser om vigtige opdateringer og anden information om 

programmerne ud til brugerne via e-mail meget hurtigt«, siger 

direktør Poul Erik Hjorth fra BEF. 

Beregningsprogrammerne findes på www.bef.dk. 

Samarbejdspartnere og 

interessemedlemmer 

Betonelement-Foreningen 

BASF Construction Chemicals .............. 74 66 15 11 

Denmark A/S 

Convi Aps .............................................. 66 18 20 26 

fibo intercon a/s ................................... 97 17 16 66 

Graphic Concrete Ltd ............... +358 9 68 42 00 93 

HALFEN GmbH ...................................... 35 36 20 99 

HauCon A/S ........................................... 86 22 93 93 

Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S ..... 98 63 19 00 

Mapei ...................................................... 69 60 74 80 

Peikko Danmark ................................... 66 11 10 65 

Pretec Danmark A/S ............................ 56 66 24 22 

Saint-Gobain Weber A/S ...................... 70 10 10 25 

Sika Danmark A/S ................................ 48 18 85 85 

Aalborg Portland A/S .......................... 98 16 77 77 


31

Undgå hærderevner med den rette pla 

Ved store anlægskonstruktioner som Storebæltsbroen, Øresundsbroen, Malmø Citytunnelen 

og den kommende Femern forbindelse, hvor der stilles meget strenge krav til betonens 

holdbarhed, er der mange penge at spare ved en optimering af støbeprocessen. 

Hvad får man ud af en temperatur-spændingsberegning? 

En optimering af støbeprocessen kan gennemføres 

på baggrund af en temperatur-spændingsberegning 

af konstruktionen. På baggrund af resultaterne af en 

sådan beregning, er det muligt at foretage en detaljeret 

planlægning af støbeprocessen og dermed undgå/ 

minimere risikoen for hærderevner, der skader såvel 

betonens holdbarhed som konstruktionens æstetiske 

fremtoning. 

En temperatur-spændingsberegning kan f.eks. foretages 

med Betoncentrets program, 4C-Temp&Stress 

http://www.dti.dk/1265. 

Meget simpelt fortalt kan man slå fast, at betonen 

revner, hvis trækspændingen i betonen overstiger betonens 

trækstyrke. I 4C-Temp&Stress beregnes derfor 

bl.a. en såkaldt ”crack risk” faktor: P = trækspænding/ 

trækstyrke. Hvis denne faktor overstiger 1.0 vil betonen 

revne. For konstruktioner, hvor der stilles meget 

strenge krav til holdbarhed og vandtæthed, er der derfor 

typisk krav om, at denne faktor ikke må overstige 

0,7 til 0,8. 

En beregning vil kunne afsløre, om og i givet fald hvor, 

der er fare for hærderevner i betonen. Ved at ændre i 

modellen (kølerør, betontemperatur, isolering, afformningstidspunkt 

etc.) og foretage en ny beregning, vil 

man kunne planlægge, hvilke tiltag der skal til, så hærderevner 

undgås. Dette er anskueliggjort i følgende 

simple eksempel. 

Figur 1a Model af væg. 

32 

Figur 1b Spændingsanalyse af væg - 

Crack risk faktoren overstiger 1. 

Væg støbt på eksisterende bundplade 

Eksemplet viser en væg støbt på etntidligere udstøbt 

bundplade. Væggen er 1 m bred, 4.5 m høj, og der udstøbes 

med en 20 °C varm beton, lufttemperaturen er 

20 °C og vindhastigheden er 5 m/s. 

Figur 1a, b og c viser henholdsvis modellen, resultatet 

af spændingsanalysen og et eksempel på revner. Af figur 

1b fremgår det, at forholdet mellem spænding og 

styrke (crack risk faktoren P) overstiger 1, dvs. der er 

stor risiko for, at der vil opstå revner i betonen af den 

type, som ses på figur 1c. 

For at mindske risikoen for hærderevner i betonen 

skal temperaturdifferencen mellem bundplade og 

væg mindskes. Dette kan f.eks. opnås ved at opvarme 

bundpladen eller afkøle væggen. I dette eksempel er 

der valgt at køle væggen ved hjælp af kølerør. Resultatet 

er illustreret i figur 2a. Af figur 2b fremgår det, 

at Crack risk faktoren nu er reduceret til under 0,8, og 

dermed er risikoen for, at der opstår revner i betonen 

under hærdningen stærkt formindsket. 

