At arbejde med børn og re-membering

More documents

Recommendations

Info

Analyse Før jeg startede samtalerne med Emil, havde jeg ingen overvejelser omkring Remembering. Jeg vidste ikke, at moderen var død, og jeg havde ikke på forhånd nogen idé om, at der måtte være stemmer i Emils livsklub, der kunne hjælpe ham af med Raseriet. Jeg havde således ikke fastsat nogen teoretisk eller metodisk tilgang. Før min anden samtale med Emil, overvejede jeg om det faktum, at moderen af Emil blev betegnet som årsagen til Raseriet, ville forhindre hende i at være et eventuelt hjælpsomt medlem af Emils livsklub. Jeg spekulerede ligeledes på, om han mon overhovedet ville kunne huske eller var blevet fortalt tilstrækkeligt om hende til at hun kunne blive et tydeligt medlem, og om hun dermed kunne hjælpe ham med at få en fjernbetjening til og kontrollen over Raseriet – sådan som han ønskede sig det. I det følgende er analysen inddelt i to afsnit: 1) Hvilke dele af teorien anvendes?, 2) Hvad er effekten?, og slutte af med at perspektivere under overskriften: Hvad kunne jeg have gjort anderledes og hvad får jeg lyst til at gøre mere af? Hvilke dele af teorien anvendes? Da jeg bliver opmærksom på, at Emil har en mor som døde 7 år tilbage, bliver jeg interesseret i at undersøge på hvilken måde denne mor indgår i Emils livsklub af medlemmer. Jeg bruger altså Barbara Myerhoffs og Michael Whites teorier om at vi alle har en livsklub fuld af medlemmer – nogle hjælpsomme, nogle ikke gavnlige, nogle begge dele og nogle ingen af delene. I forhold til Re-membering-kortet skitseret i en meget enkel form i teoriafsnittet, så ser jeg at jeg bevæger mig omkring spørgsmål 1 og spørgsmål 4. Først bruger vi ganske lang tid på, at Emil præsenterer mig for sin mor. Så spørger jeg til hvad moderen har givet Emil med i livet, hvad det var vigtigt for hende at han tog med sig, hvortil han svarer: Masser af kærlighed; og jeg beder ham om at fortælle mig, hvordan jeg ville have kunnet få øje på, at dette var vigtigt for hans mor. På denne måde bliver dette lidt uhåndgribelige begreb koblet til et konkret handlingsplan. Så spørger jeg til hvordan hun ville kunne se ham passe på denne værdi (i hans forhold til de 4 søskende og i hans adfærd overfor hundene på campingpladsen). 9
Herefter spørger jeg om moderen ville være enig med ham og hans lærere i, at det er en god idé at få kontrollen over Raseriet. Og han svarer ja og begrunder det (måske fordi hun gerne vil have at jeg har venner, og at jeg ikke får så meget skæld ud). Efter dette spørgsmål er jeg mere sikker på, at moderen er en medspiller i forhold til at dæmpe Raseriet. Indtil da vidste jeg kun, at Emil tænkte hun var grunden til at Raseriet var der. Jeg vidste ikke, om hun, på en for Emil hjælpsom måde, ville tale ind i hans bestræbelser på at tæmme det. Jeg spørger ham så, om han tror moderen kunne have et bud på, hvad han skal gøre, når Raseriet er lige ved at tage magten fra ham. Og her bliver Emil først en smule irriteret på mig (Det aner jeg da ikke). Han går alligevel med til at gætte, men gæt nr. 1 gør ingen forskel. Det gør gæt nr. 2 til gengæld (Så ville hun nok sige, at jeg skal bruge min kærlighed). Her kobler Emil den værdi hans mor gav ham med på rejsen sammen med det våben hun ville råde ham til at bruge mod Raseriets indflydelse, og dermed bliver moderen til en allieret og et vigtigt medlem af Emils livsklub, der har noget afgørende at byde ind med i forhold til Emils foretrukne historie: at have kontrollen over Raseriet. Emil fortæller også, at han allerede har oplevet at bruge denne kærlighed i sin kamp mod Raseriet og kan på min foranledning tilmed fortælle om andre situationer hvor det er denne side af ham selv han bruger. Til sidst bevæger jeg mig i forhold til spørgsmål 4 på kortet (Hvad har det af betydning for den andens identitet), og i forhold til hvad der kun er muligt at vide for Emil, idet jeg spørger ham hvad han tror det ville betyde for hans mor at vide, at det der var så vigtigt for hende at give ham med på hans vej gennem livet, det passer han stadig på nu 7 år senere, samt at han oven i købet bruger denne kærlighed til at håndtere nogle svære situationer i sit liv. I forhold til Lorraine Hedtkes tanker omkring sorgarbejde, så stiller jeg spørgsmål ud fra devisen, at døden ikke behøver at aflive relationen, og at vi sagtens kan vedblive at have et forhold til en person selvom vedkommende er død. Emils forhold til hans afdøde mor blev i denne samtale til noget vedkommende og til noget han senere har profiteret af i andre sammenhænge. Fordi hun er blevet levendegjort som bærer og ’stifter’ af en meget vigtig værdi for Emil: at handle kærligt i verden. Hvad er effekten? Inden Emil og jeg begyndte at tale sammen, beskrev han sig selv som en voldelig dreng, der ikke kunne holde frikvarter sammen sine klassekammerater fordi han slog med sten og kæppe når han blev vred. Det nye for Emil efter disse samtaler, var at han opdagede, at han havde en kærlig side også. Han opdagede, at den var der, og at han både handlede kærligt på skolen, i hjemmet og på campingpladsen i påskeferien. Han fandt også ud af, at den ikke var opstået ud af det blå, men at det var en af de værdier det havde været vigtigt for hans mor at give ham med i bagagen. 10
Page 1 and 2: Lene Præst Løgagervej 7 8600 Silk
Page 3 and 4: Min arbejdsplads Jeg er ansat som l
Page 5 and 6: Re-membering Re-membering er en af
Page 7 and 8: Om de personer der refereres til er
Page 9: Emil fortalte mig flere af historie
Page 13 and 14: Jeg kunne invitere til en re-member
Page 15: Litteraturliste Hedtke, Lorraine: T

At arbejde med børn og re-membering

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?