Download blad nr. 3-2012 som pdf - Dansk Beton

More documents

Recommendations

Info

I praksis umuligt at bruge nedknust beton som tilslag Selv om standarderne i visse tilfælde giver lov, er det en langt bedre idé at genbruge knust beton som stabilgrus og anvende nye materialer i betonen, lyder det samstemmende fra DK Beton og Unicon Umiddelbart er det en besnærende tanke at genbruge nedrevet og knust beton som tilslag i ny beton. I praksis duer det bare ikke. For danske betonproducenter er det ikke praktisk muligt at anvende knust beton i produktionen af frisk beton, selv om standarderne tillader det i visse tilfælde. teknik- og kvalitetsdirektør Jørn Dam fra DK Beton A/S fortæller således, at knust materiale kun må anvendes til beton i passiv miljøklasse, og at værdien som råmateriale derfor skal sammenlignes med sand og klasse P sten, som er billige råvarer. »Vi kan i mange tilfælde sælge knust beton til en højere pris som vejfyld, end vi skal betale for de råvarer, den knuste beton kunne erstatte«, siger han. Hertil kommer, at den knuste beton skal opdeles i fraktioner over og under 4 mm, hvis der bruges mere end fem procent i recepterne. Samtidigt skal materialet på lige fod med almindelige råvarer deklareres med hensyn til densitet og kornkurve mv. »Det er en næsten umulig opgave med et så svingende materiale, som nedknust beton er. Desuden de nedknuste materialer kræve to siloer, så vi ville have to siloer mindre til almindelige råvarer«, siger Jørn Dam, som tilføjer, at knust materiale har en ru og kantet over- 14 flade og derfor giver en strid og uhåndterlig beton, som kræver meget vand for at opnå en brugbar konsistens. Ikke et kundevenligt produkt »Betonen vil derfor ikke være et kundevenligt produkt. og samtidig betyder det højere vandforbrug, at der også skal bruges mere cement for at opnå en given styrke. Desuden må vi formode at få meget svingende trykstyrker og dermed en høj spredning, hvilket også medfører et højere cementforbrug, idet vi skal ligge højere med middelstyrken for at opnå den fornødne sikkerhed«, siger Jørn Dam. Fra Unicon tilslutter produktingeniør Jørgen Schou sig disse vurderinger. »Vores fravalg af nedknust beton til ny beton skyldes bl.a. større variationer i styrken, som fører til større kontroltal og derfor behov for mere cement i betonen«, siger han. Hertil nævner Jørgen Schou konsistenstab over tid (absorption at det nedknuste materiale varierer meget), risiko for forurening med PCB, risiko for mangelfuld/ svag vedhæftning af det nedknuste materiale til den omgivende cementpasta, hvilket giver lavere styrke, og en usikker forsyningssikkerhed. Også international skepsis TEMA Nedrivning og bortskaffelse også internationalt er der skepsis overfor knust beton som tilslag. »På eRMCo kongressen i juni 2012 var der en udbredt opfattelse af, at brug af nedknust beton som erstatning for stabilgrus er den bedste løsning. Det er bedre at bruge ’rene’ råmaterialer til betonen, og så bruge nedknust beton til underlag for veje«, siger Jørgen Schou. Blandt andet konkluderede den schweiziske forsker Arthur Braunschweig på baggrund af livscyklusanalyser, at beton med knust beton som tilslag ikke er en miljømæssig fordel i sædvanlige betoner, hvis der af hensyn til styrken samtidig er brug for et større cementindhold. Kun i helt svage betoner, hvor man ser bort fra dette behov, kan der være en minimal miljøgevinst. jbn