Måling af betonens hærdeegenskaber 

Resultatet af en temperatur-spændingsberegning er 

selvsagt helt afhængig af, at modellen er bygget rigtigt 

op, men også af, at der benyttes de rigtige værdier 

for betonens hærdeegenskaber. Det er vigtigt, at betonens 

styrke, E-modul, varmeudvikling, temperaturudvidelseskoefficient 

kendes. Hvis det skal være en hel 

optimal planlægning, skal svind- og krybeegenskaber 

også kendes som funktion af tid. 

Figur 1c Termorevner i væg støbt på 

eksisterende bundplade.

nlægning 

Teknologisk Institut er vært for det 14. euroseminar om mikroskopi anvendt på byggematerialer. Seminaret 

afholdes på Konventum i Helsingør den 10. - 14. juni 2013. 

Du kan læse meget mere på www.emabm2013.com. Du skal også være velkommen til at kontakte Ulla Hjorth 

Jakobsen på tel: +45 7220 2198 for yderligere information. 

At bestemme betonens svind- og krybeegenskaber 

kræver en meget kompliceret forsøgsopstilling. Der 

skal måles betondeformationer på nogle få tusindedele 

mm, og samtidig skal temperaturen styres meget 

præcist under hele måleperioden. Forsøget kan derfor 

kun udføres under velkontrollerede laboratorieforhold. 

Mange betoner binder så hurtigt af, at det ikke vil være 

muligt at nå at transportere betonen til et laboratorium 

for udstøbning af prøvelegemer. Desuden skal målingen 

af betonens svind- og krybeegenskaber påbegyndes 

senest efter ca. 12 modenhedstimer, så det er 

ofte heller ikke muligt at transportere prøvelegemerne 

efter udstøbning uden at beskadige dem. 

Det kan derfor være nødvendigt at kunne udføre målingen 

af betonens tidlige svind- og krybeegenskaber 

på byggepladsen. 

Mobillaboratoriet 

For at løse dette problem har Betoncentret på Teknologisk 

Institut udviklet et mobillaboratorium, hvor en 

kontrolleret måling af betons svind- og krybeegenskaber 

kan gennemføres på byggepladsen. 

Figur 2a Model af væg - kølerør indlagt. 

Figur 2b Spændingsanalyse af væg - 

Crack risk faktoren er nu < 0,8. 

Den store udfordring ved opbygningen var at sikre 

konstant temperatur i det rum, hvor selve målingen 

gennemføres, uafhængig af udetemperaturen og uafhængig 

af, hvor meget varme, der udvikles af det hydraulik- 

og køleudstyr, som anvendes i mobillaboratoriet. 

Referencer 

Betoncentret benyttede bl.a. mobillaboratoriet til måling 

af hærdeegenskaber on-site for Malmø Citytunnel 

Group. 

Her viste målinger på seks betoner, støbt ved udetemperaturer 

fra minus 10 °C til plus 30 °C, at mobillaboratoriet 

levede op til de strenge krav til målenøjagtighed 

og temperaturstyring 

. 

Målinger af betons hærdeegenskaber on-site er nu en 

del af den service, som Betoncentret kan tilbyde til andre 

store nationale og internationale byggeprojekter. 

Information 

For yderligere information kontakt venligst 

Tine Aarre 

Tel:+45 7220 2161, e-mail: taa@teknologisk.dk 

Teknologisk Institut, Beton 

Gregersensvej 4 

Beton 3 • AUGUSt 2012 DK - 2630 Taastrup 33 

Telefon 72 20 22 26 

www.teknologisk.dk

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark 

Af Jakob Thrysøe 

34 

Jakob Thrysøe | jakob.thrysoe@aalborgportland.com 

Udtørringsbeskyttelse af 

betonelementer 

Beskyttelse af beton mod udtørring 

er nødvendigt for at 

opnå høj produktkvalitet, også 

ved betonelementproduktion. 

Spørgsmålet er hvor længe 

beskyttelsen skal vare? 

For at opnå den bedst mulige 

kvalitet, skal betonen sikres gode 

hærdeforhold. Dette for at sikre en 

høj grad af tæthed, inden betonen 

udsættes for udtørring. Herved 

opnås bedre materialekvalitet i 

betonoverfladen, samt lavere risiko 

for utilsigtet revnedannelse i form 

af plastiske svindrevner. 

