Rollen som atomfysiker Robert Oppenheimer - DR

© SDU og DR
Året er 1945. Du er nu
atomfysiker Robert Oppenheimer
Hvilke dilemmaer står du i?
Du er meget optaget af fysik, og du er ekstraordinært
dygtig. Du er blevet udpeget til at lede projektet, men
har aldrig før styret et så stort projekt - og slet ikke
noget, som kommer i nærheden af Manhattanprojektet.
Der hviler et enormt ansvar på dine skuldre. Du skal få
alle de andre forskere til at samarbejde om at præstere
det umulige: At lave en atombombe på bare to år.
Det lyder måske af lang tid, men det er det ikke, når
man tænker på, at alle idéer kun findes i teorien. Du og
de andre forskere skal få tingene til at ske i
virkeligheden.
Du har et stort overblik, men du er meget stresset. Du
glemmer fx at spise, og på et tidspunkt vejer du under
50 kg, selv om du er omkring 180 cm høj.
Du er meget optaget af dit arbejde som videnskabelig
leder af Manhattanprojektet. Du synes, det er
fantastisk spændende at skulle skabe en bombe med så
stor energi som en atombombe. Men du er ikke glad for
tanken om, at den skal bruges mod mennesker.
© NARA
Groves foreslår, at du og de andre forskere går ind i
hæren og arbejder som en slags militærforskere. Du er
meget tæt på at sige ja, fordi du gerne vil bidrage til dit lands kamp mod Japan og Tyskland. Men dine
kolleger fraråder dig at gøre det, og sådan bliver det.
Hvad sætter du højt i livet, og hvordan er din moral?
Du kan godt lide at omgås mennesker. Alligevel har du sagt: ”Jeg har mere brug for fysik end for
venner.”
Afprøvningen af testbomben på Trinity Test Site ryster dig. Bomben var meget kraftigere, end du havde
forestillet dig. Du siger om testen:
”Vi vidste, at verden aldrig ville blive den samme. Nogle enkelte grinede, nogle få græd, men de fleste
var bare helt stille. Jeg huskede en linje fra et hinduistisk skrift: ”Nu er jeg blevet Døden – den, der
ødelægger verdener.” Jeg tror, vi alle følte sådan – på den ene eller den anden måde.”
Du mener ikke, at videnskabsmænd skal afgøre, om bomben skal bruges. Men du har sagt:
”Hvis atombomber skal bruges i krig – eller i forberedelse af krig – så vil der komme en tid, hvor menneskeheden
vil forbande navnene Los Alamos og Hiroshima. Verdens folk må slå sig sammen – ellers
vil de gå under.”
Hvordan er din personlighed, din psyke og dine faglige styrker?
Du er genial, siger de folk, der kender dig. Du tænker lynhurtigt, og du er oprigtigt interesseret i de
forskere, der arbejder på projektet. Du er en naturlig leder.
Da Manhattanprojektet gik i gang, vidste man stort set kun i teorien, hvad der sker under en kæde-
reaktion. Alt det, der sker under en atomeksplosion, skulle forudsiges i detaljer for at man kunne
designe bomben korrekt. Der var nemlig ikke tid til ret mange afprøvninger og tests undervejs.

© SDU og DR
I havde ikke engang noget fissionsmateriale at arbejde med. Så I måtte tænke jer til næsten det hele.
Hvad sker der inde i en bombe under en eksplosion og under en implosion? Hvor stor trykbølge kan
bomben lave? Hvornår har man kritisk masse nok? Her var det guld værd for projektet, at du er så
lynhurtig til at forstå selv de mest komplicerede ting.
Du siger blandt andet, at du ikke tror på, at det vil gøre indtryk på Japan, hvis man demonstrerer våbnet
uden militær anvendelse. Hvad nu, hvis bomben er en fuser? Så vil man jo blot demonstrere sin
egen uduelighed!
Du taler stille og roligt. Du ved godt selv, at du er meget intelligent. Og du er klar over, at du har en
viden, som mange andre ikke har. Du holder dig til at tale om fysik og videnskab. Men du kan ikke helt
lade være med at blande dig i politiske eller militære spørgsmål. Det gælder eksempelvis, når du siger,
at man ikke bør demonstrere atombomben for japanerne. Hvad nu, hvis den ikke virker?
Selvom du arbejder vanvittigt meget, så tager du dig også tid til at have et socialt liv. Du har tit gæster
i dit hjem, hvor du bor sammen med din kone og dine to børn.
Hvordan er du nået hertil?
Da du var ung, studerede du blandt andet i Göttingen i Tyskland under fysikeren Max Born. Her tog du
din doktorgrad kun 23 år gammel. I 1929 blev du professor i fysik på både University of Berkeley og
California Institute of Technology. Og i 1942 blev du udpeget som videnskabelig leder af
Manhattanprojektet.
Hvordan har du det med de andre personer i gruppen?
Du arbejder godt sammen med general Groves, som er militær leder af Manhattanprojektet. Du er
rent faktisk en af de få forskere, som han kan finde ud af at omgås. Så du bruger blandt andet en del
energi på at overbevise general Groves om, at de andre fysikere på projektet er nødvendige og højt
intelligente personer.
Både du og general Groves er enige om, at der bør laves plutoniumforsøg på mennesker. Mange synes,
at du er lidt behagesyg i forhold til Groves. I al fald giver du ham tit ret i spørgsmål, hvor du måske
burde være mere selvstændig.
Du skal forberede følgende til selve spillet:
Som fysiker skal du især læse følgende artikler:
• Sådan virker en atombombe.
• ”Lille Dreng” og ”Tykke Mand”.
• Atombomben testes.
• Forskerne kommer i tvivl.
Du skal være forberedt på at svare på følgende spørgsmål:
Spillerunde 1:
Hvad er en kernereaktion?
Spillerunde 2:
Bør man bruge bombe nummer to for at være sikker på, at den nu også dur? Meget i
Manhattanprojektet bygger jo på mange beregninger og få virkelige eksperimenter.