Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1)

More documents

Recommendations

Info

Anbefaling: Det anbefales, at partikelendepunkter genereret i partikelbaneprogrammet, som stammer fra referenceoplandet, gemmes som en simpel dat-fil, der senere kan indlæses i et udvalgt GIS-program til en shape- og TAB-fil. Der vil således let være mulighed for at sammenstille partikelberegningerne med andre relevante hydrogeologiske korttemaer i GIS (jf. afsnit 5.5.2). Anbefaling: Det anbefales at der for referenceoplandet udarbejdes GIS-kort som viser, hvor vandpartiklerne i det grundvandsdannende opland infiltrerer jordoverfladen. På det samme GIS-kort skal de infiltrerede vandpartikler vha. en farvelegende illustrere partiklens alder fra grundvandsspejlet og ned til det pågældende indvindingsfilter (jf. afsnit 5.5.3). Anbefaling: Det anbefales, at der udarbejdes fordelingskurver med alderen af det infiltrerede grundvand til den pågældende kildeplads, hvor transporttiden fra grundvandsspejlet og ned til indvindingsfilteret er skitseret på x-aksen og den % -vise fordeling samt den kumulative fordeling er angivet på y-aksen (jf. afsnit 5.5.3). I afsnit 5.5.6 er der givet 2 eksempler på hvordan man kan man sammenstille sine data og, hvordan man fastlægger henholdsvis det endelige indvindingsopland og det grundvandsdannende opland ud fra ovenstående anbefalinger (jf. figur 5.8 og figur 5.9 side 69 og side 70). 86 G E U S
8. Hvad projektgruppen anbefaler at der arbejdes videre med i 2. del af projektet: • Stationære vs. dynamiske modeller, deres fordele og ulemper i forhold til oplandsberegninger Baggrund: Det er meget tids- og ressourcekrævende at opstille dynamiske grundvandsmodeller og samtidig kræver det lange tidsserier med mange typer af hydrologiske data. Derfor er det oplagt at stille spørgsmålstegn ved om det er umagen værd at opstille dynamiske modeller, når hovedformålet med modellen er at fastlægge indvindings- og grundvandsdannende oplande. Formål: Formålet med delprojektet er at få følgende belyst: • Hvad får vi ud af at opstille en dynamisk model, og kan det betale sig, når man skal anvende modellen til oplandsberegninger? • Hvor meget mere præcision opnår vi ved at opstille en dynamisk model i forhold til en stationær model? • Er der områder/geologityper hvor en stationær/dynamisk model er bedst egnet? Fremgangsmåde: Der laves en vidensopsamling på baggrund af de dynamiske grundvandsmodeller, der er opstillet i forbindelse med grundvandskortlægningen samt litteraturstudie af teori og erfaringer med anvendelse af stationære og dynamiske modeller under forskellige typer hydrogeologiske forhold. Der opstilles på baggrund af litteraturstudiet en række syntetiske modeller for typiske hydrogeologiske forhold i Danmark. Der udarbejdes en matrice bestående af i alt 4 geologityper med varierende geologi og topografiforhold: Hedeslette, Begravet dal, Dødislandskab og Kalkområde (opsprækket). De 4 geologityper underinddeles i stigende geologisk kompleksitet nedefter, med flere overliggende lækagelag med indbygget topografieffekt. Modellerne simuleres både som stationære og dynamiske modeller, hvor tidsvarierende klima datas betydning for indvindings- og grundvandsdannende oplande vurderes. G E U S 87
Page 1:
Udpegning af indvindings- og grundv
Page 4 and 5:
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegn
Page 6 and 7:
9.16 Københavns Amt...............
Page 8 and 9:
af projektgruppens arbejde med Geo-
Page 10 and 11:
2. Baggrund og formål 2.1 Baggrund
Page 12 and 13:
3. Teori: Oplandsbegrebet, paramete
Page 14 and 15:
Figur 3.2 Figur (a) Horisontalt sni
Page 16 and 17:
Den geologiske sammensætning af la
Page 18 and 19:
De mest troværdige pejlinger stamm
Page 20 and 21:
sænkning i observationsboring (met
Page 22 and 23:
kagelag. Lækagefaktoren vil ofte u
Page 24 and 25:
mes ud fra den observerede nedbør
Page 26 and 27:
3.5.2 Numeriske metode Det bedste b
Page 28 and 29:
• Hvordan er indvindingen fordelt
Page 30 and 31:
3. Regionale T-værdier bestemt ud
Page 32 and 33:
4.1.1.2 Fladt vandspejl - Spændt m
Page 34 and 35:
der beskriver et parabelformet indv
Page 36 and 37: max Qtilladelse Q maksdøgn = f d
Page 38 and 39: Anbefaling: De parabelformede oplan
Page 40 and 41: Figurerne 4.4 og 4.5 viser eksemple
Page 42 and 43: Figur 4.7 Indvindingsopland til kil
Page 44 and 45: 4.2.3 Indvinding fra flere grundvan
Page 46 and 47: ker og anbefaler derfor, at alle op
Page 48 and 49: 5. Den numeriske metode Resumé I d
Page 50 and 51: egeoelektrik som f.eks. PACES eller
Page 52 and 53: Figur 5.2 Vigtige elementer i vandb
Page 54 and 55: Anbefaling: Det anbefales, at der i
Page 56 and 57: 5.4.2 MIKE-SHE partikelbanemodul MI
Page 58 and 59: 5.4.5 Usikkerheder, stokastiske opl
Page 60 and 61: Betydningen af rumlig diskretiserin
Page 62 and 63: 5.5.2 Partikelendepunkter Det er vi
Page 64 and 65: Anbefaling: Det anbefales, at der u
Page 66 and 67: Anbefaling: Det anbefales, at områ
Page 68 and 69: Eksempel 1: Anbefalet arbejdsgang i
Page 70 and 71: B Figur 5.9. Eksempel på udpegning
Page 72 and 73: scenarier kan være, at man udføre
Page 74 and 75: Hvis der opstilles en numerisk grun
Page 76 and 77: Arbejdsgruppens anbefaler at følge
Page 78 and 79: Anbefalinger Anbefaling: Det anbefa
Page 80 and 81: Anbefaling: Det anbefales, at man s
Page 82 and 83: Figur 7.4 Beskrivelse af trin 3 i f
Page 84 and 85: Anbefaling: Det anbefales generelt,
Page 88 and 89: • Test af AEM-metoden (Analytiske
Page 90 and 91: 9. Appendiks: 9.1 Appendiks A Bereg
Page 92 and 93: 9.4 Nordjyllands Amt Der er i amtet
Page 94 and 95: 9.6 Viborg Amt I Viborg Amt har man
Page 96 and 97: af alderen på det vand, der udgør
Page 98 and 99: 9.10 Sønderjyllands Amt I Sønderj
Page 100 and 101: I Modellerne er der kørt med en ce
Page 102 and 103: 9.14 Roskilde Amt Der foreligger ik
Page 104 and 105: 9.16 Københavns Amt I Københavns
Page 106 and 107: 10. Litteraturliste: Anderson, M.P.
Page 108: De Nationale Geologiske Undersøgel
show all

Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?