Download blad nr. 2-2008 som pdf - Dansk Beton

More documents

Recommendations

Info

Hvad gør vi ved de eksisterende bygninger? endnu er det svært at svare på, men sikkert er det, at energiforbruget også her skal ned i de kommende år som led i den politiske energiaftale. MILJØ Den politiske energiaftale skal også nedbringe energiforbruget i eksisterende bygninger. 12 Eksisterende bygninger den største energiudfordring Den eksisterende bygningsmasse er sandsynligvis den største udfordring for byggebranchen i den nye energiplan. Det er endnu uvist, hvad aftalen kommer til at betyde på dette område. Dog står det fast, at eksisterende bygningers energiforbrug skal nedbringes markant inden 2020. erhvervs- og Byggestyrelsen er i fuld gang med at følge op på den energipolitiske aftale ved at udarbejde en strategi for, hvordan energiforbruget i eksisterende bygninger kan nedbringes radikalt inden 2020. „Det skal bl.a. ske gennem bygningsreglementets bestemmelser i forbindelse med ombygning og renovering fra 2010, men der skal meget mere til for at opfylde målsætningen i forliget“, oplyser civilingeniør ejner jerking fra erhvervs- og Byggestyrelsen. Strategien med et hav af analyser skal drøftes med forligspartierne inden den 1. marts 2009. Der skal foreligge en midtvejsstatus den 15. september 2008. Brug for opfindsomhed Hos Dansk Byggeri understreger Michael H. nielsen, at de nyeste målsætninger om generelle energibesparelser og Co2-reduktioner frem til 2020 vil stille krav om stor opfindsomhed og udvikling af nye løsninger. For det første er der stor spredning i bygningsbestandens tilstand, beliggenhed, opvarmningsform mv. Det gør det ofte vanskeligt at træffe beslutning om, hvilke løsninger, der er de rette i det konkrete tilfælde. For det andet har udviklingen og afprøvningen af en række af de løsninger, der er i sigte, endnu ikke udmøntet sig som overbevisende leverancer til konkurrencedygtige priser. „Det gør det selvsagt svært for både bygherrer og deres leverandører at finde hinanden. Her ligger et stort markedspotentiale, som dog kræver en del udvikling, før energieffektiviseringer kan realiseres“, siger Michael H. nielsen. Energiforbedring eller nyt køkken Centerchef Mette Glavind fra Betoncentret på teknologisk Institut peger samtidig på, at der for den eksisterende bygningsmasse er behov for adfærdsregulerende håndtag, der kan gøre det mere attraktivt at bruge friværdien på energiforbedringer i stedet for på nye køkkener og badeværelser. Institutdirektør jacob Steen Møller fra DtU Byg ser i høj grad de økonomiske incitamenter som en barriere for energirenovering. „Investeringer i energibesparelser skal være meget lønsomme, før de kan konkurrere med alternative investeringer. Det gælder for de offentlige bygherrer, at investeringer i energibesparelser på linje med øvrig vedligeholdelse ikke har en „politisk lønsomhed“ i og med, at resultaterne populært sagt kommer efter næste valg“, siger han. en del af udfordringerne kan måske løses af et kommende center, der skal fremme energirenovering af eksisterende bygninger. energiaftalen bevilger 40 millioner kroner til centret, som både SBi sammen med teknologisk Institut og DtU har meldt ud, at de er interesserede i at huse. jbn
