PersonaleBladet - Randers Kommune

PersonaleBladet
Randers Kommune / Juni 2007 / 8
Sol, sommer ...

Indhold
Side 3
Vision 2016
Side 4
... og super stemning
Side 6
Børnenes Hus
Side 7
Fra malkekøer og trillebør
Side 8
Ud med rygerne
Side 10
Man skal være stærk
Side 12
Personalemappen
Det handler om medindflydelse
Side 13
Mange bange for at udtale sig
Side 14
Nyholm - en arbejdsplads med mere
Side 16
Leg med klodser
Side 18
I middelalderen
Side 20
PBS
Redaktion
Bent Peter Larsen (ansv.)
Jens Olaf Hersom
Ulrik Fynbo
Ingeborg Dalsgaard Nielsen
Jeanette Bundgaard
Jette Husum
Kurt Sørensen
hersom@randers.dk
Tlf. 8915 1820
Oplag
8.500 stk.
Næste nr.
September 2007
Foto
Jeannot Huyot
Dorthe Dee
Ingeborg Dalsgaard Nielsen
”Sygdom er hver mands herre” – vi skal ikke mere end 15-20 år tilbage,
før det var en anerkendt talemåde. Konsekvensen var, at blev man syg,
var der ikke noget at gøre ved det, og man havde bare at blive hjemme, til
man var rask. Det var nærmest en forbrydelse at kontakte en sygemeldt
medarbejder og spørge, hvordan det stod til. Sygdom og sygemelding var
en privatsag.
Det er fortid nu. Jeg var selv i Hadsten Kommune med til et projekt med
den karakteristiske overskrift – ”Sygemeldt – og i gang”. Projektet viste,
at tidlig indsats og involvering af de syge var vigtige faktorer for, at de
hurtigere blev raske.
Jeg har taget emnet sygefravær op af flere grunde:
For det første kan vi konstatere en markant stigning i Randers Kommunes
udgifter til sygedagpenge. Udgifterne er steget med knap 25 mio. kr.
netto, og de samlede udgifter er nu tæt på 250 mio. kr. Det er mange
penge, og det afspejler bl.a., at der er gang i beskæftigelsen, og at der
generelt er et pres på arbejdspladserne. Imidlertid er der ca. 20% af det
samlede beløb, som skyldes sygdom på mere end 52 uger, og det tal har
været stigende. Sagt på mere forståeligt dansk: der er flere, som bliver
langtidssyge.
For det andet er Randers Kommune, som den største virksomhed i
Randers, også den klart største leverandør af sygemeldinger. Det er der jo
i og for sig ikke noget mærkeligt i. Det bekymrende er, at tallet er steget
væsentligt. Fra 2005 til 2006 er det gennemsnitlige sygefravær steget
omkring 25% til et gennemsnit for gammel Randers Kommune omkring
19 om året. Tallene for hele ny Randers Kommune 1. kvartal 2007 peger
på en yderligere stigning. Ser man på de angivne årsager til sygemelding
– og her må jeg sige, at tallene er behæftede med nogen usikkerhed – er
der yderligere grund til at overveje situationen: Blandt alle sygemeldte
angiver 25%, at de er syge som følge af stress eller psykisk arbejdsmiljø.
Det tilsvarende tal for de sygemeldte fra Randers Kommune er 38% - dvs.
2 ud af 5 sygemeldte ansatte i Randers Kommune angiver stress eller
psykisk arbejdsmiljø, som årsagen til deres sygemelding!
Nu bør de røde lamper virkelig blinke. Det må vi gøre noget ved. Det er
først og fremmest et ledelsesansvar og derfor peger ”pilen” i lige så høj
grad mod mig selv og den øvrige direktion. Det er nemlig til den nærmeste
leder, man skal kunne vende sig, når opgaverne stiger én over hovedet. Det
er her, at den enkelte medarbejder skal kunne få hjælp til at foretage de
svære prioriteringer i hverdagen. Det er også lederens opgave, at medvirke
til at medarbejderen bliver rask.
Nu skal vi snart have sommerferie – de fleste af os. Det bliver dejligt og
tiltrængt. Efter sommerferien skal vi i Randers Kommune tage fat og gøre
noget mere ved arbejdsmiljøet. Vi skal have fokus på sundhed og trivsel
på arbejdspladsen. Der kommer en analyse, som direktionen har bestilt,
af hele sygedagpengeområdet og kommunens eget sygefravær. Den ser jeg
frem til, og jeg ser frem til, at vi i MED-systemet får diskuteret, hvordan vi
bliver bedre til at passe på hinanden.
God sommer
Vi skal passe
bedre på hinanden
Knud Aarup
Direktør for Social og Arbejdsmarked

Her i bladet kan du læse den overordnede vision, som
byrådet har vedtaget for Randers Kommune.
Visionerne frem mod 2016, som er den tid, politikerne
har kigget fremad, er imidlertid langt mere detaljerede
og angår hele 19 såkaldte politikområder. De
har nu et stykke tid været lagt offentligt frem. Du kan
læse dem i fuld længde på www.vision2016randers.
dk, og de er også blevet debatteret blandt andet af et
borgerpanel, på et offentligt borgermøde og sidst på
et møde for ledere og medarbejderrepræsentanter fra
med-systemet.
Det sidste møde var desværre ringe besøgt, da
borgmester Henning Jensen Nyhuus, Leif Gade,
Karen Brix Roed, Anders Buhl Christensen, Karsten
Skjødt-Jacobsen, Bjarne Overmark og Mogens Nyholm
fortalte om visionerne inden for de forskellige politikområder.
Kun et halvt hundrede ledere og medarbejdere
var mødt frem for at give deres kommentarer til
politikernes visioner.
Kommentarerne lignede for nogles vedkommende de,
der også kom frem på borgermødet. ”Overliggeren
måtte godt have været flyttet højere op”, som nogle
udtrykte det. Altså måtte politikerne godt have været
lidt mere sprælske, da de kiggede i krystalkuglen.
Nels Markussen fra Natur og Vand udtrykte det sådan:
”I skriver i visionen, at fredede arealer skal respekteres.
Det er jo et lovkrav. I kunne godt give den lidt
mere gas, så den vil jeg gerne være med til at pudse
lidt af.”
Ungdomsuddannelser
Andre savnede, at visionerne var lidt mere konkrete,
som f.eks. Lis Grønlykke fra Korshøj Børnecenter.
”Hvad med, at der ikke var så mange privatbiler men
en bedre offentlig transport. Hvordan med at komme
fra Havndal til Randers. Og hvad med arbejdsmiljøet.
Det er vigtigt med et godt arbejdsmiljø. Det står der
ikke noget om”, sagde hun.
Randers Kommune viSiON 2016
Lidt mere spræl tak
PersonaleBladet • Juni 2007 3
Der var dog også ros til politikerne for arbejdet med
visionerne. Skoleleder Helle Hesel fremhævede den
helhedsorienterede indsats, der skal foretages for de
0-18 årige. Hun savnede dog klarhed over, hvilken
paraply af tilbud, der skal være til de, der kommer
i problemer. ”Hvis vi skal nå visionen om, at 95
procent har en ungdomsuddannelse, kræver det at
vi starter fra 0 år og samarbejder med erhvervslivet i
folkeskolens overbygning”, sagde hun.
Bedste børnemiljø
Blandt de ansatte var der i det hele taget fokus på
visionerne for børn og unge. ”Hvor er visionerne om
at trække flere ungdomsuddannelser til byen – og
hvad med visionerne for en ungdomskultur”, spurgte
lederen af Børnenes Hus Hanna Højlund. Hun blev
suppleret af dagplejeleder Kristian Bro Jensen, som
savnede en eller nogle overordnede visioner, der ville
blive lagt mærke til uden for kommunens grænser.
”Hvad om vi sagde, vi vil have det bedste børnemiljø
eller det bedste kunstliv, eller det bedste inden for
det og det”, lød hans kommentar.
Borgmester Henning Jensen Nyhuus afrundede debatten.
”Vi har lyttet og skrevet ned, og vi vender det,
inden vi vedtager en samlet vision”, sagde han. Han
understregede, at visionen er en kladde og en løbende
proces. ”Visionen forandrer sig jo om 2-3 år”, sagde
han. Han pointerede, at visionen jo ikke indeholder
de udviklingsinitiativer, som allerede er sat i gang:
mulighederne for at flytte havnen, udviklingen af den
gamle Thor-grund og et nyt erhvervsområde i Paderup.
Han sluttede med at opfordre medarbejderne til at
give deres meninger til kende. ”Ingen bliver fyret for
at sige deres mening”, sagde han.
hersom@randers.dk

