Magasinet Vold som Udtryksform

More documents

Recommendations

Info

20 Saml brikkerne BAR SoSu Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed (BAR SoSu) har igangsat en større informations- og vejledningsindsats om vold og voldsforebyggelse. Som en del af denne indsats er der udarbejdet fire pjecer der henvender sig til henholdsvis: • praktiserende læger • ansatte på sygehuse samt • hjemmeplejere og medarbejdere i bofællesskaber (en pjece til de ansatte og en pjece til sikkerhedsorganisationen) Pjecen til hjemmeplejere og medarbejdere i bofællesskaber, Saml brikkerne – forebyg trusler og vold, er på 8 sider og koster 15 kr. (+ ekspeditionsgebyr). Udgaven til sikkerhedsorganisationens medlemmer er på 16 sider og koster 20 kr. (+ ekspeditionsgebyr). De fire pjecer kan bestilles i Arbejdsmiljøbutikken på tlf. 3614 3131, via www.arbejdsmiljobutikken.dk eller downloades på www.bar-sosu.dk Det overordnede formål med projektet er: • at forebygge og mindske vold, så antallet af voldsepisoder nedbringes mest muligt i modtagelsen og på skadestuen • at sikre, at medarbejderne i afdelingen får den nødvendige støtte og hjælp, når de har været udsat for et overgreb, så evt. følgevirkninger af volden begrænses mest muligt. Delmål er: • at uddanne medarbejderne i afdelingen i konflikthåndtering • at skabe en mere tryg arbejdsplads • at sikre medarbejderne mod psykiske skader som følge af volden • at skabe bevidsthed om, at volden er et fælles problem • at skabe åbenhed og dialog om volden • at få registreret alle voldsepisoder, som finder sted i modtagelsen eller på skadestuen. Målgruppen for projektet er primært alle medarbejdere og ledere i modtagelsen og på skadestuen, sekundært alle „gæstearbejdere“, dvs. skadestuelæger, bioanalytikere, portører og servicemedarbejdere. Handleplan Handleplanen til opfyldelse af målene indeholder fire elementer: 1. Voldsforebyggelsesprocedure/ voldsforebyggelsespolitik Retningslinjer for, hvordan afdelingen forholder sig til aggressiv adfærd fra patienter, pårørende eller besøgende. 2. Procedure i forhold til den voldsramte En procedure, som beskriver, hvordan det sikres, at den voldsramte får psykisk førstehjælp. Der skal udarbejdes retningslinjer for, hvem der giver psykisk førstehjælp, og beskrives, hvordan der følges op i forhold til resten af medarbejdergruppen. 3. Procedure vedrørende registrering og forebyggelse Proceduren skal sikre, at volden registreres, og at ledelse og medarbejdere vurderer episoden med henblik på forebyggende foranstaltninger. 4. Uddannelse i konflikthåndtering Alle medarbejdere i afdelingen skal uddannes i konflikthåndtering. Vi forsøger at få etableret en uddannelse til formålet via Bedriftssundhedstjenesten (BST Horsens). Alle afdelingens medarbejdere skal være bekendte med handlingsplan, konflikthåndterings-teknikker, registreringsprocedure m.m. Dette sker via temamøder, personalemøder og via uddannelse i konflikthåndtering. Status quo Pr. 1. august 2003 er status på Projekt Voldsforebyggelse følgende: Voldspolitik: Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af afdelingssygeplejerske,sikkerhedsrepræsentant, sygeplejerske og arbejdsmiljøkonsulent, som drøfter et forslag til en procedure/voldspolitik for afdelingen, og som skal udarbejde en procedure, der sikrer opfølgning i forhold den voldsramte. Konflikthåndteringskursus: De første medarbejdere har været på konflikthåndteringskursus i tre dage. Yderligere otte medarbejdere skal på kursus i november-december 2003. Kurset afvikles af BST Horsens, som sygehuset er tilsluttet. Kurset består af to sammenhængende dage samt en opfølgningsdag og er målrettet personalets og afdelingsledelsens ønsker. Det er planen, at alle medarbejdere i modtagelsen og på skadestuen er uddannet i konflikthåndtering, inden projektet slutter i efteråret 2004. „Gæstearbejderne“ (portører, serviceassistenter og bioanalytikere) får tilbudt kurset sammen med det øvrige personale. Registrering og forebyggelse: Vi afprøver p.t. forskellige registreringsskemaer. Det er tanken, at skemaet skal være nemt og hurtigt at udfylde, men samtidig give oplysninger, som kan bruges til forebyggelse, for eksempel oplysninger om, hvilke faktorer der udløste voldsepisoden (ventetid, personalekontakt, varme, dårlige, venteforhold (plads), misbrugere eller lignende). Vigtigheden af registrering og „fælles holdninger“ til registrering (herunder afgrænsning) drøftes på personalemøder i afdelingen. ■
