TRANEBJERG KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

Trolden havde tinget med præsten om prisen for arbejdet,
således at præsten skulle miste livet, hvis han
ikke kunne sige troldens navn den dag, kirken var
færdig. Præsten, der var angst for udfaldet, gik den
sidste dag op på troldens banke, hvorfra han hørte
troldens kone udtale navnet. Da trolden var ved at
lægge den sidste sten på plads, spurgte han om navnet,
og præsten svarede »dit navn er Find«. Trolden
blev meget vred og løb bort. Og siden har ingen
kunnet mure den sidste sten ind. 16
Ved Pillemark strand ligger Else Made eller Hellig
Kors Kilde, 17 der ved sagn er knyttet til krucifikset i
Onsbjerg (s. 2671), 18 og sættes i forbindelse med en
hellig mand, der som den første forkyndte kristendommen
på Samsø. Han døbte folk i denne kilde,
men druknedes af beboerne i havet ud for kilden.
Møntfund. En engelsk kvartpenny fra 1694 fremkom
1960 i gulvlag. 19 På kirkegården er fundet et
malmsignet 20 tilhørende Botholpi Krabbe i Ørby, der
var landstingsvidne på Samsø 20. nov. 1424. 21
Kirken er beliggende i den nordlige udkant af
den købstadslignende bebyggelse nordøst for
landevejen fra Onsbjerg. Mod syd og vest ligger
bygningen højt over omgivelserne, især mar­
kant fra syd, hvor kombinationen af kirke, kir­
kelade og kirkegårdsport giver en helhed, hvis
lige vanskeligt findes. Mod øst og nord (fig. 1)
kranses kirkegården af henholdsvis træbevoksning
og åben mark.
Kirkegården har bevaret gamle grænser mod
øst og vest, mens der mod syd, øst for kirkegårdsporten,
er sket en udvidelse 1891 22 og mod
nord to udvidelser, senest 1907. 23
Hegn og indgange. De ældste dele af murene i
øst og vest er senmiddelalderlige og opførte af
rå kamp iblandet tegl. Murene er hvidkalkede
og dækkes af vingetegl med fald indad. Kirke-
gårdsudvidelsen i syd hegnes mod øst af en kalket
mur af kamp og tegl, mens skråningens sydkant
både her og længere mod vest støttes af en
stensætning af rå kamp. Sydmuren fra sydvesthjørnet
til kirkeladen er i nyeste tid fornyet i
gule, nu kalkede, teglsten, mens et kort mur­
stykke ved ladens sydvesthjørne er af munkesten.
I nord hegnes den ældste udvidelse mod
øst og vest af mure af kløvet kamp afdækket
med fire skifter gule mursten og vingetegl,
mens den yngste del hegnes af en kalket tegl-
stensmur. Indhegningen trængte 1700 til forbed­
TRANEBJERG KIRKE 2563
ring med sten og 1731 var nordmuren nedfal­
den. 24 1809 klagedes over, at en del af murens
afdækning af tagsten var sønderslagen eller af­
reven, hvilket skyldtes, at der tøjredes både
store og små kreaturer på kirkegården. Degnen
blev anset for den hovedansvarlige og var blevet
advaret allerede året før, men tilsyneladende
uden virkning. 22
Fra syd er der adgang til kirkegården ad en
stigende, asfalteret opkørsel, der forneden flan­
keres af to piller muret af kløvet kamp. Af disse
trængte den ene 1919 til opretning. 251 pillerne er
ophængt to sortmalede smedejernslåger. For enden
af opkørslen og sammenbygget med kirkeladens
østgavl (fig. 2) ligger en middelalderlig
køreport og ganglåge. De to åbninger har dybe
false til begge sider, fodgængerlågen er fladbuet,
Fig.3. Østre kirkegårdslåge (s. 2564), set fra sydvest.
NE fot. 1983. - East gate of the churchyard seen from the
south-west.