4
PersonaleBladet • Juni 2007
... og super stemning
Baby-rock
Er det ik’ John Travolta,
som kommer?
Så blev tonen slået an!
Don Bjerre in town
Lad det svin

ge, lad det ...
Pladsen er næsten lige så trang
som på Laksetorvet!
ååååh!!!
Mike fik næsten pigerne
til at besvime
Vi skal se fremad!
PersonaleBladet • Juni 2007 5

6
PersonaleBladet • Juni 2007
Børnenes Hus
- og forældrenes
I den integrerede institution Børnenes Hus i
Nordbyen i Randers, er det ikke kun børnene,
som pædagogerne tager sig af. Også
forældrene får hjælp med på vejen.
Institutionen ligger i et boligområde, hvor mange familier har
sociale problemer og cirka 50 % af børnene er tosprogede.
”Mange af vores forældre har det svært. Mange er på overførselsindkomster
og kommer fra en anden etnisk baggrund.
De kan godt have brug for vejledning i forhold til forældrerollen.
Men vi accepterer dem og møder dem, hvor de er,” siger
Hanne Højlund, som er leder af institutionen.
Ved at arbejde med familien som en helhed får pædagogerne
et godt samarbejde med forældrene og yder dem hjælp til
selvhjælp.
Flere voksne
I Børnenes Hus er der lidt flere voksne til lidt færre børn.
Normeringen er cirka 30 procent bedre.
Simpelthen for bedre at kunne stimulere børnene, som ofte
har det lidt sværere.
”En del af børnene har svært ved at lege, når de kommer her.
Det skal vi først til at lære dem,” forklarer Hanna Højlund.
”Det er også almindeligt at børnene skal prøve mange grænser
af, så der opstår ofte konflikter.”
Da halvdelen af børnene er tosprogede, kræver det også en
større sprogstimulering.
Børnene i den integrerede institution er delt ind tre vuggestuegrupper
og fire børnehavegrupper.
Vuggestuegrupperne har mellem 8 og 11 børn, og hertil er
der henholdsvis tre og fire pædagoger.
Dominique elsker at lege med de små
Børnehavegrupperne på 14 eller 15 børn passes også af tre
eller fire pædagoger.
Opgaver følger med
Institutionen Børnenes Hus er også lidt bedre stillet økonomisk.
Men der følger opgaver med den ekstra pose penge,
pointerer Hanna Højlund.
Medarbejderne får relevante kurser, og der arbejdes meget på
at styrke samarbejdet med forældrene. Det kan for eksempel
være i form af legestue for mødre med små børn, mødregrupper
hvor man møder og snakker med forældrene og forskellige
projekter, hvor man for eksempel har lært forældrene
ting som at cykle eller lave sunde madpakker.
Tillid
Ved at samarbejde så meget som muligt med forældrene
opnår pædagogerne den nødvendige tillid til at kunne yde
den rigtige hjælp.
”Det er vigtigt, at forældrene selv kan fortælle os, hvad de
gerne vil have hjælp til,” fortæller Hanna Højlund. Og vi har
mulighed for at hjælpe dem med hvad som helst. For eksempel
kan vi komme hjem til en familie om aftenen og hjælpe,
hvis der er problemer med at få børnene i seng.”
Og forældrene tager efterhånden godt imod hjælpen.
”I starten oplevede vi virkelig stor modstand mod vores
forældreskole principper. Men den modtand føler jeg helt
klart, at vi har overvundet. Rigtig mange forældre viser os
en enorm stor tillid nu, og det er noget vi har skabt ad åre.
Forældrene er de første, der bliver informeret, hvis vi synes
der er problemer i familien, og så hjælper vi dem på vej til at
hjælpe sig selv,” forklarer Hanna Højlund.

