Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1)

2. Baggrund og formål
2.1 Baggrund
Amterne har indtil 2007 stået for grundvandskortlægningen, herunder optegning af indvindingsoplande
til vandværker. De første oplandsafgrænsninger er typisk udført ved brug af
simple analytiske beregningsmetoder. Miljøstyrelsen udgav i 1995 ”Projekt om jord og
grundvand fra Miljøstyrelsen, Nr. 8, ”Metoder til udpegning af indvindingsoplande” (Miljøstyrelsen,
1995). I takt med at amterne i forbindelse med gebyrkortlægningen fik kortlagt indsatsområder,
blev indvindingsoplandene typisk genberegnet på baggrund af nye data og
partikelbanesimuleringer fra grundvandsmodeller. Grundvandsmodeller er generelt blevet
anvendt til at beregne både indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande.
Det har tidligere været op til det enkelte amt at afgøre, hvor stor en usikkerhed man har ønsket
at indbygge i indvindingsoplande og hvor langt tilbage mod grundvandsskel, man har
valgt at optegne sit opland. Amterne har også haft forskellig praksis for, hvordan man har
behandlet indvindings- og grundvandsdannende oplande i forbindelse med udarbejdelsen af
indsatsplaner. Endelig har der været stor forskel på om amterne har valgt at offentliggøre
deres beregnede oplande på regionplanskort, eller om oplandene kun har været tilgængelige
til intern brug i forbindelse med sagsbehandlingen.
Udpegningen af indvindings- og grundvandsdannende oplande har stor betydning for prioriteringen
af grundvandsbeskyttende foranstaltninger og kan få store konsekvenser for de
lodsejere, som ejer de pågældende arealer. Som eksempler på grundvandsbeskyttende foranstaltninger
kan nævnes oprydning af forurenede grunde, støtte til miljøvenligt jordbrug,
skovrejsning m.v. Grundvandsbeskyttelse kan blive dyrt og det er derfor vigtigt, at det bliver
gjort på et sammenligneligt grundlag i hele landet.
2.2 Formål
Det er formålet, at vandværkerne efter endt kortlægning får optegnet et indvindingsopland og
et grundvandsdannende opland så præcist som muligt. Da grundvandsmagasinernes udbredelse
normalt varierer i tre dimensioner, bør oplandsudpegningerne som udgangspunkt optegnes
ud fra dynamiske grundvandsmodeller, der kan håndtere både geologiske og hydrologiske
variationer i 3 dimensioner over tid. Der kan dog være forhold, der taler for at der
visse steder anvendes mere simple analytiske oplandsberegninger.
Det er hensigten med denne Geo-vejledning, at Statens Miljøcentre, efter afsluttet grundvandskortlægning,
skal være i stand til at udarbejde GIS-kort over indvindings- og grundvandsdannende
oplande for områdets vandværker, samt dokumentere hvordan, og under
hvilke forudsætninger, udpegningerne er foretaget. Kort og dokumentation skal efter endt
kortlægning videregives digitalt og på papir til kommunerne, så oplandene kan benyttes i
forbindelse med kommunernes indsatsplanlægning.
10 G E U S