Betydning af udtørringsbeskyttelse 

er erkendt for mange 

år tier siden, og i 1984 blev 

der i DS 411 stillet krav til 

beskyttelsen af ”frisk udstøbt 

beton”. I BasisBetonBeskrivelsen 

(BBB) fra 1986 er der stillet 

specifikke krav til hhv. tidligste 

etablering og tidligste fjernelse 

af udtørringsbeskyttelsen. Disse 

krav blev senere gengivet let 

omformuleret og udbygget i DS 

482, som betonelementbranchen 

har henholdt sig til indtil 

indførelsen af DS/en 13369 i 

2006. 

Ved Aalborg Portland får vi 

dog fra tid til anden stadigvæk 

spørgsmål til tildækning af 

betonelementer. Som hovedregel 

siger DS/en 13369 pkt. pkt. 

4.2.1.3, at den friskstøbte beton 

skal beskyttes mod udtørring, samt 

Tabel 1. – Minimum betonstyrke efter endt beskyttelse mod udtørring, efter DS/EN 13369 

Miljøklasse/ 

Eksponeringsklasse 

Minimum betonstyrke efter endt beskyttelse mod udtørring 

Hærdningsgrad i % af den 

krævede styrke efter 28 døgn 

at denne skal beskyttes indtil en 

minimum betonstyrke er opnået, 

udtrykt ved et af to kriterier: 

1. Ved at dokumentere 

hærdningsgraden i % af den 

krævede styrke efter 28 døgn 

2. Ved at bestemme styrken 

på cylindre/terninger hærdet på 

samme måde som produktet. 

Ved forskellige eksponeringsforhold 

skal betonerne opnå visse 

hærdningsgrader eller styrker, se 

tabel 1. 

Disse krav virker umiddelbart 

klare, men giver ofte anledning til 

spørgsmål: 

1. Hærdningsgrad: Modenhedskonceptet 

bliver sjældent anvendt, 

idet mange ikke har kendskab 

Cylinder/terningstyrke 

MPa 

P / X0, XC1 - - 12/15 

M / XC2, XD2, 

XC3 XF1 

A og E / Andre 

eksponeringforhold 

40 eller 16/20 

60 eller 25/30

hertil; Muligheden for at bestemme 

trykstyrken ved en given termin, 

udelukkende ved en beregning/ 

simulering, bliver derfor ikke 

anvendt i praksis. 

2. Betonstyrke: Idet betoncylindre 

skal hærde på samme måde 

som produktet, skal disse lagres 

ved elementet. Dette er i praksis 

behæftet med stor usikkerhed, idet 

betoncylinderen derved alligevel 

hærder ved en anden temperatur 

end betonen i selve elementet. 

Af samme årsag bestemmes 

trykstyrken derfor som regel sent, 

for at være på den sikre side, i 

forhold til de normæssige krav. 

Det kan derfor være en fordel 

for betonelementproducenterne, 

hvis de på en relativt simpel og 

sikker vis kan forudsige, hvor 

lang tid elementer skal være 

tildækket under de givne forhold, 

uden at forlade sig på at lave 

styrkemålinger under varierende 

hærdeforhold. 

Simulering 

Med programmet tempsim 

fra Aalborg Portland kan man 

relativt enkelt simulere en given 

betons modenheds og styrkeudvikling 

under de fysiske og 

kli ma tiske forudsætninger der 

er i støbehallen. Der kræves 

ikke forudgående kendskab til 

beregningsmetoder, men en 

overordnet forståelse af modenhedsbegrebet 

vil være en fordel. 

Herved opnår man: 

1. At undgå uhensigtsmæssigt 

mange styrkemålinger 

2. At undgå for lang 

tildækningstid i forhold til normen, 

samt 

3. At kunne forudsige betonstyrken 

relativt præcist og hurtigt 

under varierende klimatiske og 

fysiske forhold i støbehallen. 

Ved simulering af styrke og 

modenhedsudviklingen kan 

relevante faktorer medtages: 

Betonsammensætning, dimensioner, 

formmateriale, afdækning, 

udstøbningtakt, lufttemperatur, 

betontemperatur, temperatur i bord, 

vindhastighed over element, etc. 

Ved ændring af parametrene i 

tempsim, kan der hurtigt simuleres 

forskellige scenarier, hvilket 

giver et godt overblik over de 

muligheder, der er for at opnå 

ønskede egenskaber. 

typisk kan det undersøges om 

en øget betontemperatur, eller øget 

isolering af formen, eller anvendelse 

af et lavere vand/cement forhold 

giver højere styrker og/eller om 

betonen kan afformes tidligere. 

