skoleskak - Den jydske Haandværkerskole

More documents

Recommendations

Info

LED – frEmtiDEns bELysning Lysvandringen med Jan L. Friis startede i LEDlysets historie med gennemgang af den store LEDudstilling i messehallen, som venligst var udlånt af Dansk Center for Lys. ”LED-lyset er en af mulighederne, når man taler energirigtig belysning til hjemmet. Forventningerne til LED er store, fordi udviklingen siden 1996 nærmest er eksploderet. Desværre er anskaffelsesprisen forholdsvis høj i forhold til lysdiodernes begrænsede lysmængde, farvegengivelse og spredning. LEDlysets åbenlyse fordel er det lave energiforbrug, den lange levetid, robusthed overfor rystelser og beskedne dimensioner, som giver mulighed for omfattende designmæssigt nytænkning. En vigtig ting, man skal være opmærksom på, er varmeproblematikken med LED – hvis ikke varmen kan komme væk fra dioden falder levetiden drastisk”, fortæller Jan L. Friis. Valg af rigtig lyskilde Vores valg af lyskilde og lyssætning er i dag bestemt af hensyn til energiforbrug og miljøbelastning, og udstillingen fra dansk center for lys har stået på torvet i teknisk akademi hele november måned. udstillingen synliggør led-lysets fordele og ulemper, og led-lysets stilles overfor markedets andre lyskilder i forhold til energibesparelser, forbrug, belysningsstyrk, farvegengivelse og farvetemperatur. På energimessen den 29. oktober blev gæsterne tilbudt en helt ny aktivitet – man kunne tilmelde sig en lysvandring, og blive informeret om lyseffekt, udbytte og besparelse ved brugen af forskellige lyskilder og styringer. Af Hanne Bisgaard Hansen der er rigtig mange parametre der skal tilgodeses med hensyn til renovering og installation af nye belysningsanlæg. Efter en vandring gennem LED-lysets historie fortsatte turen rundt på Den jydske Haandværkerskole, gennem lokaler og værksteder, hvor man som gæst blev præsenteret for de lystekniske grundbegreber som Lumen (lysmængde) Candela (lysstyrke) og belysningsstyrken målt i LUX. Lysvandringen blev afsluttet med en gennemgang af lysets farvetemperatur og farvegengivelse, som er meget forskellig afhængig af lyskildevalg. ”Forbrugeren er tvunget til at finde alternative lyskilder, hvor farvegengivelsen måske er anderledes end ved glødepæren, som uddør helt fra næste år”, fortæller Jan L. Friis. åbent huS VIdSte du at: den jydske Haandværkerskole har åbent hus den 4. februar 2012, og at vi står klar til at vise alle gæsterne, hvad en aktiv erhvervsskole har at byde på? programmet ligger på hadstents.dk. I to dage arbejdede fem unge tømrerlærlinge koncentreret med den stillede opgave: Gratparti med konge og veksel (en del af en tagkonstruktion. Red.). REgIonSmESTERSkabER I SKILLS – for tømrere I tømrersalen op til energimessens haller blev der i dagene 28. – 29. oktober afholdt regionsmesterskaber i godt tømrerhåndværk for unge lærlinge. Af Anne Hansen Aamand Deltagerne var vindere af lokale mesterskaber på skolerne i regionen og kom fra: • Herningsholm, Herning • Tradium, Randers • Aarhus Tech, Aarhus • Learnmark, Horsens • Den jydske Haandværkerskole Opgaven var på forhånd kendt, så lærlingene kunne forberede sig, men selve tømrerarbejdet skulle gøres på stedet. Gennem hele forløbet var dørene åbne, så medarbejdere og gæster kunne kigge på, medens arbejdet skred frem. Om lørdagen var porten åben til Energimessens haller, og mange besøgende lagde vejen forbi de koncentrerede unge mænd. Kl. 12 sluttede konkurrencen, og deltagerne kunne gå på messebesøg, mens dommere de næste par timer gik produkterne efter i sømmene. Alle detaljer blev nøje bedømt og kl. 14.15 kunne en vinder kåres. Jacob Østergaard Markussen fra Learnmark Horsens løb af med sejren, og går nu videre til DM i Skills i Odense den sidste weekend i januar. En konkurrence, der kan bringe ham videre til WorldSkills i Leipzig, Tyskland i 2013, hvis han spiller sine kort rigtigt. Næste omgang af Skills mesterskaberne skydes i gang i forbindelse med Åbent Hus 2012, hvor tømrerafdelingen holder skolemesterskaber og deltagerne er DjH’s egne tømrerelever. 6 DjH·punkT DjH·punkT 7
