12 landsbyer i Østjylland

12
landsbyer i Østjylland

O
ARHUS AMT
Udgivet af: Århus Amt, Erhvervsafdelingen,
Lyseng Allé 1 · DK-8270 Højbjerg
Tel.: +45 8944 6666 · Fax: +45 8944 6996
E-mail: erh@ag.aaa.dk · www.kulturport.dk
Tekst: Heinrich Schlesinger
Redaktion: Helen Rosager
Fotos: Søren Karup
Tryk: Århus Amts Trykkeri, 303-02-023 DK
ISBN: 87-7788-085-4
Indhold:
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Alrø . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Bønnerup . . . . . . . . . . . . 10
Esby . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Gl. Harlev . . . . . . . . . . . . 18
Gl. Rye . . . . . . . . . . . . . . . 22
Kare . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Lem . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Nordby . . . . . . . . . . . . . . . 34
Nørbæk . . . . . . . . . . . . . . 38
Todbjerg . . . . . . . . . . . . . . 42
Uggelhuse . . . . . . . . . . . . 46
Vrads . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Turistbureauer . . . . . . . . 54

12 landsbyer i Østjylland

4
Gammel Rye Mølle.

I Århus Amt findes der mange fine gamle landsbyer, som har eksisteret i århundrede. Nogle af disse har
Århus Amt i sin seneste regionplan udnævnt som bevaringsværdige kulturmiljøer. Det betyder, at netop
de udpegede landsbyer er repræsentanter for særlige landsbytyper eller har bevaret bygninger, vejforløb
og andre anlæg, som vi også fortsat gerne vil værne om.
Vi har udvalgt 12 af de bevaringsværdige landsbyer til denne guide, som er et initiativ i forhold til Århus
Amts landdistriktspolitik. Landsbyerne er placeret rundt omkring i amtet, så det er muligt at lægge vejen
om ad én eller flere, når man er på en cykel- eller køretur.
De 12 landsbyer beskrives udfra begivenheder, historiske tildragelser og de naturlige forudsætninger for
landsbyernes udvikling. Der er også forslag til små ture rundt i landsbyen med udgangspunkt i de
bygningsværker og anlæg, der fortælles om.
Vi har lagt vægten på de gode eller skæve fortællinger fra landsbyerne, der jo i høj grad er med til at
give et omend ikke fuldkomment billede af hverdagslivet i landsbyerne så dog give et rids af nogle
hændelser eller nogle levevilkår, der har været væsentlige for landsbyens liv.
Jeg håber, at denne guide vil inspirere til en tur til disse 12 bevaringsværdige landsbyer.
God fornøjelse!
Johannes Flensted-Jensen
Amtsborgmester
5

6
Alrø
Møllegårdens stuehus.

En ø med rygrad
Midt i Horsens Fjord ligger Alrø.
Landsbyen, som også hedder Alrø,
strækker sig som en rygrad fra øst til
vest hen over den flade ø. En lille snes
gårde ligger på stribe, alle nord for
landsbygaden. Alrø har noget af landets
bedste landbrugsjord. Den frugtbare
jord er forklaringen på de mange
gårde på den lille ø. Hvidt bindingsværk,
kampestenslænger og solide
murstensbygninger ligger skulder ved
skulder hen gennem byen. Syd for
landsbygaden ligger kun kirken, den
tidligere skole, smeden, købmanden
og et par andre huse. Her har også ligget
et mejeri. Fra landsbygaden er der
mange fine kig ud over markerne mod
syd til Horsens Fjord og Hjarnø. Fra
den vestlige ende af landsbyen ses
Horsens i det fjerne. Indtil 1931, da
dæmningen blev indviet, var der færgeforbindelse
til Horsens fra Egehoved
Alrø Kirke.
på øens sydvestlige spids. Her er der i
dag parkeringsplads og en badebro. Et
godt tilbud på en varm sommerdag.
De fine og de mindre fine
Alrø havde sin storhedstid i første
halvdel af 1900-tallet. Dengang var
der 4-5 karle og piger på hver gård.
Der var andelsmejeri og øens landmænd
var organiseret i et smedelaug
med egen smedje. I hver ende af byen
var der en købmand. Vest for kirken
boede de mindre fine, de havde deres
egen købmand. Stedet hedder nu
7

»Marens hus«. Øst for kirken boede de
fine. De handlede hos købmanden i
den østlige ende af byen. Selv om købmanden
gik for at være missionsk
drev han smugkroen »Holger Danske«
i baglokalet. I det første af de 3 stråtækte
huse tæt ved indkørslen til
landsbyen fra øst havde de fines køb-
2
8
4
1 Smedie
2 »Marens hus«
5
1
3 »Holger Danske«
4 Møllegården
mand til huse. Der er 5 aktive landbrug
tilbage i Alrø.
Morten Korch
En bror til forfatteren Morten Korch
var i en årrække ansat som enelærer
på Alrø Skole. Derfor har Morten
Korch boet og arbejdet her i perioder.
3
5 Café Alrø og
parkeringsplads
Han lod sig inspirere af omgivelserne
på Alrø. Bakkegården og Møllegården
er gårde som kan genfindes i Morten
Korchs forfatterskab. Bakkegården
med de fine kampestenslænger ligger
omtrent 100 meter øst for kirken.
Møllegården har en flot hovedbygning
og ligger på hjørnet af landsbygaden
og Strevelshovedvej.
En gåtur
Tidligere har der også været en vej
langs landsbyens nordside. Den er i
dag for størstedelen forsvundet, men
mellem frugtplantagen og kirken findes
den endnu. Gå fra landsbygaden
ind mod frugtplantagen og derfra ad
den gamle jordvej nord om byen til
kirken og tilbage ad landsbygaden.
Det kan anbefales at parkere bilen
ved Café Alrø, omtrent 100 meter fra
kirken.

Café og historie
Er man blevet sulten eller kaffetørstig
kan det anbefales at besøge Café Alrø.
Indehaveren, John Taul og hans sønner
er ivrige lokalhistorikere. De er
gode til at fortælle historier om Alrø
og har samlet mange gamle ting,
hvoraf nogle kan ses i cafeen.
Vejen til Alrø
Drej fra vejen mellem Horsens og Odder
lidt sydvest for Ørting. Følg Alrøvej
herfra. Den slutter ved Egehoved
på Alrø.
Alrø Egehoved.
9

10
Bønnerup
Tidligere fiskerhuse langs med vejen »Havet«.

Flere Bønnerup
Bønnerup er både Gammel Bønnerup
og Bønnerup Strand. Gammel
Bønnerup ligger godt en kilometer
syd for Bønnerup Strand. Landsbyen
er gravet ind i skrænten mellem lavlandet
med Bønnerup Kær og det 50
meter højere land øst herfor. Gårde
og huse ligger langs med Bønnerupvej
som stiger op ad dalsiden til bakketoppen
lige oven for landsbyen. Herfra
er der en pragtfuld udsigt over
landsbyen og kæret til Bønnerup
Strand og havet. Indtil lidt før 1900
var der kun landsbyen Bønnerup.
Bønnerup Strand var dengang et
bredt og øde strandoverdrev.
Strandhuset
2 huse lå der på den øde strand. Det
ene findes endnu. Det er Strandhuset,
også kaldet Krudthuset, som ligger
vestligst i Bønnerup Strand. Det er en
lang hvidkalket kampestenslænge
med stråtag. På gavlen står der Krudthuset,
anno 1776. Ejeren af Mejlgård
Gods lod huset opføre for at have et
sted til materialer ved stranden. I den
østre ende var der stue og køkken.
Her boede en opsynsmand, som også
skulle levere herskabet en »Ræt Fisk
af Havet, når det var mueligt, at der-
Strandhuset.
paa kan fiskes«. Senere har her også
været kro og landhandel. At huset har
været brugt som krudthus til 2 skanser
som lå tæt ved, er en udbredt opfattelse.
Det kan imidlertid ikke bevises.
I dag er det beboelse.
Foruden Strandhuset var der Treå
Mølle. En vandmølle, som siden
middelalderen har ligget ved Treåens
udløb lidt vest for Strandhuset. Her
blev der malet mel igennem mange
århundreder. 1892 blev møllen nedlagt
og bygget om til bageri. I dag er
også bageriet væk, kun Treåen er tilbage.
Fiskerlejet og stormene
Bønderne fra Gammel Bønnerup har
altid fisket fra stranden, men lidt før
år 1900 kommer der fiskerfamilier
hertil som bygger huse og bosætter
sig på strandoverdrevet. Husene ligger
der endnu langs med »Havet«, vejen
11

