Reflektor 1/99/NY (Page 1) - SICK

INDHOLD 

SICK får nyt logo Side 1 

Sikkerhedsdørkontakter 

til mange formål Side 2 

Stregkodelæser til koder 

under plastfolie Side3 

Den induktive sensor 

for servicebilen Side 4 

Farvesensorer Side 4 

Sikkerhedslysgitter og 

Sikkerhedslysbom Side 5 

Fotocellen som ser 

PET flasker og 

tansparente folier Side 6 

Kapacitiv 

etikettesensor Side 7 

Luminescenssensor 

med fiberoptik Side 8 

Kontrastsensor med 

3 lyskilder Side 8 

WL 4-2 Side 9 

Hvor farlig 

er maskinen? Side 9 

Kontrastsensorer 

til registrering af 

farvemærker Side 10 

Kvalitet og 

klassificering 

af stregkoder Side 12 

Ny serie WLL 170T Side 18 

Ny serie 

gaffelfotoceller Side 19 

WT 27-2 Side 19 

Sensor og 

målesystem i ét Side 20 

SICK til PCschematic 

database Side 20 

Sensor for 

kompaktcylinder Side 21 

Opsætning af 

stregkodelæsere Side 22 

Rammefotoceller Side 26 

Messekalender Side 27 

Fotocelle 

med baggrundsafblænding 

Side 28 

Reflektor Reflektor 

SICK får nyt logo 

Martin R. Angelo 

Kommunikation forudsætter to parter, 

én der afsender en meddelelse og én, 

der modtager den. Enhver meddelelse 

er kodet, enten i form af bevægelse, 

sprog eller symbol, og det springende 

punkt er derfor om afsenderen, den 

der taler, skriver eller anvender et 

symbol eller en ikon, mener det med 

anvendelsen, som modtageren forstår, 

når han hører eller ser det. 

Det moderne samfund er fokuseret på 

kommunikation i en sådan grad, at 

kommunikationseksperterne, d.v.s. 

design- og reklamefolk, er vore tiders 

ypperstepræster. Det har bl.a. til følge, 

at symboler, der er indarbejdet og 

kendte, og derfor kommunikerer noget 

kendt, pludseligt skal ændres, fordi 

disse kommunikationseksperter 

mener, at det kommunikerer noget 

forkert. 

Der er næppe noget logo, der var mere 

kendt i den danske befolkning, end 

DSBs bevingede hjul og postens 

kronede posthorn, men de signalerede 

forældelse, mente eksperterne, så 

derfor fik vi nye. De er bogstavelig talt 

en skygge af de gamle, men eksperterne 

mener at det signalerer modernisme 

og dynamik, men hver har sin 

smag og sin ret til at dømme. 

Når SICK skifter logo, er det imidlertid 

ikke fordi vi vil være med på denne 

modebølge, det har en anderledes 

praktisk baggrund: 

Al elektronik er blevet mindre, også 

SICKs produkter. Fotoceller, der i 

1970’erne var på størrelse med en 

stor madkasse, fylder i dag mindre end 

en æske tændstikker, endda med 

forøget funktionalitet. Derfor er der 

ikke plads til et logo med små bogstaver. 

Logoets undertekst, optic electronic, 

har længe ikke kunnet læses på 

fotoceller, stregkodelæsere og lysgitre, 

hertil var det for småt. De små bogstaver 

måtte simpelthen opgives. 

Herudover har den fremstormende 

elektroniske kommunikation, med 

e-mail i spidsen, gjort det umuligt at 

håndhæve et logo, hvor farverne skulle 

opfylde en bestemt RAL-norm. Det blev 

alligevel rask væk transmitteret i de 

farver, modtageren kunne vise eller 

printe. 

Derfor er SICK’s nye logo kun formen 

på de 4 bogstaver. Det kan, ifølge 

vores interne regler, forstørres og 

formindskes som man vil, og gengives 

i de farver, vi hver i sær finder 

praktisk, såvel lysere som mørkere 

end baggrunden. 

Derfor vil De fremover kunne se et 

sort logo på vores røde og gule 

instrumenter, og et hvidt logo på vores 

blå instrumenter. På brevpapir forbliver 

det den gamle blå farve, der som sort 

går godt igennem på fax. 

Vi håber naturligvis at det nye logo 

hurtigt bliver ligeså kendt i vores 

kundekreds, som det eksisterende. 

N u m m e r 1 . 1 9 9 9

Sikkerheds-dørkontakter 

til mange formål 

Finn Bech-Hansen 

I et forsøg på at gøre sin produktpalet 

stadig mere komplet, har Sick nu også 

fået sikkerheds-dørkontakter på sit 

program. Programmet er enkelt og 

overskueligt og består af i alt otte stk. 

kontakter med dertil hørende varianter, 

samt forskellige udformninger af nøgler. 

Vi vil i det følgende give en præsentation 

af de af vore dørkontakter, 

der udmærker sig i forhold til de, der 

allerede befinder sig på markedet. 

i11-mini 

Denne dørkontakt er, som typebetegnelsen 

antyder, karakteristisk ved 

sin yderst beskedne fysiske størrelse 

(25x32x113 mm), men ikke kun 

derved. Den udmærker sig også 

derved, at den har to brydekontakter 

og én sluttekontakt, således at den 

både kan give et dubleret signal 

(brydekontakterne) til sikkerhedsstyringen 

og et signal til maskinstyringen 

(f.eks. en PLC), hvilket er 

en facilitet mange maskindesignere 

sætter stor pris på. 

2 

i10-lock 

Som typebetegnelsen antyder, indeholder 

denne dørkontakt en låsefunktion, 

foruden to slutte- og to brydekontakter. 

Låsefunktionen bevirker, at 

nøglen ikke kan fjernes fra dørkontakten 

før relæspolen i dørkontakten 

enten er påført spænding eller gjort 

spændingsløs (afhængigt af den 

benyttede type). Man kan med andre 

ord styre, hvornår det er tilladt for 

maskinoperatøren at åbne døren til 

maskinen. Man anvender typisk 

i10-lock på maskiner hvor efterløbstiden 

er så stor, at den farlige 

bevægelse ikke kan nå at bringes til 

stilstand før operatøren kan nå ind i 

fareområdet. De fysiske dimensioner 

på i10-lock er 40x40x192 mm. 

Såvel i11-mini som i10-lock fås også i 

Heavy Duty-udgaver, d.v.s. i metalhus, 

de fysiske mål af disse dørkontakter er 

dog anderledes. 

Fælles for alle ovennævnte dørkontakter 

er, at ”hovedet” kan drejes og 

placeres i den ønskede position i 

forhold til selve dørkontakten. 

Endvidere leveres nøglerne til 

dørkontakterne i rustfrit stål. 

T 4000 

Denne dørkontakt benyttes ved applikationer 

hvor alle andre giver op. 

Det er f. eks. på maskiner hvor der 

forekommer ekstremt mange vibrationer, 

eller maskiner der er placeret i 

meget fugtige omgivelser. T 4000 

fungerer i modsætning til andre 

dørkontakter ikke ved, at en nøgle 

anbringes i dørkontakten, som tegn på 

at døren er lukket. Funktionsprincippet 

er derimod, at en aktiv ”brik” skal 

aflæse den rigtige kode på en passiv 

”brik”. Såfremt den rigtige kode ikke 

aflæses frigives udgangene på overvågningsmodulet 

ikke, hvorved den farlige 

maskinbevægelse ikke kan startes. 

T 4000 er med succes installeret flere 

steder i fødevareindustrien, hvilket 

bekræfter at den virkelig fungerer i 

”vanskelige omgivelser”. 

E 100 Trepositionshåndtag 

Såfremt man som maskinoperatør, 

programmør eller servicemand har 

behov for at opholde sig indenfor 

sikkerhedslysbommen/maskinafskærmningen 

benytter man E 100, 

idet man med dette trepositionshåndtag 

kan forbikoble sikkerhedsafskærmningen. 

E 100 fungerer således, at 

den på håndtaget monterede knap kan 

placeres i tre forskellige positioner; 

top-, mellem- eller bundposition. Når 

knappen er holdt i mellemposition kan 

maskinen arbejde. I top- eller bundposition 

vil maskinen standse. Idéen 

er, at kun når knappen er i mellemposition 

har operatøren overblik over 

hvad der foregår, hvorfor maskinen 

kan arbejde. Forstyrres han vil han 

enten slippe knappen eller trykke den i 

bund, hvorefter maskinen vil standse. 

E 100 udmærker sig i forhold til lignende 

produkter på markedet derved, 

at al overvågningselektronik befinder 

sig i håndtaget. Man har således ikke 

behov for et ekstra sikkerhedsmodul. 

N Y H E D

Stregkodelæser til koder 

under plastfolie 

Ny fortolkningsalgoritme er baggrunden 

A. Stregkoder under folie, 

et stigende behov 

Stadig flere kunder ønsker at læse en 

stregkode, placeret på emballagen 

under et dække af plast eller cellofanfolie. 

En stregkodelæser skal kunne se 

stregerne, det lyder jo forståeligt, 

ellers kan den ikke fortolke dem, men 

hvis krøllet folie bryder lyset, så stregerne 

ligner en række små streger, har 

en almindelig stregkodelæser meget 

svært ved at fortolke det billede, den 

ser som stregkoder. 

SMART: Sick Modular Advanced 

Recognition Technology 

En række af SICKs nye stregkodelæsere 

har SMART-teknologien indbygget. 

Vi begyndte med CLV 265 og CLV 

295, og hele den nye CLV 400 serie, 

med undtagelse af den mindste CLV 

410, har den som standard. 

Kort fortalt betyder det, at kodelæseren 

har en billedprocessor med 

regnekraft som en Pentium, som 

bearbejder det scannede billede, hvorefter 

det sendes videre til den normale 

stregkode processor, der fortolker 

billedet til læste karakterer. 

Normalt fortolkes en scanlinie ved en 

bestemt remissions-grænse som lyse 

og mørke felter, d.v.s. respektive 

mellemrum og streger. Disse fortolkes 

til karakterer, og disse sammensættes 

til den samlede kode, hvis kodelæseren 

har en form for koderekonstruktion 

eller halvkode dekodering. 

SMART går den anden vej. Baseret på 

alle de scan, der indeholder information 

om den stregkode, der skal læses, 

rekonstrueres et samlet billede af 

koden. Det betyder at koden kan være 

brudt op i mange scan, enten på grund 

af en spids vinkel mellem scannerens 

scanlinie og kodestregerne, eller fordi 

koden er delvist tildækket af bånd eller 

tape, eller delvist beskadiget. 

Hvad gør foliet 

Hvis koden er tildækket af gennemsigtigt 

folie, der ligger plant til papiret 

med koden, læses den uden problemer. 

Hvis foliet derimod krøller lidt, 

brydes billedet af koden optisk i foliet, 

svarende til at koden brydes op i en 

række små delkoder, der selv med det 

menneskelige øje kan være svære at 

skelne. 

Selv dette kan SMART rekonstruere på 

billed-niveau, og når det er gjort bedst 

muligt, sendes dette stregkodebillede 

videre til dekodering. 

Derfor kan CLV 440 nu læse koder 

under plast og cellofanfolie. 

3

Den induktive 

sensor for 

servicebilen 

Jan Efland SICK har nu igennem nogle år solgt 

farvesensorer. Vi har med typerne CS 

1 og CS 3 løst mange og forskelligartede 

opgaver. 

Det er en næsten uoverkommelig 

opgave for serviceteknikeren at have 

et komplet program af induktive 

sensorer i servicebilen. 

SICK har derfor udviklet 2 serier af 

induktive sensorer, som stort set kan 

erstatte et helt program af M 12 og M 

18 sensorer. 

De nye serier er multifunktionssensorer, 

hvilket vil sige at det er 

muligt ved hjælp af ændringer i 

forbindelsesdiagrammet, at indstille 

udgangstransistoren til enten at give 

en PNP- eller NPN udgang. 

Ligesom det også er muligt at indstille 

udgangen til enten at være en slutte 

(NO) eller en brydefunktion (NC). 

Forsyningsspændingen er 10-30VDC. 

Begge serier leveres med 2 meter fastkabel 

eller M12 stiktilslutning. 

Multifunktionsserien fås i en skærmet 

eller uskærmet version med henholdsvis 

2 eller 4 mm tasteafstand for M 12 

serien, og 5 eller 8 mm tasteafstand 

for M 18 serien. 

