Magasinet Vold som Udtryksform
Magasinet Vold som Udtryksform
Magasinet Vold som Udtryksform
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Ro i Rådhusbutikken<br />
Da Stenløse Kommune sidste<br />
år etablerede en ny Rådhusbutik,<br />
var forventningen, at de voldelige<br />
episoder, sagsbehandlerne kendte<br />
til fra bl.a. Jobhuset, ville flytte med.<br />
Men volden er indtil videre<br />
udeblevet, måske på grund af de<br />
nye åbne kontorlandskaber?<br />
Af leder Charlotte Munksgaard<br />
Rådhusbutikken i Stenløse Kommune<br />
Stenløse Kommune har igennem<br />
de sidste mange år haft en<br />
Rådhusbutik på dagsordenen.<br />
Ekspeditionen i kommunen har til<br />
for nylig været spredt over flere forskellige<br />
bygninger, så både politikere<br />
og medarbejdere ønskede, at borgerne<br />
skulle kunne henvende sig ét sted.<br />
Efter 12 års debat fik vi pludselig<br />
vores butik nærmest fra den ene dag<br />
til den anden, og den åbnede 1.<br />
december 2002.<br />
I modsætning til mange andre<br />
kommuner har vi i vores Rådhusbutik<br />
valgt en meget bred sammensætning<br />
af opgaver. Opgaverne er delt<br />
ud på tre team (17 medarbejdere),<br />
<strong>som</strong> betjener borgerne. Tanken er, at<br />
vi i Rådhusbutikken skal kunne<br />
behandle 80 pct. af borgernes henvendelser,<br />
og at vi <strong>som</strong> medarbejdere<br />
skal sikre os, at borgerens sag bliver<br />
behandlet færdig ud fra en helhedsorienteret<br />
sagstilgang, når borgeren<br />
er her.<br />
Følgende områder behandles i<br />
Rådhusbutikken: folkeregister, sygesikring,<br />
boligsikring, børne- og familieydelser,<br />
lønmodtagerskat, dagrenovation,<br />
kropsbårne hjælpemidler (fx<br />
brystproteser og støttestrømper),<br />
vielser, pension, dagpenge og kontanthjælp.<br />
Langt de fleste af de medarbejdere,<br />
der står for ekspeditionen, er<br />
uddannet i kommunalt regi dog med<br />
undtagelse af to socialrådgivere. Alle<br />
medarbejdere har haft arbejdsopga-<br />
V o l d s o m U d t r y k s f o r m<br />
ver med en del borgerkontakt, og de<br />
fleste har gennemgået længerevarende<br />
kurser i servicepsykologi.<br />
I de tre team har vi samlet beslægtede<br />
sagsbehandling<strong>som</strong>råder, og<br />
medarbejderne er på nuværende tidspunkt<br />
ved at blive oplært til at kunne<br />
varetage nye opgaver. Det betyder<br />
også, at de kommer i kontakt med<br />
nye grupper af borgere, <strong>som</strong> de ikke<br />
tidligere har betjent.<br />
<strong>Vold</strong>en udeblev<br />
Inden Rådhusbutikken åbnede, søgte<br />
jeg gennem Projekt PARIS – og fik<br />
bevilget (tak for det!) – midler til i<br />
samarbejde med Bedriftssundhedstjenesten<br />
at uddanne ressourcepersoner,<br />
<strong>som</strong> kunne træde til, hvis der opstod<br />
episoder med vold og grænseoverskridende<br />
handlinger. Jeg havde desuden<br />
lagt op til et stort projekt, hvor<br />
stort set hele vores forvaltningsenhed<br />
skulle uddannes inden for vold<strong>som</strong>rådet,<br />
og hvor vi i samarbejde<br />
med psykologer skulle definere, hvad<br />
der for os var grænseoverskridende<br />
handlinger.<br />
Som ny og fuldstændig uerfaren<br />
leder var jeg sidste år overbevist om,<br />
at det for flere af mine medarbejdere<br />
ville være noget nær et chok dels at<br />
skulle arbejde i et åbent kontorlandskab<br />
i den nye rådhusbutik, dels at<br />
skulle betjene borgere, <strong>som</strong> vi traditionelt<br />
har betragtet <strong>som</strong> grænseoverskridende.<br />
Vi havde alle hørt<br />
historier om sagsbehandlere, der<br />
måtte gemme sig under skrivebordene,<br />
om politiet, der havde deres faste<br />
gang i vores Jobhus, og om blomsterkrukker,<br />
der fløj gennem luften, når<br />
kontanthjælpen blev inddraget. Stor<br />
var derfor vores forventning, da de<br />
første borgere kom ind ad døren sidste<br />
år den 2. december.<br />
Som tiden gik, blev jeg opmærk<strong>som</strong><br />
på, at det, jeg havde søgt midler<br />
til, overhovedet ikke var det, vi havde<br />
brug for. Vi havde planlagt, at<br />
vores uddannelse skulle løbe af stablen<br />
i efteråret 2003, men jeg må<br />
erkende, at vi til dato ikke har haft<br />
en eneste episode, hvor vi har været<br />
nødsaget til at tilkalde politiet.<br />
Måske hænger det sammen med<br />
de ændrede fysiske rammer. Tidligere<br />
vægtede vi meget højt, at alle borge-<br />
re skulle have mulighed for at tale<br />
med en sagsbehandler i et samtalelokale.<br />
Især i vores Jobhus, hvor borgere<br />
i aktivering før skulle henvende<br />
sig, var kontorerne store og lå langt<br />
fra hinanden, og god, gammel og<br />
solid byggestil bevirkede, at murene<br />
stort set var lydtætte. Medarbejderne<br />
fra Jobhuset har fået løbende supervision<br />
og er blevet uddannet inden for<br />
konfliktløsning og mediation. Alligevel<br />
var det deres opfattelse, at aktivering<strong>som</strong>rådet<br />
var et arbejd<strong>som</strong>råde,<br />
hvor man ville „brænde ud“ efter<br />
en årrække.<br />
Når vi ser tilbage, er det lige før, vi<br />
føler, at vi har bedt om problemer,<br />
fordi vi <strong>som</strong> medarbejdere og ledelse<br />
faktisk prioriterede fortroligheden<br />
med borgeren højere end vores egen<br />
sikkerhed. Selv om lokalerne har<br />
været bedst muligt sikrede med flugtveje,<br />
og selv om vi har været<br />
opmærk<strong>som</strong>me på ikke at have løse<br />
genstande stående i forbindelse med<br />
samtalepladserne, har vi alligevel<br />
haft meget vold<strong>som</strong>me situationer,<br />
hvor medarbejderne er blevet truet<br />
og råbt ad, og hvor lokalerne har<br />
været udsat for hærværk.<br />
Åbne kontorer virker<br />
forebyggende<br />
At åbne kontorlandskaber har sneget<br />
sig ind på vores arbejdsplads, har<br />
mest af alt været et spørgsmål om<br />
pladsproblemer, frem for et bevidst<br />
forsøg på at forebygge vold og grænseoverskridende<br />
handlinger. Men det<br />
ser ud til, at de åbne kontorer har en<br />
forebyggende effekt.<br />
Når det er sagt, skal det dog også<br />
bemærkes, at vi alle har været og i og<br />
for sig stadig er noget skeptiske over<br />
pludselig at sidde 17 mennesker samlet<br />
i et lokale.<br />
Den store ulempe ved kontorlandskaber<br />
er selvfølgelig, at støjni-<br />
21