Fra malkekøer og trillebør
til pludreord og puslebord
Efter 25 år som landmand sadlede belgiske Dominique helt om.
Nu er det børnene i vuggestuen Børnenes Hus, der får omsorgen.
Det er aldrig for sent, at ændre sit liv, siger Dominique.
En lille pige i lyserødt drøner rundt i
gårdhaven på den lille cykelvogn. Med
Dominique i ryggen er kursen sikker, og
mandens højreben sparker i asfalten og
sætter fuld fart.
Dominique De Stordeur er 57 år og
pædagog i Børnenes Hus. I en alder af
51 år tog han en beslutning, der helt
ændrede hans tilværelse. Skrappere og
skrappere miljøkrav truede det lille landbrug
i Sødring, som Dominique havde
drevet gennem 25 år.
Flere venner, specielt kvinder, foreslog
Dominique at blive pædagog.
”Ja, hvorfor ikke,” tænkte Dominique, og
selvom naboerne mente, at det var alt for
silde, så begyndte Dominique på Peter
Sabro seminariet i Århus.
Dominique fortæller, at han blev
”tændt”, straks han besøgte seminariet.
”Jeg var den ældste studerende, men
det generede mig ikke.”
Dominique bor stadig på gården med sin
danske kone. Han dyrker stadig de 15
hektar jord, som han har så stor kærlighed
til. Han nærmest stråler, mens han
fortæller om sin rug, der står så smukt.
Men de 18 malkekøer, som hver morgen
fik knus og omsorg, er der ikke mere.
Nu er det børnene fra 0-3 år i vuggestuen
Børnenes Hus, der får knusene om
morgenen.
”Det er så dejligt. Jeg får altid så varm
en velkomst, det er næsten mere værd
end lønnen,” griner Dominique.
Regnskabets time
Under uddannelsen var Dominique i
praktik på forskellige institutioner. Som
færdiguddannet i 2005 faldt valget på
vuggestuen.
”Børnene er så åbne og har en helt
fantastisk tillid. 0-3 år er en meget
vigtig alder. Det er der, de lærer mest.
Det er spændende at få lov til at give
PersonaleBladet • Juni 2007 7
dem noget. Nu har jeg brugt første del
af mit liv på at lære noget. Nu er det tid
til at gøre regnskab og give noget igen
til andre. Jeg føler mig privilegeret, fordi
jeg har fået lov til det. Det er fantastisk,
at jeg sådan kan ændre mit liv midt i det
hele. Tænk at jeg kunne få SU, mens
jeg var under uddannelse. Det er da ren
luksus,” forklarer Dominique.
Få mænd
Dominique er eneste mand i Børnenes
Hus. Kun 1,7 procent af de uddannede
mandlige pædagoger havner i en vuggestue.
Dominique håber og tror, at der
vil komme flere.
”Det er godt, at der er en mand på
stuen. Vi er mere fysiske og tumler
mere rundt med børnene. Det tror jeg
er vigtigt, for børn i den alder erfarer
alt muligt med kroppen. De har ikke en
krop, de er deres krop,” forklarer han.
ingen efterløn
Når snakken falder på efterløn, så falder
Dominique af.
”Jeg er jo først lige startet,” siger han.
”Jeg håber da, at der er mange år i mig
endnu. Man kan selvfølgelig aldrig vide,
men så længe helbredet tillader det, så
har jeg noget at give.”
Kursændringen har Dominique aldrig
fortrudt.
”Jeg skulle nok have gjort det ti år før.
Men det er aldrig for sent at ændre sit
liv. Mine naboer blev ved med at sige,
at det var alt for silde. Men det er mit
liv, og jeg foretog mit valg. Man skal
foretage mange valg i livet, og det vigtigste
er, at man tør tage dem,” slutter
Dominique.
ingeborg.dalsgaard.nielsen@randers.dk

8
PersonaleBladet • Juni 2007
Ud med
rygerne
Byrådet har taget den endelige
beslutning: Ud med rygerne.
Uanset vejr og vind skal kommunens
ansatte i fremtiden
udenfor, hvis de vil ryge. Det
er ikke længere tilladt at
ryge i bygninger og biler,
der bruges til kommunalt
formål. Institutioner i
hele kommunen skal
altså inden længe
skodde de nyindrettede
rygerum, og må i stedet
i gang med at indrette
steder udendørs, hvor medarbejderne
kan få sig en smøg.
Dette er de overordnede rammer
som byrådet har vedtaget:
• Rygning er en privat sag og må
derfor ikke foregå i arbejdstiden.
• Det vil ikke fremover være tilladt at ryge i
bygninger og biler, der anvendes til kommunalt
formål.
• Den enkelte arbejdsplads sikrer, at der eksisterer
udendørs rygemuligheder
• Medarbejdere, der arbejder i døgninstitutioner og i
borgernes private hjem, skal sikres de bedste vilkår
for at arbejde i røgfrie miljøer.
• De lokale MED-udvalg skal inddrages i, hvordan
et røgfrit miljø kan sikres ved at samarbejde med
borgerne omkring en løsning.
Alle arbejdspladser opfordres til at begynde med
den konkrete udmøntning af rygepolitikken med det
samme. Det er op til lederen sammen med næstformanden
og evt. sikkerhedsrepræsentanterne at
komme med et oplæg.
Personaleafdelingen har udarbejdet et notat til brug
for processen. Notatet kan findes på www.randers.
dk/dokumenter/rygepolitik.doc
Det mener medarbejderne
På Broen har vi spurgt medarbejderne, hvad de siger
til rygepolitikken, og her er resultatet af vores helt
igennem uvidenskabelig spørgeundersøgelse:
220 ikke rygere har deltaget og svaret således:
Brandgod politik: 70 %
Skodpolitik: 27 %
Ved ikke: 3%
273 rygere har svaret som følger:
Brandgod politik: 45 %
Skodpolitik: 50 %
Ved ikke: 5 %

Visionen
Vi kan - vi vil
Borgere og virksomheder i Randers Kommune er
stolte over:
• At vi rager op – i bogstaveligste forstand med
Randers’ silhuet – og via landskendte projekter
inden for kultur, fritid, sundhed, miljø, offentlige
serviceydelser og infra-struktur
• At vi tager ansvar – for kommunen for alle – der
både skaber muligheder for enerne og giver en
hånd til dem, der har behov for det
• At vi viser entusiasme - med vilje til at forandre
byen, havnen, erhvervsprofilen - og vi tør gå efter
succeser inden for idræt og kultur
• At vi vil demokratiet – med enestående muligheder
for et offensivt foreningsliv, nye former for kulturaktiviteter
og en levende debat på alle planer
• At der er naturnære boliger for alle – placeret attraktivt
på det østjyske bybånd
• At vi vil kvalitet – i alt hvad vi beskæftiger os med
Farvel og tobak
Det er din bedste ven. I årevis har den altid været der for
dig. Aldrig har den svigtet. – Cigaretten.
Den er svær at vinke farvel til. Men har du lyst til at blive
røgfri, så kan det lade sig gøre.
Det mener rygestop-instruktør Bent Stelsberg. Som et
led i rygepolitikken tilbyder Randers Kommune gratis
rygestop-kursus til alle ansatte.
På Randers Sundhedscenter har Bent Stelsberg netop
sagt farvel til første hold kursister. Fem mandage er de
mødt op og har fået gode råd og opbakning til at kvitte tobakken.
En af de seks deltagere faldt fra undervejs, men
de øvrige fem kan nu gå sommeren i møde røgfri.
En af dem er Dennis Christensen, som er pædagogmedhjælper
i Børnehaven Nyvang.
”Jeg faldt i en enkelt gang, men nu går det bare fint. Jeg
synes slet ikke, det har været noget problem at stoppe.
Har du fået din
digitale signatur
på cd-kort?
PersonaleBladet • Juni 2007 9
Langt de fleste har fået deres digitale
signatur på et cd-kort tilsendt, men nogle
enkelte rundt omkring har stadig ikke
modtaget kortet.
Hvis du er en af de uheldige, vil vi meget
gerne have besked, så vi kan spørge TDC
om årsagen.
Send os en mail eller ring. Vi skal bruge
navn, adresse og fødselsdato.
Mail til ddo@randers.dk eller ulrik.
fynbo@randers.dk. Vores telefonnumre er
Dorthe Dee 89 15 19 15 og Ulrik Fynbo
89 15 19 14.
Kommunikation – Det Digitale Randers
Kurset har været en fin hjælp, og jeg kan allerede mærke,
at jeg har det meget bedre som røgfri,” siger Dennis
Christensen stolt på sidste kursusdag.
Efter sommerferien er Bent Stelsberg og Randers Sundhedscenter
klar med nye kurser. Datoerne for kurserne vil
blive annonceret på Broen.
I stedet for at melde sig til kurserne på sundhedscenteret
er det også muligt at få Bent Stelsberg ud på din
arbejdsplads. Du skal helst kunne samle 6-7 rygere for at
oprette et hold.
For tilmelding eller yderlige oplysninger kan du kontakte
Randers Sundhedscenter 89151215
eller Bent Stelsberg på telefon 89151319.

