Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1)

More documents

Recommendations

Info

9.6 Viborg Amt I Viborg Amt har man i forbindelse med detailkortlægningen anvendt grundvandsmodeller til bestemmelse af indvindings- og grundvandsdannende oplande samt til at revidere OSD- afgrænsninger. Der er både arbejdet med stationære og dynamiske modeller opstillet i PMWIN/Modflow og GW-Vistas. Indvindings- og grundvandsdannende oplande er bestemt ud fra forward og backward partikelbaneberegninger i MODPATH, hvor indvindingen er sat til en skønnet fremtidig indvinding, der typisk er større end eller lig den tilladte indvindingsmængde. Der er således indbygget en vis usikkerhed i beregningerne og plads til en større indvinding i fremtiden. Man har i amtet opdelt imellem indvindings- og grundvandsdannende oplande og således udført beregninger på begge områder. Inden for de numerisk beregnede grundvandsdannende oplande er partikelaldrene angivet, så der er mulighed for at foretage en zonering inden for hvert enkelt opland i forbindelse med indsatsplanlægningen (Viborg Amt, 2002). Endelig er der også arbejdet med stokastiske oplandsberegninger til at belyse usikkerhederne i enkelte oplande, hvor der er varieret i de hydrauliske ledningsevner i de styrende modellag i grundvandsmodellen. Metoden er dog ikke systematisk anvendt i alle kortlagte områder. 94 G E U S
9.7 Århus Amt I Århus Amt har man i forbindelse med detailkortlægningen både beregnet indvindings- og grundvandsdannende oplande. I forbindelse med detailkortlægningen er der opstillet grundvandsmodeller i MIKE SHE og PMWIN/MODFLOW. Modellerne er anvendt til at beregne indvindings- og grundvandsdannende oplande ud fra partikelbaneberegninger, som både er kørt ”forward” og ”backward”. Der er anvendt både stationære og dynamiske modeller. Der har ikke været nogen systematik i forhold til diskretiseringen af grundvandsmodellerne. Generelt har der været kørt med ens cellestørrelse på henholdsvis 100, 200 og 250 meter gridceller over hele modelområdet. Dog har der i en enkelt model været kørt med en finere diskretisering inde omkring større kildepladser. Der er gemenført forskellige scenariekørsler, hvor man har varieret i infiltrationen i forhold til den gennemsnitlige, og man har også varieret i indvindingen for at vurdere, hvilken betydning det havde for oplandets udformning. Amtet har generelt kørt med de aktuelle indvindinger som startinput til modellen, og i nogle modeller lagt den tilladte vandmængde ind som et scenarium. Endelig har amtet været inde og justere i de hydrauliske parametre i de styrende vandførende lag for at se, hvilken effekt det evt. måtte have i forhold til partikelalder og oplandenes udstrækning. De enkelte partikelbaner er for de fleste grundvandsdannende oplande vist med en legende, som illustrerer alderen på de vandpartikler, der siver ned i jorden det pågældende sted. Endvidere er partikelalderen plottet i et fordelingsplot/histogram, som viser den %-vise fordeling G E U S 95
Page 1:
Udpegning af indvindings- og grundv
Page 4 and 5:
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegn
Page 6 and 7:
9.16 Københavns Amt...............
Page 8 and 9:
af projektgruppens arbejde med Geo-
Page 10 and 11:
2. Baggrund og formål 2.1 Baggrund
Page 12 and 13:
3. Teori: Oplandsbegrebet, paramete
Page 14 and 15:
Figur 3.2 Figur (a) Horisontalt sni
Page 16 and 17:
Den geologiske sammensætning af la
Page 18 and 19:
De mest troværdige pejlinger stamm
Page 20 and 21:
sænkning i observationsboring (met
Page 22 and 23:
kagelag. Lækagefaktoren vil ofte u
Page 24 and 25:
mes ud fra den observerede nedbør
Page 26 and 27:
3.5.2 Numeriske metode Det bedste b
Page 28 and 29:
• Hvordan er indvindingen fordelt
Page 30 and 31:
3. Regionale T-værdier bestemt ud
Page 32 and 33:
4.1.1.2 Fladt vandspejl - Spændt m
Page 34 and 35:
der beskriver et parabelformet indv
Page 36 and 37:
max Qtilladelse Q maksdøgn = f d
Page 38 and 39:
Anbefaling: De parabelformede oplan
Page 40 and 41:
Figurerne 4.4 og 4.5 viser eksemple
Page 42 and 43:
Figur 4.7 Indvindingsopland til kil
Page 44 and 45: 4.2.3 Indvinding fra flere grundvan
Page 46 and 47: ker og anbefaler derfor, at alle op
Page 48 and 49: 5. Den numeriske metode Resumé I d
Page 50 and 51: egeoelektrik som f.eks. PACES eller
Page 52 and 53: Figur 5.2 Vigtige elementer i vandb
Page 54 and 55: Anbefaling: Det anbefales, at der i
Page 56 and 57: 5.4.2 MIKE-SHE partikelbanemodul MI
Page 58 and 59: 5.4.5 Usikkerheder, stokastiske opl
Page 60 and 61: Betydningen af rumlig diskretiserin
Page 62 and 63: 5.5.2 Partikelendepunkter Det er vi
Page 64 and 65: Anbefaling: Det anbefales, at der u
Page 66 and 67: Anbefaling: Det anbefales, at områ
Page 68 and 69: Eksempel 1: Anbefalet arbejdsgang i
Page 70 and 71: B Figur 5.9. Eksempel på udpegning
Page 72 and 73: scenarier kan være, at man udføre
Page 74 and 75: Hvis der opstilles en numerisk grun
Page 76 and 77: Arbejdsgruppens anbefaler at følge
Page 78 and 79: Anbefalinger Anbefaling: Det anbefa
Page 80 and 81: Anbefaling: Det anbefales, at man s
Page 82 and 83: Figur 7.4 Beskrivelse af trin 3 i f
Page 84 and 85: Anbefaling: Det anbefales generelt,
Page 86 and 87: Anbefaling: Det anbefales, at parti
Page 88 and 89: • Test af AEM-metoden (Analytiske
Page 90 and 91: 9. Appendiks: 9.1 Appendiks A Bereg
Page 92 and 93: 9.4 Nordjyllands Amt Der er i amtet
Page 96 and 97: af alderen på det vand, der udgør
Page 98 and 99: 9.10 Sønderjyllands Amt I Sønderj
Page 100 and 101: I Modellerne er der kørt med en ce
Page 102 and 103: 9.14 Roskilde Amt Der foreligger ik
Page 104 and 105: 9.16 Københavns Amt I Københavns
Page 106 and 107: 10. Litteraturliste: Anderson, M.P.
Page 108: De Nationale Geologiske Undersøgel
show all

Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?