4 

Farvesensorer 

Ove Bruun Thomsen 

Der er nu kommet et nyt skud på 

stammen nemlig CSL 1 til anvendelse 

med fiberoptik, hvorved CSL 1 kan 

placeres længere væk fra tastepunktet, 

og aftastningen sker gennem 

lyslederkablet. CSL 1 kan ligesom CS 

1 lære én referencefarve, hvor CS 3 

kan lære tre referencefarver. Alle tre 

typer er lavet i trykstøbt metalhus, 

med M 12 stik der kan drejes 90°. 

Programmering af referencefarver sker 

ved hjælp af teach-in metoden, enten 

via indbygget teach-in knap, eksternt 

tryk eller automatisk via f.eks. en PLC. 

Referenceemnet anbringes inden for 

den påkrævede tasteafstand, den 

ønskede farveselektivitet indstilles ved 

hjælp af en drejeknap, og med et tryk 

på teach-in knappen på sensoren er 

programmeringen afsluttet. Dette vises 

med en LED. 

Anvendelsesmuligheder: 

● Registrering og kontrol af farver på 

glas- og plastflasker. 

● Sortering af flasker, pilleglas m.m. 

ud fra farven på kapslen/låget. 

● Kontrol af etiketter. 

● Kontrol af oblater i låg, ølkapsler o. 

lign. 

● Sortering af emner på transportbånd 

ud fra farven på emballagen eller 

etiketten. 

● Kontrol af tabletter i blisterpakning.

Sikkerhedslysgitter C 2000 

og sikkerhedslysbom M 2000, 

type 2 

Finn Bech-Hansen N 

Sick har i mange år produceret sikkerhedslysgitre 

og sikkerhedslysbomme til 

sikring af farlige maskiner. I mange år 

produceredes udelukkende produkter 

godkendt som type 4 (se artiklen 

“Hvor farlig er maskinen” på side 9). 

I forbindelse med ikrafttrædelsen af 

Maskindirektivet, indledte man imidlertid 

produktionen af det første type 2udstyr. 

Nu er tiden imidlertid kommet, 

hvor en helt ny serie af type 2-udstyr 

skal introduceres. Serien består af 

både lysgitter (C 2000) og lysbom 

(M 2000). 

Sikkerhedsudstyr der er godkendt som 

type 2, er opbygget med én sikkerhedskreds 

og med testfunktion. Man 

kan vælge mellem at lade maskinstyringen 

generere en test (ekstern 

test), eller at lade C/M 2000 foretage 

en selvtests-rutine. Såfremt man 

vælger selvtests-rutinen, vil der blive 

foretaget forskellige tests hver 3. 

sekund. Efter en samlet testperiode på 

23 minutter vil alle sikkerhedsrelevante 

funktioner være testet. 

Funktionsmæssigt fungerer C/M 2000serien 

således, at sikkerhedsudgangene 

“falder”, når lysstrålerne brydes, 

men trækker når lysstrålen igen er 

intakt. Med andre ord er C/M 2000 

som alene-produkter udrustet med en 

automatisk genstart-funktion. Sikkerhedsudgangene, 

der er transistorer, 

kan belastes med op til 500 mA og er 

derfor egnet til at koble direkte på en 

sikkerheds-PLC. Såfremt man i stedet 

ønsker at koble udgangene op mod 

relæer/kontaktorer, kan dette naturligvis 

også gøres. 

Sikkerhedslysgitter C 2000 kan leveres 

i forskellige højder mellem 150 

mm og 1800 mm. Rækkevidden er op 

til 19 meter. Endvidere kan C 2000 

leveres med varierende opløsning; 20, 

30 eller 40 mm. Det afgørende i forbindelse 

med valg af opløsning er, hvor 

tæt man har mulighed for at placere C 

2000 på farestedet: Jo tættere på 

farestedet man monterer C 2000, jo 

bedre skal opløsningen være! 

Sikkerhedslysbom M 2000 kan ligeledes 

leveres i forskellige varianter. 

Standardudgaven M 2000Z består af 

en aktiv del (lysbom) og af en passiv 

del (dobbeltspejl). Den aktive del, altså 

selve lysbommen, indeholder både 

sender og modtager, idet disse er 

monteret i den rette vinkel og afstand i 

forhold til hinanden. I den passive del, 

altså dobbeltspejlet, er de to spejle 

ligeledes monteret i den rette vinkel og 

afstand i forhold til hinanden. Indjusteringen 

af sikkerhedslysbom M2000Z er 

således meget let at foretage. 

M 2000Z har en rækkevidde på 6,0 

meter. Til rækkevidder på over 6,0 

meter (op til 25 meter) benyttes en 

udgave af M 2000 hvor sender og 

modtager er monteret i separate huse; 

to sendeenheder i senderen og to 

modtagerenheder i modtageren. Det er 

således muligt, at frembringe lysstråler 

i to niveauer som foreskrevet i den 

europæiske standard EN 999. 

Serien består også af sikkerhedsmodul 

LE 20, der benyttes såfremt man har 

behov for en manuel genstart-funktion, 

eller såfremt man har behov for at 

overvåge de på udgangene tilsluttede 

relæer. LE 20 leveres endvidere i en 

variant der indeholder forbikoblingsfunktion 

(muting-funktion), således at 

emner, der skal bearbejdes i den 

farlige maskine C- eller M 2000 

afskærmer, uhindret kan passere 

lysstrålerne uden et stop af den farlige 

maskinbevægelse til følge. 

M 2000 

C 2000 

5 

Y H E D

Fotocellen som ser PET flasker 

og transparente folier 

Jan Efland 

PET og glasflasker 

Når det drejer sig om detektering af 

PET- og glasflasker, er der med støv, 

damp, produkt lækage under påfyldningsprocessen 

og regelmæssig 

rengøring ikke et eneste øje der er 

tørt, og specielt ikke det som sidder 

på en sensor. Dette bevirker at fotocellen 

bliver ustabil og derfor giver 

fejlsignaler. For at undgå dette må 

optikken regelmæssigt rengøres til 

stor irritation for vedligeholdelsesafdeling 

og maskinoperatør. SICK har 

løst dette problem ved at udvikle 

refleksionsfotocellen WL 12G. 

Transparente folier 

WL 12G er også særdeles velegnet til 

detektering af selv meget tynde transparente 

folier i miljøer hvor almindelige 

refleksions fotoceller må give op. 

Det kan således forkomme at folien 

knækker og at dette ikke bliver 

registreret p.g.a. tilsmudset linse. 

Med den indbyggede mikroprocessor 

vil WL 12G altid indstille sig selv efter 

forholdene. Der vil derfor ikke forekomme 

nogle fejldetekteringer. 

6 

Refleksionsfotocelle contra 

fotocelletaster 

Mange anvender direkte aftastning ved 

detektering af transparente emner, 

PET- og glasflasker, hvilket ofte kan 

medføre store problemer. 

Da det udsendte lys fra tasteren bliver 

reflekteret af selve emnet, er man 

meget afhængig af overfladens 

beskaffenhed, samt at emnet skal 

holdes i ro, således at der ikke opstår 

fejlrefleksioner. 

Ved at anvende en refleksionsfotocelle, 

undgås dette problem da lyset 

altid vil blive reflekteret fra reflektoren, 

og kun når emnet bryder dette lys 

sættes udgangen, uanset i hvilken 

afstand fra fotocellen dette sker. 

Mikroprocessor 

WL 12G har med en kraftig mikroprocessor, 

som er indbygget i sensoren, 

løst problemerne som andre fotoceller 

har under sådanne omgivelser. 

WL 12G kan løse eksisterende problemer 

for producenter af maskiner til 

bryggeriindustrien, og på selve bryggerierne 

hvor problemet er dagligdag. 

Ligeledes er foliemaskiner et område 

hvor WL 12G vil vise sin styrke. 

Teach-in 

Med den indbyggede teach-in funktion 

er indstillingen af WL 12G overstået på 

ganske kort tid. 

Efter at have fortaget teach-in der 

foregår v.h.a. et drejepotentiometer, 

stilles omskifteren i én af de tre mode 

funktioner. 

Mode funktion 1 er beregnet for 

detektering af transparente folier samt 

klare-, og vandfyldte PET flasker. 

Mode funktion 2 er til detektering af 

klare glasflasker. 

Mode funktion 3 er til detektering af 

farvede glasflasker 

Teach-in funktionen kan enten 

foretages direkte på sensoren eller 

indlæres eksternt via mekanisk tryk, 

eller automatisk f.eks. et PLC-signal. 

Selv om fotocellen er kraftig kan der 

komme så meget støv og damp på 

linsen, at en rengøring må fortages. 

Efter rengøring genopretter mikroprocessoren 

automatisk signalet, så 

det ikke er nødvendigt at foretage en 

ny teach-in af sensoren. 

De lagrede data bliver gemt i en 

EEPROM og bevirker at WL 12G ikke 

mister sine data ved strømafbrydelse. 

WL 12G kan indlæres nye applikationer 

så ofte som nødvendigt. 

CD-ROM præsentation 

SICK har i forbindelse med lanceringen 

af WL 12G udgivet en CD-ROM 

præsentation med applikationer og 

tekniske informationer, som kan 

rekvireres ved henvendelse til os. 

Tekniske features: 

● Forsyningsspænding 10-30 VDC 

● PNP/NPN transistorudgang 

● M12 stiktilslutning 

● LED synligt rødt lys 

● Rækkevidde 0-1500 mm 

● Skiftefrekvens 1 KHz 

● IP 67 kapsling

Kapacitiv etikettesensor 

Niels Larsen 

Aftastning af etiketter kan ofte være 

en vanskelig opgave, specielt hvis der 

er tale om en transparent etiket, hvor 

baggrundsmaterialet består af enten 

papir eller i værste tilfælde transparent 

plast! 

SICK A/S i Danmark har indgået 

aftale med det tyske firma di-soric, 

om forhandling af deres produkter i 

Danmark. Herunder også en kapacitiv 

etikettesensor. 

Mange har igennem tiden forsøgt at 

løse sådanne aftastningsopgaver ved 

hjælp af fotoceller, hvilket på grund af 

den lille forskel i farve- eller lysintensitet 

mellem baggrund med etiket og 

baggrund uden etiket, er meget svært 

for ikke at sige umuligt at indstille. 

Kapacitiv princip 

Generelt kan siges om virkemåden for 

en kapacitiv sensor, at når et emne 

passerer sensorens aktive overflade, 

stiger kapaciteten mellem jord og 

sensorens aktive flade. 

Når den forudindstillede værdi overskrides, 

går oscillatoren i gang, 

oscillatorspændingen ændrer sig, 

kippunktet nås og dette bevirker en 

ændring i udgangssignalet. 

Teach-in procedure 

Di-soric etikettesensor type KSS, 

indstilles meget nemt via indbygget 

teach-in knap på sensoren, først 

holdes baggrundsmaterialet i 

sensorens aktive zone, der trykkes 

på teach-in, og derefter føres etiketten 

ind i den aktive zone og teach-in 

proceduren gentages. Herefter kan 

maskinen startes op. 

Indflydelse fra omgivelser 

På normale kapacitive sensorer kan 

temperatur, luftfugtighed samt tilstedeværelsen 

af støv i lokalet spille ind på 

sensorens aftastningssikkerhed, for at 

undgå dette har man i KSS sensoren 

indbygget endnu en kapacitiv sensor, 

der udelukkende bliver anvendt som 

reference, man undgår derved at 

skulle fortage nye indjusteringer på 

grund af disse faktorer. 

Nem rengøring 

KSS er mekanisk opbygget som en 

gaffelfotocelle, og fås i to udgaver 

med en åbning mellem gaflerne på 

enten 0,4 mm eller 0,6 mm, afhængig 

af etikettebanens tykkelse. 

Folk der har arbejdet med etikettebaner 

ved, at det hænder at en etiket 

løsner sig, og derved efterlader lim på 

sensorens aftastningsflade, med fejltastning 

til følge, dette kan selvfølgelig 

heller ikke undgås med denne sensor, 

men di-soric har valgt at fremstille 

sensoren med to styk fingerskruer 

således at sensoren kan adskilles og 

rengørings uden brug af værktøj af 

nogen art. KSS er fremstillet i forniklet 

aluminiumshus, og leveres med M8 

stiktilslutning. 


● Forsyningsspænding 10 – 30 VDC 

• PNP/NPN transistorudgang 

• Maksimum hastighed 500m/min 

• LED visning af tilstand og signal 

• IP 65 

Rekvirer specialdatablad. 

7

Luminescenssensor 

med 

fiberoptik 

8 

Kontrastsensor 

med 3 lyskilder og 25 KHz. 