8 DjH·punkT mmoniakanlæ Remake af køleafdelingens ammoniakanlæg To elektrikerlærlinge laver total tavleombygning som svendeprøveprojekt. Af Rita Nissen Synet er overvældende. For en uge siden blev anlægget strippet. Alt var fjernet. Ikke et kabel var tilbage på køleafdelingens ammoniakanlæg. Nu går to lærlinge besindigt rundt i et inferno af ledninger, elektrisk apparatur og værktøj - i fuld gang med deres svendeprøveprojekt på styring og regulering - og nu drejer det sig ikke om en laboratorieopstilling – her er det et virkeligt anlæg, de arbejder på. ”Det er rart, at man også kan vise sine håndværksmæssige evner og lave noget, man kan se på, og noget som man kan komme tilbage til om tre år, og så ligner det sig selv”, siger Max Nøraa Nielsen, den ene af de to lærlinge. Sammen med Martin Volsgaard slog han til, da han på H3, på en rundvisning i køleafdelingen, blev fortalt, at styringen til ammoniakanlægget trængte til en renovering. Hans firma, Johnson Controls leverede anlægget i 1986. Styringen blev automatiseret i 2006 med blandt andet et touch panel i et andet svendeprøveprojekt, hvor de to lærlinge, der udførte det, begge blev belønnet med et 13-tal. Helt nyt styresystem Med det nye projekt er der tale om en fuldstændig renovering af ammoniakanlæggets elektriske system, opgraderet med nyt udstyr og med fokus på energieffektivitet. ”Det handler ikke bare om fysiske ændringer, men om en total omprogrammering lavet helt fra bunden med frekvensomformere og kondenseringstrykoptimering på køletårn og kondensator, og der monteres ny touch-panel og alle kabler udskiftes”, fortæller Martin. For Max og Martin lå det i luften, at de skulle arbejde sammen om svendeprøveprojektet, eftersom de havde gode erfaringer fra projekter på H2 og H3. Men nu var de på Maxs hjemmebane. Han gik i gang med forberedelserne hjemme i firmaet. Martin, der som lærling ved Idom El til daglig er udstationeret på Jernstøberiet, Valdemar Birn A/S i Holstebro, var derimod på udebane. Han fortæller om forberedelserne: ”Jeg vidste ikke så meget om køleteknik. Derfor brugte jeg en uge i foråret på Johnson Controls for at få viden om kompressoranlægget, hvilken rækkefølge gas og væske cirkulerer i etc. Nu har jeg ca. 99% forståelse, hvilket også er nødvendigt for at arbejde optimalt med det”. En stram tidsplan For ca. et år siden tog Max og Martin det første spadestik til projektet. De holdt møder med køleafdelingen om ønsker og muligheder. I april intensiverede de arbejdet og formulerede et konkret oplæg til projektets indhold. Inden sommerferien havde de haft kontakt til firmaer, som skulle levere vigtige dele, og i september gik det for alvor løs med dokumentation og bestillingslister. Nu, først i november, er de så i fuld gang med de fysiske ændringer. Alt med kabler og tavlebygning skal stå færdigt om en uge. Så kommer tre ugers programmeringsarbejde, inden der står indkøring, testkørsel og brugermanual på programmet. Til slut, inden svendeprøven i december, skal al dokumentation samles i en rapport. Mere end en 37-timers arbejdsuge ”Arbejdsugen hedder ikke 37 timer, men nærmere det dobbelte eller to og en halv gang”, erklærer Martin og fortæller, at de første tre uger af H4-forløbet har været undervisning, og at det først er nu, der står ’projekt’ på skemaet. Derfor bliver den kommende weekend også investeret. At dét ville blive nødvendigt var begge indforståede med, da de tog beslutningen om at lave projektet. De er også enige om, at der skal være plads til at være lidt sociale med de andre på holdet. ”Det bliver svært at sidde så mange timer foran skærmen, når vi skal til at programmere”, siger Max og forklarer, at der ligger en arbejdsbyrde foran dem, som kræver et højt koncentrationsniveau. Der er ikke plads til at lave tastefejl: En fejl på et kritisk sted kan være næsten umuligt at finde. Ja, selvfølgelig kan vi det! Til spørgsmålet om, hvor vidt to lærlinge kan løfte så stor en opgave, svarer de samstemmende og uden tøven: ”Ja, selvfølgelig kan vi det”. Et svar der i tonefald afspejler både vilje og ydmyghed. ”Vi er klædt på til opgaven. Med hensyn til installationerne er vi på hjemmebane - vi er lært godt op i vore firmaer”, siger Max og nævner, at de også har været på en uges kursus i, hvordan den software, de har fået fra Johnson Controls, skal anvendes. ”Så har vi også haft god hjælp fra alle værkstedsassistenterne, hvor blandt andet Djuka har bestilt varer hjem. Michael og Bjørn har lavet et stort arbejde med at sætte nye føringsveje op, og Poul har stået for konsolkonstruktion og beslag til diverse komponenter”, slutter Martin. LILLe robotfILm VIdSte du at: at styrings- og reguleringselek- trikere tidligere har dokumenteret deres svendeprøveprojekt i en lille robotfilm, der ligger på youtube. se den på www.hadstents.dk – klik på ”robot på youtube” i nederste højre hjørne. DjH·punkT 9
Page 1 and 2: Åbent Hus 2012 lørdag den 4. febr
Page 3: EnErgimEssEn 2011 Der var bogstavel
Page 7 and 8: Peter Wittendorff og Peter Kjærsga
Page 9 and 10: pIger på djH Eline har en god mave
Page 11 and 12: I weekenden den 9.-11. september la

skoleskak - Den jydske Haandværkerskole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?