Vesthimmerlands Gymnasium & HF

Det var fagene historie og naturgeografi , der arbejdede
sammen i forløbet, og oplægget til ugens arbejde lød bl.a.
således:
I dette AT- forløb skal I undersøge byen Aars. Kan
Aars karakteriseres som en by i udvikling, og i givet
fald, hvilken retning bevæger Aars sig i? Med
udgangspunkt i et bredt udvalg af kilder og andet
historisk materiale skal I redegøre for udviklingen
inden for 6 fokusområder, nemlig natur og bevægelse,
erhverv, trafi k, boliger, midtbyen samt uddannelse.
Hvert hovedområde varetages af én gruppe,
og hovedområderne uddeles ved lodtrækning.
Fremlæggelsen
Om fredagen skulle grupperne så fremlægge ugens arbejde
for de to lærere, Eva Auken for histories vedkommende
og Solveig Uhrenholt Bigum for naturgeografi .
Også Broder Berg og Kim Ørsted Iversen fra museet deltog
ved fremlæggelsen for at danne sig et indtryk af, hvad
eleverne havde fået ud af at arbejde med arkiv og materialesamling
ovre hos dem i løbet af ugen. Og allerede efter
den første gruppes fremlæggelse kunne museets leder,
Broder Berg, konstatere, at det var imponerende, hvad de
unge mennesker havde fået ud af mødet mellem museumsverdenen
og undervisningsverdenen.
Det var da også tydeligt for dem, der fulgte projektarbejdet
fra sidelinjen, at der var sket noget med elevernes forståelse
af deres egen baggrund i ugens løb: De mange nye
informationer og oplysninger, de havde fået af oplægsholderne
om mandagen, havde efterhånden bundfældet sig
og var blevet konkretiseret ved fremlæggelsen om fredagen.
F.eks. de tre perioder i byens historie, som Thorkild
Nielsen havde gennemgået, hvor henholdsvis handel og
håndværk, industri og turisme var i højsædet, var nu blevet
til klare billeder for eleverne, så at de kunne levendegøre
f.eks. årstallet 1893, hvor jernbanen kom til byen. I elevernes
aktualisering blev det til, at byens kerne dengang
var dér, ”hvor museet og Gendarmen nu ligger”. De havde
heller ikke ligget på den lade side i den mellemliggende tid
mellem oplægget og fremlæggelsen. Alle grupper havde
været ude at samle data ind, f.eks. ovre på rådhuset, eller
havde lavet interviews, f.eks. med den nye ejer af Aars Hotel
for at kunne fortælle denne bygnings historie fra dengang,
den var jernbanehotel, til i dag, ja, endda med et
kig ud i fremtiden. En gruppe havde også fået fremskaffet
talmateriale fra Sæby for at sammenligne to byer af nogenlunde
samme størrelse.
Det viste sig endvidere, at eleverne var i stand til at sætte
de forskellige oplæg i relation til hinanden. F.eks. når de
skulle komme med deres vurdering af, om Aars er en by i
udvikling eller under afvikling. Her havde de bidt mærke i
modsætningen mellem, hvad Thorkild Nielsen havde sagt
(”Jeg mener, det er en tilpasning frem for en udvikling”) og
Svend Jørgensens mere positive udmeldinger, især hvis
planerne om en hærvejsmotorvej kan realiseres.
Ved byvandringen om mandagen ved Per Nørgaard havde
man ikke indtrykket af, at eleverne var meget bevidste om,
hvem Per Kirkeby var og hans betydning for byen, men om
fredagen havde de taget til sig, hvor meget ”ildsjælene”
havde betydet, f.eks. ved renoveringen af byens hovedgade,
og hvor meget de stadig betyder for byens fortsatte
udvikling.
Generelt var de unge gymnasieelever optimistiske med
hensyn til fremtidsperspektiverne for byen, og de fremlagde
nogle spændende visioner. Det gjaldt f.eks. den gruppe,
der havde arbejdet med ”Natur og bevægelse”. Efter
at have fortalt, hvordan anlægget i sin tid blev til på initiativ
af nogle virksomme mænd i sangforeningen Fremad
med isenkræmmer C.C. Christensen i spidsen, og hvordan
medlemmerne fi k udleveret en nøgle til stedet for et årsabonnement
på 1 kr., gik de over til at fortælle om deres
egne idéer for de nuværende grønne områder. De kunne
f.eks. tænke sig en parkour-park i anlægget, en gangsti/
løbesti i Tvebjerg-området med street-art på træerne samt
en stor legeplads på Hans Egedes Vej, og efterlyste i det
hele taget kreative aktiviteter, hvor de unge kan bevæge
sig i stedet for bare at være på Facebook!
Samtidig et Intrface-projekt
Under fremlæggelsen måtte grupperne over for deres lærere
gøre rede for de arbejdsmetoder, de havde anvendt
i de to fag, idet dette indgår i bedømmelsen ved den endelige
eksamen i almen studieforberedelse (AT) i 3g. Så
der blev eksamineret i, om det var den induktive eller deduktive,
kvalitative eller kvantitative metode, der var blevet
anvendt. I naturgeografi skulle de fortælle, om det var det
”rigtige” GIS (et geografi sk informationssystem, som en
arkæolog fra museet havde demonstreret for dem) eller
Google Earth, de havde brugt. Og de slap heller ikke godt
fra lemfældig omgang med kilderne i historie.
Ud over at det var en slags forpremiere på eksamen i almen
studieforberedelse, følte eleverne også, at de var til
en slags eksamen på en anden måde, idet alle gruppernes
præsentationer senere vil indgå som en del af arkivet på
Vesthimmerlands Museum. Det bedste produkt, dvs. den
Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2012 - 2013 29
OKTOBER 2012