Jan Efland 

Jan Efland Ved teach-in processen ser KT 10 på 

Den nye LUT 3-8 luminescenssensor 

med fiberoptik er særdeles interessant 

for producenter som ønsker at detektere 

etiketter, lim, fedt, olie, sæbe etc. 

(luminescens) på steder hvor en 

standard LUT luminescenssensor ikke 

kan monteres. 

LUT 3-8 med fiberoptik er derfor 

særdeles velegnet til medicinalindustrien, 

hvor maskinerne er kompakte, 

og hvor der er store krav til produkter 

og emballage. 

LUT 3-8 med fiberoptik kan således 

monteres på steder, hvor det ikke før 

har været fysisk muligt, dette bevirker 

at et langt større antal applikationer 

nu kan løses. 

Fiberoptikken fås i to forskellige 

længder: 500 mm og 1000 mm. 

Kontakt os for yderligere information. 

SICK’s nye kontrastsensor type KT 10 

er vor til dato mest sofistikerede og 

brugervenlige kontrastsensor. 

KT 10 har en skiftefrekvens på 25 Khz, 

og er forsynet med en brugervenlig 

teach-in funktion på sensoren, hvilket 

gør det let for maskinoperatøren at 

indstille kontrastsensoren. 

Ét tryk på teach-in knappen og KT 10 

er indstillet. 

KT 10 er forsynet med tre LED-lyskilder 

rød, blå og grøn. 

KT 10 fungerer dynamisk, hvilket 

betyder at emnet der ønskes aftastet 

er i bevægelse under indstillingsprocessen. 

kontrastmærket og vælger derefter 

den lyskilde der giver det bedste 

resultat. 

Herefter stiller KT 10 sig på skiftepunktet 

halvvejs mellem baggrund og 

fotomærke. 

Maskinoperatøren skal derfor ikke 

foretage nogle justeringer manuelt! 

Hvis farverne på baggrund eller fotomærker 

ændrer sig, behøver maskinoperatøren 

kun at trykke på teach-in 

knappen en gang. 

Såfremt KT 10 er monteret således, at 

det ikke er muligt for maskinoperatøren 

at benytte teach-in knappen på 

sensoren, er det muligt at lave en ekstern 

teach-in funktion, enten via mekanisk 

tryk eller automatisk f.eks. via et 

PLC-signal. 

Med 3 lyskilder indbygget kan KT 10 

læse stort set alle farver kontrastmærker 

på stort set alle baggrunds farver. 

KT 10 er derfor klar til at møde udfordringerne 

fra pakkeindustrien. 

Kontakt os for yderligere information.

WL 4-2 med 

forlænget 

rækkevidde 

Jan Efland 

Der er ofte applikationer, hvor det er 

nødvendigt med en lille fotocelle, som 

har en lang rækkevidde. 

SICK har videreudviklet den kendte 

serie W 4-2, således at det nu er 

muligt med WL 4-2F112S01, at opnå 

en rækkevidde på 5 meter mod en PL 

80 reflektor. Hvis applikationen stiller 

krav om en rækkevidde på 3 meter, 

kan der bruges den væsentligt mindre 

PL 30 reflektor. 


Hvor farlig er maskinen? 

Finn Bech-Hansen 

Som beskrevet i tidligere numre af 

Reflektor, består en del af designet og 

konstruktionen af nutidens maskine i, 

at den indrettes sikkerhedsmæssigt 

korrekt. Som hjælp hertil benyttes 

Maskindirektivet, samt de hertil 

knyttede standarder. 

Den sikreste måde at eliminere en 

fare på en maskine er naturligvis at 

fjerne den. Såfremt dette ikke er 

muligt, er man forpligtet til at reducere 

faremomentet, f.eks. ved at placere et 

sikkerhedslysgitter foran/omkring, eller 

ved at sikre, at der kun er muligt at 

opnå adgang til faremomentet gennem 

en låge med tilhørende sikkerhedsdørkontakter. 

Når det er fastlagt, hvordan man vil 

reducere faren, skal det fastlægges 

hvilken type sikkerhedsudstyr det er 

nødvendigt at benytte. I standarderne 

for nogle maskiner er det fastlagt 

hvilken type sikkerhedsudstyr de skal 

sikres med. (Eksempelvis kan det 

nævnes, at det i standarden for 

mekaniske presser, EN 692 er 

fastlagt, at disse skal udrustes med et 

type 4-sikkerhedslysgitter). I andre 

tilfælde må den krævede type sikkerhedsudstyr 

fastlægges v. hj. a. en 

risikovurdering. I sådanne tilfælde 

hjælper vi naturligvis gerne. 

De hyppigst anvendte typer er type 2, 

type 3 og type 4. De enkelte typer 

adskiller sig ved følgende: 

● Type 2-udstyr: 

Én sikkerhedskreds. 

Sikkerhedsfunktionen er testbar 


To sikkerhedskredse. 

Sikkerhedsfunktionen er testbar. 


To sikkerhedskredse. 

Sikkerhedsfunktionen er 

selvovervågende. 

Tendensen går i retning af, at maskiner 

der tidligere var for dårligt 

udrustet sikkerhedsmæssigt, nu 

udrustes. Årsagen er sandsynligvis, at 

Maskindirektivet (samt de tilknyttede 

standarder) beskriver hvornår og 

hvordan en maskine skal udrustet 

sikkerhedsmæssigt. 

I takt med at standarderne for de 

enkelte maskiner bliver færdige, 

forsøger Sick at tilpasse udviklingen af 

nye produkter hertil. Det har betydet, 

at vi gennem de sidste par år har 

tilføjet en del nye produkter til vor 

produktpalet. Specielt er vort produktprogram 

inden for type 2-udstyr 

udviddet. Vore nyeste produktserier C 

2000, M 2000 og LE 20, samt sikkerheds-dørkontakter 

er beskrevet andetsteds 

i bladet. 

9

10 

Kontrastsensorer til 

registrering af farvemærker 

Jørgen Mølholm 

Gamle sensorer udgår af produktion 

SICK har opdateret hele serien af 

kontrastsensorer. De velkendte typer 

NT 8 (med glødelampe), NT 6 (med 

rød eller grøn diode) samt den lille WT 

12-B5781 (med grøn diode) udgår 

inden for den nærmeste fremtid. Den 

nye serie (KT), der er fuld kompatibel 

med den gamle serie, består af 

typerne KT 2, KT 5 samt KT 10. 

Nedenfor følger først en generel 

beskrivelse af kontrastsensoren for de 

af vore læsere, der endnu ikke har 

stiftet bekendtskab med denne type 

sensor. Herefter følger en beskrivelse 

af kontrastsensorernes anvendelsesområder, 

og til slut gives en kortfattet 

gennemgang af de nye kontrastsensorer. 

Kontrastsensorens arbejdsprincip 

Kontrastsensorer, der arbejder efter 

fotocelleaftasterprincippet (direkte 

aftastning), kan skelne mellem gråværdier 

på sort/hvid-skalaen. Denne 

egenskab er en forudsætning for at 

kunne læse kontrastmærker (eksempelvis 

påtrykte farvemærker). Farver 

adskiller sig mest ved deres gråværdi 

(lysværdi). Afgørende for hvor godt et 

mærke kan læses, er forskellen på lysværdien 

mellem mærke og baggrund 

og ikke farven i sig selv. 

Ved hjælp af en lyskilde frembringes 

en lysplet. Refleksionen (=remissionen) 

fra denne lysplet omformes til et 

elektrisk signal i kontrastsensoren. 

Materialeoverfladens aktuelle lysværdi 

(den faktiske værdi) sammenlignes 

kontinuerligt med en forud indlæst 

tærskelværdi (gråværdi). Så snart 

tærskelværdien over- eller underskrides, 

ændrer udgangen tilstand. 

Anvendelsesområde for 

kontrastsensorer 

Kontrastsensorerne anvendes overalt, 

hvor der er behov for at registrere 

kontraster og trykmærker (printmærker) 

i alle farvenuancer, hvor materialer 

skal trykkes, skæres, falses og 

hæftes med stor nøjagtighed. Typiske 

anvendelsesområder er bryggeri- og 

levnedsmiddelindustrien, forpakningsindustrien 

(til korrekt positionering af 

tuber og dåser) samt trykkeri- og 

konkektioneringsbranchen. 

KT 2 

KT 2, der er lillebror i den nye familie, 

kan skelne mellem op til 10 gråværdier 

på sort/hvid-skalaen. Den er 

udstyret med en grøn diode og har en 

tasteafstand på 13,5 mm, og der er 

mulighed for at justere følsomheden. 

Dimensionerne på huset er 

41,5 x 49 x 15 mm. 

KT 2 er ufølsom over for fremmedlys. 

Endvidere kan man frit vælge om 

sensoren skal indstilles til at være 

aktiv ved “mørke” eller ved “lys”, og 

man kan også frit vælge om sensoren 

skal indstilles til PNP- og NPN-udgang. 

KT 2 er beskyttet mod ompoling på 

både ind- og udgange, og udgangene 

er sikret mod kortslutning. Sensoren 

er forsynet med et M12-stik der kan 

drejes frit, således at det er muligt at 

vende det bagud eller nedad alt efter 

behov. KT 2 kan skifte signal med en 

maksimal skiftefrekvens på 1,5 kHz. 

KT 5 

KT 5 er den mellemste bror i den nye 

familie. Dimensionerne på huset er 80 

x 30,4 x 53 mm, og den findes med 

grøn lyskilde (LED) eller med laserlys, 

se nedenfor. KT 5-serien er ligeledes 

sikret mod ompoling og udgangene er 

sikret mod kortslutning. KT 5 fås 

enten med PNP- eller NPN-udgang, den 

har en max. skiftefrekvens på 10 kHz 

og leveres i mange forskellige 

varianter: 

● KT 5 standard version 

● KT 5 med teach in 

● KT 5 med dynamisk teach in 

● KT 5 med laserlys 

● KTL 5 med lysleder 

KT 5-2 standardversion 

Standardversionen, der er udstyret 

med en grøn lysdiode, leveres med 

forskellige objektiver, der giver tasteafstande 

fra 10 til 40 mm. Man kan 

frit vælge, om den skal give signal ved 

“lys” eller “mørke”. KT 5-2 fås også 

som option med analog udgang.

KT 5-2 med teach in 

KT 5-2 med teach in, der ligeledes er 

udstyret med en grøn sendediode, har 

en tasteafstand på op til 10 mm og 

virker på samme måde som standardversionen. 

Tærskelværdien indstilles 

via ekstern teach in. Den leveres i to 

forskellige udgaver, hvoraf den ene er 

beregnet til indlæring af trykmærke, 

når mærket er i ro, og den anden til 

indlæring af trykmærke, når mærket er 

i bevægelse. 

KT 5 med dynamisk teach in 

Denne kontrastaftaster, der også 

leveres med grøn LED, lærer selv 

tærskelværdien at kende ved at 

indlæse den foreliggende kontrast 

dynamisk. KT 5 med dynamisk teach 

in har også en tasteafstand på op til 

10 mm. Denne sensor kan således 

automatisk kompensere for varierende 

farve i trykkegrundlaget. 

KT 5 med laserlys 

KT 5 leveres også med laserlys 

(klasse 2) som lyskilde, den har et 

tasteafstand på op til 150 mm. Denne 

sensor har både analog og digital 

udgang, hvor man frit kan vælge 

mellem signal ved “lys” eller “mørke”. 

KTL 5-2 med lysleder 

Til de steder, hvor det af pladsgrunde 

ikke er muligt at montere en kontrastsensor, 

findes KTL 5-2 med et stor 

udvalg af forskellige glasfiberlysledere, 

der kan anvendes både som direkte 

aftastende, hvor der aftastes direkte 

på emnet (sender og modtager i 

samme fiber), og som envejsprincip, 

hvor lysstrålen sendes fra senderen til 

modtageren (sender og modtager i to 

forskellige fibre). KTL 5-2 med lysleder 

fås både med PNP- og NPN-udgang og 

leveres også (som option) med analog 

udgang. KTL 5-2 har også grøn 

lyskilde. 

KT 10 

KT 10, der er en højt avanceret 

kontrastsensor, er den nye families 

absolutte storebror. KT 10’s fysiske 

mål er de samme som KT 5’s, nemlig 

80 x 30,3 x 53mm. KT 10 har en 

tasteafstand på op til 12,5 mm, og 

den er udstyret med såvel en rød, en 

grøn som en blå lysdiode som lyskilde, 

hvilket gør den i stand til at registrere 

alle tænkelige farvekontraster. KT 10 

kan programmeres manuelt via teach 

in taste eller via kabel (ekstern teach 

in). Sensoren vælger selv den diode, 

hvormed der opnås den optimale kontrast. 