Havnen med vindmøller.
som følger stranden. De første mange
år var der ingen havn. Når der ikke
blev fisket lå bådene for anker uden
for kysten, og fiskerne roede ud til bå-
12
dene når de skulle på fiskeri. Det var
naturligvis upraktisk, og flere gange
blev bådene ødelagt af storme og isvintre.
Havnen
Allerede i 1890’erne var fiskerne begyndt
at drømme om at få bådene i
læ. Der skulle gå 40 år inden den første
del af havnen kunne indvies. Det
skete efter en lang og sej kamp med
myndighederne, især om penge. Den
første havn lå som en ø flere hundrede
meter ude i havet, forbundet til
kysten med en bro og en dæmning. I
tidens løb blev havnen udvidet og
gjort landfast med oppumpet sand.
Den seneste udvidelse kom i sidste
halvdel af 1990’erne da molerne med
vindmøllerne blev anlagt.
En mand skal have noget at lave
En af pionererne i Bønnerup Strand
var Jens Hansen. Hans motto var »En
mand skal have noget at lave«. Det
motto kan godt stå som overskrift
over Bønnerup Strands historie. Det
øde strandoverdrev er på godt hun-

drede år blevet til en driftig lille by.
Det har kun været muligt ved en
kombination af personlig handlekraft
hos den enkelte og et stærkt sammenhold.
Formanden for den lokale fiskeriforening
peger på anlægget af den
nye lystbådehavn og feriehusene på
havnen som det nyeste udslag af fiskernes
evne til at kombinere tradition
og nytænkning. I dag er Bønnerup
Strand både en fiskerihavn og et
sted der er værd at besøge for turister.
Møllerne
Møller har der altid været på stranden
i Bønnerup. Først var der Treå
Vandmølle. Siden kom vindmøllen
hvor stubben stadig står på stranden.
Siden 1997 har der stået 7 store vindmøller
på havnen og produceret
strøm.
En gåtur
Start på havnen. Her er mange ting at
kigge på. Gå ind mod land og til højre
ad »Havet«. Hvor vejen drejer fortsætter
»Havet« som en grusvej hen til den
gamle møllestub. Herfra fortsættes ad
asfaltvejen til Krudthuset. Over for
Krudthuset begynder en grussti som
fører ind bag husene hen over en rest
af det strandoverdrev som i sin tid
dækkede hele Bønnerup Strand. Stien
ender ved Brugsen på Bønnerupvej.
Herfra tilbage til udgangspunktet på
havnen. Køb en fisk med hjem.
Veje til Bønnerup Strand
Følg Nordkystvejen mellem Grenå og
Allingåbro til Glesborg. Følg herfra
vejen til Bønnerup Strand. Den nationale
cykelrute (nr. 2 og 5) langs Djurslands
nordkyst går gennem Bønnerup
Strand.
2
1
1 Standhuset
2 Treåens udløb
3 Havn med parkeringsplads
3
13

14
Esby
Fire gamle huse set fra søen.

Landsby i bjergene
Esby ligger på Helgenæs, den dråbeformede
halvø syd for Mols. Helgenæs
er meget kuperet. Istiden har her
efterladt et utal af afrundede bakker.
Esby ligger omgivet af bjerge til alle sider.
Nærbjerg, Stængerbjerg, Korsbjerg,
Møllebjerg, Fosbjerg, og lidt derfra
halvøens højeste punkt Ellemandsbjerget,
99 meter over havet. I
den hulning der er opstået mellem
bjergene er der en lille sø. Esby danner
en ring af bebyggelse omkring søen.
Beliggenheden giver landsbyen en
særlig fortættet og intim karakter.
Livet omkring søen
Esby var en gang den største landsby
på Helgenæs. Dengang var her 11 firlængede
bindingsværksgårde, tækket
med strå. Hertil kommer de huse som
jordløse landarbejdere, smeden, bageren,
købmanden, karetmageren og
skrædderen boede i. En skole var der
også. Gårde og huse lå langs Bygaden
rundt om søen. I dag er der kun én
aktiv landmand i byen. Hans mor,
som i dag er over 80 har altid boet i
Esby. Hun fortæller at man endelig ikke
må forveksle en Helbo med en
Molbo: »10-øren hænger godt ved en
Molbo, men falder hurtigere ved en
Helbo,« siger hun med glimt i øjet. Da
hun var ung hørte der 20 tønder land
til gården. De havde 4 køer og 2 heste.
Nu driver sønnen 90 tønder land og
har 40-45 køer. I hendes barndom var
der endnu 5-6 aktive gårde i Esby.
Men gårdene flyttede ud af byen, ud
på markerne oven for bakkerne hvor
der er mere plads og kortere til markerne.
Gårdene blev lagt hvor der var
adgang til vand. Her ligger de endnu.
Alle gårde havde indermark med god
Postkasse.
15

jord til at dyrke og græsgange til kreaturer
og får. Livet var primitivt og
man var nøjsom, med høj grad af
selvforsyning. Kun kaffe, mel, sukker
og gryn blev købt hos købmanden.
Man byggede selv de tilbygninger som
udviklingen i landbruget krævede.
Gårdene havde part i søen med ret til
rørskær. Hver vinter når isen dækkede
søen blev rørene skåret, renset og
bundet i neg. Negene blev brugt til reparation
og nytækning af gårdene i
Esby.
J.C. Christensen
Alle ældre danskere kender J.C. Christensen
(1856-1930). Han er en legende
i dansk politik. Han var leder af partiet
venstre og i centrum af dansk politik
i begyndelsen af 1900-tallet. J.C.
Christensens farbror var lærer i Esby
16
Esby nye skole.
Skole, og J.C. Christensen tilbragte 2
år, fra 1867 til 1869, hos farbroderen
hvor han gik i skole og passede køer
og får. I sine erindringer giver han en
levende og detaljeret skildring af op-
holdet. Om skolen skriver han: »Den
gamle havde trængt til Afløsning
længe. Skolestuen var for lille og alt
for brøstfældigt. Svinestien var ved siden
af Skolestuen, kun adskilt fra den-

ne ved en Lervæg, som Svinene en
skøn Dag brød igennem til stor Fornøjelse
for Drengene«. Men så en dag
kom provsten på tilsyn i skolen. »Provsten
roste Læreren og Børnene og udtalte,
at i den Henseende hørte skolen
til de bedste i Provstiet, men i Henseende
til Bygninger var den sikkert den
daarligste. Det var en Skam, at en dygtig
Lærer og flinke Børn skulde nøjes
med sådan en Skole. Nu maatte Sogneraadet
bygge en ny Skole endnu i
denne Sommer.«. Sognerådsformanden
var betænkelig: »En ny Skole vil
sandt for Dyden koste mange Penge«
sagde han. Men skolen blev bygget og
bygningen findes endnu.
En gåtur
Følg Bygaden rundt om søen. Se de
små fint istandsatte landarbejderhuse,
de tilbageværende gårde, den nedlagte
købmandsbutik, smedjen og
skolen. Søen er nu, i 2002, så tilgroet
med rørskov, at der næsten ingen
vandspejl er tilbage. Man overvejer
for tiden om søen skal renses op. Men
det koster »sandt for dyden« mange
penge.
Vejen til Esby
Lige efter Draget, den korte landtange
som skiller Mols og Helgenæs, er der
skiltet til venstre mod Esby. Vejen går
gennem Borup til Esby. Kør hjem over
Ørby og Stødov og nyd udsigterne
over Århus Bugt. I Kongsgårde kan
der provianteres i brugsen.
3
1
1 Søen
2 Skolen
3 Smedie
4 Købmandsbutik
4
2
17

