Retningslinjerne - Sikkerhedsstyrelsen

Endvidere vil virksomheden ved hjælp af SKS-systemet
kunne opnå økonomiske fordele ved:
• Klare organisatoriske retningslinjer.
• Uddannelse og træning af medarbejdere.
• Reduktion af omkostninger til fejlrettelser.
SKS-systemet kan indgå som en integreret del af et ISO 9001
system med de konkurrencemæssige fordele, det kan tilføre
virksomhederne.
Enhver virksomhed, der udfører autorisationskrævende
arbejde, skal være i besiddelse af en virksomhedsautorisation.
Dette gælder såvel for egentlige elinstallationsvirksomheder
som for elafdelinger, tekniske afdelinger eller tilsvarende i
virksomheder, der drives med andet hovedformål end elarbejde
(fabrikker, institutioner med videre).
For at opnå virksomhedsautorisation kræves det:
• At der findes en autoriseret person enten som ejer af virksomheden
eller som ansat.
• At der indføres et SKS-system i virksomheden.
SKS-systemet skal til enhver tid afspejle virksomhedens organisation.
Virksomheden skal sørge for, at systemet aktivt
benyttes til at sikre, at kravene til elsikkerhed overholdes.
Virksomheden er således forpligtet til at vedligeholde SKSsystemet
i tilfælde af ændringer i organisationen, andre
opgavetyper, nye medarbejdere med videre.
Retningslinjerne fastlægger principperne for SKS-systemet,
idet virksomhederne er forpligtet til at dokumentere, at
det SKS-system, som er udarbejdet, sikrer, at den nødvendige
elsikkerhed opnås.
I retningslinjerne er der taget højde for en række typiske
organisationsformer, som beskrevet i “Virksomhedstyper og
tilpasning af SKS-systemet til virksomheden”.
Indføring af et SKS-system skal blandt andet sikre, at den
autoriserede person reelt kan leve op til sine forpligtigelser
som den, der altid har det overordnede ansvar for elsikkerhed.
Formål:
SKS-systemet har til formål at sikre:
• At installationsarbejdet udføres med højst mulig sikkerhed.
• At den færdige installation lever op til stærkstrømsbekendtgørelsens
krav.
1.3 | ANVENDELSE AF RETNINGSLINJERNE
Retningslinjerne er opdelt i fem kapitler, hvor SKS-kravene,
som angivet i kapitel 3, skal efterleves af alle virksomheder,
der udfører autorisationskrævende arbejde.
Da virksomheder har forskellig størrelse, kompleksitet og
opgaver, er det hensigtsmæssigt, at kravene til omfanget af
dokumentation tilpasses de forskellige typer af virksomheder
(se “Virksomhedstyper og tilpasning af SKS-systemet til virksomheden”).
Kapitel 5 giver en overordnet vejledning i, hvorledes
de enkelte SKS-krav skal forstås, og hvorledes de som
minimum skal dokumenteres af virksomhederne. Omfanget
af dokumentation i relation til de forskellige virksomhedstyper
er sammenfattet i “Væsentlige krav i relation til den enkelte
virksomhedstype”.
Virksomhederne skal som et ubetinget krav udarbejde et
SKS-system, der skal afspejle virksomhedens situation. Dette
betyder samtidig, at virksomheden er forpligtet til løbende at
ajourføre systemets dokumentation såvel i form af dokumenterede
procedurer som registreringer, mødenotater/referater
med videre.
Vejledningen er kun retningsgivende, idet der for den
enkelte virksomhed kan være forhold, der gør, at vejledningens
forslag og anvisninger ikke kan anses som værende fyldestgørende.
I disse tilfælde er det alene SKS-kravene som angivet
i kapitel 3 samt gældende bekendtgørelse, der kan lægges til
grund for udformningen af virksomhedens SKS-system.
Retningslinjerne kan med fordel anvendes på følgende måde:
• Fastslå virksomhedens type. Anvend “Virksomhedstype og
tilpasning af SKS-systemet til virksomheden”.
• Etabler en mappe for virksomhedens SKS-system (fysisk
eller elektronisk).
• Gennemgå hvert enkelt SKS-krav. Anvend vejledningen
(kapitel 5) med hensyn til eventuel reduktion af omfanget
af dokumentation, såfremt virksomheden opfylder de situationer,
hvor dokumentation kan reduceres.
• Udarbejd dokumenterede procedurer, hvor dette er et krav,
samt endvidere dokumentation for vurderinger med videre,
hvor det kræves. Det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde
blanketter (på papir eller elektronisk) for de SKS-krav, der
kræver en registrering, eksempelvis uddannelse/træning,
fejlregistrering med videre.
• Når SKS-systemet er udviklet, kan omfanget af dokumentation
tjekkes mod oversigten “Væsentlige krav i relation til
den enkelte virksomhedstype”.
5