KT 10, der arbejder særdeles 

hurtig, skifter signal med en frekvens 

på 25 kHz. Endvidere har KT 10 en 

meget smal og præcis lysplet 

(0,8 x 4 mm). Se i øvrigt separat 

artikel om KT 10 her i bladet. 

Generelt gælder det, at kontrastsensorerne 

i den nye serie har 

væsentligt bedre tekniske data og at 

priserne til trods herfor er blevet 

reduceret væsentligt. Dette burde 

være en god grund til at skifte til de 

nye typer næste gang der skal 

udskiftes en kontrastsensor. 

Nyheder 

på vej 

● W 24-2 Opgradering af serie 24, 

forøgede rækkevidder og 

tasteafstande. 

● W 12 Teflon-coated udførelse, til 

våde og aggressive miljøer. 

● W 24 Teflon-coated udførelse, til 

våde og aggressive miljøer. 

● W 260 Opgradering af serie W 260. 

● DS 60 Ny serie til måling samt 

aftastning på store afstande. 

● KT 5 Kontrasttastere med integreret 

teach-in knap. 

● IM Induktive sensorer i 2-leder DC 

version. 

W24 serien 

W260 serien 

11

Kvalitet og klassificering af stregkoder 


Den amerikanske norm, ANSI X3.182- 

1990, er vedtaget 20.6.97 som EN 

1635 i Europa og i Danmark som 

DS/EN1635, samt internationalt som 

ISO/IEC 15416. 

Den giver praktiske anvisninger på 

hvordan man specificerer og måler en 

kodekvalitet, og erstatter derved de 

tidligere mindre klare og ikke entydige 

begreber som trykkontrast (PCS), 

gennemsnitlig stregudbredelse osv. 

Ved en enkel klasseangivelse er hele 

kodens laveste kvalitetskrav fastlagt, 

og kontrolmålemetoden (næsten) 

entydigt defineret. 

5 klasser udviklet i USA 

Det amerikanske standardiseringsinstitut, 

ANSI, har i 1990 offentliggjort 

en standard til klassificering af stregkodekvalitet. 

Målet var at kunne give en Ja/Nej 

besvarelse på, om en kode var læsbar 

med en vis sikkerhed. 

Metoden forudsætter at en prøvekode 

analyseres af et læsesystem, der ofte 

er PC-baseret med en ekstern optisk 

scanner. 

Koden bliver klassificeret i 5 kvalitetsklasser, 

A til F, hvor A er den bedste, F 

den dårligste (E anvendes ikke), mens 

vi på europæisk efter EN1635 klassificerer 

fra 4 til 0, hvor 4 er den bedste 

og 0 er den dårligste. Jeg formoder at 

vi europæere skulle vise at vi har en 

selvstændig mening. 

Valg af scanner 

Da der findes flere forskellige lyskilder 

i stregkodelæsere, og da kontrast målt 

med en bølgelængde ikke nødvendigvis 

er retvisende for anvendelse med en 

anden, er det vigtigt at det valgte testsystem 

anvender samme bølgelængde 

som de scannere, der senere skal 

læse den trykte kode. 

For at kunne fortolke analyseresultatet 

fra en stregkodetest, må vi se på de 

enkelte måleresultater, som her 

gennemgås i det følgende. 

Remissionsprofilet 

Udover stregtykkelse er hele kvalitetsbegrebet 

baseret på en måling af det 

lys, koden sender tilbage, idet de lyse 

streger sender meget lys tilbage, og de 

mørke streger kun lidt. 

En typisk kurve, som gengivet i 

EN1635, se på fig.1. 

12 

Det lys, som sendes tilbage fra papir, 

der er belyst, måles i % af hvor meget 

en side af standard hvidt papir i den 

kvalitet, der kaldes “KODAK hvid”, 

sender tilbage. Når vi kan se noget, 

der er belyst, er det jo fordi det sender 

en del af lyset tilbage, vi kalder det at 

remittere lyset. (Remission er diffust, 

dvs. i alle retninger, mens refleksion er 

i en, eller fortrinsvist i en retning. 

Spejle og katteøjne reflekterer mens 

matte overflader remitterer). En mat 

hvid eller mat grå overflade remitterer 

alle bølgelængder, mens en mat farvet 

overflade kun remitterer et udvalgt 

bølgelængdeområde. 

Den lodrette akse på fig.1 viser hvor 

meget lys, der sendes tilbage til 

modtageren i forhold til “Kodak hvid”. 

Den vandrette akse er kodens 

udstrækning. 

Dalene på kurven repræsenterer altså 

stregerne, som ikke remitterer særligt 

meget lys, mens toppene er mellemrummene, 

der remitterer meget lys. 

Ud fra dette diagram aflæses kodens 

kvalitet. 

Figur 1. 

Quite zone 

Det første fænomen er quite zonen, 

som er det relativt store hvide område 

med høj remission i begyndelsen og 

slutningen af koden. Dette område 

fortæller dekoderen, at her begynder 

og ender en stregkode. Dette område 

skal i almindelighed være på 10 x 

bredden af den smalleste streg eller 

mindst 1/10” (2,54 mm), både før og 

efter koden. Kodens smalleste streg 

kaldes også for kodens opløsning eller 

Z-værdi. Quite zonens størrelse kan 

variere lidt fra kodetype til kodetype, 

se tabellen i fig.2. 

Den mest almindelige fejl ved tryk af 

koder, er at designeren ikke ved at en 

kodelæser skal have denne afstand. 

Dette hvide område tiltrækker sig 

designeres opmærksomhed, de kan 

simpelthen ikke lide det. Derfor fyldes 

det ofte med alskens krimskrams, 

eller værre endnu, der placeres en 

sort ramme omkring stregkoden, for at 

få den til at “se pæn ud”. De lodrette 

sorte streger før og efter koden vil 

blive læst som streger i koden, og gør 

koden udekodérbar. 

Det er uomtvisteligt, at quite zonen er 

en ligeså integreret del af stregkoden, 

som de enkelte streger, og må ikke 

indskrænkes. 

T E K N I S K T E M A

Symbolkontrast (SC) 

Kontrasten er det fænomen stregkoderne 

baseres på. En side “Kodak 

Hvid” remitterer altså per definition 

100%, og hvidt fotokopipapir remitterer 

typisk 80% - 90%, og rigtig sort tryk 

reflekterer typisk kun et par %, i hvert 

fald under 6%. 

Sort tryk på hvidt papir, som f.eks. en 

fotokopi, vil altså have en kontrast på 

80%-2% = 78%. 

For en hel kode betegnes symbolkontrasten 

som forskellen i remission 

mellem den højeste remission - det 

lyseste punkt i et mellemrum - og det 

punkt med det laveste remission, dvs. 

det mørkeste punkt i den mørkeste 

streg. 

På fig.1 angiver SC=Rmax-Rmin 

ANSI/EN foreskriver at symbolkontrasten 

skal være over 70% for at kunne 

klassificere en kode i den bedste 

klasse A eller 4, men accepterer ned 

til 21% for den ringeste kode klasse F 

eller 0. Se tabellen, fig. 5 for de 

enkelte klasser. 

Tryk kontrast (PCS) 

Tryk kontrast (Printcontrast, PCS) er 

et udstrakt anvendt begreb, men desværre 

ikke entydigt defineret. Det er 

defineret som den opnåelige kontrast 

divideret med det hvide papirs remission, 

eller: (baggrunds-remission minus 

streg-remission)/baggrundsremission) 

men ikke hvor disse to størrelser skal 

måles. Det har angiveligt sin baggrund 

i en måling på et stykke rent papir før 

tryk, sammenlignet med måling på en 

farveprøve af den tryksværte, der er 

valgt til jobbet. 

Fig.1 viser tydeligt at baggrunds-remissions-kurvens 

toppe, ikke er lige høje 

og at streg-remissions-kurvens dale, 

ikke er lige dybe. 

Man kan selvfølgelig vælge at anvende 

et gennemsnit, men for at undgå 

diskussion om hvordan dette gennemsnit 

nu beregnes, foreslår DS/EN 

1635 at at baggrunds-remissionen 

sættes lig med maximal-remissionen, 

Rmax på fig.1, og streg-remissionen sættes 

lig med minimal-remissionen, Rmin 

på fig.1. 

Minimum Maximum 

Type DS/EN Par. venstre højre 

EAN13 797 4.5.1. 7Z 7Z 

UPC-A og UPC-E 797 4.5.1. 9X 9X 

Add-On symboler EAN 797 4.5.1. 7X 10X 5X 

Add-On symbloer UPC 797 4.5.1. 9X 12X 5X 

Codabar 798 4.6.3.3. 10Z 10Z 

Kode 128 799 4.6.3.1. 10Z 10Z 

Kode 39 800 4.6.3.3. 10Z 10Z 

Interleaved 2/5 801 4.6.3.2. 10Z 10Z 

Figur 2. Quiet zone størrelse. 

Accepteres dette, findes på fig.1 at 

PCS = (Rmax-Rmin)/Rmax = SC/Rmax. 

Herved ses, at trykkontrasten bliver 

noget større end symbolkontrasten, 

idet den deles med maksimal remissionen, 

der som regel er mellem 0,7 og 

0,9. 

Dette modsvares af at en god kode, 

klasse 4, skal have SC>70%, svarende 

til at det er almindeligt at anvende 

PCS>75%. 

Tærskelværdi (GT) 

En godt trykt kode har lige høje remissionsspidse 

for alle mellemrum, og 

lige dybe remissionsdale for alle streger. 

Middelværdien mellem den maksimale 

og minimale remission antages som 

samlet grænseværdi for hele koden 

(global treshold, GT). 

På fig. 1 vises GT=(Rmax+Rmin)/2. 

Det betyder at alle områder, der har en 

remission over denne grænseværdi, 

betragtes som tilhørende mellemrum, 

og alle områder, der har en remission 

under denne grænseværdi, betragtes 

som tilhørende stregerne. Udfra denne 

fordeling fortolkes koden i kode-analyse-apparatet. 

Ved analyse af hver enkelt streg-mellemrum-par 

anvendes en anden definition. 

Her ser standarden på hver 

enkelt stregs remission (Reflectance of 

bar, Rb) og de ved siden af liggende 

mellemrums remission (Reflectance of 

space, Rs) og overgangen mellem streg 

og mellemrum beregnes som middelværdien 

af disse (Rs+Rb)/2. Er dette 

punkt ikke entydigt fastlagt, er der 

“snavs” omkring grænseovergangen, 

kasseres koden som u-dekodérbar. 

En stregkodelæser kan gøre det anderledes, 

idet hver producent er fri til at 

lave sin fortolkning af signalet, han 

læser. Denne læse- og fortolkningssyntaks 

er ofte en produktionshemmelighed. 

Laveste streg-remission (Rmin) 

Udover krav til kodekontrasten 

(Rmax - Rmin) er der også krav til forholdet 

mellem maximal og minimal remission. 

Hvis remissionen fra den mørkeste 

streg er under halvdelen af remissionen 

fra den lyseste mellemrum, får 

koden den bedste klassificering 4 eller 

A. Hvis den ligger derunder, falder 

koden straks ned i dårligste klasse 0 

eller F. 

Det kan være svært at forestille sig 

meningen med denne begrænsning for 

en god kode, men en kode i klasse 2 

behøver kun en kodekontrast på 40%, 

og denne klausul vil så forkaste 

koden, hvis den er trykt hvid mod 

lysegrå (Rmax = 100%, Rmin = 60%), men 

acceptere den, hvis den er trykt i den 

mørke ende, grå mod sort (Rmax = 50%, 

Rmin = 5%). 

Det kan være svært at se meningen 

med denne betingelse, da de fleste 

stregkodelæsere arbejder med relativ 

kontrast. Det kan dog være relevant 

for stregkodelæsere, der arbejder med 

fremmede lyskilder, de såkaldte 

kamaralæsere, hvor billeddannelsen jo 

er afhængig af det absolutte lysniveau, 

og ikke kun af den relative kontrast. 

13 


Endelig skal man være opmærksom på 

definitionen af remission, nemlig at 

100% er den lysmængde, som “Kodak 

hvidt” remitterer. 

Det betyder at man godt kan forestille 

sig stregkoder trykt på materialer, der 

remitterer mere end “100% lys”. 

Man kunne således trykke en kode, 

på f.eks. det materiale lysbilledlærreder 

er lavet f.eks. med Rmax = 200%, 

Rmin = 120%. 

Den vil knapt kunne skelnes med det 

menneskelige øje, men vil sagtens 

kunne læses med en rød laser scanner, 

men næppe med et kamarasystem. 

