Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1)

8. Hvad projektgruppen anbefaler at der arbejdes
videre med i 2. del af projektet:
• Stationære vs. dynamiske modeller, deres fordele og ulemper i forhold til
oplandsberegninger
Baggrund: Det er meget tids- og ressourcekrævende at opstille dynamiske grundvandsmodeller
og samtidig kræver det lange tidsserier med mange typer af hydrologiske data.
Derfor er det oplagt at stille spørgsmålstegn ved om det er umagen værd at opstille dynamiske
modeller, når hovedformålet med modellen er at fastlægge indvindings- og
grundvandsdannende oplande.
Formål: Formålet med delprojektet er at få følgende belyst:
• Hvad får vi ud af at opstille en dynamisk model, og kan det betale sig, når man
skal anvende modellen til oplandsberegninger?
• Hvor meget mere præcision opnår vi ved at opstille en dynamisk model i forhold
til en stationær model?
• Er der områder/geologityper hvor en stationær/dynamisk model er bedst egnet?
Fremgangsmåde: Der laves en vidensopsamling på baggrund af de dynamiske grundvandsmodeller,
der er opstillet i forbindelse med grundvandskortlægningen samt litteraturstudie
af teori og erfaringer med anvendelse af stationære og dynamiske modeller under
forskellige typer hydrogeologiske forhold. Der opstilles på baggrund af litteraturstudiet en
række syntetiske modeller for typiske hydrogeologiske forhold i Danmark. Der udarbejdes en
matrice bestående af i alt 4 geologityper med varierende geologi og topografiforhold: Hedeslette,
Begravet dal, Dødislandskab og Kalkområde (opsprækket). De 4 geologityper underinddeles
i stigende geologisk kompleksitet nedefter, med flere overliggende lækagelag
med indbygget topografieffekt.
Modellerne simuleres både som stationære og dynamiske modeller, hvor tidsvarierende
klima datas betydning for indvindings- og grundvandsdannende oplande vurderes.
G E U S 87