Smukke veje altid - Vejdirektoratet

More documents

Recommendations

Info

flere synspunkter, som bliver normale og gældende, i hvert fald for et stykke tid. De kan påvirkes, og personer og grupper kan bruge enorme mængder af tid og energi på at bearbejde den offentlige mening. I massemedierne kommer alle med hensyn og begrundelser til hinanden. Alle grupper må acceptere, at deres vitale hensyn og gode grunde er omgivet af andre hensyn og andre begrundelser. Den blindhed, som gemmer sig i fordomme, bliver nådeløst trukket frem og eksponeret. Og talsmænd, som forveksler deres fordomme med virkeligheden og arrogant kalder sig realister, bliver trukket ned fra de piedestaler, de har anbragt sig på. I dette sammenstød inddrages alle begrundelser - økonomiske, sociale, sundhedsmæssige, etiske, politiske, æstetiske. Alle værdier føres frem. Ud af dette sammenstød opstår uundgåeligt en bestemt tilstand og en konjunktur for hvad der overbeviser. Den kan revideres, men er dog stabil nok til, at den for en tid kan være grundlag for beslutninger. Massemedierne er ingen neutral kampplads. De har deres egen dagsorden, som hedder at sælge nyheder. Derfor føler alle grupper sig regelmæssigt forvrænget, når deres synspunkter præsenteres i massemedierne. Det betyder også, at de 24 på den hårde måde må lære, at ingen har patent på at beskrive verden. Men da diskussionen aldrig stopper, er der <strong>altid</strong> håb. Enhver beslutning kan ændres, og ethvert beslutningsgrundlag påvirkes. MANGE ERHVERVSFOLK eller miljøfolk mener, at de har fat i mere end en tilfældig fordom. De insisterer med vedvarende energi på, at væksten må fortsætte eller stoppe. Til dem er der ikke meget andet end at sige, at den demokratiske diskussion har afkoblet sig fra følsomme spørgsmål om Sandhed og moralsk Rigtighed og erstattet dem med evnen til at erobre et flertal og vinde den offentlige mening. Selv om man er vis på, at man har ret, må man også overbevise andre. Det er ikke nok at henvise til sin egen intuitive indsigt. Derfor tvinges hver part til at være sensibel over for andre synspunkter. Det er både etikkens krav om at undgå den grusomhed, som består i at være ligeglad med hvad der er vigtigt for andre, og klogskabens krav om, at det er dumt at være uopmærksom på andre grupper, som er part i samme sag, men ser den i et andet lys. At tage andre grupper alvorligt i den forstand, at man diskuterer med dem og forsøger at se sagen fra deres side, er både etikkens og klogskabens minimale krav.
Intet samfund kan løse sine problemer bedre end dets bærende mekanismer tillader. Og disse bærende mekanismer er for øjeblikket markedet og demokratiet. Begge har svagheder. De forudsætter og skaber ulighed. De har deres blindhed. Men de er bedre end de alternativer, som man realistisk kan forestille. Og de har den fordel, at er de tilgængelige for feedback fra forbrugere og vælgere, så magthavere må leve i permanent uro. Så når ansvaret for den trafikale misere skal placeres, er erhvervsliv og politikere ikke de eneste skyldige. Også forbrugere og vælgere, som insisterer på transport, har deres del af ansvaret. Det er ikke let i kædedansen mellem befolkning, massemedier, politikere og erhvervsfolk at placere et definitivt ansvar. Alle påvirker hinanden og henviser til hinanden. Man kan spørge, om trafikproblemet overhovedet kan løses med den befolkning vi har. Det kunne se ud som om det er befolkningen, som burde skiftes ud, hvis ikke den kan se, hvad der er godt for den eller hvis de tænker for kortsigtet. Folket synes at være sin egen værste fjende og have et stærkt behov for formyndere. Her kan man minde om Lenins idé om, at den almindelige befolkning ikke kunne nå længere end til hvad han kaldte en „fagforeningsbevidsthed“, 25 altså en stærk fornemmelse for hvad der umiddelbart gavnede dem selv. Derfor måtte en elite tænke langsigtet og på helheden. Sporene efter denne holdning skræmmer. Så med al sin træghed og dumhed er den åbne debat nok det bedste vi kan håbe på, når det skal afklares hvordan fremtidens trafik skal lægges fast. Det er hverken heroisk eller radikalt. Man kan håbe på, at det er levedygtigt. At koble befolkningens feedback ud og overlade spørgsmålet til en elite af eksperter forekommer at være det samme som at uddrive fanden med betzebul. Hvad man kan regne med er, at trafikken kan påvirkes på tre måder: Fra oven af politikere, som med afgifter påvirker vore valg af transport, fra neden af mennesker, som med visioner og eksempler viser, at vi kan leve på en anden måde og orientere os efter andre former for rigdom, og fra siden af katastrofer, som skaber panik og åbner for beslutninger, som før var umulige.
Page 3 and 4: Smukke veje altid
Page 5 and 6: Indhold At vejprise 6 af vejdirekt
Page 7 and 8: fundsmæssige ressourcer i renoveri
Page 9 and 10: De tidligere modtagere har været m
Page 11 and 12: På samme måde fungerer forskellig
Page 13: Hvad er da smukt? Hvad er hensigtsm
Page 16 and 17: Et andet problem er, at vejenes omg
Page 19 and 20: Trafik etik af lektor, dr. phil. Ol
Page 21 and 22: hader lufthavne, så ved vi, at der
Page 23: Derfor har trafikkens problemer ing
Page 28 and 29: Pladsen og byens form Alene det at
Page 31: I historiens karrusel Et andet kval
Page 34: Træerne artikulerer rummet. Når d
Page 37 and 38: Træer og kotering hører sammen. V
Page 39: I Vejle kommune har man udarbejdet
Page 42 and 43: Synlige resultater Arbejdet med at
Page 45: Smukke veje altid af vicedirektør

Smukke veje altid - Vejdirektoratet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?