18
Gammel Harlev
Præstegården.

Landsbyen i Ådalen
Gammel Harlev er en lille landsby i
Århus Ådal. Landsbyen er gammel og
har sandsynligvis eksisteret siden begyndelsen
af vores tidsregning. Den
nævnes første gang i skriftlige kilder i
1200-tallet som Hatheleff. Landsbyen
ligger på en banke i dalens bund, lidt
hævet over den våde eng hvor Århus
Landsbyskole fra 1925.
Å og Tåstrup Bæk slynger sig. Gårde
og huse danner ring omkring landsbyens
centrale plads, som fra gammel
tid kaldes forten. Her ligger kirken
som er hvidkalket og har et højt rødt
tårn. Tårnet kan ses på lang afstand
fra den brede dal. Af de 6-8 gårde,
som landsbyen bestod af i 1700-tallet,
er der 3 tilbage, heraf én i drift.
Rytterskolen, fattiggården
og Hammelbanen
Gammel Harlev fik sin første skole allerede
i 1721. En af de 240 skoler som
Frederik den 5. lod opføre ud over
landet. Bygningen findes endnu. Den
er hvidkalket og ligger uden for kirkegårdens
hjørne mod sydøst. I gamle
dage fandtes ingen socialhjælp. Kunne
man ikke klare sig selv, var man
henvist til fattiggården. Den lå i byens
udkant mod syd, og bygningen ligger
stadig på Harlev Møllevej. Op til vor
tid fungerede huset som forsamlingshus.
Anlæggelsen af Hammelbanen i
1902 kom til at betyde meget for
Gammel Harlev. Byudviklingen blev
koncentreret omkring Harlev Station,
en god kilometer nordvest for landsbyen.
Skolen og købmanden i Gammel
Harlev lukkede.
Rundt om forten
Omkring forten er der bevaret et intakt
landsbymiljø, dog forstyrret af
tæt trafik. Mest iøjnefaldende er den
store, nyrestaurerede præstegård.
Præstegården ligger tæt op af kirken
og kirkegården. Den består af 3 længer
i sort tjæret bindingsværk med
hvide tavl. Taget er stråtækt. På den
brolagte gårdsplads er der offentlig
parkering. Her kan man komme tæt
på det fine gamle hus. Over for præstegården
ligger endnu en fin trelænget
19

20
6
3
4
5
2
1 Frederik den 5.’s skole
2 Præstegård med parkeringsplads
3 Mohrsgård
1
4 Landsbyskole fra 1925
5 Fattiggård
6 Gammel stenbro
gård i bindingsværk, hvidkalket med
sort træværk. Det er Mohrsgård, som
åbner sig ud mod forten, og afgrænser
den mod vest. Mod nord danner
landsbyskolen fra 1925 afgrænsning
mod det åbne land.
En gåtur
Gammel Harlev skal opleves sammen
med Århus Ådal. Derfor er der her et
forslag til en spadseretur i dalen
rundt om landsbyen. Turen kan gås
på en time. Start ved kirken og følg
Højbyvej mod øst. Omtrent 300 meter
uden for byen drejer man til højre
og følger kirkestien tværs over ådalens
bund. En lille bro spænder over
Århus Å. Ved starten på kirkestien er
der en lille boks med foldere om »spor
i landskabet« som også benytter kirkestien.
Kirkestien slutter ved Harlevholm.
Herfra følger man Harlevholmvej
mod vest. Vejen stiger og fra det

højeste punkt er der fin udsigt over
dalens bund til Gammel Harlev med
kirken og rytterskolen i centrum,
flankeret af præstegårdshavens høje
træer. Mod øst skimtes Hammelbanes
dæmning på tværs af dalbunden og
bag motorvejen. For enden af vejen
ligger Harlev Mølle. Her har været
vandmølle siden middelalderen. Møllehjulet
findes ikke mere, men spærringen
af Århus Å og møllehuset kan
ses fra vejen. Fra Harlev Mølle følger
man vejen tilbage til Gammel Harlev.
Efter det første hus på venstre hånd
Frederik den 5’s skole, Rytterskolen.
kan man lave en afstikker cirka 100
meter ned til Tåstrup Bæk ad den sidste
rest af kirkestien mellem Tåstrup
og Gammel Harlev. Hvor stien krydser
bækken er der rester af en gammel
stenbro, som nu er fredet.
Veje til Gammel Harlev
Til fods kan man følge vandreruten
mellem Århus og Silkeborg. Den starter
ved Hammelbanens station og følger
Århus Å mod vest forbi Harlev
Mølle. En anden mulighed er bybus
nr. 55 fra Århus til Harlev. Den holder
ved kirken i Gammel Harlev. Kommer
man i bil er det lettest at finde
Gammel Harlev fra Stillingvejen ved
Harlev. Parker bilen på parkeringspladsen
ved præstegården.
21

22
Gammel Rye

Hvorfor Gammel?
Rye kom til at hedde Gammel Rye da
Ry Stationsby opstod ved jernbanen
mellem Skanderborg og Silkeborg.
Helt tilbage i 1400-tallet hed byen
Rythe.
Byen på dalsiden
Ikke mange andre byer i Danmark ligger
så flot i landskabet som Gammel
Rye. Landsbyen ligger højt oppe på
nordsiden af den mægtige Salten
Ådal, omgivet af Rye Sønderskov til
den ene og heden omkring Galgebakken
til den anden side. Øverst i byen
ligger kirken, omtrent 120 meter over
havet. Byens nyeste del, parcelhuskvarteret
ligger nederst, omkring 40
meter over havet. En højdeforskel
som et højhus på 30 etager. Ikke
mærkeligt, at der fra kirken er en meget
flot udsigt over byen, Salten Ådal
og til Mossø.
Sct. Søren og Christian den 3.
Umiddelbart er det ikke til at se. Men
Gammel Rye har indskrevet sig i Danmarks
historie. Her blev Christian
den 3. valgt til konge i 1534. En tid
med store politiske og religiøse spændinger
som førte til reformationen i
Danmark i 1536. Det blev et vendepunkt
i Gammel Ryes historie. Indtil
reformationen hørte Gammel Rye
under Øm Kloster som lå ved Mossø
4 kilometer sydøst for Gammel Rye.
Gammel Rye blev hurtigt til en slags
Sct. Sørens Kirke.
serviceby til klosteret. Klosteret ejede
gårdene i byen og i småhuse boede
håndværkere og landarbejdere der gik
til hånde i klosteret.
Ud af bakkerne omkring Gammel
Rye springer der kilder. Især en af kilderne
blev kendt viden om som helbredende.
Kildevandet var især godt
mod øjensygdomme mente man. Den
blev opkaldt efter Sct. Søren. Mange
mennesker valfartede i den sene
middelalder til Sct. Sørens Kilde. I
Gammel Rye husede og beværtede
man de valfartende. Byens kirke, Sct.
Sørens Kirke, blev rig af almisser. Den
blev udbygget og på et tidspunkt var
den stor som en domkirke. Med reformationen
forsvandt byens hovedindtægtskilder.
Klosteret lukkede og blev
revet ned og dyrkelsen af helligkilden
ophørte. For Gammel Rye betød det
23

fattigdom og forfald. Også kirkebygningen
forfaldt og måtte indskrænkes.
I 1700-tallet kom der på ny skub i
byens udvikling. Bønderne blev selvstændige
og købte en del af skovene.
Træskoproduktion blev en ny indtægtskilde
i Gammel Rye. I mange af
byens gårde og huse blev der indrettet
træskoværksteder og produktionen
24
var så stor, at kroværten, som var opkøber
af træsko, eksporterede helt til
hovedstaden.
Helt fra middelalderen til op i
1800-tallet kendes Rye marked. 2
gange om året var der marked. Det
varede mindst 3 dage. »Det varer lige
så længe som Rye marked« sagde man
om noget som tager lang tid. Så var
Træskomuseum.
torvet og sidegaderne fyldt op med
boder med potter og pander, linned,
vadmel, træsko, seletøj og meget mere.
Der var også gøgl, fest og fæmarked
med heste, kvæg, gæs og høns. En
stor og festlig begivenhed, ikke kun
for byens befolkning, men også for
folk som kom langvejs fra.
I dag er Gammel Rye især en boligby
for mennesker der har arbejde
andre steder. Et stort parcelhusområde
afslutter byen mod syd, og den
gamle bys mange håndværker- og
landarbejderhuse er omdannet til
moderne boliger.
En gåtur
Start på parkeringspladsen på torvet.
Se de 2 flotte stuehuse som sammen
med kroen indrammer torvet. Stuehusene
er det der er tilbage af 2 store