10
PersonaleBladet • Juni 2007
Man skal være stærk
for at være i den afdeling
Anne-Gitte Bjerregaard, tilllidsrepræsentant for socialrådgiverne i familieafdelingen
I Odinsgade i Randers sidder der en
flok hårdt pressede, frustrerede og
stressede medarbejdere. De er ansat i
Randers Kommunes familieafdeling og
skal hjælpe familier med at få livet og
hverdagen til at fungere. Deres egen
arbejdsdag har de svært ved at få til at
hænge sammen.
For to uger siden fik afdelingen uanmeldt besøg af
Arbejdstilsynet. Den foreløbige kulmination på lang
tids uro og mange skriverier i Amtsavisen.
Arbejdstilsynet blev præsenteret for en liste med ni
langtidssygemeldte medarbejdere og 3 opsigelser
inden for en måned. Ud af 48 ansatte.
Medarbejderne føler sig
sat uden for indflydelse
En væsentlig årsag til de mange frustrerede medarbejdere
er en ny organisering af arbejdet. Byrådet har
besluttet, at arbejdet blandt andet skal rykke tættere
på borgerne. Det betyder, at medarbejderne i Familieafdelingen
skal splittes op i tre distrikter sammen
med kollegaer fra Familiehuset og PPR.
En rigtig dårlig idé, siger mange af medarbejderne i
Familieafdelingen. De mener, at de bliver mere sårbare,
ligesom de heller ikke kan udnytte den samlede
faglige kompetence, når de bliver delt i tre.
”Udviklingen har været kørt ledelsesmæssigt. Vi har
ikke været inddraget reelt, og ledelsen har ikke solgt
deres visioner til os. Der har været kørt en pseudoproces,
hvor medarbejdernes ønsker slet ikke er taget
med, og det fører til store frustrationer, og så kan
det ikke undgå at gå ud over motivationen,” fortæller
Anne-Gitte Bjerregaard, der er tillidsrepræsentant for
socialrådgiverne i Familieafdelingen.

Accepter rammerne
Lederen af familieafdelingen, Sonja
Møgelsvang har et godt råd til medarbejderne.
”Accepter de rammer, som politikerne
har givet os, og lad os komme videre,”
og hun fortsætter:
”Det er kun rammerne, der er givet.
Medarbejderne skal have indflydelse
på indholdet. Man har brugt så meget
energi på at stritte imod, så man ikke
har oplevet, at man er inviteret til at
blive involveret.”
Sonja Møgelsvang understreger, at
et godt arbejdsmiljø kun kan skabes
gennem et samarbejde og en dialog
mellem ledelse og medarbejdere.
”Der har ikke været meget dialog. Jeg
savner aktiv deltagelse fra medarbejderne,”
siger Sonja Møgelsvang.
Arbejdet tårner sig op
Sammen med frustrationerne over
organisatoriske ændringer er der blevet
mere og mere arbejde, og arbejdspresset
bliver stadigt større i takt med flere sygemeldinger.
Til at erstatte de sygemeldte
har der kun været ansat to vikarer.
”Vi kan ikke følge med. I gammel
Randers Kommune havde vi det samme
problem, men det er blevet værre efter
1. januar. Det giver stress, og det bliver
ekstra forstærket af, at vi faktisk ikke
kan overholde lovens krav. De undersøgelser
vi skal lave, når vi ikke, og
handleplaner får vi kun lavet i mindre
end 25% af de tilfælde, hvor vi skal,”
siger Anne-Gitte Bjerregaard.
Sonja Møgelsvang er overrasket over, at
medarbejderne ikke overholder lovens
krav, og siger, at så længe hun ikke har
fået noget at vide af sine afdelingsledere,
så forventer hun at loven bliver
overholdt.
”Jeg kan sagtens forstå, at medarbejderne
har det dårligt. De bliver presset
fra mange sider. Folk går hjem og er
kede af det og græder. Det skal de ikke.
De skal have det godt på arbejde,” slår
Sonja Møgelsvang fast.
Nu sker der noget
Få dage før Arbejdstilsynet dukkede op,
havde Familieafdelingen aftalt møde
med Bedrift-sundheds-tjenesten, BST.
Ironisk nok blev mødet aflyst på grund
af sygdom – hos BST. Men nu er de
kommet på banen.
PersonaleBladet • Juni 2007 11
Sonja Møgelsvang, leder af familieafdelingen
BST stiller med en erhvervspsykolog,
der kan hjælpe, bl.a. med tilbud om
samtaler med de sygemeldte medarbejdere
og deltagelse i personalemøder.
På kort sigt er det også besluttet, at
ansætte vikarer i de ledige stillinger og
at arbejde for udsættelse af den fysiske
flytning til den 1. oktober.
På lidt længere sigt skal der holdes
temadage sammen med BST om det
psykiske arbejdsmiljø, og der skal nedsættes
arbejdsgrupper, der skal arbejde
med indholdet i den nye organisationsmodel.
ulrik.fynbo@randers.dk

