Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1)

Anbefaling:
Det anbefales generelt, at der anvendes dynamiske modeller, hvis data tillader
det. Foreligger der lange pejle- og vandføringstidsserier, er det muligt at opstille
en dynamisk model, der udnytter de observerede data bedst muligt og således
giver mulighed for en grundigere og mere sikker kalibrering i forhold til en stationær
model (jf. afsnit 5.3.6).
Hvis der derimod ikke foreligger tilstrækkelig med data, er det også tilstrækkeligt at opstille
en stationær model til udførelse af partikelberegninger. Her anbefales det dog at der for stationære
modeller efterprøves med forskellige infiltrationsværdier i forbindelse med scenarieusikkerhedsvurderinger.
Partikelbaneberegninger
Anbefaling:
Det anbefales, at der i forbindelse med beregning af det grundvandsdannende opland
placeres minimum 4 og maksimalt 25 partikler i hver beregningscelle i det øverste aktive
modellag, hvor der foregår en grundvandsstrømning. Disse partikler fordeles jævnt ud i
toppen af det øverste aktive modellag over et område, som er en del større end det forventede
grundvandsdannende opland. Partiklerne fra overfladen beregnes forward ned
til det pågældende indvindingsfilter og de partikler, som finder vej til indvindingsfilteret,
udgør det grundvandsdannende opland.
Usikkerhedsbetragtninger
Stokastiske oplande, hvor usikkerheden på relevante hydrauliske parametre vurderes, er en
god øvelse i forbindelse med oplandsberegninger (jf. afsnit 5.4.5.).
Anbefaling:
Det kan generelt anbefales, at der foretages en invers kalibrering, dvs. bestemmelse
af de følsomme parametre ved ikke-lineær regression, da usikkerheden på parametrene
fås som et produkt heraf. Det er en forudsætning for, at man kan anvende usikkerhederne
på de estimerede parametre, eksempelvis angivet ved 95 % konfidensintervaller,
at residualerne (forskellene mellem de målte og de simulerede værdier)
varierer tilfældigt i både tid og rum og at de er normalfordelte (Christensen, S.,
1998).
84 G E U S