Mahlers 10. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard

More documents

Recommendations

Info

Torsdagskoncert Mahlers 10. Introduktion Værker • Nogle dirigenter foretrækker at nøjes med at opføre den lange 1. sats for sig selv for at holde sig fri af debatten om symfoniens forskellige fuldendelser. Koncerthuset 2008/09 2012/13 4 Alle Mahlers symfonier er gevaldigt store, og det gælder også Symfoni nr. 10, som varer ca. 75 minutter. Symmetri og skærsild Symfonien har en symmetrisk udformning. De to ydersatser er langsomme og meget lange. 2. og 4. sats er hurtige og spejler hinanden. Mahler kalder dem ligefrem Scherzo 1 og 2. I midten står en ganske kort sats med titlen Purgatorio (Skærsilden)! Førstesatsen er noget af det mest søgende og ekspansive musik, Mahler skrev. Her skuer han ud i en fremtid, hvor det velkendte ikke gælder. Han bevæger sig mod grænsen af, hvad dur og mol kan bære, og alene satsens begyndelse – en enstemmig melodi i bratscherne – virker helt uden kabler til jorden. Atonalitet, dvs. musik uden faste tonearter, er lige om hjørnet. Mahler var ikke alene med de tanker. I Wien fik Arnold Schönberg få år senere skabt en hel skole for atonal musik efter sit revolutionerende tolvtonesystem. Det nåede Mahler ikke at opleve – hans eksperimenter topper med en voldsom klimaksakkord mod slutningen af førstesatsen, hvor ni toner ud af de tolv mulige spilles samtidig. 2. sats er den første af symfoniens to 'muntre' satser, og som efterfølger til den komplekse førstesats virker den overraskende bekymringsløs. Kombinationen af gøgl og folkedanserytmer er dog koblet sammen med ret heftige rytmer. Taktarterne skifter uregelmæssigt på en måde, der er absolut moderne for sin tid. Også på det punkt aner Mahler fremtids-musikken: Få år efter hans død slap Stravinskij og Bartók rytmerne fri i den klassiske musik. 3. sats kalder Mahler ”Skærsilden”. Den er centrum i symfoniens symmetri. Skærsilden er det sted, der befinder sig mellem døden og Paradis. Her udspiller sig ikke en sortering, men en renselse af de døde. En proces, der er nødvendig for at kunne indtræde i Himlen. Det er nærliggende at forbinde ”Skærsild”-satsen med Mahlers
Torsdagskoncert Mahlers 10. Introduktion Værker Koncerthuset 2008/09 2012/13 5 voldsomme ægteskabelige krise, der brød ud den sommer i 1910, hvor han arbejdede på symfonien. Han opdagede, at hans unge hustru Alma var ham utro. Mahlers manuskript er fyldt med desperat grafitti som fx ”At leve for dig! At dø for dig!” Den få minutter lange ”Skærsild”-sats fungerer som et oplæg til næste scherzo. Endnu er den belastede stemning ikke forbi. ”Djævelen danser med mig,” skrev Mahler i partituret. 4. sats slutter med slagtøj og et markant slag på stortrommen. Det er endnu et dødssymbol, som stammer fra en oplevelse, Mahler havde i New York, hvor han fra sit hotelvindue så et begravelsesoptog for en brandmand, der havde mistet livet under en redningsaktion. En person i følget trådte frem og holdt en hyldesterklæring, hvorefter trommeslageren slog et enkelt, dødt slag på sin stortromme. Ifølge Alma betragtede Mahler begivenheden med tårerne løbende ned ad sine kinder. Finalen, der er lige så enorm som 1. sats, udvikler sig fra det dybe mørke til en erklæring af kærlighedens styrke. Den er bygget over en lang fløjtesolo og materiale fra de mest desperate steder i symfonien. Afslutningen lyder som en svulmende kærlighedserklæring, og Mahler skrev Almas navn over satsens sidste frase. En afklaret gestus af tilgivelse og hengivenhed, som i styrke overgår dødens kræfter. Enke med manuskript Alma Mahler havde som ung selv haft ambitioner om at blive komponist, men Mahler krævede, at hun måtte droppe det, hvis de skulle giftes. Nu befandt hun sig efter Mahlers død alene tilbage med hans sidste partitur. En bekendt overbeviste hende om, at symfonien ikke manglede meget, før den kunne spilles, og i 1924 tillod Alma, at 1. og 3. sats – de to mest komplette – blev opført i Wien. Dele af Mahlers manuskript blev udgivet, og musikforskere i flere forskellige lande tog fat på at samle kladderne til et helt værk. Problemet var at tilføje de manglende dele uden at ændre ved Mahlers egen stemme. Det lykkedes bedst for englænderen Deryck Cooke, som uden at intervenere hørbart skabte en komplet symfoni ud af manuskriptet. Hans arbejde blev præsenteret i 1960 i engelsk radio.
Page 1 and 2: Torsdag 27. september kl. 19.30 Mah
Page 3: Torsdagskoncert Mahlers 10. Introdu
Page 7 and 8: Mahlers 10. Dirigent Dirigent Thoma

Mahlers 10. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?