12
PersonaleBladet • Juni 2007
Personalemappen
Vi har den alle sammen. Men hvad gemmer den på, og
hvad bruges den til?
Vi har kigget i journalistpraktikanten og i kommunaldirektørens
mapper.
På loftet over personaleafdelingen står
cirka 9000 personalemapper arkiveret,
sorteret efter CPR-numre. Én for hver
månedslønnet medarbejder i Randers
Kommune. Lige så snart du er ansat,
så opretter personaleafdelingen din helt
personlige mappe.
Det er et omslag, som indeholder alle
tænkelige papirer, der vedrører dit ansættelsesforhold.
Det første, som kommer i mappen, vil
være de dokumenter, som vedrører selve
ansættelsen. Dvs. din ansøgning, dit CV
og eventuelt en kopi af stillingsopslaget.
Der vil være oplysninger om lønforhold,
dit ansættelsesbrev og eventuelt en
tavshedserklæring.
I mange tilfælde sker der herefter ikke
mere med mappen, før ansættelsesforholdet
ophører.
Så vil der ligge en opsigelse, enten fra
dig eller fra din arbejdsgiver, og mappen
bliver arkiveret indtil fem år efter din
aftrædelse.
Der kan selvfølgelig være flere relevante
dokumenter, som kommer i mappen,
under dit ansættelsesforløb, . Hvis du
har børn, vil der være opgørelser over
omsorgsdage, der kan være dokumenter i
forbindelse med barsel eller anden orlov,
”Med aftalen i hånden kan
du få alt til at ske”
Sådan siger Jette Husum, repræsentant
for DLF/FTF, om den nye MED-aftale. I
april kunne repræsentanter fra medarbejderorganisationerne
og kommunens
ændring af timetal, referat af sygesamtaler
eller andre samtaler, eventuelle
advarsler og lignende. Hvis du skal
arbejde med børn, så vil der også ligge
en kopi af din straffeattest. Kort sagt alt,
hvad der kan tænkes at have betydning
og indtræffe i et ansættelsesforløb.
Praktikanten og kommunaldirektøren
Journalistpraktikantens mappe indeholder
ikke mere end de relevante dokumenter
fra ansættelsen. Praktikperioden
udløber automatisk til august, og mappen
bliver sandsynligvis aldrig tykkere.
Kommunaldirektør Bent Peter Larsen
har en noget tykkere mappe. Da det
er en stilling som kommunaldirektør,
florerer der en del flere dokumenter
i forbindelse med selve ansættelsen.
Ansættelsen er blandt andet godkendt af
byrådet og DJØF, og al korrespondance i
den forbindelse ligger i mappen. Der er
åremålsaftale, lønberegningsdokumentation,
pensionsordning, underskrevet
kontrakt osv.
Bent Peter Larsen har i en mail til personaleafdelingen
givet journalistpraktikanten
lov til at kigge i hans mappe. Den
mail er det sidste nye dokument, som er
lagt i mappen. Det kan altså også være
Det handler om medindflydelse
administrative ledelse sætte deres
underskrift på aftalen, der sætter rammer
og betingelser for det fremtidige
samarbejde.
”Jeg håber, at alle medarbejdere vil
bruge tid på at læse aftalen,” siger Gina
Renosto, DJØF.
dokumenter som kan beskytte medarbejderne.
Hvis nogle skulle komme efter
personaleafdelingen og journalistpraktikanten
for at have snaget i kommunaldirektørens
mappe, så kan mappen
dokumentere, at det havde vi rent faktisk
fået lov til.
Hvem må se din mappe?
Alle medarbejdere kan få lov til at se i
deres egen mappe. Politikere og din
nærmeste leder må også se din mappe.
Andre af kommunens ledere med ansættelseskompetence
kan også se den, men
de skal angive en saglig grund. Det er
altså ikke grund nok, hvis de vil se i din
ansøgning, hvem din mand eller kone er,
men hvis det derimod er med henblik på
at ansætte dig, vil der blive givet grønt
lys.
Desuden kan enhver søge om aktindsigt
i oplysningerne. Enhver, det kan være
din mor, tidligere ægtefælle, en beundrer
eller simpelthen Amtsavisen eller
andre dele af verdenspressen, kan få
oplysninger fra din personalemappe, når
det gælder navn, stilling, uddannelse,
arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og
tjenesterejser. For ansatte i chefstillinger
gives der også oplysninger om advarsler
for et tidsrum af 2 år.
Hvis offentligheden ønsker yderligere informationer,
er der tale om såkaldt ”meroffentlighed”,
og det kan gives, hvis der
ikke er noget tungtvejende modhensyn.
Uanset, hvem der søger oplysninger i
din personalemappe, så vil du selv blive
informeret inden.
Du har altså mulighed for at protestere,
hvis du har tungvejende hensyn, der
taler imod.
ingeborg.dalsgaard.nielsen@randers.dk
”Det er enormt vigtigt, for med den
aftale i hånden, ved man hvad man har
ret og pligt til. Den rummer mulighed
for at få meget stor medindflydelse og
medbestemmelse. Det er det, det hele
handler om. Det kan vi bruge til noget,”
forklarer hun.

Mange bange for at udtale sig
På trods af, at ytringsfriheden regnes for noget af det dyrebareste, bruger mange medarbejderne
den ikke af frygt for konsekvenserne. De behøver ikke frygte konsekvenser, men
må tåle at blive sagt imod, siger kommunaldirektøren.
De fleste husker den tydeligt – tegningesagen eller Muhammed-sagen
– som den blev kaldt. Sagen hvor danske
bladtegnere havde lavet tegninger af profeten Mohammed.
Danmark kom i modvind i store dele af den muslimske
verden.
Sagen handlede om ytringsfriheden, som mange mener, er
det mest dyrebare i Danmarks Grundlov.
Det er paragraf 77, hvori det hedder: ”Enhver er berettiget
til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog
under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende
forholdsregler kan ingensinde påny indføres”.
På det seneste har medarbejdere i en afdeling i kommunen
imidlertid anonymt udtalt sig til Randers Amtsavis. De valgte
efter eget udsagt at være anonyme, fordi de var bange for
ledelsens reaktion.
Det kunne give anledning til at undersøge, hvordan ytringsfriheden
har det i Randers Kommune.
På Broen – kommunens intranet – er der lige gennemført en
miniundersøgelse, hvor der spørges, om du lader være med
at udtale dig om forholdene på din arbejdsplads af frygt for
konsekvenserne. Godt 50 procent svarer ja til spørgsmålet.
10 procent fik problemer
Det hænger godt sammen med en undersøgelse, som FTF
tidligere har foretaget i hele landet. Den viste, at hele 65
Og hun bakkes op af Jette Husum.
”Her er virkelig mulighed for at få
indflydelse. Det er det længste, man kan
komme i et demokrati,” siger hun.
Nu vælges der medarbejderrepræsentanter
til hovedudvalget og de øvrige udvalg,
som er et resultat af aftalen.
Hovedudvalget er en vogter af systemet,
ligesom sikkerhedsrepræsentanterne og
grupperne har et stort ansvar.
”Det er et vældigt ansvar, som man
ikke kan tage alvorligt nok,” siger Jette
Husum.
Aftalen har været længe under vejs. Der
er blevet forhandlet, indgået kompromiser
fra begge sider og ordene er blevet
vendt og drejet. Men parterne nåede til
enighed, og der er tilfredshed at spore i
begge lejre.
PersonaleBladet • Juni 2007 13
procent af de offentlige ansatte mente, at de ville blive betragtet
som illoyale af deres arbejdsgiver, hvis de udtalte sig
negativt om f.eks. nedskæringer.
Tre ud af ti ansatte i undersøgelsen havde fået problemer
efter at de havde brugt deres grundlovssikrede ret til at kommentere
kritisable forhold på deres arbejdsplads.
Der er også flere eksempler på fyringer i kølvandet af offentligt
ansattes udtalelser om forhold på arbejdspladsen. En af
de kendteste i nyere tid var skolelederen fra Roskilde, som i
et læserbrev forsvarede sin medarbejderes faglighed, efter at
en lokalpolitiker havde klandret lærernes faglighed i en lokal
avis.
Skolelederen blev bortvist fra sin arbejdsplads, men fik siden
oprejsning og erstatning af Østre Landsret, som kaldte kommunens
beslutning ulovlig.
Ytringsfriheden gælder naturligvis også i Randers Kommune.
Det slås bl.a. fast i den vedtagne kommunikationspolitik. Og
man behøver ikke frygte for konsekvenserne, hvis man udtaler
sig som medarbejder, lyder det fra kommunaldirektøren.
”Men man må tåle at blive sagt imod”, lyder det fra Bent
Peter Larsen.
hersom@randers.dk
”Det er en rigtig god aftale,” siger Gina
Renosto.
Kommunaldirektør Bent Peter Larsen
sagde ved underskrivelsen i Byrådssalen:
”Der er mange gode ting i aftalen. Aftalen
er et rigtigt godt grundlag at arbejde
videre på, men vi kan ikke sige, at vi er
færdige og har fået en aftale, der kan
holde i 100 år.”
Du kan læse MED-aftalen på Broen.