firlængede gårde. Det ene stuehus er
nu en del af skolen. Gå herfra op af
Nyvej. Hvor Nyvej møder Jægergårdsvej
ligger 3 af byens store gamle gårde.
Fra venstre er det Slotsgården, Kongsgården,
og Jægergården. Navnene
stammer helt fra byens storhedstid.
Sammen med Præstegården udgjorde
de før i tiden byens øverste del. Nu er
der kommet nogle parcelhuse til. Gå
op til kirken. Nyd udsigten herfra
over byen og landskabet. Kig også ind
i kirken, her er der en folder om kirkens
historie. Følg Jægergårdsvej tilbage
til udgangspunktet. Her passeres
den gamle skole på højre hånd og alderdomshjemmet,
som tidligere var
fattiggård, på venstre hånd. Tag en afstikker
op til Gammel Rye Mølle hvor
der er et lille museum om byens træskoproduktion
og om møllen. Herfra
er det muligt at fortsætte ad naturstien
til Galgebakken.
Turen kan afsluttes i den hyggelige
gamle kro eller på et af de andre
spisesteder i byen. Lidt længere ned af
hovedgaden ligger brugsen.
Veje til Gammel Rye
Landevej 445 mellem Silkeborg og Ry
passerer tæt forbi Gammel Rye. Den
nationale cykelrute nr. 4 fra Århus til
Hærvejen går igennem Gammel Rye.
Også den regionale cykelrute nr. 7
mellem Silkeborg og Hov passerer
Gammel Rye.
2
1 Sct. Sørens Kirke
2 Torvet
3 3 gamle gårde
4 Gammel Rye Mølle
og Træskomuseum
3
1
4
25

26
Kare
Hjørnet af Fjodvej og Karø Engvej. I baggrunden den gamle landsbyskole.

En landsby fra før udskiftningen
Landsbyen Kare ligger i en snæver sidedal
til den brede dal omkring Randers
Fjord. Landsbyen ses først fra
kanten af dalen. Herfra ser det ud
som om husene og gårdene er rystet
tæt sammen for at kunne være i den
snævre dal. Byen består næsten kun
af gårde, to-, tre- og firelængede som
ligger tæt op af hinanden. I modsætning
til mange andre østjyske landsbyer
er der ikke sket udflytning af gårde
til markerne rundt om byen. De
mange gamle gårde på den snævre
plads giver landsbyen et særligt fortættet
miljø.
Godserne og den kloge mand
Indtil begyndelsen af 1900-tallet hørte
gårdene i landsbyens sydlige del til
godset Stenalt, mens gårdene i den
nordlige del hørte til godset Holbækgård.
Høeggården i landsbyens nord-
vestlige hjørne var den eneste selvejergård.
Dette nævnes stadig med
stolthed af efterkommere af slægten
fra Høeggården. En anden gård med
en særlig historie er gården hvor »den
kloge mand« boede. Den kloge mand
var kendt viden om for sine evner.
Han kunne bl.a. sætte forvredne led
på plads, ordne hekseskud og lignende
lidelser som fulgte af det hårde slid
på landet. Det fortælles at der hver
dag helt op i 1960’erne strømmede
folk til. Den kloge mand boede i den
store 4-længede og stråtækte bindingsværksgård
med hvide avlslænger
som ligger midt i byen. Damvej slynger
sig tæt forbi.
En gåtur
På hjørnet af Damvej og Fjordvej ligger
den gamle landsbyskole. Den er
Træskulptuen over for den gamle landsbyskole.
27

28
fra 1870’erne og fungerede frem til
1940’erne. Over for skolen er der et
lille anlæg med en træskulptur skåret
ud af en udgået elm. Her er der mulighed
for at parkere bilen. Her er også
borde og bænke til fri benyttelse.
Det kan anbefales at spadsere en tur
herfra ad Damvej, forbi den kloge
mands gård og Høeggården. Hvor vejen
svinger mod syd er der et fint kig
ud over Randers Fjord, især hvis man
går 50 meter ad grusvejen mod
branddammen. Damvej munder ud i
Kare Engvej som fører op langs med
de gårde som hørte til Stenalt. En af
de fine gamle 4-længede gårde
brændte i 1993. Her er genopført 2
længer i røde mursten. I den sydvestlige
ende af Kare Engvej ligger den
eneste gård hvor der endnu er dyr og
Den kloge mands gård.

hvor man kan høre svinene grynte.
Resten af gårdene drives som ren
planteavl.
På vej tilbage ad Fjordvej, til udgangspunktet
for den lille rundtur,
kommer man først forbi et gult hus
hvor der var købmand, og så et rødstenshus
hvor smeden boede med
værksted i den ene ende af huset.
Grusvejen
Der hørte omkring 60 tønder land til
alle gårde i Kare, heraf var omkring
15 tønder land eng ud mod Randers
Fjord. I 1950’erne blev engene afvandet,
og der blev bygget et dige langs
med fjorden. Den vidtstrakte dalbund
ud mod fjorden kan opleves fra en lille
grusvej der fører fra Kare ca. en
kilometer mod syd. Grusvejen følger
kystskrænten som i stenalderen dannede
grænsen mellem fjord og land.
For enden af vejen er der en grusvej
op over den skovklædte kystskrænt og
tilbage til Kare langs med et rønnehegn.
Grusvejen ender som en snæver
hulvej inden den munder ud i Kare
Engvej. En dejlig vandretur med fine
udsigter over fjorden, engene og
markerne som hører til Kare.
Veje til Kare
Det er lettest at finde Kare fra landevejen
mellem Ørsted og Holbæk, men
prøv også turen forbi Holbækgård eller
Stenalt. Cykelrute nr. 13 mellem
Hadsund og Århus går igennem Kare.
1
2
1 Høeggården
2 »Den kloge mands« gård
3 Landsbyskole og
parkeringsmulighed
3
29

30
Lem
Den stråtækte skole.

Et kig ind i fortiden
Lem er en landsby i Kronjylland, det
højt beliggende land nord for Randers.
Her har bønderne gået med
sølvknappede veste. Også i Lem, fordi
der er rigtig god landbrugsjord. 13-15
solide 4-længede gårde har ligget
skulder ved skulder op langs med
landsbygaden, Lemvej. Flere gårde lå
så tæt, at de delte en længe, det var
tvillingegårde. Gårdene ligger der
endnu, men nogle af længerne er
brudt ned. Der er kun 2-3 gårde hvorfra
der endnu dyrkes landbrug, og det
er planteavl. Derfor er der ikke brug
for de mange stalde. Det er fristende
at fjerne dem, men man tøver alligevel,
siger den sidste unge landmand i
byen. Han er 4. generation på gården,
og det er hans forfædre der har opført
længerne. Til de fleste gårde er der
adgang gennem vognporte forsynet
med solide låger. Før i tiden blev por-
Gårdsplads.
tene lukket hver aften. Så var gårdrummet
lukket som et fort, beskyttet
imod uønskede gæster.
Den stråtækte bydel
Midt i byen ligger landsbykirken, i sig
selv et besøg værd. Op af kirken ligger
forsamlingshuset fra 1908. På den an-
den side af kirken ligger den gamle
stråtækte skole, skolen er nedlagt,
men kendes på de store vinduer ud
mod vejen og 3 kviste, og så har den
egen adgang til kirkegården. Vest for
kirken er der et lille kvarter med fine
stråtækte huse, blandt andet et dobbelthus
hvor brønden med hejseværk
31

32
er bevaret foran huset ud mod vejen.
Her boede slagteren, og her havde
præsten sit eget lokum samt plads til
opstaldning af hesten når han var i
byen. Præstegården ligger nemlig i nabolandsbyen
Gimming.
De nye huse
Længst mod vest i Lem er der parcelhuse.
De kaldes »de nye huse« selv om
de er over 30 år gamle. Her ude, på
hjørnet af Ladegårdsvej og Lemvej, lå
også byens brugs, postkassen hænger
stadig på væggen. Overfor boede tømreren
med eget opskæreri, og på det
andet gadehjørne boede vognmanden.
Han kunne leve af at køre for
bønderne i Lem. Især kørte han med
dyr til slagteriet, korn til korn- og foderstof
og kul og koks til bønderne.
Brønd med hejseværk ved slagterens hus.

