At arbejde med børn og re-membering

Herefter spørger jeg om moderen ville være enig med ham og hans lærere i, at det er en
god idé at få kontrollen over Raseriet. Og han svarer ja og begrunder det (måske fordi hun
gerne vil have at jeg har venner, og at jeg ikke får så meget skæld ud).
Efter dette spørgsmål er jeg mere sikker på, at moderen er en medspiller i forhold til at
dæmpe Raseriet. Indtil da vidste jeg kun, at Emil tænkte hun var grunden til at Raseriet var
der. Jeg vidste ikke, om hun, på en for Emil hjælpsom måde, ville tale ind i hans
bestræbelser på at tæmme det.
Jeg spørger ham så, om han tror moderen kunne have et bud på, hvad han skal gøre, når
Raseriet er lige ved at tage magten fra ham. Og her bliver Emil først en smule irriteret på
mig (Det aner jeg da ikke). Han går alligevel med til at gætte, men gæt nr. 1 gør ingen
forskel. Det gør gæt nr. 2 til gengæld (Så ville hun nok sige, at jeg skal bruge min
kærlighed). Her kobler Emil den værdi hans mor gav ham med på rejsen sammen med det
våben hun ville råde ham til at bruge mod Raseriets indflydelse, og dermed bliver moderen
til en allieret og et vigtigt medlem af Emils livsklub, der har noget afgørende at byde ind
med i forhold til Emils foretrukne historie: at have kontrollen over Raseriet.
Emil fortæller også, at han allerede har oplevet at bruge denne kærlighed i sin kamp mod
Raseriet og kan på min foranledning tilmed fortælle om andre situationer hvor det er denne
side af ham selv han bruger.
Til sidst bevæger jeg mig i forhold til spørgsmål 4 på kortet (Hvad har det af betydning for
den andens identitet), og i forhold til hvad der kun er muligt at vide for Emil, idet jeg
spørger ham hvad han tror det ville betyde for hans mor at vide, at det der var så vigtigt for
hende at give ham med på hans vej gennem livet, det passer han stadig på nu 7 år
senere, samt at han oven i købet bruger denne kærlighed til at håndtere nogle svære
situationer i sit liv.
I forhold til Lorraine Hedtkes tanker omkring sorgarbejde, så stiller jeg spørgsmål ud fra
devisen, at døden ikke behøver at aflive relationen, og at vi sagtens kan vedblive at have
et forhold til en person selvom vedkommende er død.
Emils forhold til hans afdøde mor blev i denne samtale til noget vedkommende og til noget
han senere har profiteret af i andre sammenhænge. Fordi hun er blevet levendegjort som
bærer og ’stifter’ af en meget vigtig værdi for Emil: at handle kærligt i verden.
Hvad er effekten?
Inden Emil og jeg begyndte at tale sammen, beskrev han sig selv som en voldelig dreng,
der ikke kunne holde frikvarter sammen sine klassekammerater fordi han slog med sten og
kæppe når han blev vred.
Det nye for Emil efter disse samtaler, var at han opdagede, at han havde en kærlig side
også. Han opdagede, at den var der, og at han både handlede kærligt på skolen, i
hjemmet og på campingpladsen i påskeferien.
Han fandt også ud af, at den ikke var opstået ud af det blå, men at det var en af de
værdier det havde været vigtigt for hans mor at give ham med i bagagen.
10