Under sådanne ekstreme forhold kan 

minimum remission kravet også være 

relevant. 

Mindste kantkontrast (EC) 

Udover den ovenfor nævnte symbolkontrast, 

har ANSI/EN indført et 

begreb de kalder “mindste kantkontrast”. 

For at fastslå denne størrelse, bliver 

kontrasten målt over overgangene 

mellem streger og mellemrum og 

omvendt. Den ringeste kontrast, der 

her måles, mindsteværdien af (Rs-Rb) 

på fig. 1 betegnes som “mindste kantkontrast”. 

Når det er den mindste og 

ikke gennemsnittet, er det fordi blot en 

enkelt overgang mellem streg og 

mellemrum fejlfortolkes, falder hele 

dekodérbarheden. 

For at opnå betegnelsen for bedste 

kodekvalitet A eller 4, skal denne 

kantkontrast være større end 15%, og 

er den mindre end 15% kan koden 

kun klassificeres i dårligste gruppe F 

eller 0. 

Denne test har dog én svaghed, 

nemlig at koden scannes kun i en linie 

under testen. Hvis papiret har en plet 

med mørksværtning hvor koden er 

trykt, vil “mindste kantkontrast” altid 

kunne måles bedre eller dårligere, ved 

at flytte koden under analysatoren. 

Principielt bør den laveste målte værdi 

anvendes, da man ikke ved hvor en 

stregkodescanner i praksis vil læse 

koden. 

ANSI/EN foreskriver således at gennemføre 

mindst 10 prøvescanninger 

på 10 forskellige steder, for at undgå 

at en enkelt lille dot-fejl kan ødelægge 

en test. 

Disse 10 tests skal gennemføres 

jævnt fordelt over kodens højde. 

14 

Figur 3. Stregkode med dot-fejl. 

Modulation 

Et yderligere nøgletal er modulationen, 

MOD, som fås ved at dividere 

“mindste kantkontrast” med “symbolkontrast”. 

På fig.1. fås MOD = ECmin/SC. 

MOD angiver hvor jævn koden er. Hvis 

man har trykt koden under meget gode 

forhold, har man overalt samme kontrast, 

og modulationen vil være 100%. 

Hvis derimod et eller nogle få af 

mellemrummene er farvet, det kan 

være dårlig papirkvalitet eller senere 

tilkommen smuds, eller en eller nogle 

få af stregerne er mindre mørke end 

de burde være, så falder “mindste 

kantkontrast”, mens symbolkontrasten 

ikke falder eller kun falder ganske lidt. 

Dette viser modulationen. 

For at opnå højeste klasseficiering, A 

eller 4, skal modulationen være over 

70%, og hvis den er under 40% falder 

koden i den dårligste klasse F eller 0. 

Kun en nøjere analyse, der viser hvor 

den “mindste kantkontrast” forekommer, 

kan afsløre præcist hvorfor en 

kode eventuelt ikke opfylder de stillede 

krav. 

Fejl i en enkelt streg 

Herudover anvendes remissionskurven 

til at finde de streger, eller mellemrum, 

der har deciderede fejl. Fig.1 viser 

flere sådanne fejl, den største markeret 

med ERN, hvilket står for element 

reflectance non-uniformity. På dansk 

ville det være element remissions 

ujævnhed, men det er nok nemmere 

blot at kalde det elementfejl, for det 

gælder både streger og mellemrum. 

En typisk og meget synlig elementfejl 

er en dotfejl i termoprintere. Den giver 

en ganske smal hvid streg i en sort 

streg. Selvom man med det menneskelige 

øje kan se, at stregen er hvid, vil 

den, hvis den er smallere end scannerens 

laserstråle, ikke komme højt nok 

op i remission til at kunne tages for et 

mellemrum. Derfor kan stregkodelæseren 

undertiden godt læse en kode 

med dotfejl, og et testscan vil “kun” 

registrere den som en ERN. 

Fejlen måles som den procentdel 

remissionen stiger indenfor en streg, 

eller falder indenfor et mellemrum, 

divideret med symbolkontrasten. 

Fejlen divideres med symbolkontrasten, 

fordi en fejl i en kode med 

i forvejen lav kontrast, er alvorligere 

end en fejl i en kode med høj kontrast. 

Hvis denne fejlstørrelse er under 15% 

kan koden stadigvæk klasseficeres 

som A eller 4, mens en kode med fejl 

på over 30% ryger ned i klasse F 

eller 0. 


Faldgruber 

i relation til kontrast 

Farver og kontrast 

Man skal i denne sammenhæng holde 

sig for øje, at det er stregkodelæserens 

kontrastopfattelse, der er det 

afgørende. Oftest anvendes rødt laserlys, 

650 eller 670 nm bølgelængde, 

der jo er rødt monokromt lys. Det betyder 

at en ren grøn farve opfattes som 

sort af kodelæseren, hvorfor en absolut 

tydelig stregkode for det menneskelige 

øje, f.eks. trykt med sort på billedet 

af et grønt æble, vil være ulæselig 

for stregkodescanneren. 

Et specielt problem danner termopapir 

også i denne sammenhæng, idet det 

har særlig snævre kontrastforhold for 

rødt lys. Fig.3. viser hvorledes en kode 

trykt på termopapir med kontrast 

100% ved 650 nm har reduceret sin 

kontrast til kun 50% hvis den læses 

med 670 nm rødt lys. Derfor anvendes 

undertiden kodelæsere med 650 nm 

laser og ikke 670 nm til koder, der er 

trykt med termoprinter, f.eks. i lufthavne 

ved kontrol af flybagage. 

Er man i tvivl, så lad stregkodeleverandøren 

eller leverandøren af stregkodelæseren 

efterprøve kontrasten, 

set med scannerens monokromatiske 

lys - eller ring til SICK. 

Blanke overflader 

Et andet fænomen er spejlende overflader. 

Hvis vi trykker en sort stregkode 

på et spejl, vil vi kunne se stregkoden, 

fordi spejlet reflekterer noget, 

der er forskelligt fra sort, i mellemrummene, 

og vores øjne er så følsomme, 

at de ser det. En stregkodelæser 

derimod, vil ikke få signal fra de sorte 

streger, og heller ikke fra de spejlende 

mellemrum, fordi det røde laserlys 

kastes ud i rummet, og ikke sendes 

tilbage. Såvel streger som mellemrum 

vil blive opfattet som streger af stregkodelæseren, 

og derfor vil dekodering 

være umulig. 

Nu trykker man ikke stregkoder på 

spejle, men blanke overflader, 

plastindpakning, lakerede overflader, 

polerede metaloverflader og lignende 

vil reflektere en masse lys ud i en 

anden retning, og derved nedsætte 

den mængde lys, som remitteres tilbage 

til kodelæseren. Herved opfattes 

kontrasten som meget lav. 

Skal man anvende en kode på blankt 

materiale, bør man trykke mellemrum 

med mat hvid farve, og lade det 

blanke optræde som streger, og montere 

stregkodelæseren således at 

detektoren ikke rammes af det reflekterede 

lys, se næste afsnit herom. 

Vip kodelæseren 5 0 

De færreste overflader er rent remitterende 

eller reflekterende. De fleste 

er en del af begge, de har en del 

refleksion, men er også difust lysspredende, 

remitterende. Derfor er det 

ligeledes vigtigt ikke at montere stregkodelæseren, 

så den ser vinkelret ind 

på emnets overflade. Det svarer til at 

tage et billede med blitz vinkelret ind 

mod en blank overflade, f.eks. en 

plakat bag en glasrude. På billedet 

kommer der kun det hvide skarpe lys 

fra blitzen. Tager man der derimod lidt 

fra siden, kan man få et fint billede af 

plakaten. 

Af samme grund skal man montere 

stregkodelæseren således, at scannerstrålen 

rammer i en ganske lille vinkel, 

ca. 5 0 , mod overfladen. 

Der er så lidt, at det ikke har indflydelse 

på kodens læsbarhed, men den 

direkte refleksion stråles væk fra 

kodelæserens detektor. 

Figur 4. 

Stregfortykkelse og 

dekodérbarhed 

Stregens bredde 

Den valgte kodetype har et eller flere 

foreskrevne forhold mellem de smalle 

streger og de bredere streger. F.eks. 

har EAN koderne sågar 4 forskellige 

bredder på streger og mellemrum. 

Det er vigtigt at stregbredden overholdes, 

for det er jo netop i bredden 

af stregerne og bredden af mellemrummene, 

at stregkodeinformationen 

ligger. 

Når koderne bogtrykkes kan det ske, 

at man tilsætter lidt mere tryksværte 

end papiret kan optage, og denne 

ekstra sværte får trykpunktet til at 

udbrede sig lidt mere end forudset. 

Tilsvarende vil for ringe tilsætning af 

tryksværte eller trykpapir, der er mere 

absorberende end forudset, give en 

punktformindskelse. 

Det er naturligvis dårligt bogtryk, og 

det er da også en af de ting en 

bogtrykker kontrollerer med lup, for at 

sikre at trykkeriet leverer en ordentlig 

vare, men det sker ikke desto mindre, 

især ved trykning af mindre kritiske 

emner, som etiketter og emballage, at 

denne punktudbredelse er større end 

man forventede. 

15 


Når det sker, forøges jo også bredden 

af stregerne i stregkoden og bredden 

af mellemrummene formindskes 

tilsvarende. 

Samme effekt ses på termoprintere, 

som typisk anvendes til trykning af 

individuelle etiketter som f.eks. de 

mærker, der sættes på flybagage. 

Hvis varmetilførelsen er for lille bliver 

stregerne for smalle, og er varmetilførselen 

for stor, bliver stregerne for 

brede. 

Der er fastlagt grænser for hvor meget 

en streg må være for tynd eller for tyk 

i standarden for de enkelte koder. 

Grænsen for tilvækst er naturligvis der, 

hvor stregkodelæseren ikke længere 

ved om der er tale om en smal streg, 

der er for bred, eller næste stregtykkelse, 

der er for smal. 

Grænser for stregtilvækst 

Tidligere arbejdede man med en 

maksimal acceptabel stregfortykkelse 

eller formindskelse målt i % af nominel 

stregtykkelse. Det er imidlertid ikke 

rimeligt, idet nogle koder er mere 

robuste overfor stregfortykkelser end 

andre, og visse karakterer indenfor 

samme kode er mere robuste end 

andre. De enkelte normer for stregkodernes 

opbygning sætter en grænse 

for punktudbredelsen for de enkelte 

typer streger, afhængige af hvad de er 

brugt til. 

Dekodérbarhed 

ANSI og EN sætter derfor ikke direkte 

en grænse for punktudbredelsen. 

I stedet beregnes et størrelse, der 

kaldes dekodérbarhed (decodability), 

som kort kan udtrykkes som den 

procentdel, af den tilladte tolerance, 

der ikke er opslugt i trykkeprocessen. 

En stregkodelæser fungerer bedre, 

hvis stregerne er så tæt på det specificerede, 

som muligt. 

I beregningen af dekodérbarheden, 

benævnt V, tages hensyn til om den 

anvendte kode kun foreskriver en 

specifik elementbredde, som f.eks. 

kode 39, eller om der også i specifikationen 

for den anvendte kode ligger 

begrænsninger på den samlede 

bredde af 2 eller flere naboelementer, 

som f.eks. i kode 128. 

16 

Dekodérbarheden, V, beregnes ud fra 

3 størrelser: 

● Den gennemsnitlige faktuelle 

elementbredde, eller bredde af en 

gruppe elementer, kaldet A. 

● Den foreskrevne grænse for disse 

elementer, kaldet RT (reference 

threshold). 

● Den faktuelle største afvigelse, M, 

fra faktuelle elementbredde,A. 

Dekodérbarheden beregnes nu som: 

V = ((RT-M)/(RT-A) 

Hvor størrelsen (RT-M) repræsenterer 

den tilbageværende margin, der ikke 

er anvendt under trykningen, og 

størrelsen (RT-A) er den tilgængelige 

margin af den trykte kode. 

Størrelsen er altså ikke en slags 

sandsynlighed for at læse koden, men 

alene et billede af hvor meget af den 

tilladte tolerance, der er tilbage. 

Selve beregningen kan gennemføres 

manuelt, men kan være ret kompliceret 

for de komplicerede koder, f.eks. 

EAN koden, men et testscannerprogram 

vil gennemføre beregningen i 

processen, hvor kodens samlede 

kvalitet beregnes. 

