Download PDF - Foreningen af Kliniske Diætister

SIDE AK-BEHANDLING – ER DET TIL AT LEVE MED?
10
ARTIKEL
AK-behandling – er det til at leve med?
Der eksisterer mange ”myter” om specielt kost og AKbehandling.
Hvad må man, og specielt hvad må man ikke.
Ved selv aktivt at tage del i styring af behandlingen bliver
man klogere på fakta og kan således lettere adskille virkeligheden
fra ”myterne”.
Marianne Maegaard
Fakta om AK-behandling
Peroral antikoagulationsbehandling med
vitamin K-antagonist (VKA-behandling)
iværksættes for at nedsætte risikoen for
blodpropdannelse uden samtidig at medføre
en uacceptabel forøgelse af blødningsrisikoen.
Blodpropsygdom kan opstå som komplikation
til eksisterende lidelser: Åreforkalkning,
visse sygdomme i hjertet (f.eks.
udskiftning af hjerteklap med mekanisk
protese), i hjernens blodkar eller som
komplikation til kirurgisk behandling
eller i forbindelse med svær sygdom
(f.eks. cancer). Visse patienter har øget
tromboserisiko pga. defekter i koagulationssystemet.
VKA-behandling kan være akut ved blodproptilstande
eller forebyggende ved langvarig
behandling af patienter med en øget
risiko for blodpropdannelse.
Blodpropsygdommen kan være ufarlig
med overfladiske blodpropper i benenes
vener, men kan også være livstruende,
f.eks. ved lungeemboli eller akut blodprop
i hjerne eller hjerte. Behandlingen kan
således være indiceret hos patienter i alle
aldersgrupper og indenfor mange medicinske
og kirurgiske specialer.
Behandlingskvaliteten kan variere meget
fra sted til sted, idet kontrollen med
behandlingen ofte varetages af læger med
meget forskellig ekspertise og erfaring.
Behandlingen foregår med lægemidler
(kumariner), der er potentielt farlige, idet
der er en snæver margin imellem den
ønskede antitromboliske effekt og
den risiko, der er tilstede
ved insufficient behandling
(blodproprisiko) eller overbehandling(blødningsrisiko).
I litteraturen angives at
større behandlingskrævende
blødninger
optræder hos ca. 1% af de
behandlede patienter, men
i praksis er tallet 3-6 gange
større (1-3). Risikoen for
behandlingssvigt varierer
meget og vil afhænge af den tilgrundliggende
sygdom, behandlingsintensiteten
samt kvaliteten
af behandlingskontrollen. Hos
gruppen af patienter med indika-
Marianne Maegaard, sygeplejerske, centerleder, Center for
Selvstyret antikoagulationsbehandling, Skejby Sygehus.
tionerne atrieflimren og venøs tromboemboli
(dyb venetrombose og lungeemboli)
optræder behandlingssvigt hvert år hos
2-3% af patienterne i behandling (4-6).
En nordisk rapport ”Antikoagulationsbehandling
i Norden” fra 1994 (7) angives
det, at 0,3-0,5% af befolkningen er i daglig
peroral VKA-behandling. JF Lassen beregnede
i 1995 (8), at ca. 20.000 patienter i
Danmark er i behandling og tendensen er
stigende med en tilvækst i antallet af patienter
på 10-15% årligt. Denne tilvækst
skyldes bl.a. at indikationerne for VKAbehandling
ændrer sig, men også at antallet
af patienter med atrieflimren er stærkt
stigende.
Samme rapport beregnede at ca. 60% af
kontrollerne af patienter i VKA-behandling
foregår på sygehus og i ca. 40% af
tilfældene i primærsektoren (hos praktiserende
læge).
Flere studier dokumenterer at
behandlingskvaliteten er
bedre i specialiserede
klinikker i
forhold til
pri-
DIÆTISTEN NR. 72 - 2004