Ro i Rådhusbutikken Da Stenløse Kommune sidste år etablerede en ny Rådhusbutik, var forventningen, at de voldelige episoder, sagsbehandlerne kendte til fra bl.a. Jobhuset, ville flytte med. Men volden er indtil videre udeblevet, måske på grund af de nye åbne kontorlandskaber? Af leder Charlotte Munksgaard Rådhusbutikken i Stenløse Kommune Stenløse Kommune har igennem de sidste mange år haft en Rådhusbutik på dagsordenen. Ekspeditionen i kommunen har til for nylig været spredt over flere forskellige bygninger, så både politikere og medarbejdere ønskede, at borgerne skulle kunne henvende sig ét sted. Efter 12 års debat fik vi pludselig vores butik nærmest fra den ene dag til den anden, og den åbnede 1. december 2002. I modsætning til mange andre kommuner har vi i vores Rådhusbutik valgt en meget bred sammensætning af opgaver. Opgaverne er delt ud på tre team (17 medarbejdere), som betjener borgerne. Tanken er, at vi i Rådhusbutikken skal kunne behandle 80 pct. af borgernes henvendelser, og at vi som medarbejdere skal sikre os, at borgerens sag bliver behandlet færdig ud fra en helhedsorienteret sagstilgang, når borgeren er her. Følgende områder behandles i Rådhusbutikken: folkeregister, sygesikring, boligsikring, børne- og familieydelser, lønmodtagerskat, dagrenovation, kropsbårne hjælpemidler (fx brystproteser og støttestrømper), vielser, pension, dagpenge og kontanthjælp. Langt de fleste af de medarbejdere, der står for ekspeditionen, er uddannet i kommunalt regi dog med undtagelse af to socialrådgivere. Alle medarbejdere har haft arbejdsopga- V o l d s o m U d t r y k s f o r m ver med en del borgerkontakt, og de fleste har gennemgået længerevarende kurser i servicepsykologi. I de tre team har vi samlet beslægtede sagsbehandlingsområder, og medarbejderne er på nuværende tidspunkt ved at blive oplært til at kunne varetage nye opgaver. Det betyder også, at de kommer i kontakt med nye grupper af borgere, som de ikke tidligere har betjent. Volden udeblev Inden Rådhusbutikken åbnede, søgte jeg gennem Projekt PARIS – og fik bevilget (tak for det!) – midler til i samarbejde med Bedriftssundhedstjenesten at uddanne ressourcepersoner, som kunne træde til, hvis der opstod episoder med vold og grænseoverskridende handlinger. Jeg havde desuden lagt op til et stort projekt, hvor stort set hele vores forvaltningsenhed skulle uddannes inden for voldsområdet, og hvor vi i samarbejde med psykologer skulle definere, hvad der for os var grænseoverskridende handlinger. Som ny og fuldstændig uerfaren leder var jeg sidste år overbevist om, at det for flere af mine medarbejdere ville være noget nær et chok dels at skulle arbejde i et åbent kontorlandskab i den nye rådhusbutik, dels at skulle betjene borgere, som vi traditionelt har betragtet som grænseoverskridende. Vi havde alle hørt historier om sagsbehandlere, der måtte gemme sig under skrivebordene, om politiet, der havde deres faste gang i vores Jobhus, og om blomsterkrukker, der fløj gennem luften, når kontanthjælpen blev inddraget. Stor var derfor vores forventning, da de første borgere kom ind ad døren sidste år den 2. december. Som tiden gik, blev jeg opmærksom på, at det, jeg havde søgt midler til, overhovedet ikke var det, vi havde brug for. Vi havde planlagt, at vores uddannelse skulle løbe af stablen i efteråret 2003, men jeg må erkende, at vi til dato ikke har haft en eneste episode, hvor vi har været nødsaget til at tilkalde politiet. Måske hænger det sammen med de ændrede fysiske rammer. Tidligere vægtede vi meget højt, at alle borgere skulle have mulighed for at tale med en sagsbehandler i et samtalelokale. Især i vores Jobhus, hvor borgere i aktivering før skulle henvende sig, var kontorerne store og lå langt fra hinanden, og god, gammel og solid byggestil bevirkede, at murene stort set var lydtætte. Medarbejderne fra Jobhuset har fået løbende supervision og er blevet uddannet inden for konfliktløsning og mediation. Alligevel var det deres opfattelse, at aktiveringsområdet var et arbejdsområde, hvor man ville „brænde ud“ efter en årrække. Når vi ser tilbage, er det lige før, vi føler, at vi har bedt om problemer, fordi vi som medarbejdere og ledelse faktisk prioriterede fortroligheden med borgeren højere end vores egen sikkerhed. Selv om lokalerne har været bedst muligt sikrede med flugtveje, og selv om vi har været opmærksomme på ikke at have løse genstande stående i forbindelse med samtalepladserne, har vi alligevel haft meget voldsomme situationer, hvor medarbejderne er blevet truet og råbt ad, og hvor lokalerne har været udsat for hærværk. Åbne kontorer virker forebyggende At åbne kontorlandskaber har sneget sig ind på vores arbejdsplads, har mest af alt været et spørgsmål om pladsproblemer, frem for et bevidst forsøg på at forebygge vold og grænseoverskridende handlinger. Men det ser ud til, at de åbne kontorer har en forebyggende effekt. Når det er sagt, skal det dog også bemærkes, at vi alle har været og i og for sig stadig er noget skeptiske over pludselig at sidde 17 mennesker samlet i et lokale. Den store ulempe ved kontorlandskaber er selvfølgelig, at støjni- 21
Page 1 and 2: 9 . å r g a n g N r . 2 O k t o b
Page 3 and 4: Parkering · København: Fokus på
Page 5 and 6: V o l d s o m U d t r y k s f o r m
Page 7 and 8: • at tage hånd om de medarbejder
Page 9 and 10: Det nye forslag til definition tage
Page 11 and 12: har redskaber til at forebygge og m
Page 13 and 14: Når netværket fungerer For anden
Page 15 and 16: „Vi ved, hvor du bor!“ Mange bu
Page 17 and 18: Udrykning mod vold Når ambulancen
Page 19: V o l d s o m U d t r y k s f o r m
Page 23 and 24: Kontaktadresser Amtsgrupperne Bornh

Magasinet Vold som Udtryksform

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?