Misbrug og kontanthjælp i Albertslund - Servicestyrelsen

Begrebsapparatet fremgår af figuren og omfatter begreberne: forforståelse, sagsbehandlerens
personkendskab og problemforståelse, indsats og resultat.
Betydningen af disse begreber i sagsbehandlingen kan beskrives således:
Forforståelse
Sagsbehandlere opbygger en forforståelse af, hvad det er for typer borgere, de har med
at gøre. Forforståelsen opbygger de på baggrund af deres uddannelse, lovgivningen, den
kommunale kultur og organisering, praksis og erfaring med borgerne. Det betyder, at de
skyder sig ind på, hvad der er vigtige karakteristika ved målgruppen i forhold til deres
arbejde, og derfra opbygger de en viden om de målgrupper, de arbejder med. I forvaltningen
opbygges en slags kollektiv forforståelse, som den enkelte sagsbehandler er en
del af, ja måske overtager som sin egen.
Det er vigtigt at se begrebet forforståelse som en dynamisk del af det samlede begrebsapparat.
Forforståelsen skal ses som et beredskab, der styrer de vinkler og spørgsmål,
som er med til at sætte sagsbehandlingen i gang. Forforståelsen udvikler sig over tid,
fordi f.eks. lovgivningen og sagsbehandlernes praksis og erfaringer med borgerne udvikler
sig over tid. Uden en veludviklet forforståelse risikerer sagsbehandlingen at blive
dårlig, idet den da kommer til i for høj grad at bygge på blot og bart sagsbehandlerens
personkendskab til borgeren. Forforståelsen kan på den anden side heller aldrig stå alene,
hvis sagsbehandlingen skal lykkes. Den bør altid udfordres af sagsbehandlerens
konkrete personkendskab.
Personkendskabet
Lovgivningens krav om konkret og individuel vurdering af borgeren, som fører frem til
sagsbehandlerens skøn og afgørelser, forudsætter personkendskab. Gennem personkendskabet
defineres borgerens ressourcer og evne til at handle, hans styrkeforhold, og
hermed findes grundlaget for, om og i hvilket omfang kommunen skal bistå med ydelser
og foranstaltninger.
Personkendskabet skabes dels gennem sagsbehandlerens møde med borgeren, f.eks. i
samtalerne med ham, dels gennem de informationer som sagsbehandleren får eller skaffer
sig ad anden vej om borgeren.
Sagsbehandleren kan få et smallere hhv. et bredere kendskab til borgeren, alt efter muligheder
og behovet herfor i den enkelte sag. Dermed er også sagt, at sagsbehandlingen
risikerer at blive dårlig, hvis personkendskabet er for smalt i forhold behovet i sagen.
Problemforståelse
Forforståelsen og personkendskabet fører til sagsbehandlerens problemforståelse. Her
sammenkøres sagsbehandlerens forforståelse og det konkrete kendskab til borgeren –
herunder den viden som borgeren finder relevant i sagen.
36