Magasinet Vold som Udtryksform

More documents

Recommendations

Info

8 V o l d s o m U d t r y k s f o r m Kriminalforsorgen: Nej til vold Kriminalforsorgen anser vold og trusler mod personalet som helt uacceptabelt, og er derfor på vej med nye tiltag, som skal begrænse omfanget. Af fuldmægtig Dorte Høilund Kriminalforsorgen For at forbedre arbejdsmiljøet på Kriminalforsorgens tjenestesteder (fængsler, arresthuse, pensioner og afdelinger) er det afgørende at gøre noget ved problemerne med vold og trusler. Samtidig må vi se i øjnene, at voldsomme episoder næppe kan udryddes helt, når man arbejder med et vanskeligt og belastet klientel. Kriminalforsorgen nedsatte i august 2002 en arbejdsgruppe med henblik på en særlig indsats for at nedbringe omfanget af vold og trusler. Arbejdsgruppen har nu afgivet indstilling og peger i den forbindelse på en række muligheder for at mindske og forebygge vold og trusler. Samtidig har arbejdsgruppen udviklet en ny og mere ensartet standard for indberetning og registrering af vold og trusler mod medarbejderne. Kriminalforsorgen Kriminalforsorgen er en styrelse under Justitsministeriet med justitsministeren som den øverste politiske chef. Kriminalforsorgens direktør har direkte reference til justitsministeren. Kriminalforsorgens formål er at begrænse kriminaliteten. Hovedopgaven er at fuldbyrde straffe fastsat af domstolene. Kriminalforsorgen har ca. 100 tjenestesteder spredt over hele landet, herunder 10 tjenestesteder i Grønland og på Færøerne. Initiativer mod vold og trusler Efter gennemgang af en række potentielle risikofaktorer og med inspiration fra de andre nordiske lande peger arbejdsgruppen på initiativer inden for bl.a. disse felter: • Sikkerhedsudstyr til personalet • Kollegial sparring/supervision • Efteruddannelse • Fysiske rammer • De pårørende • Håndbog i krisehåndtering. Arbejdsgruppen anbefaler, at principper og beslutninger om at etablere eller udskifte teknisk udstyr i højere grad koordineres. Herudover foreslår gruppen, at man på det enkelte tjenestested arbejder på at skabe øget kendskab til omfanget, funktionerne mv. af det elektroniske alarmeringsudstyr. Dette kan bl.a. forebygge falsk tryghed og frustrationer som følge af ukendskab til, hvordan udstyret virker. Kollegial sparring eller supervision kan være et redskab til almindelig erfaringsudveksling og til at tale om omstændigheder i forbindelse med en voldsom episode. Det kan klarlægges, hvad der førte til episoden, om der er behov for at justere arbejdsrutiner, og hvad der kan gøres for at undgå, at lignende episoder opstår igen. Herudover kan sådanne samtaler være et godt redskab til at mindske eller lette den psykiske belastning og dermed give nedsat risiko for stress og udbrændthed. Kriminalforsorgens årsopgørelse Antallet af episoder med vold på Kriminalforsorgens tjenestesteder har været nogenlunde konstant i de seneste år, mens antallet af tilfælde med trusler er steget markant. I perioden 1997-2001 blev der årligt indberettet 40-50 episoder med vold og 10-18 episoder med vold sammen med trusler, mens antallet af trusler steg fra 108 indberettede episoder i 1997 til 200 indberettede episoder i 2001. Årsopgørelsen for 2002 viser, at der sidste år blev indberettet 32 episoder med vold, godt 200 episoder med trusler og 17 episoder med vold sammen med trusler. Mere efteruddannelse, navnlig i konfliktløsning, vil ruste medarbejderne til både at forebygge og tackle episoder med vold og trusler. I den sammenhæng foreslår arbejdsgruppen også at gennemføre mere fysisk træning, mere fokus på kommunikation, indførelse af praktikvejlederordning og kurser i, hvad der udløser vold og trusler, og hvordan det håndteres. Arbejdsgruppen finder, at de fysiske rammer har indflydelse på vold og trusler. Vedligeholdelse, som eksempelvis maling og udsmykning, kan have en positiv effekt frem for nedslidte lokaler, som kan virke deprimerende. Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at der i større omfang skabes fysisk mulighed for at aktivere de indsatte og at der etableres flere flugtveje til personalet. I sin indstilling peger arbejdsgruppen også på, at man lokalt bør være mere opmærksom på medarbejdernes pårørende og gøre en indsats for at få dem til at forstå de særlige forhold, der gør sig gældende i Kriminalforsorgen. Dette kan evt. gøres ved, at pårørende er med til det første informationsmøde og/eller ved, at der lokalt arrangeres en dag, hvor de pårørende kommer på tjenestestedet, og hvor man debatterer arbejdet i Kriminalforsorgen. Arbejdsgruppen finder det afgørende, at medarbejderne får så meget information som muligt om vold og trusler. Gruppen anbefaler derfor, at der laves en pjece til medarbejderne med gode råd om voldsforebyggelse, og at der udarbejdes en egentlig håndbog i at håndtere kriser. Arbejdsgruppen har også udarbejdet et forslag til en handlingsplan for medarbejdere, der kommer ud for alvorlige hændelser. Gruppen foreslår, at handlingsplanen benyttes som inspiration på de enkelte tjenestesteder. Registrering og indberetning af vold og trusler Arbejdsgruppen foreslår at indføre en ny definition på begrebet trusler og et ændret indberetningsskema til brug for registrering af episoder med vold og trusler.
