Den Virtuelle Skole - Gifted Children

Ultimately, it would certainly be desirable to have an algorithm for the selection of an intelligence,
such that any trained researcher could determine whether a candidate's intelligence met the
appropriate criteria. At present, however, it must be admitted that the selection (or rejection) of a
candidate's intelligence is reminiscent more of an artistic judgment than of a scientific
assessment.
På trods af, at det således er en temmelig omstridt teori, har den vundet stor udbredelse indenfor
uddannelsessektoren i mange lande. Dens simplicitet og det implicitte, egalitaristiske budskab
tiltaler mange. I forhold til forskningen indenfor den høje begavelse, har den også haft sin
berettigelse. Teorien har, qua sin popularitet, sat spørgsmålstegn ved, hvor snævert / bredt det
felt, man kan udvise særlige evner indenfor, skal / kan være, selvom diskussionen herom på
ingenlunde var ny, da Gardner publicerede sin teori i 1983. Før Gardner brugte man i stedet ord
som domæner eller talenter om de områder, hvorigennem den bagvedliggende intelligens kunne
ytre sig. I 1964 fandt Phenix f.eks. frem til følgende domæner, som ligger forbavsende tæt op ad
dem, Gardner 19 år senere benytter i sin teori 42 , og i I 1957 kom DeHaan & Havighurst med et
lignende forslag 43 .
Tannembaum foreslår i A History of Giftedness in School and Society en opdeling I 4 domæner,
alt efter hvor vigtige de er for samfundet som sådan, altså en form for prestigehierarki. Det første
domæne kalder han for scarcity talents. Som navnet antyder, er det evner indenfor områder, hvor
der altid vil være en mangel på talentmasse til udvikling af ny viden. Som eksempel kan nævnes
lægevidenskaben, hvor ny forståelse og nye kure altid er velkomne. Det næste domæne kalder
Tannembaum for surplus talents. Det er et domæne, der ikke er direkte livsvigtigt, men som dog
sættes højt af samfundet. Det har en stor, indirekte betydning på kunst, litteratur, musik og
filosofi. At indflydelsen beskrives som indirekte, er ud fra det forhold, at det kun er de færreste
mennesker, der f.eks. har læst Dantes værker selv, og alligevel kan de bestemt ikke kaldes
overflødige. Hans tredje domæne, kalder han for quota talents. Her er der tale om højt
specialiserede evner, der kan ’levere en vare’. Eks. et medlem af et symfoniorkester. Der er i
orkestret nødt til at være en form for kvotasystem, da man ikke kan have et uendeligt antal
medlemmer i orkestret. Samfundet kan således, i modsætningen til de første to domæner, kun
støtte op omkring et bestemt antal talenter indenfor dette domæne. Jeg mener dog, at denne
42 Symbolic (sprog, matematik, gestik, tegn struktureret udfra af samfundet vedtagne regler og bærere af information),
Empirics ( faktuelle beskrivelser, generaliseringer, objektiv videnskab, ting, der kan testes og verificeres), Aestetics (kunst
som f.eks. musik, billedkunst etc.), Synnoetics (syn = græsk for med, noesis = erkendelse, dvs. om den psykologiske
forståelse mellem / om mennesker), Ethics (det moralske imperativ i forhold til menneskelige opførsel), Synoptics (heri
rummes betydning, der skabes gennem historie, religion og filosofi). Kilde: Tannembaum (2000)
43 Intellektuelle evner (verbal kunnen, talforståelse, rumlig forståelse, hukommelse og reasoning factors), Kreativ
tænkning, Videnskabelige evner (brug af naturvidenskabelige symboler, nysgerrighed i forhold til naturvidenskab og
videnskabelig metode), Socialt lederskab (eks. evnen til at forstå en gruppe af mennesker og få dem til at præstere deres
yderste sammen), Mekaniske evner (manipulative facility, spatial ability, mønstergenkendelse, detaljeforståelse,
similarities and difference), Fine Arts (skribenter, musikere, skuespiller, dansere etc.) Kilde: Ibid.
16