14
PersonaleBladet • Juni 2007
Freddy Sørensen tjekker om målene passer. Freddy har arbejdet på Nyholm i 35 år.
Nyholm - en arbejdsplads med mere
Bygningen er ikke noget at skrive hjem
om, som den ligger der lidt gemt af
vejen på Nyholmsvej, anonym, og hvis
man ikke lige ved det, ligner den en
kedelig fabriksbygning, der kan rumme
hvad som helst.
Men bag murene er en arbejdsplads
med mere for 25 medarbejdere og
cirka 130 brugere. Sidstnævnte tilhører
kategorien voksne udviklingshæmmede
og voksne med en varig funktionsnedsættelse,
som f.eks. mennesker, der
har pådraget sig en hjerneskade ved en
ulykke eller alvorlig sygdom.
Arbejdsplads med mere dækker over,
at ganske vist foregår der forskelligt arbejde
i maskinværkstedet, snedkeriet,
montagegrupperne, kantinen, systuen
og på udeholdet, men det sociale, aktiviteter,
fysiske og kreative udfoldelser
er også ingredienser i Nyholms samlede
tilbud til brugergruppen.
”Nyholm – et værksted og aktivitetscenter”
præsenterer tilbuddet sig selv
som, og et besøg afslører, at præsentationen
holder vand. Selv om fotografen
og jeg ankommer i frokostpausen,
syder det af liv og aktivitet, da vi bliver
vist rundt af lederen Jørgen Groht og
pædagog Brigitte Votteler. I kantinen
må vi springe over den kop kaffe, som
kantineholdet tilbyder os, for vi skal nå
at se alle værksteder, montagegrupper,
systue o.s.v. og høre lidt om, hvad der
foregår inde bag den anonyme fabriksbygnings
mursten.

Med åbne arme
Fotografen får et stort knus, da han på
systuen møder en bruger, han kender,
og i det hele taget bliver vi rundt om
modtaget med store smil og åbne
arme af brugerne, der gerne – og med
åbenlys stolthed – fortæller om, hvad
de laver og deres arbejdsdag.
Men alt er ikke lutter smil og glæde altid,
fremgår det, når jeg spørger Jørgen
Groht, hvilke brugere, der modtages på
Nyholm. Groht kan fortælle, at mange
er utroligt sårbare, hvorfor det kræver
store indfølingsevner fra de ansatte
værkstedsassistenters og pædagogers
side at få dagligdagen i værksteder og
grupper til at fungere godt. ”Mange
af brugerne er skrøbelige, og vi bruger
også meget tid på forhold, der ligger
uden for Nyholm, for at få basis i orden
for brugerne”, siger Jørgen Groht.
Det handler blandt andet om kontakt
til bostøttemedarbejdere, familier og
andre personer, der er involveret i
brugernes liv.
Brigitte Votteler supplerer med, at
halvdelen af brugerne på Nyholm skal
hentes og bringes til og fra arbejde,
ligesom mange skal have madordninger,
hjælp til at administrere penge og
flere andre
ting.
Krav til medarbejderne
Brugersammensætningen og det meget
varierede tilbud på Nyholm stiller særlige
krav til medarbejderne: ”Man skal
være god til at organisere og afstemme
Desireé Axelsen og Galit Hasson arbejder begge i systuen,
som har underleverancer til virksomheder i Randers,
men som også leverer syarbejder til andre produkter,
som fremstilles på Nyholm.
sin egen indsats, og det stiller krav om,
at man er selvskabende”, siger Jørgen
Groht.
Og udefra betragtet ser det ud som om,
at medarbejderne rummer de kvaliteter.
I hvert fald hviler der under vores besøg
på Nyholm en aura af harmoni, overskud
og varme blandt medarbejdere
og brugere, som vi møder rundt om på
værksteder og i aktiviteter.
Om at arbejde på Nyholm siger Brigitte
Votteler: ”Jeg vil fremhæve brugerne.
De kan godt give besværligheder og
udfordringer, men det er også sjovt at
være her. Vi griner meget. Man får et
positivt indhold og jobbet er alsidigt. I
arbejdsgrupperne er der vide rammer til
at foretage sig noget – også spontant.
Hvis vi f.eks. en dag finder ud af, nu vil
vi altså på tur, så kan vi bare gøre det”,
siger hun.
Rejser og ture
Spontaniteten eller fleksibiliteten ses
også på værkstederne og i aktiviteterne.
I snedkeriet arbejder f.eks. en bruger
med montering af hjul til kontorstole.
Den arbejdsopgave hører egentlig
hjemme i en af montagegrupperne,
men brugeren føler sig socialt bedre
tilpas blandt snedkeriets brugere, så
derfor flytter man produktionen efter
brugeren og ikke omvendt. Og det sker
flere steder rundt om i Nyholms mange
værksteder.
Nyholm har også aktivitet uden for
adressen på Nyholmsvej. Café Handi i
Mediehuset i Niels Brochs Gade drives
PersonaleBladet • Juni 2007 15
af Nyholm, et udehold arbejder med
vedligeholdelse og anlægsarbejde.
Endelig er der også brugere beskæftiget
i private firmaer.
Aktiviteter og tilbud sker ikke kun
inden for rammerne på Nyholmsvej,
men også i form af rejser og ture, lige
fra endags-ture til arrangementer og
attraktioner eller ferieture til ind- og
udland, ligesom deltagelse i festivaler,
sportsturneringer og fester er en del af
den palet, der tilbydes brugerne.
Fakta
Nyholm var før 1. januar et amtsligt
tilbud, men drives nu af Randers Kommune.
Alle brugere får pension, men har mulighed
for en lønindtægt ved arbejde.
Der er seks løntrin for arbejdet på
Nyholm, og en bruger kan maksimalt
tjene 1200 kroner oven i den månedlige
pension.
Nyholm producerer blandt andet halvfabrikata
til møbelindustrien, fingerskinner
og holdere til drops til babyer,
der skal have intravenøs væske.
I montagegrupperne samles en lang
række varegrupper, fortrinsvis til lokale
firmaer.
Nyholm tilbyder også brugerne undervisning
i egen skole og mulighed for
kreativ udfoldelse i kunstværkstedet.
hersom@randers.dk