Dekodérbarhed ned til 62% bringer 

koden ind i øverste klasse A eller 4, 

mens en dekodérbarhed under 25% 

sender koden ned i nederste klasse F 

eller 0. Se tabellen, fig. 5 for de øvrige 

trin. 

Figur 5. 

Kodens samlede klasse 

Kodens samlede klasse er den laveste 

klasse noget fænomen i koden er 

tildelt. 

Hvis flere analyser ikke giver samme 

resultat, iflg. EN1635 skal man jo lave 

10 jævnt fordelte analysescan, skal 

det samlede resultat af hvert enkelt 

fænomen være det aritmetriske gennemsnit 

af hver enkelt analyse. 

Hvis en kode således ligger i klasse 4 

på alle punkter, undtagen en enkelt 

dotfejl, der giver en streg-fejl på 27%, 

sender det ikke desto mindre hele 

koden ned i klasse 1. Det er i og for 

sig rimeligt nok, for en enkelt fejl i 

koden kan gøre den ulæselig, uanset 

at koden ellers er perfekt. 

Når man således foreskriver, at et 

system skal kunne læse koder af 

klasse 3 (eller type B efter ANSI), så 

skal alle kodens parametre ligge i 

klasse 3 eller 4, uden undtagelser. 

Hvad skiver man i udbudsmaterialet 

Ikke sjældent ses det, at man i 

udbudsmaterialet ser, at man skal 

læse en kode type A eller B, og 

samtidigt vedlægger en kodeprøve, der 

ved analyse viser sig at være klasse 1. 

For det første er det forkert at skrive 

type A eller B (vi ser det sågar i noget 

af vores egen dokumentation!). Det 

svarer til at skrive at en konstruktion 

skal holde til 18 eller 22 tons. Kan 

Klasse Rmin SC ECmin MOD Fejl Dekoderbarhed 

EN ANSI 

4 A 70% >15% >70% 62% 

3 B >55% >60% 50% 

2 C >40% >50% 37% 

1 D >20% >40% 25% 

0 F >0,5Rmax

den holde til 22 tons kan den jo også 

holde til 18 tons, og kan man læse 

koder af type B, kan man selvfølgelig 

også læse bedre koder af type A. I 

øvrigt bør vi vel i Europa kalde det 

klasse 4 eller 3, når vi refererer til 

EN1635 og ikke ANSI X3 182. 

Dernæst er det problemet med selve 

klassen, for sender man prøver ud af 

klasse 1 og skriver at man skal læse 

koder af klasse 4 eller 3, ved man jo 

ikke hvad man skal holde sig til. 

Konkurrenten fik måske en kodeprøve 

af klasse 4, og han kan så tilbyde et 

billigere system. 

Det må derfor være rigtigt at lade 

kodeprøverne analysere, eventuelt hos 

sin leverandør som f.eks. SICK, hvis 

slutkunden ikke selv gør eller har ladet 

det gøre. 

Efter analyse af prøvekoderne vedtager 

man så, hvad man skal bruge, og 

anvender den specifikation i udbudsmaterialet. 

EN1635 er faktisk et godt værktøj. 

Da der i dag findes kodeanalysatorer, 

der er enkle at anvende, men som 

udfører en ret imponerende analyse og 

beregningsarbejde, er det kun rimeligt 

at anvende den dertil hørende norm. 

Samtidigt bliver det klart og veldefineret, 

hvad der er lovet og hvad 

der leveres. Det er jo netop formålet 

med en standard. 

Kodeprøver og fotokopimaskiner 

Hvis man sender koder til analyse, og 

man er velkommen til at sende dem til 

os, skal man være opmærksom på, at 

en fotokopi af en stregkode ofte er 

væsentlig bedre en originalen. 

Fotokopimaskinernes opløsning er 

rigelig fin til at gengive en kode, men 

kopipapiret og det sorte pulver, der 

danner kopiens sorte områder, har 

ofte væsentlig bedre kontrast end 

originalkoden. Derfor skal analysen 

finde sted på en originalkode, med 

laserlys af samme bølgelængde som 

den kodelæseren anvender. 

Litteratur 

Følgende danske og europæiske 

standarder er relevante for 

stregkodesystemer: 

DS/EN 796: 

Symbolidentifikationer 

DS/EN 797: 

EAN/UPC 

DS/EN 797 AC: 

EAN/UPC opdatering 

DS/EN 798: 

Codabar 

DS/EN 799: 

Kode 128 

DS/EN 800: 

Kode 39 

DS/EN 801: 

Kode 128 2/5 interleave 

DS/EN 841: 

Formatbeskrivelse 

DS/EN 1556: 

Terminologi 

DS/EN 1635: 

Prøvning af stregkode 

kvalitet og klasseficering. 

DS/EN 12323: 

Kode 16K 

DS/ENV 1649: 

Operationelle aspekter, der har 

indflydelse på læsning af stregkoder, 

foreløbig udgave 

(ikke endeligt vedtaget). 

DS/ENV 12925: 

Symbolspecifikationer PDF 417, 

foreløbig udgave 


DS/ENV 13065: 

Afprøvningsspecifikationer for 

stregkodemasters, foreløbig udgave 


DS/ENV 13066: 

Afprøvningsspecifikationer for software 

til stregkodeproduktion, foreløbig 

udgave (ikke endeligt vedtaget). 

17 


Ny fiberoptik serie WLL 170T 

Jan Efland 

WLL 170T 

Hvis der er behov for fiberoptik med 

lang rækkevidde, nem betjening og 

mange muligheder, men med begrænset 

installationsplads, er fiberoptik forstærkeren 

WLL 170T det rigtige valg. 

WLL 170T kan monteres på DIN 

skinne eller på det medfølgende 

beslag. 

Foruden simple detekterings-opgaver, 

er WLL 170T ligeledes velegnet for 

komplekse applikationer, eksempelvis 

detektering af små emner, genkendelse 

af emner med baggrundsinterferens 

ligesom farvede og transparente 

emner også kan detekteres. 

Interferens 

Med anti-interferens systemet bliver 

WLL 170T ikke forstyret af fremmedlys 

og lyslederne kan således parallelmonteres 

ved at kombinere modellerne. 

18 

Teach-in 

Teach-in funktionen gør med et enkelt 

tryk, WLL 170T nem at indstille. WLL 

170T måler styrken af det modtagende 

lys og indstiller sig automatisk i den 

bedste position i forhold til applikationen 

ved hjælp af en mikroprocessor. 

De lagrede data bliver gemt i en 

EEPROM og bevirker, at WLL 170T ikke 

mister sine data ved strømafbrydelse. 

WLL 170T kan sættes til nye applikationer 

så ofte som nødvendigt. 

Udgangsfunktioner 

WLL 170T kan stilles således at 

transistorudgangen er enten NO eller 

NC. Der er mulighed for at forsinke 

signalet med 40 ms ved at vælge OFF 

Delay. Disse indstillinger foregår via 

omskifterfunktioner på WLL 170T. 

LL3 

LL3 lyslederne har som envejs system 

en rækkevidde på op til 1000 mm og 

som diffus system en tasteafstand på 

op til 135 mm. Rækkeviden kan dog 

forøges med en forsatslinse, der fås 

som tilbehør. Lyslederne findes i 

næsten 50 forskellige variationer og 

passer alle direkte til WLL 170T. 




● Teach-in funktion 

● Forsynet med M8 stiktilslutning eller 

2m fastkabel 

● IP 50 kapsling 

● Rødt lys for standard applikationer 

● Grønt lys specielt til detektering af 

farvede mærker 

● Manual følsomhed justering 

● Anti-interferens

Ny serie gaffelfotoceller 

fra SICK 

Niels Larsen 

SICK lancerer nu en serie af gaffelfotoceller 

i metalhus, der primært kan 

finde anvendelse i forpakningsindustrien. 

Gaffelfotoceller har den fordel, at man 

i et og samme hus har en integreret 

sender og modtager, der derved 

kræver meget lidt indbygningsplads på 

maskinen, herudover kan fotocellen 

justeres til at registrere meget små 

emner, og derved også meget små 

nuanceforskelle, på for eksempel 

næsten transparente etiketter. 

Har man for eksempel en etikettebane 

hvor etiketten er monteret på basispapiret, 

kan det ofte være svært at 

detektere mellemrummet mellem 

etiketterne med traditionelle fotoceller. 

Dette klares let med en gaffelfotocelle. 

Mange andre anvendelsesområder, 

så som arkkontrol, optælling af papir, 

positioneringskontrol og banebrudsovervågning 

kan nævnes. 

Fotocellen fås i mange forskellige 

versioner, med indjustering af følsomheden 

via drejepotentiometer eller 

”teach-in” funktion. (teach-in funktion 

findes dog indtil videre kun i type 

WF 3, med 3 mm gab). 

Med en skiftefrekvens på mellem 0,5 

og 10 kHz, klarer disse fotoceller stort 

set alle opgaver. 

Der findes 7 forskellige modeller hvor 

afstanden mellem gaflerne varierer, 

afhængig af type: 2, 3, 15, 30, 50, 80 

og 120mm 


● Forsyningsspænding 10 – 30 VDC. 

● PNP og NPN transistorudgang. 

● M8 stiktilslutning, 4-polet. 

● NO/NC omskifter. 

● IP 65 

WT 27-2 

med forøget 

tasteafstand 

Jan Efland 

W 27-2 serien er netop blevet udvidet 

med en taster med baggrundsafblænding, 

med en tasteafstand på op til 

2000 mm, hvilket betyder en forøgelse 

af tasteafstanden i forhold til standard 

udgaven, på 500 mm. Type navnet for 

denne model er: WT 27-2F411S21. 


19

Sensor og målesystem i ét 

Jan Efland 

Måling med ekstrem nøjagtighed – 

helt ned til 3 µm eller 1/20 

diameter af et menneskehår. 

OD sensoren er en ”alt i én” sensor 

med en intern Digital Signal Processor 

(DSP). Der er ingen eksterne komponenter 

til OD sensoren, hvilket gør den 

til en pladsbesparende løsning. 

OD sensorens hus er designet således, 

at den nemt kan integreres i eksisterende 

systemer. 

OD sensoren vil ved selv høje hastigheder 

detektere den mindste afvigelse, 

uanset om det er fordybninger, ujævnheder 

eller rystelser. Med OD kan man 

i væsentlig grad reducere de produktionsomkostninger 

der er forbundet 

med kasserede emner og maskinstop. 

To forskellige lyskilder 

Sensoren findes med to forskellige 

synlige LED-lyskilder – rød eller klasse 

2 laser. 

Typen med rød lyskilde (OD 25) i 

plastikhus, er særdeles velegnet 

til korte distancer og ujævne 

overflader, og har en måleafstand 

på 25 mm +_ 5 mm med en lysplet 

på Ø 1,5 mm. 

Typen med laserlyskilde (OD 50) i 

metalhus, er til applikationer hvor den 

højeste nøjagtighed er påkrævet, og er 

særdeles velegnet til glatte overflader 

og lange afstande. Den har en måleafstand 

på 50 mm +_ 10 mm med en 

lysplet på Ø 0,5 mm. 

Teach-in funktion 

Begge modeller besidder en hurtig og 

praktisk intern teach-in funktion, samt 

analog udgang for afstandsmåling og 

programmerbar transistorudgang. 

Et ekstern teach-in enten via trykknap, 

eller automatisk f.eks. via PLC-signal 

af OD sensoren er også mulig, og kan 

være nyttig ved applikationer hvor det 

ikke er muligt at benytte den interne 

teach-in funktion. 

OD serien repræsenterer en uvurderlig 

mulighed for at forbedre produktionsprocessen. 


20 

Tekniske features 


● PNP eller NPN transistorudgang 

● Analog udgang 4-20 mA 

● Opløsningen på den analoge udgang 

er 3, 10 eller 30 (m, ved en 

reaktionstid på henholdsvis 100, 10 

eller 1 msek). 

● Forsynet med M12 stiktilslutning 

eller 2m fastkabel 

● Mulighed for valg af timerfunktion 

med fast tid på 40 msek. forsinket 

frafald. 

● IP 67 kapsling 

SICK til 

PCschematic 

database 

Vi kan nu som de første herhjemme 

tilbyde vores kunder en database over 

vore standard fotocelleprogram til 

PCschematic EL. 

PCschematic EL er et dansk produceret 

CAD-program der anvendes til eldokumentation. 

PCschematic EL er ikke kun et avanceret 

tegneprogram, men et program 

der på baggrund af det tegnede 

skema, automatisk kan udskrive den 

tilhørende dokumentation. Kombineret 

med programmets database, kan man 

automatisk hente komponentdata til 

skemaer og leverandøroplysninger til 

lister. 