Unicon kan til nogle formål levere beton, hvor en del af flyveasken er erstattet med bioaske. Bioaske til beton – en symbiose med begrænsninger Bioaske har vundet indpas i den daglige betonproduktion på enkelte af Unicons produktionssteder. Betonens farve og de nødvendige investeringer i siloanlæg er barrierer for større udbredelse. Bioaske fra forbrænding af spildevandsslam bruges nu rutinemæssigt i den daglige produktion af nogle betontyper hos Unicon på fire produktionssteder i Storkøbenhavn. Dermed sparer det nærliggende renseanlæg udgifter til deponering af asken, og produktionsstederne har et alternativ, der kan erstatte en del af den efterhånden dyre og meget varierende flyveaske med usikker leveringssikkerhed. Men alligevel vil denne symbiose næppe få den helt store udbredelse foreløbig. Det skyldes for det første, at produktionsstederne skal investere i en ekstra silo til bioasken. For det andet at ikke al bioaske er lige velegnet; det kommer an på den type forbrændingsovn, det enkelte renseanlæg har. Hidtil har Unicon kun udbygget de fire produktionssteder med en ekstra silo. Derfor er det geografisk begrænset, hvilke projekter bioaskebetonen kan bruges til. Betonmængden har også betydning: „til større projekter leverer vi beton fra adskillige produktionssteder. Men vi kan ikke kombinere beton med bioaske og sædvanlig beton, så der er også en begrænsning for leverancens størrelse“, siger teknologichef Ib jensen fra Unicon, som tilføjer, at det næppe ville være en rentabel forretning at udbrede bioasken til alle produktionssteder. Bioaskebeton og sædvanlig beton spiller dårligt sammen på grund af farven. Bioaskebetonen har et let rødlig farve på grund af jernforbindelser, der stammer fra fældningen af spildevandet. nogle finder farven ganske nydelig – men forskellen til grå beton er så markant, at delleverancer af bioaskebeton til et større projekt vil give synlige konstruktioner et uønsket farvespil. Bioaske kan derfor kun anvendes til ikke-synlige konstruktioner som fx renselag, fundamenter og jorddækkede konstruktioner. Betonteknologisk er der ingen problemer med bioasken, oplyser civilingeniør Pernille nyegaard fra Betoncentret på teknologisk Institut. Dog er det kun tilladt at bruge bioaskebeton i passiv miljøklasse. „Vi arbejder nu videre med, om bioaskebeton også kan anvendes i andre miljøklasser“, siger Pernille nyegaard. arbejdet med bioaske har rødder tilbage til projektet Grøn Beton, som hvad angår bioaske blev videreført i projektet BioCrete med deltagelse af Spildevandscenter avedøre I/S, Lynettefællesskabet I/S og Unicon a/S – suppleret af Betoncentret på teknologisk Institut som konsulent. BioCrete fik støtte fra eU’s Life-program. BioCrete blev afsluttet ved udgangen af 2007. Den opsamlede viden er tilgængelig på www.biocrete.dk, hvor interesserede blandt andet kan finde „Bioaske til beton – en håndbog“, som indeholder nyttig viden for både betonproducenter, bygherrer og renseanlæg. Beton 2 • Maj 2008 MILJØ jbn 13
Page 1 and 2: Beton 2 · Maj 2008 MILJØ Tema: Mi
Page 3 and 4: ISSN 1903-1025 Beton Nr. 2 · Maj 2
Page 5 and 6: tema Letklinkerbeton behøver ikke
Page 7 and 8: solvarme og dagslys. Man kommer hel
Page 9 and 10: Innovation og nye løsninger skal s
Page 11: Derfor virker vores imprægneringer
Page 15 and 16: De faseskiftende materialer er fx p
Page 17 and 18: Det kommende energyFlexHouse, som t
Page 19 and 20: indholdet i fugtfølsomme materiale
Page 21 and 22: VM-fakta Bygherre Udviklingsselskab
Page 23 and 24: Med 100 deltagere til et flot arran
Page 25 and 26: tinglev elementfabrik vokser og vok
Page 27 and 28: In-situ Prisen til spejderhus In-si
Page 29 and 30: i trægulve ændret fra bløde brik
Page 31 and 32: DS Elcobyg udvidede i 2007 med en n
Page 33 and 34: Håndbøger er en succes Betoneleme
Page 35 and 36: Figur 2. Overflader af prøveemner
Page 37 and 38: Beton 2 • Maj 2008 37
Page 39 and 40: Næsten tusind sider om betonbroer

Download blad nr. 2-2008 som pdf - Dansk Beton

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?