Den Virtuelle Skole - Gifted Children

field of human activity, to a degree that places an individual within the top 10% of age peers who
are (or have been) active in that field.”
Evnerne indenfor de 4 domæner kontrolleres delvist af de genetiske dispositioner, og kan
observeres i hver eneste opgave barnet konfronteres med. Jo yngre et barn er, des nemmere er
det at observere det højt begavede barn, fordi miljøets indflydelse og en egentlig systematisk
læring endnu er begrænset. Jo hurtigere og nemmere en læringsproces finder sted (både hos
børn og voksne), des større er de naturlige evner (abilities). Det er dette, man almindeligvis
kalder for ’naturtalent’.
Med opdeling i det utrænede og det trænede, springer Gagné således over problematikken om,
hvorvidt det er potentialet eller præstationen, der er afgørende for at se et barn som højt
begavede, og kan i stedet i sin DMGT-model 50 fokusere på udviklingen fra potentiale til talent,
samt hvilke faktorer, der har indflydelse herpå undervejs i processen. Han medregner både arv
og miljø, samt chance; chancen for, at man fødes med de gener, møder det område, man har
evner indenfor (har barnet exceptionelle evner som musiker, opdages det ikke, hvis barnet ikke
præsenteres for musik og instrumenter), og chancen for, at man har den personlighed, der giver
den rette motivation etc.
Også Sternberg beskæftiger sig med udviklingen mod talentet, eller ekspertisen, som han vælger
at kalde det. Ekspertise involverer både erhvervelse, lagring og udnyttelse af to typer viden: Den
eksplicitte domæneviden og den implicitte viden (tacit knowledge) på et felt. Høj begavelse
indenfor et domæne behøver kun at involvere eksplicit viden, mens høj begavelse indenfor et
bestemt arbejdsområde (field) også kræver en implicit viden om området. En test, der måler et
barns evner, vil altid involvere både den implicitte og den eksplicitte viden. Eksempelvis måler en
sprogtest de tillærte evner indenfor sproget men også den implicitte viden i at tage en test. En
vigtig pointe her, er, at højt begavede børn kan have en enorm eksplicit domæneviden (for
eksempel kan barnet kende størstedelen af alle dinosaurer og deres latinske navne), men være
ude af stand til at bruge den viden i skolen, fordi de mangler den implicitte viden om og forståelse
for, hvordan man arbejder i skolen (et eksempel kunne være helt basal viden om, at man tager sit
penalhus frem, når timen starter, og husker at række fingeren op, før man siger noget). Den
implicitte viden er derfor også særdeles vigtig. I skolen kan den eksplicitte viden være nok til at
betegne et barn som højt begavet, men for voksne gælder der andre spilleregler. En voksen
person med en enorm domæneviden indenfor f.eks. matematik, men som ikke forstår den
implicitte viden af, hvilke områder, der bør prioriteres, vil næppe blive betegnet som højt begavet
men snarere som lidt sær 51 .
50 Differentiated Model of Giftedness and Talent, se bilag H
51 Sternberg (2000)
20