For at gøre arbejdet lettere for vore 

kunder, har vi valgt flere steder i databasen 

at henvise til vores elektroniske 

katalog på CD-ROM, der udover at 

være et opslagsværk, også har en del 

der kan hjælpe med valg af den rigtige 

fotocelle, udfra forskellige kriterier 

såsom rækkevidde, tasteafstand, 

spænding, etc. 

Oplysninger om PCschematic EL programmet 

kan fås ved henvendelse til 

DPS CAD-center på telefon 46788244. 

Vort hovedkatalog på CD-ROM og SICK 

database kan gratis rekvireres hos 

SICK A/S på telefon 45826400.

Monter sensor 

for kompaktcylinder 

direkte og spar tid 

Jan Efland 

Alle, der bruger pneumatiske kompaktcylindre 

med T-spor, er opmærksomme 

på de 3 praktiske problemer, som 

montagen af en standard cylindersensor 

for T-spor medfører. 

1. Standard cylindersensoren 

monteres fra enden af cylinderen, i 

nogle tilfælde må cylinderen skilles 

ad for at montere cylindersensoren, 

for derefter at blive samlet igen. 

2. Det kan ligeledes være, at cylindersensoren 

ikke ligger plant med 

cylinderen og derfor nemt kan blive 

ødelagt. 

3. Det sidste problem er, at cylindersensoren 

ikke er ordentligt fastgjort, 

og derfor bliver detekteringen 

af stempelstangen ikke præcis. 

Montering af cylindersensor 

SICK’s nye MZT 1 cylindersensor der 

har en oval byggeform gør op med 

disse problemer. MZT 1 monteres 

udefra ved at dreje sensoren på plads 

i sporet og passer til alle kompaktcylindre. 

Der spares derfor tid når MZT 

1 skal monteres. Det første praktiske 

problem er hermed løst. 

Højden på MZT 1 er kun 4,6 mm, og 

derfor er MZT 1 planforsænket i alle 

kompaktcylindre. Problem no. 2 er 

hermed ude af verden. 

MZT 1 er bygget således, at hele 

sensoren bliver fikseret, og der vil 

derfor ikke opstå fejl i detekteringen af 

stempelstangen hvis cylinderen ryster. 

Problem no. 3 eksisterer hermed 

heller ikke længere. 

MZT 1 er den magnetiske cylindersensor 

for kompaktcylinder. 

Øvrige karakteristikker: 

● DC 3-leder version, med kabel eller 

stik forbindelse, 

● Meget synlig LED indikator på 

sensoren. 

● PNP transistorudgang. 

● Tæthedsgrad IP 67. 

● MZT 1 kan også leveres som AC/DC 

3-leder version med reedkontakt. 

● Passer til alle gængse kompaktcylindre 

såsom Festo, SMC, Bosch 

m.fl. 


21

Hel- og halvautomatisk opsætning 

af stregkodelæsere 


Kravet til alsidighed af den almindelige 

fastmonterede stregkodescanner har 

skabt så mange funktioner i den, 

at optimal opsætning er blevet en 

kompliceret affære. 

Vi forsøger i denne artikel at beskrive 

de genveje, der måtte være til opsætning 

af SICKs scannere, idet mange af 

dem har en automatisk opsætningsmulighed. 

Den kan anvendes, hvis den 

kode, der skal læses, er tilgængelig. 

Derudover kan man “indstille” scanneren 

uden at have den, printe en “stregkode” 

ud, som sendes til brugeren. 

Denne stregkode skal blot “vises” til 

scanneren, og så er indstillingen 

ændret. 

Videre kan man anvende et Windowsprogram, 

hvor alle parametre er præsenteret 

i overskuelig form, og endelig 

kan man endnu, for de trænede langhårede, 

anvende den “gamle” terminalmode. 

Mange, der kan huske kommandoerne, 

foretrækker stadigvæk denne 

metode. 

Til slut beskriver vi i korte træk muligheden 

for at lade opsætning ændre fra 

en PC eller PLC under drift, d.v.s. 

vores kommandosprog. 

Alle scannere af serierne CLV 200 og 

CLV 400 er næsten identiske m.h.t set 

up, men selvfølgelig kan kommandoerne 

f.eks. for svingspejl ikke adresseres, 

hvis den anvendte version ikke 

har svingspejl. Ellers er det anført 

under hver type set-up, hvilke scannere, 

der kan og hvilke der ikke kan. 

Figur 1. 

22 

Figur 2. 

Automatisk opsætning 

Alle scannere i serien CLV400 samt 

CLV 220 kan konfigureres automatisk. 

For at gøre det, skal man forbinde 

scanneren til en PC via terminal-interfacet 

på scanneren og en Com-port på 

PCen. Programmet startes, forbindelsen 

dannes ved at kilkke på “hand 

shake” ikonen (nr.3 fra højre), og fanebladet 

“terminal” vælges. 

Herunder findes en knap, der hedder 

Auto Setup. Når denne vælges begynder 

scanneren at afsøge scannerområdet 

for en brugbar kode. Findes 

den, indstilles kodetype og længde, 

fokusleje, opløsning og scan-frekvens 

o.s.v. til en - for kodelæseren - optimal 

konfiguration, og afslutningen af denne 

konfiguration signaleres med ét bip. 

Vinduet viser, hvilke kommandoer der 

sendes til og svares fra scanneren. 

De mest almindelige er “11” Return to 

reading mode”, “15” Call sefttest, 

“16” Call auto setup. Se herom nedenfor 

under kommandosproget. Se fig.1. 

Sættes et “flueben” i feltet “Write 

Logfile”, gemmes det, der vises i målevinduet 

som en ASCII-fil. Et vindue 

spørger om, hvor man vil lægge denne 

fil, og hvad den skal hedde. 

Hvis scanneren bipper 3 gange, 

betyder det, at den ikke kunne opnå 

tilfredsstillende læsekvalitet for en 

automatisk konfiguration. Under 

forsøgene skal den kunne opnå læserate 

omkring de 90% for at godkende 

konfigurationen. 

Når konfigurationen er færdig, ligger 

den kun temporært i scanneren. 

Slukkes der for den, er det glemt igen. 

Derfor skal konfigurationen først 

uploades fra scanneren (7. Ikon fra 

venstre, se fig. 3) og dernæst downloades 

til scanneren (6. ikon fra venstre, 

se fig. 3) med bekræftelse af 

“Permanent”. Vær opmærksom på at 

konfigurationen først skal uploades til 

PCen og dernæst atter downloades til 

scanneren, for at lagre den permanent. 

Umiddelbart virker det ikke 

logisk, men det er gjort for ikke automatisk 

at overskrive den konfiguration 

man muligvis har udarbejdet i programmet, 

man skal bevist overskrive den, 

ved at uploade fra scanneren.

Den opnåede læserate kan kontrolleres 

efter konfigurationen er færdig, ved 

at vælge knappen “Percent Eval”. Nu 

læser scanneren 100 scan af gangen, 

og udskriver i vinduet bl.a. hvor stor 

læseraten var, se fig. 2. Dette fortsætter, 

indtil man afbryder det fra programmet, 

eller slukker for scanneren. 

Fig. 2 viser den her opnåede læserate 

på mellem 100% og 94%. 

CLV set-up version 2.60 

for Windows 95/98 

Alle scannere i serierne CLV200 og 

CLV400 kan konfigureres med et 

Windows-program, der kan fås gratis 

hos SICK, eller om kort tid hentes på 

internettet på . 

Hvis man ikke ønkser at anvende 

Auto-Setup, kan man naturligvis sætte 

alle parametre direkte i programmet, 

se fig. 3. 

Det er et “off line” system, d.v.s. 

parametre ændres ikke før man bevist 

“downloader” konfigurationen til 

scanneren. Dette kan gøres enten 

midlertidigt, hvilket betyder at de 

forbliver den anvendte konfiguration i 

scanneren, indtil den slukkes. Når den 

tændes igen, er den gamle konfiguration 

tilbage. Man kan også downloade 

konfigurationen permanent, hvorved 

det forbliver den anvendte konfiguration, 

også efter scanneren har været 

slukket. 

Øverst findes 11 ikoner, samt et 

vindue, hvor man vælger den scanner, 

der skal forbindes til. 

De første 4 er standard windowsikoner. 

Den 5. ikon sætter scanneren 

tilbage til fabriksindstillinger. Den 6. og 

7. ikon er til kommunkation med scanneren, 

iden den 6. ikon downloader 

det aktive setup i programmet til scanneren, 

og den 7. ikon uploader scan- 

Figur 3. 

Figur 4. 

nerens aktive setup til programmet. 

8. ikon udlæser scannerens produktions- 

og driftdata, mens 9. ikon 

bringer programmet i terminalmodus. 

10. ikon genopretter forbindelsen til 

scanneren hvis den skulle være 

faldet ud. Programmet har 8 faneblade 

med følgende betegnelser: 

Reading conf. 

Her indstilles de grundliggende parametre, 

størrelsen på stregkodens 

smalleste streg, scanfrekvens, afstanden 

hvorunder stregkoden skal læses, 

eller afstandene, hvis der anvendes 

flere fokuslejer styret eksternt, hvorledes 

scanneren trigges, en eventuelt 

tidsforsinkelse fra trigger til start af 

læsning. 

På visse scannere kan man indlægge 

op til 8 fokuslejer, og styre den valgte 

fokusindstilling ved hjælp af fotoceller. 

Denne indstilling indlægges i en tabel 

under overskriften “Distance configuration/Assignment 

table”. 

Kodens forventede kvalitet kan også 

indlægges, idet koden vil fortolke 

scannersignalet forskelligt, hvis den 

ved, at vi ikke forventer en standard 

kodekvalitet (se artiklen om kodekvalitet 

efter EN1635 side 12), men 

derimod en kode med lav kontrast, 

eller en kode med mulighed for fejl i 

form af pletter eller huller i koden. 

Endelig kan kodens quite zone indstilles 

under overskriften “segmentation”, 

enten som en faktor gange kodens 

første og sidste stregtykkelse, eller 

som en fast værdi i mm. 

Device conf. 

Her defineres scannerens eksterne 

forhold, d.v.s. hvorledes tilsluttes 

trigger, og hvordan skal triggersignalet 

forstås, arbejder scanneren alene eller 

i master/slave forhold. Hvis man 

anvender 2 binære indgange, hvor den 

første altid er trigger, hvad er den 

anden. Her kan vælges indgang for 

fokuskontrol, one-shot trigger i forbindelse 

med svingspejl, teach-in i forbindelse 

med match-code (se nedenfor) 

eller indgang for increment-giver til 

bestemmelse af conveyor hastighed. 

OPC indstillinger er specialindstillinger 

til “Omni portal controller”, og skal 

ikke behandles dybere her. 

Anvendes Odette transportlabels, 

indstilles det ligeledes her 

Code conf. 

Her indstilles først den eller de kode, 

man vil have scanneren til at læse. 

Man kan naturligvis altid indstille kode- 

23

Figur 5. 

læseren til at læse alle mulige koder 

og alle kodelængder, men herved er 

muligheden for fejlfortolkning af koder 

ret høj. Bedst er det at begrænse 

kodelæseren til de koder, de rent faktisk 

kan komme på tale. 

Man kan vælge så mange typer kode 

man vil, se fig.4. Under hver kodetype, 

er der detaljer, man kan, og undertiden 

skal, specificere, og det gøres også 

her, se fig. 5. 

Hvis kodelæseren har SMART dekoder 

(se artikel side 3 om læsning af koder 

under transparent folie), kan det 

vælges fra her, ligesom halvkode-dekodering 

kan fravælges. Disse features 

øger normalt læseraten betydeligt, så 

der skal være gode grunde til at slå 

det fra for andet end eksperimentet. 

CLV265, CLV295 og alle scannere i 

serien CLV400 (undtagen CLV410) har 

SMART( dekoder. Alle scannere i serien 

CLV200 har halvkode-dekodering, 

undtagen CLV265 og CLV295. 

Host Interf. 

I dette menupunkt indstilles de parametre, 

inklusive de serielle data som 

baud rate og bitkonfiguration,der skal 

til for at få scanneren til at kommunikere 

med host computeren, hvadenten 

det er en PC, en PLC eller en anden 

maincomputer. 

Menupunkterne er selvforklarende hvis 

man kender til denne teknologi. 

Data Strings 

Udover at få læseresultatet præsenteret 

til host computeren, vil man ofte 

gerne have andre informationer med. 

Dette defineres under dette faneblad, 

se fig.6. 

