Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1)

ker og anbefaler derfor, at alle oplande til kildepladser med tilladelser under
50.000 m 3 /år, optegnes med en tilladelse på 50.000 m 3 /år.
• I tilfælde hvor der er flere muligheder for T- eller I-værdier, anbefales det at benytte
et gennemsnit eller en lav værdi, hvilket også vil være med til at øge oplandsstørrelsen
og dermed sikkerheden i oplandsudpegningen.
• Den asymptotiske oplandsbredde er bredere end den boringsnære oplandsbredde.
Eftersom den asymptotiske oplandsbredde anbefales placeret nærmere indvindingsboringerne
end der er teoretisk belæg for, vil det medføre lidt buffer i oplandsbredden
i nærområdet omkring indvindingsboringerne i opstrøms retning.
• I tilfælde af en kildeplads med flere boringer vil der ofte være områder mellem de
enkelte boringsoplande, der indbefattes som buffer i det endelige opland. Specielt
vil der blive inddraget et større areal nedstrøms boringerne, idet stagnationspunkterne
forbindes med en gennemgående linje.
4.4 AEM (Analytisk element metode)
Som det fremgår af kapitel 4 er det forbundet med store usikkerheder at konstruere analytiske
oplande. Denne usikkerhed kræver særlig opmærksomhed hvor de oplande man afleverer
til kommunerne er baseret på den analytiske beregningsmetode. I disse tilfælde, hvor
man således ikke arbejder videre med numerisk modelberegnede oplande, er det derfor anbefalingen,
at oplandsafgrænsningen i stedet baseres på en såkaldt analytisk element metode-AEM.
Hvad er AEM?
Der findes i dag flere analytiske element modeller på markedet, bl.a. MODAEM der indgår i
GMS-modelpakken og Bluebird (Craig, J., 2002). Fælles for disse er, at de er enkle at bruge
og slet ikke kræver de samme ressourcer som en traditionel numerisk grundvandsmodel.
AEM er typisk udviklet til at kunne beregne 2D-stationære grundvandsstrømninger. AEM er
simpel at bruge, men inkluderer alligevel mange robuste værktøjer til design af grundvandsstrømning
og oplandsbestemmelse. Modellerne kan også håndtere simple beskrivelser af
søer og vandløb, nettonedbørszoner, forskelle i hydrauliske ledningsevner og porøsiteter,
boringer, forskelle i lagtykkelser og flux-baserede grænser.
Ved at anvende et analytisk modelværktøj i de tilfælde, hvor den analytiske beregning udgør
grundlaget for de oplande, der skal optegnes og afleveres til kommunerne, vil kvaliteten af
oplandene blive større. Denne kvalitet vil selvfølgelig blive endnu større såfremt AEM udvides
til at kunne inddrage flere lag.
46 G E U S