Download PDF - Foreningen af Kliniske Diætister

ARTIKEL
Kom i form med
”Det Fysisk Aktive Sygehus”
Fysisk træning som evidensbaseret forebyggelse og
behandling skal være en fuldt integreret del af fremtidens
sygehuskultur og omfatte både patienter,
pårørende og personale.
Det er budskabet i en rapport, som Netværk
af forebyggende sygehuse har udgivet
(www.forebyggendesygehuse.dk).
Det danske netværk består af 40 medlemssygehuse
fra hele landet.
Baggrunden for rapporten ”Det Fysisk
Aktive Sygehus” er, at der er akkumuleret
betydelig viden om fysisk aktivitet og
sundhed. Hvis vi skal tage denne evidens
alvorligt, så bør fysisk aktivitet omfatte
alle patienter, der kommer i kontakt med
en læge, inklusiv patienter på sygehuse.
Der er i dag evidens for, at fysisk træning
i nogle tilfælde er mere effektiv, eller lige
så effektiv, som medicinsk behandling, og
at kombinationen af fysisk aktivitet og
medicinsk behandling øger effekten af
behandlingen. Desuden er der en betydelig
dokumentation for, at fysisk
aktivitet forebygger en lang
række af de store medicinske
sygdomme som fx type 2 diabetes
og hypertension.
DIÆTISTEN NR. 72 - 2004
Patienterne
Det fysisk aktive sygehus indebærer, at
alle patienter allerede ved indlæggelsen
bliver screenet for deres fysiske aktivitet,
får vurderet eventuelle kontraindikationer
herimod, og får lagt en plan for deres fysiske
aktivitet under og efter indlæggelsen.
Der er patienter, hvor det er oplagt, at de i
stort omfang er sengeliggende. Men
målet er at ændre den kultur, hvor alle
patienter ved en indlæggelse får udleveret
patientundertøj og bliver anvist en seng,
hvor der forenden er placeret et TV,
til en kultur hvor fysisk aktivitet
er et almindeligt tilbud og
er tænkt ind i de
normale
Af Bente Klarlund Pedersen, Professor, overlæge dr.med.
Rigshospitalet. Formand for netværksgruppen
”Det Fysisk Aktive Sygehus”.
arbejdsgange. Der er undersøgelser, der
viser, at 30 dages sengeleje i tab af kondition
svarer til 30 års aldring!!
Patienter, der indlægges med en sygdom,
der ikke er associeret til deres fysiske
aktivitet, skal vurderes i forhold til de
generelle anbefalinger vedrørende fysisk
aktivitet i mindst 30 minutter om dagen
og tilbydes motiverende samtale, når der
er behov for dette. Til gruppen af patienter
med en eller flere risikofaktorer i form
af fx hypertension, insulinresistens,
hyperkolesterolæmi eller svær fedme,
men som endnu er raske, er der konsensus
om, at de primært skal behandles
med livsstilsændringer, herunder fysisk
træning.
En tredje gruppe er patienter, der har en
sygdom, hvor fysisk træning er en direkte
behandling. Det kan fx være kronisk
obstruktive lungesygdomme, hvor den
vigtigste behandling er hård fysisk
træning. Andre sygdomme, hvor fysisk
træning har en dokumenteret effekt som
behandling, er fx claudicatio intermittens,
hjerteinsufficiens og iskæmisk hjertesygdom.
SIDE KOM I FORM MED ”DET FYSISK AKTIVE SYGEHUS”
19