Ved at klikke på “header”, “separator” 

og “terminator” kommer en liste over 

de informationer, man kan vælge i sit 

datatelegram. Man kan få information 

relateret til den læste kode, til den 

kvalitet hvormed koden er læst, f.eks. 

antal good reads ud af total antal 

læsninger. 

24 

Man kan vælge specielle fejlkoder, 

apparatidentifikationer o.s.v. Der er 

næsten 80 valgmuligheder. Herudover 

kan man selv indtaste karakterer, som 

ønskes transmitteret med koden. 

Hvis et emne indeholder flere koder, 

kan man vælge i hvilken rækkefølge 

koderne skal læses ud, om den først 

læste skal komme ud først eller sidst, 

om det skal læses ud i den rækkefølge 

fra venstre mod højre de er placeret 

set fra kodelæseren, eller om de skal 

ud i en rækkefølge svarende til antal 

cifre læst, se fig.6. 

Undertiden ønsker man ikke alle cifre 

læst ud. Man skal måske læse en 

kode på 32 karakterer, men kun 

anvende cifrene nr. 5 til 12. Man kan 

så maske de øvrige cifre ud, så kun de 

relevante cifre overføres. 

En stregkode må ikke indeholde kontrolkarakterer, 

d.v.s. de første 32 ascii- 

Figur 6. 

karakterer (Hex 00 til 1F). En sådan 

karakter vil kunne genere det øvrige 

system, og bliver derfor udblændet. I 

stedet indsættes en anden karakter, 

der kan vælges her. Default e @ (Hex 

40), se fig. 6. 

Næste speciallitet er antallet af karakterer 

i “error string”. På fig. 6 er den 

sat til 6 i feltet “error string character 

count”. Selve fejlstrengen er valgt til 

“fejl”, altså kun 4 bogstaver. Derfor vil 

det sidste bogstav, “l” blive gentaget 

indtil 6 karakterer er nået. I dette 

tilfælde bliver fejlkoden altså “fejlll”. 

Funktionen anvendes til f.eks. at give 

en fejlkode på 12 X-er ved at skrive 

antallet til 12 og karakteren til “X”. 

Den sidste funktion er den såkaldte 

test string. Det kan anvendes som en 

art “heart beat”, hvor scanneren med 

regelmæssige mellemrum udsender en 

test streng. På fig.6 er scanneren sat 

op til at sende teststrengen “T” ud 

hver 5. minut (300 sekunder). 

Aux.Interf. 

Scannerens aux. Interface kan anvendes 

til 3 ting. På dette RS232 stik kan 

man få et kopi af alt hvad der sker på 

host interfacet for at følge med, eller 

diagnosticere fejl. 

Desuden kan man tilslutte et alternativt 

data input apparat. Det kan være 

en håndscanner, der anvendes af 

betjeningspersonalet, såfremt den fastmonterede 

scanner ikke fik læst 

koden, eller et tastatur til anvendelse i 

samme øjemed, som vi kender det fra 

supermarkederne. 

Endelig anvendes dette stik til forbindelsen 

til en PC til kommunikation 

med det program vi her omtaler, samt 

konfigurering direkte fra terminal, se 

nedenfor.

Oscill..mirror 

Scannerens svingspejl dækker en vinkel 

på 40 O , fra 5 O grader under vandret 

og op til 35 O over vandret, hvis scanneren 

er placeret lodret. 

Om svingspejl skal anvendes, og spejlbevægelsens 

hastighed og udslag , 

indstilles her. 

Hvis ikke hele området anvendes, kan 

denne vinkel begrænses, og hvis flere 

fokuslejer anvendes kan 2 forskellige 

spejlvinkler 2 forskellige fokuslejer af 

de 8 mulige benyttes. 

Extras 

Under “extra” ses kun et vindue, hvor 

parametre, der ikke er kendt af programmet, 

rapporteres. Scannerne 

udvikles hele tiden, så det hænder 

selvfølgeligt, at en scanner sender en 

datafil til programmet med parametre, 

som programmet ikke er forberedt på. 

Disse vil blive gengivet under “extras”, 

og ved kontakt til SICK, kan man få 

baggrunden for disse forklaret. 

Profile set up 

Alle scannere i serien CLV400 kan 

konfigureres ved profile scanning. Det 

betyder, at den konfiguration, man har 

lavet i programmet omtalt ovenfor, og 

som også kan gennemføres uden at 

scanneren er tilsluttet, kan printes ud 

som en stregkoder og vises til scanneren, 

og så er konfigurations-arbejdet 

forbi. 

Stregkoden, der anvendes, er ikke en 

standard stregkode, men en af SICK 

modificeret kode 128. Koderne trykkes 

på almindeligt papir, se fig. 7. Ved 

idriftsættelse af scanneren, skal den 

blot trigges, og vises kode nr.1. Dette 

initierer forløbet, og de resterende 

koder, der kan være op til 10 koder, 

kan vises til scanneren i vilkårlig rækkefølge. 

Når kodelæseren ikke har set en profilkode 

i 10 sekunder, afslutter den 

forløbet og indlæser konfigurationen 

permanent i eeprommen. Med profilkoder 

er det ikke muligt at lave en temporær 

konfiguration. 

Terminal set up 

Her man adgang til windows-programmet, 

er et langt det nemmeste, men 

står man pludseligt et sted, og skal 

konfigurere en scanner, men ikke har 

noget program, er det muligt med et 

almindeligt “dumt” terminalprogram, 

såsom, Norton Commander, Procomm, 

Windows terminal, ja sågar “Hyper 

Terminal”, hvis man kan finde ud af 

dens mange mærkelige kringelkroge. 

Alle scannere i serien CLV200 og 

CLV400, med undtagelse af CLV410, 

kan konfigureres på denne “gammeldags” 

terminal-måde. Man tilslutter et 

vilkårligt terminalprogram, på fig. 8 har 

vi anvendt “Tera Term”, taster “menu 

Figur 7. 

“. Dette vil standse scannerens 

funktion, og bringe den indbyggede 

menu frem. Man bevæger sig rundt i 

menuen med piletasterne, hvis terminalprogrammet 

kan konfigureres til 

det, eller med tasterne “M””J””K” og 

“I”. 

Har man ikke et passende terminalprogram 

til dette formål, kan man få et 

hos SICK, der tillige har et par specielle 

features til brug med scannere. 

Anvendelsen af terminal til konfiguration 

er dokumenteret i SICKs brugsanvisninger. 

Kommandosprog 

Alle scannere i seriene CLV 200 og 

CLV 400 kan konfigureres via kommandosproget. 

Dette sprog er dokumenteret 

i SICKs manual til dette formål. 

Kommandosproget er grundlaget for 

kommunikation med scanneren. 

Alt hvad det ovennævnte windowsprogram 

gør, er at fortolke valgene på 

skærmen til de rette kommandoer, og 

sende dem til scanneren. 

Disse kommandoer kan naturligvis 

ligeså godt sendes fra en PLC eller en 

host. 

Figur 8. 

25

Rammefotoceller 

Niels Larsen 

Efter at SICK A/S i Danmark har 

indgået aftale med det Tyske firma 

Di-Soric, har vi nu mulighed for at 

tilbyde rammefotoceller i forskellige 

udførelser og størrelser. 

Rammefotoceller anvendes primært 

som udkastkontrol samt til tælleopgave 

af enhver art, hvor præcision 

er en vigtig parameter. Rammen er 

forsynet med en række af separate 

sender- og modtagerelementer, der 

giver en meget høj opløsning, og 

sikrer, at der ikke forefindes nogle 

blinde områder inde i den aktive zone. 

Alle sender- og modtagerelementer er 

elektronisk forbundet til udgangen, 

således at selv om emnet bliver 

detekteret af flere enheder, vil dette 

kun blive registreret som ét emne. 

Dynamisk eller statisk 

Rammen fås som enten statisk- eller 

dynamisk virkende. At rammen er 

statisk, vil sige at emner der befinder 

sig inde i den aktive zone vil blive 

detekteret, sålænge disse fysisk er 

tilstede inde i det aktive felt. 

En dynamisk ramme registrerer kun 

emner der er i bevægelse, med en 

hastighed på ca. 2 meter/sek. eller 

derover. Dette svarer til et frit fald på 

ca. 20 cm. Dette anvendes bl.a. på 

steder hvor man ønsker at detektere 

emner der passerer igennem et 

transparent rør inde i selve rammen, 

herved bliver kun de bevægelige 

emner inde i røret registreret, og ikke 

det ”stillestående” rør. 

Høj opløsning 

Rammen kan, afhængig af den valgte 

type, detektere emner helt ned til en 

diameter på < 1mm. Dette kan 

justeres via et potentiometer på selve 

rammen, så man derved selv kan 

bestemme hvilke emner der skal 

detekteres og hvilke emner der skal 

ignoreres. 

Et andet potentiometer giver mulighed 

for trinløst at forlænge udgangssignalet 

fra 1 til 150 msek. afhængig 

af type. 

26 

Flere størrelser 

Rammerne fås i forskellige størrelser 

hvor den aktive zone er som følger: 

Type OGW 40 statisk 040,5 x 0,42 mm 

dynamisk 040,5 x 0,49 mm 






dynamisk 150,5 x 142 mm 

Type OGW 300 statisk 390,5 x 300 mm 

dynamisk 397,5 x 300 mm 

Herudover forefindes enkelte med 

specialmål – kontakt SICK for 

nærmere oplysninger. 


● Sorteloxeret aluminiumshus, IP 67. 

● 18…35 VDC forsyningsspænding. 

● PNP/NPN transistorudgang. 

● Reaktionstid på 0,1 til 0,3 msek. 

(afhængig af type) 

● Forsynet med M8 stiktilslutning. 

● LED visning af signal.

Messer 1999-2000 

Mød SICK A/S på følgende industrimesser: 

14. til 18. september 1999 

HI Messe 

i Herning Messecenter 

2. til 4. november 1999 

FoodTech 


9. til 11. februar 2000 

Teknik & Data 

i Odense Congress Center 

23. til 26. maj 2000 

Eliaden 2000 

i Sjølystsenteret, Oslo 

12. til 15. september 2000 

El-Tech 

i Odense Congress Center 

12. til 16. september 2000 

HI Messe 


Adgangskort kan bestilles ved at afkrydse 

feltet ud for den ønskede messe. 

Bestillingen faxes til SICK A/S 

Fax 4582 6401 

Navn: 

Stilling: 

Firma: 

Adresse: 

Telefon: 

Fax: 

E-mail: 

27

Reflektor 

er udgivet af: 

SICK A/S 

Datavej 52 

DK-3450 Birkerød 

Tlf.: 45 82 64 00 

Fax: 45 82 64 01 

Redaktion: 

Martin Rørbye Angelo 

Layout/Produktion: 

KlinteGrafik 

Tryk: 

GSB Tryk A/S 

Oplag: 

8.000 

Rund 18 mm fotocelle med 

baggrundsafblænding 

Jan Efland 

Metal- og plasthus 

Vort store program af runde 18 mm 

fotoceller er blevet udvidet med en 

serie, som har en særdeles præcis 

baggrundsafblænding. Serien er lavet i 

to forskellige husmaterialer for at 

kunne dække alle behov. Plasthuset er 

således specielt beregnet for 

fødevareindustrien, hvor der stilles 

store krav til hygiejne og rengøring. 

IP 67 kapslingen sørger for at teknikken 

bliver holdt tør, når rengøringsholdet 

sætter ind med vand og sæbe. 

Metalhuset er forniklet messing og 

kan derfor bruges til alle andre applikationer 

end miljøer, hvor der findes 

vand. Metalhuset bliver også leveret 

som IP 67 kapsling. 

Baggrundsafblænding 

Serien er med den særdeles præcise 

baggrundsafblænding en attraktiv 

løsning, når applikationer ikke kan 

løses med en standard rund 18 mm 

taster. Tasteafstanden er fast 100 

mm. VT 18 har et 58 mm lang M18 

gevind og tillader derfor en simpel 

form for justering. 

Universel udgang 

VT 18 serien med baggrundsafblænding 

har en universel udgang og kan, alt 

efter hvordan den bliver forbundet, 

fungere som PNP- eller NPN-transistorudgang 

med NO- eller NC-funktion. 

Transistorudgangen er kortslutningsbeskyttet 

og bliver derfor normalt ikke 

ødelagt ved forkert montage. 


Tekniske features. 

● 100 mm tasteafstand 



● Forsynet med M12 stiktilslutning 

eller med 2 m fastkabel 

● M18 plast- eller metalhus 

● Præsis baggrundsafblænding 

● LED for aktiv transistorudgang 

● IP 67

Reflektor 1/99/NY (Page 1) - SICK

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?