Vognmanden husker at han en
dag stod og snakkede med en gammel
gårdejer oppe mellem gårdene på
Lemvej. En mand nærmer sig. Gårdejeren
spørger: »Hvem er det der kommer
op af gå’den?«. Manden var byens
opkøber af korn og dyr. Da han passerer
genkender gårdmanden ham: »Det
var en af vor i’en!« bemærker han med
tilfredshed til vognmanden. Jo, man
kendte sine folk i Lem.
En gåtur
Start ved kirken. Læg mærke til det
flotte markstensdige omkring kirkegården,
opbygget af usædvanligt store
sten. Gå herfra op mellem de firlængede
gårde ad Lemvej. Kig ind igennem
portåbningerne til gårdspladsen, nogle
steder er brolægningen med piksten
bevaret. Gå til venstre ad Syvager.
Bag ved haven til gården på hjørnet
går en lille grusvej ned mellem høje
aske- og kastanjetræer. Følg grusvejen
rundt om gården gennem smøgen
mellem længerne tilbage til Lemvej.
Her er fine kig til kirken og ind i de
solide 4-længede gårde. Vend tilbage
til udgangspunktet og fortsæt ned ad
Lemvej. Herfra ad Tjørnelundsvej forbi
gadekæret, som i dag er branddam.
Gå til højre ad grusvejen, ned mellem
de stråtækte huse. Første hus på venstre
hånd var slagterens, med brønden
foran. Lidt længere fremme den
stråtækte, hvidkalkede skole. Turen
slutter ved udgangspunktet.
Veje til Lem
Kør fra Randers mod Hadsund. Lidt
uden for byen er der skiltet til højre
mod Lem. Landsbyen og kirken kan
ses fra vejen. Bybus nr. 14 fra Randers
har stoppested i Lem, men bussen går
ikke så tit. Det er også muligt at cykle
eller vandre ad den nedlagte jernba-
3
2
1 Landsbykirken
2 Stråtækte huse
3 »De nye huse«
4 Firlængede gårde
ne, nu regional cykel- og vandresti nr.
26 som udgår fra Dronningborg i
Randers. Fra Dronningborg er der
omtrent 3 kilometer til Lem.
1
4
33

34
Nordby
Ved gadekæret.

»Samsø rundt«
Nordby er ikke alene nordøens største
by, men regnes også for Danmarks
bedst bevarede og største landsby. Forfatteren
John Roth Andersen skriver i
bogen »Samsø rundt«: »Nordby er på
mange måder usædvanlig og bemærkelsesværdig.
Næppe nogen andre steder
i landet finder man så velbevaret
en landsbyidyl, som netop her. Velplejede
huse og gårde af bindingsværk
med stråtag ligger tæt side om side. Her
kan man endnu fornemme en atmosfære
som i vore tipoldeforældres tid.
Uberørt som byen virker, får man en
fornemmelse af, hvordan landets
landsbyer tidligere har set ud. Og Nordby
er da også en meget gammel by.
Byen er sandsynligvis allerede anlagt
i vikingetiden. Den voksede sig
hurtigt stor og det skyldes nok, at beboerne
fra gamle nu forsvundne byer
i umiddelbar nærhed, flyttede sam-
men til Nordby måske af forsvarshensyn.
I 1700-tallet omfattede den ikke
mindre end 57 gårde og 67 huse, og
man betegnede den som en købstad.
Og siden da har byen ikke forandret
sig nævneværdigt.«
En landsby med 2 ringveje
Byen er usædvanlig helstøbt. Et stort
gadekær er byens centrum. Byen er
bygget op omkring 2 ringveje. Den ydre
ringvej har altid været byens afgrænsning
til det åbne land. Her ligger byens
gårde, og her har man drevet kreaturerne
til og fra græsgangene. Omkring
den indre ringvej ligger husmændenes,
landarbejdernes og håndværkernes
huse. Her ligger også den gamle skole,
som nu er posthus og bibliotek.
»Københavnerne«
I det ydre har byen ikke forandret sig.
Men livet i byen har slået en kolbøtte.
Brønd i skippergården.
Over halvdelen af byens huse ejes i
dag af »københavnere«. I takt med at
de unge har forladt byen er omkring
100 af byens huse blevet til sommerhuse
for folk udefra, »københavnere«,
som de kaldes lokalt. »Københavnerne«
har først og fremmest haft den betydning,
at de gamle huse er bevaret,
og restaureret med respekt for stedets
gamle traditioner. Her er stråtagene,
35

36
bindingsværket, de karakteristiske
kviste, de sprossede vinduer og de
gamle døre bevaret. Men det brogede
liv som førhen udspillede sig i byen
med landbruget som omdrejningspunkt
er i dag for størstedelen afløst af
afslappet fritidsliv og turisme.
De 4 brønde
Før var Nordby inddelt i 4 distrikter,
man kaldte det »roder«. Hver rode
havde sin bybrønd. Bybrønden var
distriktets naturlige samlingspunkt.
Her mødtes man for at få vand, men
også for at høre de sidste nyheder. Bybrøndene
blev brugt indtil langt op i
1900-tallet og de findes endnu. Man
kan kigge ned i dem, se de imponerende
høje runde kampestenvægge
som omslutter det dybe hul og vandet
langt nede.
Klokketårnet.

Nordby blev ledet af en oldermand.
Som medhjælpere havde oldermanden
4 skårsmænd, en i hver
rode. Oldermanden mødtes hver
morgen med alle byens mænd for at
drøfte byens anliggender. Hvert år,
den 25. januar blev der holdt bystævne,
»Skt. Pouls møde«. Her var alle
sognets mandlige beboere samlet for
at træffe beslutninger om blandt andet
skat, skoleforhold og vejvæsen.
»Skt. Pouls mødet« findes endnu. I dag
er det Samsøs byråd der må stå skoleret
for byens befolkning, inden man
går over til gule ærter med flæsk, øl
og dram.
En gåtur
Hele Nordby er seværdig. En tur
rundt i de små gader kunne starte ved
parkeringspladsen ved klokketårnet.
Her er der også borde og bænke og en
lille legeplads. Gå herfra en tur rundt
i byen og find de 4 bybrønde. Oplev
byens rigdom på gamle huse, små
torv, små haver osv. Besøg også Skippergården
som ligger ved den sydligste
bybrønd. Anna, som er 11. generation
på stedet, og hendes mand Torben
har indrettet et lille museum i
gården, som er fra 1600-tallet. De er
gode til at fortælle om Nordby og de
gør et stort arbejde for at bevare den
gamle gård. I Nordby er der restauranter
og caféer hvor man kan få
slukket tørsten og stillet sulten efter
turen.
Vejen til Nordby
Nordby ligger for enden af den eneste
landevej som forbinder sydøen med
nordøen. Langs med landevejen er
der cykelsti. Bus nr. 131 forbinder
Nordby med færgerne og Tranebjerg
på sydøen. På hverdage er der en bus i
timen.
1
2
2
3
1 Parkeringsplads
ved klokketårnet
2 Bybrønde
3 Skippergården
2
2
37

38
Nørbæk
Den gamle landsby.

På kanten af Skals Ådal
Nørbæk ligger på kanten af den 2
kilometer brede Skals Ådal. Ådalens
bund er helt flad og våd. Meget af dalbunden
er eng, nogle steder er tørvegrave
og krat. Fra Nørbæk kan man se
til Fårup og Handest på den anden side
af dalbunden. Stilheden i det store
landskab brydes af og til af et IC3 tog
på banen som følger kanten af dalbunden
mod nord. Toget suser videre
mod Ålborg i nord eller Randers i syd.
Dalen afvandes af Skals Å, der 30-40
kilometer senere løber ud i Limfjorden.
De brede enge har været brugt til
kreaturgræsning siden oldtiden. Enge
og kreaturer har været grundlaget for
Nørbæk og de andre landsbyer langs
kanten af Skals Ådal. Mange gravhøje
i baglandet vidner om forbindelsen til
oldtiden.
Fueten.
En opløst landsby
Kvæggårdene har ligget tæt i et bånd
fra præstegården i sydøst til starten af
Handestvej i nordvest. Nørbækgård,
hovedgården som kendes helt tilbage
i 1300-tallet, har ligget lidt fri af
resten af landsbyen, der hvor nu købmandsgården
ligger på Fårupvej. Allerede
i 1800-tallet er de største gårde
imidlertid flyttet ud af byen. De ligger
på stribe lidt hævet over ådalens
bund sydøst for byen. Imponerende
bygningsværker er det. Især Hovgår-
den, som er den udflyttede Nørbækgård.
Nogle af de gamle stuehuse ligger
efterladt i landsbyen. Udflytningen
har givet den gamle landsbyen en
åben og noget opløst struktur. Miljøet
omkring kirken er mest sammenhængende.
Her ligger Præstegården
fra 1918 med ældre avlsbygninger og
forvalterbolig bag ved. Her er også
den gamle skole fra 1866 og 2 fine
stuehuse omgivet af gamle høje løvtræer.
Kirken er en traditionel landsbykirke
fra det 12. århundrede. Våbenhuset
ligger mod nord og er nyt,
indviet i 1997. Kirkeanlægget er omgivet
af et flot markstensdige.
Byen har fået en knopskydning ud
på en »ø« i dalbunden mod nordøst.
Tættest på den gamle landsby ligger
købmandsgården, som nu er lukket.
Der er planer om at indrette et købmandsmuseum
her. Længere ud af
Fårupvej ligger Nørbæk Efterskole.
39