Ud fra simuleringen kan der 

opstilles et simpelt værktøj, i form af 

en tabel, til brug i produktionen, hvor 

afdækningstiden fast lig ges ud fra få 

og let tilgæng elige parametre, såsom 

luft temperatur, betontemperatur 

og elementtykkelse. tabellen 

kan være helt simpel, hvis produktionsforholdene 

er meget 

ensartede, og det fx kun er hallens 

lufttemperatur, der varierer over året. 

Kontrol af simulering 

For at sikre en korrekt beregning 

af betonstyrken ved en given 

modehed, er det nødvendigt 

at bestemme trykstyrken 

ved forskellige terminer og 

måle temperaturudviklingen i 

elementet. Herved kan de beregnede 

egenskaber i tempsim og 

de faktisk målte egenskaber 

sammenlignes. 

Med de standardværdier der er 

indbygget i tempsim, er man dog 

i stand til med rimelig sikkerhed 

at beregne styrke og temperatur- 

udviklingen i almindelige betoner, 

baseret på cement fra Aalborg 

Portland. Hvis styrkeudvikling 

og/eller varmeudviklingen i den 

aktuelle beton afviger fra standard, 

kan dette justeres i programmet, 

således man drager fordel af 

eventuelle højere styrker end 

programmet vælger som standard 

ved forskellige terminer. 

Eksempel – afdækning af søjle 

For en dansk elementproducent 

er der opstillet en simpel oversigt 

for afdækningstider i en 

søjleproduktion, hvor alle faktorer, 

bortset fra lufttemperaturen, er 

konstante. Søjlen har dimensionerne 

0,20 m x 0,20 m, og 

styrke- og temperaturudvikling er 

simuleret ved lufttemperaturer på 

hhv. 10, 15 og 20°C. 

Betontemperaturen er konstant 

20 °C og opsiden tildækkes med 

plastfolie 2 timer efter endt 

udstøbning. 

Med de aktuelle betoner, 

M35 og e40 fås nedenstående 

tider i klokketimer for, hvornår 

afdækningen må fjernes, jf. DS/en 

13369, pkt. 4.2.1.3, efter de to 

gældende krav for 

Moderat og Aggressiv miljøklasse: 

• Hærdningsgrad: 40% hhv. 

60%, svarende til 14 MPa for M35 

og 24 MPa for A40 

• Trykstyrke (cylinder lagret 

ved elementet): 16 MPa hhv. 25 

MPa. 


35

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark 


Heraf ses fx, at man ved 

udstøbning af søjlen med en beton 

M35, og ved en lufttemperatur 

på 17°C i støbehallen, kan fjerne 

afdækningen efter 18 klokketimer, 

såfremt kravet til hærdningsgrad i 

% af 28 døgnsstyrken anvendes. 

Dette er 6 timer tidligere end hvis 

36 

Lufttemperatur M35 

(tid for 40% hg / 

tid for 16 MPa) 

A40 

(tid for 60% hg / 

tid for 25 MPa) 

10-15°C 26 / 34 50 / 54 

15-20°C 18 / 24 36 / 40 

20-25°C 15 / 20 28 / 32 

Tabel 2: Afdækningstid for 0,20m x 0,20m søjle for opnåelse af krav til hhv. 

hærdningsgrad / trykstyrke, jf. DS/EN 13369, pkt. 4.2.1.3. Klokketimer. 

kravet til en målt cylinderstyrke 

anvendes. 

Ved anvendelse af styrken for 

en cylinder lagret ved elementet, vil 

man også typisk lægge tid til, for 

at være på den sikre side, idet man 

naturligvis ikke kender styrken, før 

denne er målt. 

Med en tabel som ovenfor vist, 

er det ikke nødvendigt at udstøbe, 

opbevare og prøve cylindre, for på 

den sikre side at dokumentere, at 

elementerne er udtørringsbeskyttet 

korrekt efter DS/en 13369. 

Medarbejderne i produktionen kan 

ved simpel aflæsning i skemaet 

og viden om temperaturen i 

støbehallen sikre, at elementet 

tildækkes som krævet. 

