Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1)

Eksempel 2: Anbefalet arbejdsgang i udpegning af et grundvandsdannende opland
I. Et vandværk indvinder fra 4 indvindingsboringer. Det grundvandsdannende opland beregnes
med en numerisk grundvandsmodel, hvor der er udført forskellige scenarier på henholdsvis
indvindingen Q og nedsivningen I. Samtidig er der udført stokastiske beregninger
for referencesituationen (jf. figur 5.9A). De grundvandsdannende oplande for scenarierne er
vist på figur 5.9B. Fastlæggelsen af det endelige grundvandsdannende opland baseres på
foreningsmængden af 1) det område, hvor sandsynligheden er 80-100 % for at det indgår i
oplandet og 2) oplandet for det scenarium, hvor vandværket med de nuværende boringer
indvinder det, de har tilladelse til (jf. figur 5.9C). Udpegningen af det grundvandsdannende
opland, sker ved en beskæring og udglatning af oplandet, så grundvandsdannelsen inden for
oplandet svarer til den indvundne vandmængde i referencesituationen svarende til figur
5.9C.
II. Vandværket planlægger nu en femte indvindingsboring. I tillæg køres derfor et scenarium,
hvor der også indvindes fra den nye boring (jf. figur 5.9D). Fastlæggelsen af det endelige
grundvandsdannende opland baseres nu på foreningsmængden af 1) det område, hvor
sandsynligheden er 80-100 % for at det indgår i oplandet og 2) oplandet for det scenarium,
hvor vandværket med de nuværende boringer indvinder det, de har tilladelse til og 3) oplandet
for det scenarium, hvor der også indvindes fra den nye boring (jf. figur 5.9E), der også
viser udpegningen af det endelige grundvandsdannende opland.
5.6 Sammenfatning
I forbindelse med opsætning af den geologiske og hydrostratigrafiske model henvises der til
Geo-vejledning nr. 3 om geologiske modeller, og i opstillingen af numeriske grundvandsmodeller
henvises der til ”Håndbog i grundvandsmodellering”.
Det anbefales, at der arbejdes med en gennemgående diskretisering på 100*100 meter grids
i den geologiske og numeriske grundvandsmodel når der skal udføres partikelbaneberegninger
på indvindings- og grundvandsdannende oplande. Endvidere er det vigtigt at de øverste
jordlag er kortlagt med overfladedækkende geofysik som PACES med en dækning på 4 linie
km/ km 2 for at finde evt. geologiske vinduer hvor grundvandsdannelsen er stor. Det er især
vigtigt, at de kalibrerede trykniveauer i fokusområderne omkring de aktuelle kildepladser
stemmer godt overens med de observerede, så den numeriske model kan simulere de hydrologiske
forhold i det pågældende område. Der kan accepteres en fejlmargin på de kalibrerede
potentialer mod de observerede på mellem ±1-3 meter inden for det forventede opland
(Sonnenborg, T.O. & Henriksen H. J., 2005).
Grundvandsdannelsens eller nettonedbørens størrelse har stor betydning for oplandets størrelse
og udbredelse, og derfor anbefales det, at man udfører forskellige modelscenarier, hvor
man varierer infiltrationen i forhold til den gennemsnitlige infiltration. Et bud på relevante
G E U S 71