16
PersonaleBladet • Juni 2007
Leg med klodser viser vejen
Normalt er salen i det gamle rådhus ramme om seriøse forhandlinger i Randers Byråd,
men for nylig mindede det i salen mest af alt om en flok voksne, der havde forgrebet sig
på børnenes julegaver og nu legede med byggeklodser.
Det er ikke så let endda at lege med klodser. Her er det Steen Tantholdt Nielsen fra byggesag i Miljø og Teknik som under overvågelse af
Aase Grønlund fra Borgerservice forsøger at få klodserne til at hænge sammen.

På trods af legen med at samle byggeklodser
var det, der foregik dog yderst
seriøs. Det var nemlig kick off – eller
startskuddet til et pilotprojekt, som
seks kommuner Herning, Sønderborg,
Hjørring, Assens, Vejle og Randers gennemfører
sammen med konsulentfirmaet
Valcon.
Overskriften på projektet er ”lean”, og
måske giver det nogle læsere myrekryb
og får dem til at tænke på, rationaliseringseksperter
og tidsstudieteknikere,
der med stopuret i hånden betragter,
hvordan andre arbejder. Sådan hænger
det ikke sammen. Lean handler også
om, hvordan man arbejder. I modsætning
til f.eks. rationaliseringseksperten,
som den, der sætter dagsordenen for
de fremtidige arbejdsgange, er det de
involverede medarbejdere og ledere, der
sammen med de lean-konsulenter, der
nu er ved at blive uddannet, skal kigge
deres arbejdsgange efter i sømmene og
komme med forslag til forbedringer.
Også i administrationen
Det var også derfor, at medarbejdere fra
Miljø og Teknik, som til daglig beskæftiger
sig med byggesagsbehandling
og udarbejdelse af lokalplaner samt
medarbejdere fra Borgerservice, hvis
daglige arbejdsområde er boligstøtte,
var mødt op i byrådssalen for at øve
sig i at samle byggeklodser. Det foregik
under ledelse af Valcon-konsulenten og
de fire medarbejdere, der nu er i gang
med en uddannelse som lean-konsulenter
i Randers Kommune. De fire er
konsulenter Ann Melgaard Nielsen fra
Personale/HR, arkitekt Hanne Jørvang
fra stadsarkitektens kontor, fuldmægtig
Aase Ravn Winther fra byggesag og
brand og assistent Eva Christensen fra
Borgerservice.
Ét er at samle byggeklodser og få
produktionen af byggeklodser til at glide
hensigtsmæssigt, men kan lean også
overføres til administrative forhold og
service? Lean er oprindeligt identisk
med de principper, som Toyota gennem
mere end 50 år har brugt for at optimere
produktionen og fremstille et produkt
af høj kvalitet til en konkurrencedygtig
pris og som giver så høj kundeværdi som
muligt.
Og ja, det kan man godt overføre til
både administration og service, mener
forfatterne Mikkel Eriksen, Thomas
Fischer og Lasse Mønsted. Forfatterne
skriver i bogen ”God lean ledelse”: ”At
betragte administration og service i et
leanperspektiv begynder med en erkendelse
og anerkendelse af, at opgaverne
indeholder produktion og dermed kan
styres med inspiration fra industriproduktion.”
Administration og service indeholder
nemlig også input, en arbejdsproces og
output, og grundlaget for at betragte det
i et leanperspektiv er derfor til stede.
Så kommunens fire leankonsulenter er
derfor nu i samarbejde med de afdelinger,
der forsøgsvis ”udsættes” for lean
til blandt andet at se på begreber som:
”Værdikæden” – altså det administrationen
eller servicen tilføres af værdi frem
til at kunden (brugeren) får dækket sit
behov. ”Spildet”, det i værdikæden, der
ikke skaber værdi for brugeren. ”Flowet”
– den måde, processen skrider frem
PersonaleBladet • Juni 2007 17
uden unødige stop og endelig ”Løbende
forbedringer”, ting, der er med til at øge
værdien af produktet.
Lean og hot dogs
I lean-processen er det vigtigt, at
lederne er frontfigurer, understreger
lean-konsulenterne. Det er vigtigt at de
markerer sig og holder liv i processen.
Overordnet for forsøgsprojekterne er formålet
med lean at fjerne bunker og ventetid
samt mindske stress. For boligstøttes
vedkommende handler målene f.eks.
om udvikling af standard og ensartet
sagsbehandling, for byggesag blandt
andet om at reducere sagsbehandlingstiden
og udvikle fælles standarder, mens
det for lokalplanernes vedkommende
drejer sig om at optimere sagsgangen og
f.eks. bruge indvunden tid til udvikling
af mere strategiske projekter.
Der er nedsat en fælles kommunal
styregruppe for lean-forsøget i de seks
kommuner, og den er i gang med at lave
et kodeks for projektet.
For hvad er god lean? Det er netop at
skabe høj værdi og kvalitet for kunden,
fortæller Hanne Jørvang og giver dette
eksempel: Det kunne være kunden, der
i pølsevognen bestiller tre hot dogs. En
almindelig effektiv pølsemand vil så finde
tre pølsebrød frem, lægge en pølse i
hver, hælde en gang ketchup og derefter
sennep på hver af dem o.s.v. En ”lean”
pølsemand derimod vil sørge for hurtigt
at få lavet den første hot dog, så kunden
får stillet sin værste sult, og derefter
serieproducere de to andre hotdogs.
hersom@randers.dk

