TRANEBJERG KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

2566 SAMSØ HERRED
bringes i forbindelse med skibet ved opførelsen
af østmurens midterste del. På en eller anden
måde (jfr. planens hele skævhed) har situationen
alligevel været fejlberegnet, idet østsiden af gav­
lens midterste del måtte forskydes mod vest i
forhold til de afsatte fortandinger; i nord kun
7-8 cm, i syd hele 25 cm (fig. 64). Da en lig­
nende forskydning ikke kunne udføres ved vestsiden,
aftager gavlmurens tykkelse markant fra
nord mod syd. Gavltrekanten følger forskyd-
Fig.6a-c. Planer. 1:300. Tårnets øvre stokværk. a. 1.
mellemstokværk. b. 2. mellemstokværk. c. Klokke-
stokværket. Målt og tegnet af Mogens Vedsø 1989 og
1991. -a-c. Plans. Upper storeys of the tower. a. 1. middle
storey. b. 2. middle storey. c. Belfry storey.
a
b
c
ningen, hvilket er tydeligst i syd (fig. 14), hvor
murværket over langmurens gesimsniveau har
et til forskydningen svarende tilbagespring afdækket
med vingetegl. Gavltrekanten, der kro­
nes af 13 let brynede kamtakker, prydes umid­
delbart over korets tagryg af et savskifte og herover
af et bælte af seks fladbuede blændinger.
Øverst er én, nu tilmuret, blænding, hvis afdækning
er gået tabt ved en ommuring af den
midterste kamtak. 31 På indersiden af gavlen er to
tilbagespring i murværket, der forneden er
stærkt forhugget. I midten er en senere gennembrudt
passage til korets loft.
Skibets døre er anbragt markant langt mod
øst, i det midterste fag kun lidt forskudt mod
vest. Den søndre dør er nu næsten helt ødelagt,
men må have haft en udformning omtrent som
den nedennævnte norddør. Bevaret er det 214
cm brede portalfremsprings vestside samt rester
af dets bortbrudte overkant. Både ud- og indvendigt
ses spor af åbningens vestside.
Norddøren er tilmuret, men i øvrigt velbevaret.
Udvendig sidder åbningen (fig. 12) i et
portalfremspring, der er bindigt med soklen og
foroven afdækkes af et skråkantet rulskifte. Døren
er fladbuet i spidsbuet spejl og har tre profilerede
led, affasning mellem to trekvartrundstave;
anslaget med tilhørende bue er affaset på
forkanten. Døråbningen og dens portalfremspring
står i blank mur, mens spejlet er pudset.
Indadtil har døren næppe helt sin oprindelige
udformning. Begge sider er let smigede, den
østre tillige med affasning på hjørnet. Åbningen
skærer op i det nedenfor nævnte skjoldbuefelt
og dens inderste del overdækkes af et fladt buestik;
det bevarede vederlag i øst viser, at stikket
tidligere har dækket hele åbningen.
Af vinduerne er bevaret de to i vestfaget. De
spidsbuede åbninger (fig. 13) har udadtil to pro-
filled, skråkant og rundstav, indadtil blot en
skråkant, mens lysningsfalsen er retkantet til
begge sider.
Midterfaget har altid manglet vinduer, men i
stedet er i hver side anbragt blændinger over portalfremspringet.
Nordsidens blænding (fig. 12)
er udformet ligesom vinduerne og har buetoppen
i samme niveau som disse, mens bunden er