Nørbæk Efterskole.
Hovedbygningen med de 2 fløje mod
vejen er en arkitektoniske perle. Den
ældste del af skolen er opført 1923
som folkeskole til afløsning af skolen
ved kirken. Siden 1967 har bygningerne
rummet Nørbæk Efterskole, den
første efterskole for ordblinde i lan-
40
det. Fløjen ud mod vejen, er ny, men
fint tilpasset stedets arkitektur.
Fueten
Forten, det udtales fueten, er en gammel
vej som følger grænsen mellem
dalbund og dalside nord for Nørbæk.
Lige som hærvejen har fueten været
omgivet af diger til begge sider. Fueten
var 24 meter bred. Bred nok til
rumme flere hjulspor og flokke af
kvæg. Hyrderne brugte fueten til at
drive kvæget til og fra de store græsgange
i dalbunden. Digerne forhindrede
kvæget i at gå på afveje ind på
de tilstødende marker. Formodentlig
har fueten også været brugt til at drive
kvæg og får til marked i Viborg.
Rester af fueten kan spores helt til
Sjøring 5-6 kilometer vest for Nørbæk.
Marie Grubbe i byen
Marie Grubbe fik Nørbækgård i medgift
da hun giftede sig med Palle Dyre
i 1673. Hun har boet her, men man
ved ikke hvor længe. Marie Grubbe
og Palle Dyre forærede 2 lysestager af
messing til kirkens alter. Stagerne er
kun fremme ved gudstjenester. Alter-

dugen, som dækker alteret ud mod
kirkerummet, skal også være en gave
fra Marie Grubbe. Om hun selv har
broderet den vides ikke, men de yppige
blomster som kanter dugen passer
til Marie Grubbe.
En gåtur
En spadseretur på fueten kan starte
på parkeringspladsen ved kirken. Gå
herfra forbi den røde skolebygning til
Smallegade. Følg Smallegade til starten
af Handestvej. Fueten har fulgt
Handestvej nord ud af Nørbæk. Gå
300 meter ud af vejen. Lige før et lille
bindingsværkshus, omgivet af grantræer,
fortsætter fueten som græsklædt
sti til venstre. Efter 3. gård på
venstre hånd er digerne bevaret på
begge sider af fueten. Herfra fortsætter
fueten med delvist bevarede diger
på en strækning på knap en kilometer
til kort før et hvidt hus. Gå herfra
ad markvejen til venstre til den asfalterede
landevej. Følg landevejen tilbage
til Nørbæk. Fra landevejen er der
fine udsigter over Skalsådalen, og herfra
ses tydeligt hvordan fueten danner
skel mellem dalbundens enge og
de dyrkede dalsider. Turen varer cirka
en time når man går rask til.
Vejen til Nørbæk
Ad hovedvej A10 eller motorvejen til
Fårup/Purhus. Herfra tværs over
Skals Ådal til Nørbæk. Er man på cykel
kan det anbefales at følge den nationale
cykelrute nr. 2 til Svejstrup,
lidt nordvest for Randers. Herfra ad
den regionale cykelrute langs kanten
af Skals Ådal til Fårup. Herfra på
tværs af ådalen til Nørbæk.
6
3 4
1 Præstegård
2 Købmandsgård
3 Gammel skole
4 Landsbykirke
5 Nørbæk Efterskole
6 Fueten
1
2
5
41

42
Todbjerg
Anlæg med mindesten.

Landsby med tårn
Todbjerg er både en 103 meter høj
bakke og en landsby. Landsbyen ligger
for foden af bakken mod nord. På
toppen af bakken er der et udsigtstårn,
Todbjergtårnet. Fra tårnets top
er der udsigt til alle sider, i godt vejr
helt til Samsø. Herfra er der også et
fint kig ud over landsbyen Todbjerg,
især den hvidkalkede kirke falder i
øjnene.
Todbjergtårnet er fra 1927. Før
den tid var her en vindmølle. Den
brændte og blev afløst af en varde, et
landemærke bygget af træpæle. Det
var ejeren af herregården Skaarupgård
der lod varden opføre i 1918.
Varden var høj og kunne ses fra Århusbugten.
Ejeren af Skaarupgård
kom ofte sejlende med båden fra København
og kunne i klart vejr se varden
på Todbjerg, ikke ret langt fra
hjemmet. Varden var ikke særlig sta-
bil og styrtede sammen under en
storm. Egnens beboere var imidlertid
blevet glade for vartegnet på toppen
af bakken. Derfor blev det nuværende
tårn bygget for penge indsamlet i Todbjerg
og Mejlby sogn. Et tårnlaug har
siden passet på tårnet og sørget for
den nødvendige vedligeholdelse af
bygningsværket.
Hvert år den 5. juni arrangeres
grundlovsfest ved tårnet med taler,
korsang og boder. Her er alle velkomne.
Det er man i øvrigt også resten af
året. Tårnet er altid åbent. Om vinteren
bruges bjerget som kælkebakke.
Gammel Møllevej, en dejlig græsklædt
sti, fører fra Klokbakken syd for
byen op til tårnet. 10 minutter til fods
fra landsbyen.
Indtil i 1900-tallet bestod Todbjerg
af 9 firelængede gårde i fuld aktivitet.
Todbjergtårnet.
43

Gårdene dannede landsbyens front
ud mod landskabet. Inden for kransen
af gårde havde købmanden, smeden,
træskomanden og andre håndværkerne
deres huse. 4 af gårdene er
der endnu, heraf er de to aktive. Tæt
ved kirken lå skolen.
Levende landsby
Todbjerg har altid været en levende
landsby. Det vidner historien om tårnet
om. Et andet eksempel er sportspladsen.
I 1930’erne var der endnu
mange karle og piger på gårdene.
Man spillede bold på en græsmark
hvor der også gik køer. Det var skidt,
og det blev besluttet at anlægge en
sportsplads på byjorden. En dam på
byjorden blev drænet og fyldt op med
2000 læs sand. Det tog 2 år. Alle i byen
hjalp til og i 1940 blev sportsplad-
44
Et kig ind igennem en port.
sen indviet. Sportspladsen findes ved
forsamlingshuset og bruges i dag som
grønt område.
Et tredje eksempel på landsbyens
driftighed er Butikken. Da Brugsen
lukkede i 1988 dannede byens borgere
en forening med det formål at drive
en dagligvarebutik i Brugsens gamle
lokaler. Undlad ikke at besøge Butikken.
Karen, som bestyrer Butikken,

er god at snakke med. Hun har Todbjergfolderen
med mange informationer
om landsbyen.
En stentur
Gå ud fra kirkens parkeringsplads. Slå
herfra et smut rundt om kirken. Se
det nyomsatte dige af marksten og
find de gamle udhuggede hoveder i
kirkemurens granit. Tæt op af kirkediget
ligger den gamle landsbyskole.
Her ligger også gården med 3 længer i
kampesten. Se vejskiltene i sten. Gå
ad Engtoftevej forbi mindeanlægget
med 3 mindesten. Den ene rejst på
kongens fødselsdag den 26. september
1940. Ved siden af stenen plantede
byens 3 ældste et egetræ. Egen kaldes
kongeegen. Kast et blik ind gennem
portåbningerne til de 2 firelængede
gårde. Det er fine anlæg. Fortsæt
mod syd ad Bøggildsvej. Der er stenfigurer
i haven på hjørnet af Hæstvej.
På modsatte side af vejen er rejst en
mindesten ved sportspladsen. 50 meter
længere fremme fører en fodtrampet
sti gennem træerne bag om
sportspladsen til legepladsen ved forsamlingshuset.
Her er også bord og
bænke som må benyttes. Herfra tilbage
til udgangspunktet.
Vejen til Todbjerg
I bil finder man lettest Todbjerg fra
den gamle hovedvej mellem Århus og
Randers. Lidt nord for Trige fører en
lille vej mod øst til Todbjerg. Man kan
også tage bybus nummer 53 fra Rutebilstationen
i Århus.
5
3
2
1 Todbjergtårnet
2 Sportspladsen
3 Butikken
4 Parkeringsplads ved kirken
5 Mindeanlæg
Spadseretur til tårnet
4
45
1

