At arbejde med børn og re-membering

Emil fortalte mig flere af historierne fra morfars bog, hvor også onkler og mostre kom til
orde, og beskrev fotos han havde af sig selv og sin mor, hvor ”kærligheden lyser ud af
hendes øjne.”
Så talte vi om hvad der ellers havde været vigtigt for mor at give drengene med i livet; om
der var andre, der kunne fortælle historier om hende; hvordan det ville være at spørge
dem, (”Det ville være okay, jeg har bare aldrig gjort det før”); på hvilke måder Emil lignede
hende både fysisk og af sind, og om han kunne genkende sig selv i nogle af de historier
han havde hørt og læst om hende.
Og så holdt vi tænkepause igen. Dem havde vi mange af. Samtaler med Emil havde altid
deres helt egen langsomme eftertænksomme rytme.
L: Ville din mor egentlig være enig med dig og dine lærere i, at det er en god idé, at du får
mere magt over Raseriet?
E: Ja.
L: Hvorfor ville hun synes det var en god idé?
E: Måske fordi hun gerne vil have, at jeg har venner, og at jeg ikke får så meget skæld ud.
Ligesom jeg synes.
L: Hvis din mor sad her sammen med os nu, og vi kunne spørge hende hvad hun tænker,
du kan gøre når Raseriet overmander dig, hvad tror du så hun ville sige?
E: Det aner jeg da ikke.
L: Næh og det ved jeg jo heller ikke. Men jeg føler næsten jeg kender hende nu, og vi kan
jo prøve at gætte.
E: Jamen hun ville sige ligesom de andre voksne: at jeg skal tælle til ti…… Men det
hjælper bare ikke altid.
L: Okay…… Hvis vi så sagde til hende, at det ikke altid hjælper at tælle, og spurgte om
hun ikke havde en anden idé?
Pause.
E: Så ville hun nok sige, at jeg skal bruge min kærlighed.
Det krævede en nærmere forklaring før jeg forstod, hvad hun mente med det. Så Emil
fortalte mig, at han på det sidste havde oplevet ikke at hente våben og sten når han blev
vred. Han gik bare. ”Fordi han ikke havde lyst til at få andre til at bløde.”
”Og det var jo en slags kærlighed”, sagde han.
L: Er der andre situationer i dit liv, hvor din mor ville kunne få øje på den kærlighed?
E: Ja, når jeg er sammen med mine søskende, og vi ser Disney Sjov. Så sidder de alle
sammen (1 ’hel-lillebror’ og 3 yngre halvsøskende) hos mig i sækkestolen.
L: Okay. Andre situationer?
E: Ja, da vi var på camping, da gik jeg rundt til hundene der var bundet og gav dem vand.
L: Hvad tror du det ville betyde for din mor at vide, at det der var så vigtigt for hende at
give dig med i livet, det passer du stadig på nu 7 år senere, og at du oven i købet
bruger kærligheden til at håndtere nogle meget svære situationer i dit skoleliv?
E: Så ville hun da blive glad.
8