Det retlige grundlag for regler om modtagelse af gaver og andre ...

En af de mest omtalte sager om bestikkelse af personer i offentligt hverv eller tjeneste
er ”Ålborg-sagen” fra 1983. I denne sag blev en rådmand og nogle ansatte i
kommunens varmeforsyning straffet for modtagelse af bestikkelse fra en entreprenør,
hvis selskab hovedsageligt udførte arbejder for kommunens forsyning med
fjernvarme, vand og gas.
De gaver, som de pågældende havde modtaget fra entreprenøren over en årrække,
havde en værdi i størrelsesordenen fra ca. 17.000 kr. og op til 178.000 kr.
Rådmanden fik en straf på 1 års fængsel, medens de ansatte i varmeforsyningen fik
straffe fra 60 dages fængsel og op til 1 års fængsel.
For så vidt angik rådmanden udtalte landsretten:
”Ved strafudmålingen findes der …. at måtte tages hensyn til, at tiltalte som politisk valgt leder
af en stor kommunal administrationsgren i særlig grad burde have indset den fare for nedbrydning
af tilliden til kommunalforvaltningens saglighed, som bestikkelse og modtagelse af bestikkelse i
den offentlige administration indebærer, og at han må bære et betydeligt medansvar for, at forholdene
i varmeforsyningen i Aalborg i denne henseende udviklede sig så uheldigt, som det er fremgået
af nærværende sag.”
For så vidt angår den ansatte, som fik 1 års fængsel udtalte landsretten bl.a., ”at
tiltalte i udtalt grad selv har været aktiv med hensyn til at skaffe sig gratisydelser .. og derved
gøre sig afhængig af denne, og at han som daglig leder af varmeforsyningen har haft en særlig
forpligtelse til i den her omhandlede henseende at undlade at udvise en adfærd, som ansporede
hans undergivne til at begå tilsvarende lovovertrædelser, således som det er sket.”.
Straffene for de øvrige tiltalte blev gjort betingede, bl.a. under henvisning til, at
”forholdene i varmeforsyningen på uheldig måde havde været præget af (rådmandens og lederens)
mere omfattende forhold.”
I kølvandet på dommen i Aalborg-sagen blev det i den juridiske litteratur diskuteret,
om der kun kan dømmes for bestikkelse, hvis bestikkelsen har haft en effekt,
altså at det har influeret på den ansattes tjenesteudøvelse, at han har fået en gave.
I § 122 er det et krav, at den der bestikker, skal gøre det for at formå den offentligt
ansatte til at gøre noget eller undlade at gøre noget i tjenesten.
I § 144 er der ikke det tilsvarende krav, idet bestemmelsen alene konstaterer, at
”den, der …. uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden
fordel, straffes ……”
Retsstillingen er ikke ganske klar. Hvor en sammenhæng mellem gavegivningen og
den tjenstlige udøvelse kan påvises er sagen klar, men det må ligeledes antages, at
som § 144 er formuleret, vil der kunne statueres en overtrædelse af bestemmelsen,
2 af 8