Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) - Landsforeningen Autisme

More documents

Recommendations

Info

n Afviser eller forlanger kropskontakt. Hvis de afviser, kan det dreje sig om, at de føler smerte/ubehag ved berøring. Hvis de forlanger kontakt kan det handle om manglende forståelse af almindelig social omgang. n Undgår øjenkontakt, måske fordi de har svært ved at bruge blikkontakt, mimik eller gestus i forbindelse med socialt samspil. De kan have svært ved at sortere mængden af indtryk. n Gør modstand over for krav. De forstår ikke altid omgivelsernes signaler og krav, hvilket er med til at øge deres usikkerhed. n Dyrker særinteresser, f.eks. krigshistorie, meteorologi, astronomi eller bus- og togplaner. Dette er mest fremherskende hos mennesker med Aspergers syndrom. n Nogle mennesker med ASF uden sprog kommunikerer behov og ønsker ved at skrige, kaste med ting, være selvskadende eller aggressive over for andre. Har du mistanke om, at dit barn har ASF? Hvis du tror, at dit barn har ASF, kan du drøfte det med pædagogerne i børnehaven eller med lærerne i skolen. For at få en henvisning til udredning og diagnosticering skal du enten kontakte din egen læge eller PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning) i kommunen. Diagnosticering sker ofte på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, hvor barnet gennemgår psykologiske test. Barnet bliver også undersøgt for somatiske (legemlige) sygdomme for at udelukke andre årsager til problemerne. | 4 | Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) | Landsforeningen Autisme | Efter diagnosen Tiden fra mistanken dukker op om, at barnet har ASF, og til diagnosen er stillet, er fyldt med uro, spekulationer og følelsesmæssige udsving. En diagnose forandrer pludseligt hele livet, og mange forældre fyldes med vrede og sorg. Det er en lang proces at acceptere, at ens barn har et livslangt handicap. Det er vigtigt at anerkende følelserne og give tid til sorgarbejdet. Mange har stor gavn af at tale med ligestillede, og Landsforeningen Autisme har netværksgrupper mange steder i landet. Som pårørende, ven, kollega eller nabo til en familie, som lige har fået stillet en ASFdiagnose, er det vigtigt at vise hensyn. Familien skal gennem en hård periode for at opnå afklaring og accept. Vær ikke bange for at spørge både til familien og barnet. Spørg også om, hvordan du kan hjælpe. Handicappets følger ASF giver vanskeligheder i dagliglivet. Mennesker med ASF er svært handicappede, og de har ofte tillægshandicap. Selv de letteste former for ASF er invaliderende, fordi kontaktforstyrrelsen gør det vanskeligt at indgå i et normalt samspil med andre. Mennesker med ASF forstår ikke sprogets nuancer eller ikke-verbale meddelelser som ansigtsudtryk. Børn med ASF har brug for særlig hjælp i opvæksten, både hjemme, i daginstitutionen og skolen.
I det hele taget har mennesker med ASF livslangt behov for hjælp og støtte, så erhvervede færdigheder kan bevares og udvikles. Det giver grundlag for en menneskeværdig tilværelse. Behandling og tilbud Handicappet kan vise sig meget forskelligt fra person til person. Derfor er det vigtigt, at forældre og alle andre i kontakt med barnet forstår, at det har brug for en specialpædagogisk behandling, som er tilpasset dets behov, forudsætninger og evner. En særligt tilrettelagt pædagogik bør være tilgængelig for alle børn med ASF så tidligt som muligt, da en tidlig indsats har positiv effekt på barnets udvikling. Takket være indsatsen fra mange forældre og fagfolk er der med tiden skabt grundlag for den rette behandling af mennesker med ASF, både i barnealderen og i voksentilværelsen. Den pædagogiske tilgang til behandling og undervisning kræver ofte specialiserede tilbud. Tilbuddene er i de fleste tilfælde samlet få centrale steder. Det er dog vigtigere med specialviden og målrettet indsats end med geografisk nærhed til institution eller skole. Gode råd n Mennesker med ASF har behov for rutine, regelmæssighed, struktur og forudsigelighed. n Tal roligt og med korte, præcise sætninger. Gentag eventuelt. Tag hensyn til forsinkede reaktioner. Spørg om personen lytter. Husk at manglende øjenkontakt ikke er udtryk for en provokation eller ligegyldighed. n Undgå ord og sætninger med overført betydning, f.eks.: »Du har ild i rumpen«; »Jeg dør af grin«. Vær opmærksom på at nogle er meget konkrete i deres tanker og forståelse. n Lad om muligt være med at røre ved personen. En del har berøringsangst. n Vær opmærksom på at personer med ASF ofte er meget lyd-, lys- og berøringsfølsomme. n Forsøg at gøre situationer så overskuelige som muligt. Gerne i form af skemaer, billeder eller sedler med skrift, eventuelt tegntil-tale. n Husk altid at lytte til og samarbejde med forældrene. De er eksperter i deres eget barn. n Mennesker med ASF har en anderledes kultur. Deres måde at opleve og tænke på er måske anderledes, men den er ikke forkert. | Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) | Landsforeningen Autisme | 5 |
Page 1 and 2: LANDSFORENINGEN AUTISME Autisme Spe
Page 3: Stereotype håndbevægelser og hype
Page 7 and 8: ViHS - Videnscenter for Handicap og

Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) - Landsforeningen Autisme

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?