18
PersonaleBladet • Juni 2007

Heldigvis døde mennesker
også i middelalderen
Rigtig mange døde af pest, andre døde af sult, nogle blev slidt op og færre
døde i krig. Og i dag fortæller de døde os brudstykker af deres historie.
Vi ved rigtigt meget om magtstrukturerne i Danmark i middelalderen.
Om herremænd, adel og konger og om kirkens
stigende indflydelse i perioden. Vi ved også noget om dem,
der arbejdede i byerne.
Om bønderne ved vi, at de døde
I middelalderen, der strakte sig fra 1050 til reformationen i
1536, blev Odin og Thor kørt ud på et sidespor og kristendommen
tog over. Der blev bygget kirker og anlagt kirkegårde.
En del kirker og kirkegårde er siden blevet nedlagt.
Sådan er det også i Randers Kommune, hvor der i dag er
registreret en hel del ødekirkegårde.
På ødekirkegården i Tjærby, 5 km. fra Randers centrum, er
udgravet flere hundreder skeletter, der kan levere brudstykker
til historien om de helt almindelige menneskers liv i middelalderen,
om dem der levede ude på landet. Heldigvis, for kilderne
er sparsomme, når det gælder almindelige mennesker.
Et hårdt og kort liv
I det område af Østjylland, der i dag bliver kaldt Randers
Kommune, boede der i middelalderen cirka 7000 mennesker.
2000 i byen og 5000 på landet. De måtte kæmpe
mod sygdomme som fx pesten, der i 1347-49 udryddede en
tredjedel af befolkningen i Randers.
I perioder var der også så stor mangel på mad, at mange
sultede. Den historie fortælles bl.a. af skeletterne, hvis tænder
i nogle tilfælde har misdannelser skabt af sult i længere
tid. Men ellers var tænderne faktisk noget af det sundeste
sammenlignet med i dag. Der var ikke sukker til at ødelægge
dem.
Skeletterne vidner også om et arbejdsmæssigt hårdt liv.
Mange af dem visser tegn på slidgigt.
PersonaleBladet • Juni 2007 19
I middelalderen var gennemsnitsalderen 40 år. Den lave
gennemsnitalder dækker over en høj børnedødelighed. Af de
272 skeletter, der blev udgravet i 2005 på ødekirkegården
i Tjærby, kunne de 259 aldersbestemmes. 93 af dem var
børn. 37 døde inden de var 6 år.
Dårlig ånde og åben ild
Ikke alt var imidlertid død, nød og elendighed i middelalderen.
Der var også nogle, der levede livet. Ridderne og
biskopperne led ingen nød, men deres historie skal ikke
fortælles her. Den kan du sammen med meget andet opleve
på Kulturhistorisk Museum i Randers, der har lavet en helt
ny og anderledes udstilling om middelalderens mennesker.
De fleste mennesker bliver angrebet af et stort søvnbehov og
en næsten uovervindelig trang til frisk luft og blå himmel,
når de første syv montrer er overvundet på et hvilket som
helst museum. Bare ikke på Kulturhistorisk Museum. Her er
den nye teknik og masser af opfindsomhed taget i brug for at
skabe en levende og spændende udstilling.
Computere, projektorer og tv-skærme sørger for masser af billeder,
og middelalderstemningen kommer krybende sammen
med musikken. Der er spil, man kan blive klogere af, film om
at lave knive og tønder og dragter, man kan klæde sig ud i,
hvis man ikke er for stor.
Man kan også, hvis man tør, lugte til ånden fra en middelalderdrage.
Af hensyn til de sarte kan det afsløres, at drageånde
lugter af gammel ost og dårlig deodorant, men hvad gør
det, hvis den bliver ledsaget af meterlange stikflammer. Altså
ikke på museet, kun i virkeligheden.
ulrik.fynbo@randers.dk

Knippelgodt forslag
Byrådet har vedtaget en rygepolitik
for kommunens medarbejdere. I
dagsordensteksten lød det i et
ændringsforslag fra økonomiudvalget:
Økonomiudvalget
beslutter at anmode forvaltningen
om, at der i samarbejde
med MTHSU/hovedudvalget udarbejdes
en ramme for en sundhedspolitik
– herunder rygepoliti for medarbejderne
i Randers Kommune.
Her på Bagsidens redaktion går
vi fuldt og helt ind for forslaget
om et rygepoliti. Vi har allerede
et forslag til uniformeringen og
iler med at bringe et billede af,
hvordan vi kunne tænke os en
kommende rygebetjent kunne
være klædt.
”Jeg kan næsten ikke vente på, at hun griber mig i at
overtræde rygeforbuddet og hun tager mig i hoved og r...
og siger: Klokken er mange, du er taget til fange!,” lyder
det fra den gamle redaktør.
Sådan får du personale
vil du være vikar/sommerferieafløser
Sådan lyder det i en stillingsannonce fra ældreområdet.
Og måske er det svært at skaffe folk, for længere ned i
annoncen kommer fristelsen:
”Blandt alle nyansatte ferieafløsere med mere end en
uges ansættelse trækkes lod om en Samsung D900
mobiltelefon”.
Se det er jo noget, der rykker, og her på Bagsiden iler vi
med et par friske bud til andre brancher, der har svært
ved at skaffe folk.
PBS
Hvad lavede de andre?
Randers Kommune stillede med langt det største firmahold
i året Fladbroløb. 210 medarbejdere repræsenterede
kommunen på de forskellige distancer. Alligevel er det
kun 2,3 procent af kommunens cirka 9000 medarbejdere.
PBS har derfor bedt analyseinstituttet ”Opposition” om
at finde ud af, hvad de øvrige 97,7 procent af medarbejderne
foretog sig søndag den 5. maj under Fladbroløbet.
Her kommer svarene:
1 procent var i kirke.
24 procent spiste morgenmad
23 procent sov.
9 procent læste avis
13 procent havde sex med deres ægtefælle/samlever
7 procent havde sex med andre end deres ægtefælle/
samlever
5 procent havde sex med sig selv
4 procent vaskede bil
4 procent gik tur med hunden
3 procent lavede havearbejde
3 procent var på bodega/værtshus
1 procent uoplyst
Vil du være afløser på materielgården? Holder du mere
end en uge, deltager du i lodtrækningen om en den nye
Randers-trillebør med galvaniserede hjul og radialdæk.
Vil du være afløser i folkeskolen? Holder du mere end en
uge, deltager du i lodtrækningen om et weekendkursus
hos psykoterapeut Carl Mar-Møller.
Vil du være afløser i familieafdelingen? Holder du mere
end et par dage, deltager du i lodtrækningen om et glas
Valium.