Det nye forslag til definition tager udgangspunkt i Europa-Kommissionens definition, som er bredere, bl.a. fordi den også dækker episoder, der finder sted uden for arbejdstiden. Forslaget til et nyt indberetningsskema er væsentligt mere detaljeret end det nuværende. Formålet med den nye definition og det nye indberetningsskema er at få en større indsigt i situationer med vold og trusler i Kriminalforsorgen og dermed give • bedre mulighed for at sammenligne med andre lande • øget synliggørelse af behovene for efteruddannelse • bedre mulighed for at forebygge episoder med vold og trusler • bedre mulighed for at se, hvilke initiativer der har en effekt. Hvis forslagene gennemføres, anbefaler arbejdsgruppen at etablere en database til registrering og bearbejdning af indberetningerne. Ved hjælp af databasen vil der være større mulighed for at få et billede af, hvilke tiltag der virker, og hvor der skal sættes ind. På hvert tjenestested bør der udpeges en medarbejder, der har ansvar for, at episoder med vold og trusler indberettes til direktoratet, og at der udarbejdes en procedure eller nogle retningslinjer, som sikrer, at der bliver fulgt op på episoder med vold og trusler. De lokale retningslinjer skal bl.a. indeholde en klar fordeling af ansvar og beføjelser. Herudover skal retningslinjerne sikre, at episoder med vold og trusler bliver analyseret med henblik på at iværksætte eventuelle forebyggende foranstaltninger. Endelig skal der ske en opfølgning, der skal afdække, om de forebyggende foranstaltninger er gennemført effektivt. Godt på vej Direktoratet er på nuværende tidspunkt i gang med at gennemgå forslagene fra arbejdsgruppen, herunder økonomien i dem. En del af forslagene forventes iværksat inden årets udgang. ■ Torsdag den 4. marts 2004 Hotel Nyborg Strand Konferencen Arbejdsvold på skemaet En udfordring for undervisere Fra blandt andet undersøgelsen „Vold mod studerende i praktik. En spørgeskemaundersøgelse“ (SUS, 2000) ved vi, at mange studerende oplever at blive udsat for fysisk eller psykisk vold, når de er i praktik på arbejdspladser i social- og sundhedssektoren. Vi ved også fra registreringer i bo- og servicetilbud, på hospitaler, i institutioner mv. at mange nyuddannede medarbejdere udsættes for vold og anden krænkende adfærd. På mange uddannelsessteder for pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere m.fl. har der i de senere år været skærpet fokus på at forebygge volden og dens skadevirkninger. Den indsats er til stor gavn for de studerende og de nyuddannede, men kan også være med til at sikre brugere, beboere og patienter bedre livsvilkår. Invitation Den konference, som du hermed inviteres til at deltage i, er en af aktiviteterne under Projekt PARIS – Psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladser med risiko for vold. Konferencen sætter fokus på: • viden om vold og voldsforebyggelse • undervisningsmetoder • god praksis fra dagligdagen på uddannelsessteder og i social- og sundhedssektoren En række oplægsholdere vil belyse voldsproblematikken fra forskellige vinkler, og i dialoggrupper præsenteres metoder og gode erfaringer fra praktik- og uddannelsessteder. Det er også i disse grupper, at der vil være mulighed for dialog og erfaringsudveksling. Konferencens primære målgruppe er undervisere på uddannelsessteder, i private og offentlige virksomheder, i amter og kommuner mv. som har „voldsforebyggelse“ og „psykisk arbejdsmiljø“ som et af deres ansvarsområder. Målet med konferencen er at sætte yderligere fart i den positive udviklingsspiral – frem mod et bedre arbejdsmiljø for studerende i praktik – og for alle andre ansatte. Det er der fortsat god mening i. Invitationer udsendes i december. Yderligere oplysninger kan hentes på www.vold-som-udtryksform.dk Projekt PARIS Psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladser med risiko for vold (Projekt PARIS): • bevilling til voldsforebyggende projekter • inspirationsmateriale til fængselsfunktionærer • netværksmøder og erfaringsudveksling • bevilling til formidlingsprojekter • konferencer • nyhedsbreve Et projekt under Arbejdstilsynet v. Socialt Udviklingscenter SUS 9
Page 1 and 2: 9 . å r g a n g N r . 2 O k t o b
Page 3 and 4: Parkering · København: Fokus på
Page 5 and 6: V o l d s o m U d t r y k s f o r m
Page 7: • at tage hånd om de medarbejder
Page 11 and 12: har redskaber til at forebygge og m
Page 13 and 14: Når netværket fungerer For anden
Page 15 and 16: „Vi ved, hvor du bor!“ Mange bu
Page 17 and 18: Udrykning mod vold Når ambulancen
Page 19 and 20: V o l d s o m U d t r y k s f o r m
Page 21 and 22: Ro i Rådhusbutikken Da Stenløse K
Page 23 and 24: Kontaktadresser Amtsgrupperne Bornh

Magasinet Vold som Udtryksform

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?