Ved CtO har vi gennem de 

sidste år hjulpet flere af vores 

kunder med at opstille brugbare 

oversigter, der kan anvendes 

direkte i produktionshallerne til 

på fornuftig vis at fastligge den 

nødvendige afdækningstid. 

Se nærmere om tempsim på 

www.aalborgportland.dk.

Cementers varmeudvikling 

Kendskab til cementers varmeudvikling 

i beton er en forudsætning 

for at kunne gennemføre 

temperatursimuleringer og vur- 

kg/m 3 

Cement 310 

Vand (frit) 143 

V/C-forhold 0,46 

Kvartssand 0/4 mm 812 

Søsten 4/8 mm 445 

Søsten 8/16 mm 677 

Varmeudviklings- 

parametre 

deringer af styrkeudvikling, risiko 

for termorevner, frostsikkerhed mv. 

for en given betonkonstruktion. 

Adiabatisk varmeudvikling 

måles rutinemæssigt for Aalborg 

Portlands cementer. Målingerne 

foretages på en fast recept, jf. 

skema 1. 

Skema 1. Referencerecept 

Varmeudviklingen udtrykkes ved modellen: Q(M) = Q∞ * exp(-(τe / M)τ) hvor M 

er modenheden i modenhedstimer, og hvor konstant erne Q1, τe og τ fremgår af 

skema 2. 

RAPID 

cement 

BASIS 

cement 

LAVALKALI 

SULFATBEST. 

cement 

Skema 2. Adiabatisk varmeudviklingsdata – gennemsnit for 2011. Varmeudviklingsforløbene 

fremgår endvidere af figur 1. 


AALBORG 

WHITE 

Q kJ / kg 359 355 317 361 

e m.-timer 12,5 11,4 15,8 12,1 

1,08 1,17 0,79 1,13 

Figur 1. Varmeudviklingsforløb 

for Aalborg 

Portlands cementer - 

gennemsnit for 2011. 

37

Dansk Betondag 2012 

Torsdag 

38 

Aalborg Kongres & Kultur Center 

08:30 - 09:00 Registrering og kaffe 

09:00 - 09:10 Velkomst og præsentation af dagens 

program 

v/ Formand for DBF Jørgen Schou 

09:10 - 09:40 Velkomsttale 

v/ Viceborgmester Steen Royberg, Aalborg Byråd (V) 

Aalborg har i mange år været kendt som betonens 

by. Det er derfor særlig interessant,hvordan byens 

industrihistorie tænkes ind i kommunens visioner 

for fremtidig byudvikling og vækstrate i Aalborg. 

09:40 - 10:10 Betons akustiske potentialer 

v/ Bo Mortensen, Gade & Mortensen A/S 

Hvilke udfordringer og muligheder findes der 

i arbejdet med akustiske forhold i bygninger 

med betonkonstruktioner og betonoverflader? 

Konsekvenser af nyere krav til lydisolation og 

de bygnings- og rumakustiske udfordringer ved 

introduktionen af termoaktive konstruktioner 

eller overflader vil blive præsenteret. 

10:10 - 10:40 Hvor bevæger betonkravene sig hen? 

v/ Anette Berrig, Dansk Byggeri 

Revision af produktstandarden for beton, en 206 

og Almindelige Arbejdsbetingelser for Betonbroer, 

AAB, er i øjeblikket ved at bevæge sig ind 

den afsluttende fase. et overblik over de vigtigste 

ændringer vil blive præsenteret. 

10:40 - 11:20 Pause 

11:20 - 11:40 Styrkeudvikling og kloridindtrængning i 

moderne betontyper 

- gælder modenhedsfunktionen? 

v/ Martin Kaasgaard, teknologisk Institut 

I en undersøgelse under ”ekspertcenter for konstruktioner 

til infrastrukturen” er udvikling af 

styrke samt modstand mod kloridindtrængning 

blevet bestemt for forskellige betontyper, med 

henholdsvis flyveaske og slagge, hærdet ved 

temperaturer fra 10 til 60 grader. 

11:40 - 12:20 Ny Nørreport – bare en omisolering? 

v/ Michael Bredsdorff og Henrik Vincentsen, 

Banedanmark 

nørreport Station er Danmarks største station 

målt i antal brugere. De logistiske udfordringer 

er store, når knapt 12.000 m 2 ”bro” skal hoved– 

istandsættes alt imens driften skal opretholdes 

over som under jord. 

