Vesthimmerlands Gymnasium & HF

hvilket bliver meget tydeligt, når man det ene øjeblik vandrer
rundt mellem basarer og forskellige dufte af krydderier, og
det andet øjeblik befi nder sig i et butikscenter med rene gulve
og Rolex-butikker. Kontraster oplever man over det hele,
og de forekommer ikke blot mellem de to meget forskellige
folk. Blandt israelerne ser man også store forskelle, som blev
tydelige, da vi en af dagene bevægede os op i det ultraortodokse
kvarter Mea Sharim. På få kilometer blev den store diversitet
i gadebilledet forvandlet til en konformitet af mænd i
tykke sorte klæder med høj hat på hovedet og den jødiske bibel
i hånden. De få gange, jeg forsøgte at dokumentere dette
indtryk, blev det påpeget med ”no pictures” af de jødiske
ultraortodokse mænd. En 12-årig dreng forsøgte formentlig
at fortælle det samme, da han med sine hebræiske instrukser
råbte af mig på en sådan måde, at de lange krøller foran
ørerne næsten slyngede sig ind foran hans ansigt.
Jerusalem bød således på mange indtryk, men vi drog også
af sted med bus til andre steder på Vestbredden, hvor situationerne
så noget anderledes ud. I den sydlige del af Vestbredden
besøgte vi byen Hebron, som er præget af, at der
på baggrund af knap 500 bosættere er opstået en jødisk by
i byen, som er under skarp bevogtning af israelske soldater.
Byens religiøse betydning er blevet udgangspunkt for den
konfl ikt, der udspiller sig mellem de jødiske bosættere, som
mener at kunne begrunde, at stedet tilhører dem, og de palæstinensiske
indbyggere, som modsiger bosætterne og blot
bliver boende for ikke at miste mere af deres egen jord. I
Hebron besøgte vi også en palæstinensisk mand, som kunne
fortælle historier, der fi k nabostridigheder til at få en helt ny
betydning. Rabiate jødiske bosættere havde overtaget de
omkringliggende huse og gjorde brug af plantegift, vold og
chikane i forsøget på at få ham til at fl ytte. Men patriotismen
spillede for stor en rolle til, at han ville fl ytte, da det betød det
samme som at overgive sig i kampen om at få en palæstinensisk
stat.
En af de ting, som bliver et konkret og tydeligt billede på
konfl ikten, er den fl ere hundrede kilometer lange betonmur,
som snor sig langs Vestbredden og adskiller israelerne fra
palæstinenserne. En absurd konsekvens af, hvad israelerne
kalder en nødvendig sikkerhedspolitisk foranstaltning, mens
mange palæstinensere ser den som et tydeligt tegn på undertrykkelse.
Et besøg i byen Qalqilya gjorde absurditeten endnu
tydeligere, da vi hurtigt konstaterede, at byens markedsliv var
forsvundet til fordel for lange køer ved de få checkpoints, der
gør det muligt at bevæge sig uden for muren, hvor mange
palæstinensere har deres marker. I sympatien for palæstinenserne
skal man dog heller ikke glemme, at antallet af
Unge palæstinensiske
børn
leger i en af de
mange tomme
gader i Hebron,
hvor de grønne
porte minder
dem om, at der
engang har
været fuld af
liv og markedsstemning.
En af de få gader
i Hebron, hvor
basaren stadig
er åben, kigger
en palæstinenser
med et tomt blik
på sine varer.
Vesthimmerlands Gymnasium – Årsskrift 2012 - 2013 37
NOVEMBER 2012