46
Uggelhuse
Landingspladsen.

Byen ved fjorden
Byen ligger i Randers Fjorddals bund,
kun et par meter hævet over daglig
vande. Her har man levet af ålefiskeri,
tagskær og af at sy sivsko. Det har
præget byen, selv om der også har været
6-7 landbrug. De gamle erhverv
findes stadig i byen, men ikke i samme
omfang som for bare 30-40 år siden.
3 familier har især præget Uggelhuses
historie. Det gør de stadig, selv
om der er kommet mange tilflyttere.
Der har altid været mange modsætninger
i byen. De fattige fiskere mod
de rige bønder, familierne og fagene
indbyrdes, men udadtil, især mod nabolandsbyerne,
har Uggelhuseboerne
altid holdt sammen.
En rigtig Uggelhusedreng
fortæller
Karsten Andersen, en rigtig Uggelhusedreng,
fortæller om sin bedstefar:
Sivskomand.
Han var ålefisker i Uggelhuse. Havde
50-60 sommerruser som han røgtede
sommeren igennem. Om efteråret
trak han vod efter ål. Om vinteren
blev der stanget ål fra huller i isen når
fjorden var frosset til. Ålene solgte
han til en opkøber fra Randers, bortset
fra dem familien selv spiste. Ål var
daglig spise, ikke kun som stegte, også
ålesuppe var almindelig. Om sønda-
gen stod det på stegt flæsk med persillesovs.
Siden 1860’erne har produktion af
sivsko været en væsentlig beskæftigelse
i Uggelhuse. Også Karstens bedstefar
og far syede sivsko. 70-80 sko
blev det til om ugen. Konerne flettede
sivene og aftenerne gik med at sy.
Skoene blev opkøbt af brugsbestyreren.
Karsten er en af dem som viderefører
sivsko-traditionen, men kun
som fritidsbeskæftigelse. Det er der
også andre i Uggelhuse der gør. Sivsko
kan købes i byen, spørg en lokal.
Tagskæret
At skære tag er at høste tagrør. Det
skete om vinteren når fjorden var
frosset til, Man skar rørene med et
segl, en sevl, som man siger i Uggelhuse.
Tagrørene blev trukket hjem på
isslæder til landingsstedet i Uggelhuse.
Nu høstes rørene med store maski-
47

ner der minder om mejetærskere og
som kan køre på vand. De høstede rør
samles i store bunker på faste pladser
rundt langs kanten af Randers’ og
Grund Fjorde. Her renses de og bundtes,
klar til tækkerne. Rørvæv, som
tidligere blev brugt ved pudsning af
loft og vægge, var en Uggelhuse specialitet.
Der var 4 væverier i byen. Der
er stadig et par væve tilbage, men rørvæv
bruges ikke mere i nybyggeri.
Branden
I 1896 hærgede en brand Uggelhuse,
og store dele af byen brændte. Mange
af de huse som præger bybilledet i
dag er opført efter branden. Det er
solide huse opført i røde sten, mange
med skifertag, som er langt mindre
brandfarligt end stråtagene som før
havde præget byen.
48
Et hus fra efter branden i 1896.
En gåtur
Start ved forsamlingshuset. Det ligger
på Bygaden. Opført i 1892 står der på
et skilt over døren. Det er kort før
branden raserede nabohusene. Følg
Bygaden mod vest, ned mod baneoverskæringen.
Herfra ad Stationsvej
til den nedlagte stationsbygning. Et
fint bygningsværk som i dag bruges
som børneinstitution. Fortsæt ad Krovej.
Kroen lå på hjørnet over for stationen.
Her blev der serveret stegt ål
og her var også keglebane hvor byens
børn tjente skillinger ved at rejse keg-

ler. Krovej fører til lystbådehavnen,
som er fra 1980’erne. Herfra var der
indtil langt op i 1900-tallet færgeforbindelse
til den anden side af fjorden.
Færgen var en stor fladbundet robåd
med plads til 3 cykler. Den gang var
det almindeligt at tage en cykeltur fra
Randers ad de små veje til Uggelhuse.
Efter en forfriskning på kroen fortsatte
man med færgen og herfra tilbage
til Randers. Ved siden af lystbådehavnen
er der en offentlig bro hvorfra
der er udsigt over den smalle fjord.
Her er der også borde og bænke. Fortsæt
herfra ad Engvej til Landingspladsen.
Undervejs er der fine kig til fjorden
med små private havne. Landingpladsen
er stedet hvor der igennem
århundreder er blevet landet fisk, tagrør
og siv til sivsko. Ved broerne ligger
fritidsfiskernes både. De fladbundede
grønne pramme er fremstillet i Uggelhuse
specielt til fjordfiskeriet. Følg as-
faltvejen tilbage til Bygaden. Ad Bygaden
tilbage til forsamlingshuset.
Undervejs passeres købmanden og de
fine gamle solide rødstens huse fra efter
branden.
Veje til Uggelhuse
Kør fra hovedvej 16 til Assentoft. Ved
kirken er der skiltet mod Uggelhuse.
Bus nr. 211 fra Randers kører gennem
Uggelhuse cirka en gang i timen. Den
national cykelrute nr. 2 mellem Randers
og Grenå går igennem Uggelhuse.
3
2
1 Forsamlingshus
2 Stationsbygning
3 Lystbådehavn
4 Landingspladsen
1
4
49

50
Vrads
Vrads Kirke.

Landsbyen på Jyllands vandskel
Vrads ligger på Jyllands vandskel. Ikke
langt nord for Vrads udspringer Storåen
som løber mod vest og Salten Å,
der løber mod øst. Vrads ligger omkring
110 meter over havet, kun få
kilometer vest herfor begynder det
flade Vestjylland. Landskabet er
stærkt præget af istiden. Floder af
smeltevand har skåret sig ned i
undergrunden og efterladt et landskab
med dybe dale og sandede sletter.
Her har heden bredt sig og siden
nåletræsplantager.
En oase midt i en skovrig
og tyndt befolket egn
Livet i Vrads har været barskt i gamle
dage. De sandede sletter var for størstedelen
dækket af hede, og her har
ikke været meget læ for vestenvinden.
Ind imellem var byen truet af regulære
sandstorme. I 1800-tallet blev
mange af plantagerne, som nu præger
landskabet omkring Vrads plantet. Siden
da har landsbyen ligget som i en
lysning i skoven.
De barske forhold har sat sig sine
spor i landsbyen. Den gamle del af
Vrads er meget lille. Kirken og de 2-3
gårde som stammer fra den barske tid
er små huse som ligger og dukker sig i
landskabet.
Lille landsby i 3 dele
Det gamle Vrads ligger midt i byen
omkring de krydsende veje. I midten
ligger kirken og kirkegården omgivet
af et imponerende dige af marksten.
Tæt op af diget ligger den gamle skole
som nu er ombygget til forsamlingshus.
Her mødes borgerne i Vrads en
gang om måneden til fælles spisning
og samvær. Skråt over for forsamlingshuset
lå brugsforeningen, her er der i
dag antikvitetsforretning. Bag ved lig-
Økologisk hus.
ger DET GRØNNE HUS, økologisk
byggemarked og tømmerhandel. Stedet
drives af den lokale tømrer, som
har specialiseret sig i økologisk byggeri
i træ, med solfangere og masseovne
til opvarmning. Et spændende sted at
besøge. Nord for vejen ligger Vrads
købmandshandel som blev startet for
omkring 10 år siden af lokale Vrads-
51