12:20 - 13:45 Frokost 

13:45 – 14:15 Bedre boligveje 

- forslag fra en design workshop 

v/ Jan L. Støvring, Institut for Geovidenskab, 

naturressourcer og planlægning, KU 

nye muligheder åbner sig, når vi udfordrer daglige 

rutiner - også for beton. Minder og drømme sætter 

den danske boligvej i centrum. Boligvejen er alt 

for vigtig til at være en selvfølge. Dansk Beton 

Belægningsgruppen tager fat i byplanlæggeres 

og arkitekters interessefelter. 

14:15 - 14:45 Undervandsbeton - under og over vand 

v/ Jørn A. Kristensen, Rambøll 

Hvilke særlige krav stilles der til undervandsbeton 

og ballastbeton? Der redegøres for overvejelser 

vedrørende recepter samt udførelsesmæssige 

forhold og erfaringer ved støbning af undervandsbeton 

omkring Vilsundbroens pille 1, på 14 m 

dybde, samt ballastbeton i bunden af Lim fjordstunnelen, 

hvor betonen skulle kunne belastes med 

tunge køretøjer allerede efter 2 – 3 døgn. 

14:45 - 15:15 Selvkompakterende beton med stålfibre til 

brokonstruktioner 

v/ Anders nybroe, Mt Højgaard og Peter Rein– 

holdt, CoWI 

Igennem de sidste to år er der i et udviklingsprojekt 

blevet arbejdet med tilsætning af stålfibre 

i selvkompakterende beton (SFR SCC). I år er resul 

taterne af dette arbejde ved at blive omsat 

til praksis på Slagelse omfartsvej, hvor to broer 

opføres med udstrakt anvendelse af SFR SCC. 

Indlægget vil fokusere på designforudsætninger 

og omsætning af forsøgsresultater fra laboratoriet 

til praktisk anvendelse på byggepladsen. 

15:15 - 16:00 Pause 

16:00 - 16:25 Teknologianvendelse som præmisse for 

fremtidens betonkonstruktioner 

v/ Stefan Brandt Johansen, e. Pihl & Søn A.S. 

e. Pihl & Søn A.S. har i en årrække arbejdet sy– 

stematisk med teknologianvendelse i forbindelse 

med design og udførelse af betonkonstruktioner. 

Virksomheden vil præsentere sine erfaringer med 

teknologianvendelse ved gennemførte projekter. 

16:25 - 16:50 Vandrensningsanlæg i Bangladesh 

v/ Jesper nordby, Mt Højgaard A/S 

I Bangladesh opføres et renseanlæg i beton med 

kapacitet til at forsyne mere end 2 millioner 

mennesker med drikkevand. Projektet og de 

særlige udfordringer ved at arbejde i et U-land 

præsenteres. 

16:50 - 17:00 Introduktion til fredagens ekskursion 

v/ Gitte Normann, VIA University College 

Tak for i dag 

v / Jørgen Schou, formand for DBF

Torsdag den 20. september og fredag den 21. september på Aalborg 

Kongres & Kultur Center, Europa Plads 4, 9100 Aalborg 

Program fredag den 21. september 2012 

Dagen starter på havnefronten i Aalborg, hvor vi skal besøge Utzon Centeret, tegnet af Jørn Utzon selv i 

samarbejde med sønnen Kim Utzon. Vi får en rundvisning i bygningen, og der vil blive mulighed for at se 

udstillingen ”Australian Artists and the Sydney opera House”. Derefter kører vi til Aalborg Portland, hvor vi 

skal se cementproduktionen, og spise frokost på toppen af en af siloerne. 

HUSK som altid: Hjelm og sikkerhedsko! 

Fredag 

09:00 Afgang med bus til Utzon centeret 

09:15 - 10:15 Rundvisning på Utzon Centeret, med 

mulighed for at se udstillingen ” Australian 

Artists and The Sydney Opera House” 

10:30 - 14:15 Besøg hos Aalborg Portland 

14:15 Afgang til hotel, Banegård og lufthavn 

Praktiske oplysninger: 

Udstillere: 

Aalborg Portland A/S BASF A/S Betonelement eXPAn dalton by CRH Concrete A/S Christiansen & essenbæk A/S 

CoWI A/S dankalk K/S Dansk Beton DK Beton A/S eMIneRAL A/S Fosroc A/S Haucon A/S KoBRA 

FoRMe A/S Mapei Denmark A/S nIRAS A/S Peikko Danmark Pro-tex A/S Rambøll Danmark A/S Sika 

Danmark A/S Sto Danmark A/S teknologisk Institut teqton 

Priser: 

Betondagen den 20. september 2012, inkl. udstilling, frokost, festmiddag og forfriskninger (eksklusive overnatning). 