TEMA Nedrivning og bortskaffelse nedrivningen af forsøgsreaktoren DR 3 på Risø er en af de mest komplicerede nedrivningsopgaver, man kan forestille sig. Alene betondelen tager tre år at fjerne rent fysisk efter en omfattende planlægning af opgaverne, som blandt meget andet omfatter nedbrydning af cirka 1.300 ton mere eller mindre radioaktiv beton. Den såkaldte dekommissionering af reaktoren udføres af Dansk Dekommissionering, som blev etableret i 2003 som en virksomhed under Ministeriet for Videnskab, teknologi og Udvikling for at afvikle seks nukleare anlæg, herunder de tre forsøgsreaktorer DR 1, DR 2 og DR 3. I dag er DR 3 den eneste tilbageblevne reaktor. Udstyr og kontrolapparater omkring selve reaktoren er fjernet, og teknikerne er nu i gang med at kortlægge, i hvor høj grad reaktorens beton er blevet aktiveret af de 40 års reaktordrift fra 1960 til 2000. På baggrund af kortlægningen vil det så blive besluttet, hvordan betonen skal nedbrydes og fjernes. Meget tung beton Det tager syv år at rive DR 3 i den kantede bygning ned. Alene betonen tager det tre år at fjerne. Danmarks nok mest komplekse nedrivning Det tager syv år at afvikle tungtvandsreaktoren DR 3 på Risø. Blandt andet skal der fjernes 1.300 ton tung beton med en massefylde fra 3,5 til 5,6. DR 3 var en tungtvandsreaktor på 10 MW. Kort fortalt består den centrale del af reaktoren af en hul terning med kantlængden seks meter. tanken og afskærmningen består set indefra af en aluminiumtank, en grafitreflektor, boralplader, en ståltank og en blybeklædning. Uden på denne konstruktion findes den biologiske skærm, som er en betonkonstruktion, der det tyndeste sted er 1,65 meter tyk. Betonen har en meget usædvanlig sammensætning for at beskytte omgivelserne mod stråling. Hovedparten er barytbeton, som har en massefylde på 3,5. Baryt er et sulfatmineral med høj massefylde. De steder, hvor der var brug for en endnu mere effektiv afskærmning, er der brugt en beton med jernkugler som tilslag. Denne beton har en massefylde på ikke mindre end 5,6. Almindelig beton har til sammenligning en massefylde på 2,3. Fjernbetjent betonnedbrydning »På grund af en utæthed i den indre aluminiumtank er der i et vist omfang lækket tritium ud i betonen. Derfor er det mest sandsynligt, at vi nedbryder reaktortanken indefra med fjernbetjent udstyr. Det har også den fordel, at vi kan begynde med reaktorbunden, hvor strålingen Beton 3 • AUGUSt 2012 Fortsættes side 16 15
Page 1 and 2: Beton 3 · August 2012 TEMA Nedrivn
Page 3 and 4: ISSN 1903-1025 Beton Nr. 3 · Augus
Page 5 and 6: Det problem har hydraulisk maskinhu
Page 7 and 8: Fabriksbeton Færdige betonelemente
Page 9 and 10: vi udarbejder som beslutningsgrundl
Page 11 and 12: Mapei Shotcrete Test Centre Nordens
Page 13: og knust beton er da også efterspu
Page 17 and 18: Betonbro nedrevet på 16 timer Det
Page 19 and 20: Bygherrens plakette blev overrakt t
Page 21 and 22: Beton 3 • AUGUSt 2012 21
Page 23 and 24: COLORED CONCRETE ENERGIZED BY Alian
Page 25 and 26: Superglatte betonoverflader med str
Page 27 and 28: Det selvbærende element er skulptu
Page 29 and 30: terne er kunstigt høje, at betonel
Page 31 and 32: Perstrup får ny direktør Karsten
Page 33 and 34: nlægning Teknologisk Institut er v
Page 35 and 36: hertil; Muligheden for at bestemme
Page 37 and 38: Cementers varmeudvikling Kendskab t
Page 39 and 40: Torsdag den 20. september og fredag

Download blad nr. 3-2012 som pdf - Dansk Beton

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?