Vrads Købmandshandel.
borgere. De skiftes til at passe den.
Butikken har åben hver dag og fungerer
som lokalt samlingssted. Her serveres
kaffe og her udstiller og sælger
en lokal keramiker sine ting. Et oplagt
sted at besøge i forbindelse med en
tur til Vrads.
52
Lidt øst for den gamle landsby ligger
Snabegård. En del af gårdens
markjord blev i 1990’erne bebygget
med huse i træ med tegltage. Husene
er puttet ind imellem klynger af opstammede
nåletræer. Det giver stedet
et venligt, sammenhængende udtryk.
Beboerne eksperimenterer med bæredygtig
levevis. Husene er forsynet
med solvarmeanlæg og masseovne til
opvarmning. Bebyggelsen kan opleves
fra stier som slynger sig mellem husene.
Flere af husene er bygget af DET
GRØNNE HUS. Tømreren bor selv i
det 8-kantede hus midt i bebyggelsen.
Mod vest afsluttes Vrads af et parcelhusområde.
Området har et landligt
præg. Grusveje ind imellem meget
forskellige huse under høje nåletræer.
Hærvejen
Hærvejen har siden oldtiden har fulgt
vandskellet op gennem Jylland.
Mange steder er der bygget nye veje
oven på sporene af Hærvejen. Hovedvej
A13 vest for Vrads er et eksempel.
Men mange steder kan de gamle spor
stadig findes. Ikke mindst i egnen omkring
Vrads. Mads Lidegaard har på
baggrund af studier i marken skrevet

øger om Hærvejen. Han mener, at et
af Hærvejens spor har krydset gennem
Vrads, og man kan forestille sig
flokke af okser gennem byen, på vej
til markederne sydpå. Palle Kousgaard,
en anden lokal historiker, mener
ikke at der er beviser for Hærvejen
gennem Vrads. Han hælder mere
til den antagelse, at en stikvej fra
Hærvejen til Horsens har krydset
Vrads.
Den afmærkede hærvejssti for
cyklende går gennem Vrads. I forbindelse
med den er der anlagt en primitiv
teltplads med borde og bænke, bålsted,
toilet og shelter lidt syd for
landsbyen.
En gåtur
Start ved kirken. Se forsamlingshuset,
den gamle brugsforening og besøg
Vrads Købmandshandel. Gå herfra
mod øst ad vejen til Bryrup til træhu-
sene i udkanten af landsbyen. Følg stien
mellem træhusene til Løvevej. Følg
Løvevej tilbage til kirken. Gå herfra
mod vest, lidt ned af bakken til DET
GRØNNE HUS. Besøg det økologiske
byggemarked. Herfra gennem pacelhuskvarteret
ad Søndervang og Vestervang
tilbage til udgangspunktet.
Veje til Vrads
Hærvejsstien for cyklende går som
nævnt gennem Vrads. Cirka 2 kilometer
vest for Vrads passerer Hærvejsstien
for gående. Kommer man i bil er
det lettest at følge skiltene til Vrads
fra hovedvejen mellem Silkeborg og
Nørre Snede, nord for Bryrup.
5
2
1 Vrads Kirke
2 Det grønne hus
3 Vrads Købmandshandel
4 Træhuse ved Snabegård
5 Primitiv teltplads
1
3
4
53

Turistbureauer
54
Bryrup Turistbureau
Østervang 1. 8654 Bryrup
Tel. 7575 6900. Fax 7575 6900
www.turist-them.dk
E-mail: turist-them@mail.dk
Bønnerup Turistinformation
Bønnerup Mole
Tel. 8638 6011, 8758 1200
Fax 8758 1212
www.grenaa-turistbureau.dk
E-mail: grenaa@destinationdjursland.dk
Ebeltoft/Mols Turistbureau
Strandvejen 2. 8400 Ebeltoft
Tel. 8634 1400. Fax 8634 0528
www.ebeltoftturist.dk
E-mail: ebeltoft@destinationdjursland.dk
Grenaa Turistbureau
Torvet 1. 8500 Grenaa
Tel. 8758 1200. Fax 8758 1212
www.grenaa-turistbureau.dk
E-mail: grenaa@destinationdjursland.dk
Mariager Turistbureau
Torvet 1B. Det gl. Rådhus, 9550 Mariager
Tel. 9854 1377, 9854 1514. Fax 9854 1614
www.mariagerturist.dk
E-mail: mariager@mariagerturist.dk
Odder Turistbureau
Banegårdsgade 3. 8300 Odder
Tel 8654 2600. Fax 8654 2841
www.visitodder.dk
E-mail: tourist@odder-tourist.dk
Randers Turistbureau
Tørvebryggen 12
Erhvervenes Hus, 8900 Randers
Tel. 8642 4477. Fax 8640 6004
www.visitranders.com
E-mail: randers@visitranders.com
Ry Turistbureau
Klostervej 3. 8680 Ry
Tel. 8689 3422. Fax 8689 3552
www.visitry.com
E-mail: info@visitry.com
Samsø Turistbureau
Langgade 32. 8305 Samsø
Tel. 8659 1400. Fax 8659 3173
www.samsoeturist.dk
E-mail: info@samsoeturist.dk
Silkeborg Turistbureau
Åhavevej 2A. 8600 Silkeborg
Tel. 8682 1911. Fax 8681 0983
www.silkeborg.com
E-mail: info@tourist.silkeborg.dk
Skanderborg Turistbureau
Parkvej 14. 8660 Skanderborg
Tel. 8652 2744. Fax 8652 1353
www.skanderborg-tourism.dk
E-mail: info@skanderborg-tourism.dk
TOURIST ÅRHUS/Convention
Park Allé 2. 8000 Århus C
Tel. 8940 6700. Fax 8612 9590
www.visitaarhus.com
E-mail: info@visitaarhus.com

Ringkøbing
Amt
Kragelund
Silkeborg
12
Gjessø
Them
Bryrup
Salten
Gl. Rye
Ry
Ø. Bjerregrav
Mossø
Fårup
Nordjyllands Amt
Mariager
Spentrup
Asferg
Råsted Randers
Stjær
Hårby
Skanderborg
Tebstrup Hylke
Stilling
Virring
Hørning
Assens
Malling
Solbjerg
ALRØ
Mariager Fjord
Havndal
Gjerlev
Ø. Tørslev
Hald
Hundslund
Harridslev
Odder
Mårslet
Ørting
Gylling
Beder
Saksild
Boulstrup
Hov
Holbæk
Ørsted
Allingåbro
Vivild
Nørager
Nordby
Fjellerup
SAMSØ
Onsbjerg
Bønnerup
Assentoft
Gjesing
Ørum
Grenå
Viborg Amt
Stevnstrup
Langå
Lime
Auning
Nimtofte
Pindstrup
Ryomgård
Lyngby Ålsø
Voldum
Laurbjerg Hadbjerg
Hadsten
Hornslet
Mørke
Thorsager
Kolind
Trustrup
Ålsrode
Balle
Tirstrup
Rosmus
Fårvang
Hammel
Hinnerup
Foldby-Norring
Mejlby
Spørring
Hårup
10 Trige
Ugelbølle
Skødstrup-Løgten
Rønde
Feldballe
Lemming
Skægkær Grauballe Gjern
Søften
Elev
Lisbjerg
Hjortshøj
Lystrup-Elsted
Knebel Mols
Bjerge
Voel
Sorring
Herskind
Sabro
Ebeltoft
Funder
Virklund
Resenbro
Linå
Sejs
Låsby
Skovby
Harlev-Framlev
Galten
Brabrand Sø
Århus
Helgenæs
5
Vejle Amt
9
4
7
1
11
6
Tunø
3
8
Stavnsfjord
Tranebjerg Ballen
Brundby
2
Glesborg
Gjerrild
Voldby
1 Alrø
2 Bønnerup
3 Esby
4 Gl. Harlev
5 Gl. Rye
6 Kare
7 Lem
8 Nordby
9 Nørbæk
10 Todbjerg
11 Uggelhuse
12 Vrads