Den Virtuelle Skole - Gifted Children

I.4.3 Udfordrende undervisning
Den umiddelbare løsning på at skabe udfordrende undervisning til de højt begavede børn i
folkeskoleregi, vil være at styrke den eksisterende undervisning, således at der skabes en højere
grad af undervisningsdifferentiering i de enkelte klasser. Dette vil først og fremmest kræve, at
problemstillingen anerkendes som legitim af lærerne. Dernæst vil det kræve en hel del af lærerne
at skulle undervisningsdifferentiere med så store forskelle. Hvor de svage elever i klassen er
måske 1-2 klassetrin bagud for gennemsnittet (under antagelse af, at elever, der er svagere end
det, vil være tilbudt en plads på en specialskole), kan det højt begavede barn være op til 3-4
klassetrin foran gennemsnittet. Dette giver et spænd på op til seks klassetrin i den enkelte klasse,
hvilket kan blive en stor arbejdsbyrde for den enkelte lærer med de nuværende timenormeringer
og klassekvotienter. I en undervisningstime på 45 minutter kan der også være en risiko for, at det
vil være svært at nå rundt om alle eleverne, hvis der køres adskillige vidt forskellige
undervisningsforløb. Derudover vil den del af undervisningen, der foregår som fælles
lærerpræsentation ikke rumme mulighed for differentiering i nævneværdig grad.
Et alternativ er de såkaldte ’eliteskoler’ enten i offentligt regi – som det Københavnske initiativ
peger hen imod - eller som friskole, som f.eks. Mentiqa eller Odsherred Efterskole. Der er dog
problematiske elementer ved denne fremgangsmåde: Først og fremmest er der et geografisk
problem. Sådanne skoler vil være oplagte at anlægge i de større byer, hvor der er sikret et større
rekrutteringsgrundlag, hvilket vil sige, at børn i landets randområder risikerer at stå uden et
sådant tilbud. Dernæst tager man et stort skridt væk fra tanken om skolen i nærmiljøet. Det er
ikke alle, der har mulighed for eller lyst til at sende deres børn længere væk. De relationer, som
børnene danner i skolen, vil de få sværere ved at følge op på i fritiden, og de jævnaldrende, der
findes i deres nærområde vil de ikke have mulighed for at skabe kontakt til via deres skolegang.
For børn, der i forvejen kan have svært ved at etablere sociale kontakter med jævnaldrende kan
dette vise sig at være meget problematisk. Et andet argument, der er blevet fremført i debatten
mod offentligt opførte eliteskoler er, at det er essentielt for børnenes sociale udvikling, at de
færdes blandt børn med forskellige interesser, baggrunde og evner inden forskellige områder.
Man kan således argumentere for, at det går imod én af grundtankerne bag folkeskolen, nemlig
at børn bør gå i en skole, der til fulde afspejler det danske samfund. Sidst er der argumentet om,
at de stærke elever trækker de svage elever op, og at det derfor er skadeligt for folkeskolen som
helhed at skille de stærke elever ud.
En tredje mulighed er at skabe et supplement til den eksisterende undervisning i folkeskolen
udenfor de almindelige klassetimer. Eksempelvis eftermiddagshold indenfor særlige
interesseområder eller sommerskole. Ved eftermiddagshold vil der være et demografisk problem.
Selvom der i gennemsnit sidder en højt begavet elev i hver klasse, vil det næppe altid være
8