Medlemmer af DBF og de nordiske betonforeninger:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 2.850,- 

Medlemmer af IDA, men ikke DBF . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 3.350,- 

Juniormedlemmer af DBF . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 200,- 

Juniormedlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 1.000,- 

Seniorer & ledige medlemmer af IDA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 2.850,- 

Øvrige deltagere, dog i henhold til IDA’s regler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 3.350,-/kr. 5.350,ekskursion 

den 21. september 2012, inkl. frokost og transport: . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 250,- 

Deltagergebyr opkræves pr. faktura fra Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. 

Tilmelding: 

Sidste frist for tilmelding er 20. august 2012. 

tilmelding sker ved kontakt til:: 

Dansk Betonforening, 

Att.: Anni nielsen, 

Kalvebod Brygge 31 33, 1780 København V eller 

pr. e-mail til ani@ida.dk 

Program for besøget hos Aalborg Portland 

10:30 Introduktion til cementproduktion 

11:00 Rundvisning på fabrikken og et besøg i 

kridtgraven. 

13:00 Sandwiches på toppen af cementsilo med 

udsigt over Limfjorden 

DANSK 

BETONFORENING 


VIDEN DER STYRKER 

39

KøBENHAvN 

05.09.2012 Betonelementer og CE-mærkningsordning 

Sted: Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 3133, 1780 København V 

Ce-mærkning og miljøvaredeklarationer i betonverdenen – de nye krav er lige oppe over! 

Kom og hør mere om de nye krav angående Ce-mærkning og miljøvaredeklarationer i 

betonbranchen. 

De nye krav skyldes at Byggevaredirektivet (Construction Products Directive CPD) erstattes 

fuldt ud af Byggevareforordningen (Construction Products Regulations CPR) pr 1. juli 2013. 

For os i Danmark ligger den største ændring i, at forordningen udvider de grundlæggende krav 

til også at omfatte begrebet bæredygtighed. For blandt andet betonelementer, cement og 

tilslag betyder det, at der i tilknytning til Cemærket stilles krav om en miljøvaredeklaration. 

På mødet gennemgås blandt andet de grundlæggende love og regler, kravene til 

miljøvaredeklarationer og markedskontrol ordningen.” 

10.10.2012 Fiberbeton 


14.11.2012 Cityringen og Femern 


Efterår 2012 Faglige firmabesøg 

en række faglige firmabesøg hos interesserede firmamedlemmer arrangeres i efteråret. 

ProvINSEN 

20/21.09.2012 Dansk Betondag 

Sted: Aalborg Kongres- og Kulturcenter, Aalborg 

20.11.2012 Temadag - Betonreparation & -renovering 

Sted: Hotel Legoland, Billund 

Efterår 2012 Revners betydning 

Sted: Syddansk Universitet, odense 

Nyt fra formanden 

Kære firmamedlem 

Dansk Betonforening vil gerne arrangere fagtekniske firmabesøg og Deres firma har måske betonfaglige 

ting, som I gerne vil vise frem for foreningens medlemmer. Det kan dreje sig om laboratorier, 

produktioner, spændende projekter eller alt muligt andet inden for den store betonverden, som foreningens 

medlemmer kan have interesse i at se. 

Hvis De er interesseret, så kontakt os telefonisk eller send en e-mail med titlen ”DBF-virksomhedsbesøg” til: 

• Per Goltermann, pg@byg.dtu.dk, tlf. 45 25 16 84 fra IFU (Hovedstadsområdet) eller 

• Dirch Bager, dirch.bager@bbnpost.dk, tlf. 20 49 73 24 fra PU (Provinsen) 

IFU/PU og virksomheden vil derefter sammen organisere besøget med program og indbydelse. 

Herefter udsender Dansk Betonforening programmet og indbydelsen til alle foreningens mere end 1300 

personlige medlemmer. 

Venlig hilsen, 

Jørgen Schou 

Formand for Dansk Betonforening 

DANSK 

BETONFORENING 

Mødekalender 

Efterår 2012 

VIDEN DER STYRKER

Download blad nr. 3-2012 som pdf - Dansk Beton

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?